Da jeg satte mig ned og beregnede, at ikke-vestlige indvandrere fødte 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere, glemte jeg simpelthen at undersøge den mulighed, om det ikke kunne tænkes, at de udgjorde en større andel af den fødedygtige befolkning, end af befolkningen som helhed.
Det burde jeg jo have tænkt og lagt to og to sammen, eftersom jeg egentlig godt vidste, at de kun fylder i den yngre del af befolkningen, der findes ikke mange ikke-vestlige indvandrere blandt pensionisterne.
Men i samme omgang har jeg overset en mulighed for en mere nøjagtig beregning af de superdemografiske gruppers, blandt indvandrerne, fødselsrate.
Min tidligere udregning, rummede jo ikke blot den svaghed, som jeg netop har opdaget, at der er forskel på aldersgennemsnittet i forskellige landegrupper. Den rummede jo også den svaghed, at ikke-vestlige indvandrere er et vidt begreb, som dækker over asiatere, østeuropæere, sydamerikanere osv.
Hvad jeg har overset muligheden i, er at rapporten, indvandrere i Danmark 2008, faktisk nævner fødselstal for udvalgte indvandrerlande isoleret set. Ikke alle, men, Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Libanon, Irak, Afghanistan samt Bosnien og Vietnam, som ikke er decideret højdemografiske:
Som man kan se, har Danmarks Statistik allerede givet et bud på fertilitetskvotienten, f.eks for Somalia næsten 4,3 børn per kvinde og for Tyrkiet 2,1 børn per kvinde.
Personligt fortrækker jeg at regne med fødselsraten, nemlig hvor mange børn der fødes per tusinde, da fertilitetsraten vil halte bagud udviklingen og reelt kræver et overblik over cirka 25-30 års samlede fødsler, hvilket ikke er muligt her, eftersom de fleste indvandrere slet ikke har været her så længe. (De her angivne fertilitetsrater står dog i et nogenlunde matematisk tæt forhold til fødselsraten, f.eks. den somaliske fødselsrate er 73 børn per tusinde somaliske indvandrer mod den danske på 29 børn per tusind danskere - 79/29 = 251,7 procent af den danske fødselsrate. Omregnet til fertilitetsrate, Dansk fertilitetsrate på 1,784 barn per kvinde gange 2,517 = 4,490 barn per kvinde, kun lidt over den angivne på 4,283 barn per kvinde. Men at man for få år siden kunne angive fertilitetsraten til 1,6, i Europas absolut mest babyboomende nation efter Irland - Frankrig, viser at den kan halte godt og grundigt efter udviklingen)
I mine nye beregninger, har jeg så, for at undgå den tidligere brøler, kun taget udgangspunkt i aldersgruppen 15-44 årige, for henholdvis etniske: danske, tyrkiske, somaliske, irakiske, afghanske, pakistanske, libanesiske 15-44 årige i Danmark.
Da Danmarks Statistik opererer med et gennemsnit af fødsler mellem 2003-2007, har jeg opereret med et gennemsnit af antallet af de 15-44 årige i de forskellige landegrupper inden for denne periode:
For at starte med etniske danskeres gennemsnitlige, mellem 15-44 år, fødselsrate i perioden 2003-2007. Så ser den sådan her ud:
29 børn per 1000 danske 15-44 årige.
For somaliske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
73 børn per 1000 somaliske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.
For pakistanske indvandrere, mellem mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
52 børn per 1000 pakistanske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.
For irakiske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
50 børn per 1000 irakiske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.
For libanesiske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
50 børn per 1000 libanesiske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.
For Afghanske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
47 børn per 1000 Afghanske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.
For tyrkiske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
36 børn per 1000 tyrkiske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.
Det er altså kun indvandrere fra Somalia, som har en dobbelt fertilitetsrate af vores.
Hvad angår efterkommeres demografi, er det svært at sige noget nøjagtigt om den, dels fordi at efterkommerne generelt er under den fødedygtige alder, dels fordi at i tilfældet en moder med for eksempel tyrkiske eller pakistanske forældre, er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, og er familiesammenført med en fra forældrenes hjemland, vil hun blive regnet som dansker og barnet ikke som efterkommer.
Ad det første, nemlig at der ikke findes mange gamle efterkommere i Danmark, kan det nævnes:
At der er under 100 tyrkiske efterkommere over 35 år.
At der er under 100 pakistanske efterkommere over 34 år.
At der er under 100 libanesiske efterkommere over 22 år.
At der er under 100 irakiske efterkommere over 19 år.
At der er under 100 somaliske efterkommere over 16 år.
At der er under 100 afghanske efterkommere over 15 år.
Update af nedenstående tal, ikke fordi min første beregning var forkert, men fordi mange efterkommere har forladt landet, eller hvad der nu er sket. Der er altså f.eks færre 4 årige efterkommere, per første Januar 2009, end der var 1 årige efterkommere per 1 januar 2006. Så har lavet beregningen på en anden måde, nemlig via gennemsnittet af 1 årige i årene 2004-2008. Disse som er rejst ud af landet, kan naturligvis ikke angives som personer der er forsvundet i statistikken, på grund af at de ikke regnes som efterkommere.
Ad det andet, kan det nævnes at misforholdet mellem børn født af indvandrere og antallet af efterkommere, er 800/770 for tyrkernes vedkommende.
Her skal det forklares, at de 800 er gennemsnittet for børn født af tyrkiske indvandrermødre i perioden 2003-2007 og de 770 er gennemsnittet af 1 årige efterkommere af tyrkere i perioden 2004-2008.
Altså er 30 gange 5 = 150 i alt, ikke blevet regnet som efterkommere, fordi faderen er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Det antal kan man så angiveligt fordoble, for det tilfælde, hvor kvinden er dansk statsborger, og manden er det ikke, men en familiesammenført indvandrer. Så har man nogenlunde det antal efterkommere, som ikke bliver regnet som efterkommere, som ikke er særligt stort endnu.
I det tilfælde kvinden er indvandrer, er hun jo registreret som en sådan, uanset om manden er er født i Danmark og dansk statsborger. Hun tæller dermed med i statistikken som en indvandrer af tyrkisk eller pakistansk oprindelse, der har født et barn, selv om barnet ikke regnes som efterkommer.
For pakistanerne ser forholdet sådan her ud: 326/276 altså er 50 gange 5 =250 i alt, ikke regnet som efterkommere fordi faderen er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Dette er så til gengæld de seneste tal for de to indvandringsgrupper, vi har haft længst tid i landet, hvilket klargør, at indtil videre er det ganske få efterkommere, som forsvinder på grund af Danmarks Statistiks måde at føre statistik på. For årene før 2003 har de angiveligt været færre, eftersom der var færre i den fødedygtige alder i den periode, blandt efterkommerne
Dertil skal så lægges en gruppe 3 generations børn af efterkommere født i Danmark, som gifter sig med efterkommere født i Danmark, men den kan næppe være stor heller.
Antallet af henholdvis indvandrere og efterkommere udgør:
Tyrkiet: 31834 og 26357
Irak: 21283 og 7634
Libanon: 12035 og 11528
Pakistan: 10827 og 9053
Somalia: 10231 og 6458
Afghanistan: 9717 og 2470
Hvordan disse gruppers demografi, altså deres reelle efterkommeres, vil forme sig i fremtiden, ved vi reelt ikke.
Vi kan dog se, at Tyrkiets fødselsrate, her 90 år efter kemalismens indtog, stadig ligger omkring 50 procent over vores egen. Og Tyrkiet selv før kemalismen var allerede et mere moderne samfund, end de øvrigt nævnte.
Alligevel er Tyrkiet befolkning vokset fra en befolkning i 1927 på 13.648.695, som qua mit gamle konversationsleksikon er det tidligste, jeg kan finde befolkningstal fra, til en befolkning i 2008 på 71.517.100. Det vel og mærke på trods af massiv udvandring. Tyrkiet ligger i så henseende under befolkningsvæksten i den islamiske verden generelt, som i følge Gunnar Heinsohn er ottedoblet.
De indvandrere som vi har modtaget i Danmark kommer til et mere moderne samfund, hvor det er meget muligt, at deres demografi vil sænke sig anseeligt for deres efterkommeres vedkommende.
Men det er næppe sandsynligt, at den vil ende så lavt den danske fødselsrate på lidt over 11 børn per tusinde indbyggere, heller ikke om 3-4 generationer, og som man konkret kan se, slet ikke for første generation vedkommende, hvor af flertallet faktisk har boet det meste af deres barndom/ungdom i Danmark.
Vi kommer i det her tilfælde, til at kæmpe i lang tid med både en normal social arv, og en for os ukendt kulturel arv.
Med fortsat ret til familiesammenføring, begiver vi os ud på en kurs hvor vores demografi går ind i en markant vækst, der kommer til at betyde beskæringer i velfærdsstaten i stor stil, og at gennemsnitsdanskeren bliver fattigere.
Selv uden yderligere indvandring bliver og er øget fertilitet en realitet. Som kun hvis vi er heldige og handler hurtigt - betyder et behersket, farvel til den velfærd, vi havde og stadig delvist har.
Kort sagt betyder hver ekstra borger, flere sociale udgifter til forsørgelse og sundhed, i deres tilfælde til integration og kriminalitetsbekæmpelse, generelt behov for flere folkeskolelærere, sygeplejersker, læger, billige boliger, som vi allerede mangler i dag. Det betyder farvel til høje lønninger, social service, overførselsindkomster, muligheden for sænkning af nuværende skattetryk, uden at det kommer til at koste dybe stik med sparekniven.
Det må vi først og fremmest gøre os klart, er en del at omkostningen ved øget demografi og indvandring.
Indvandring og voksende demografi, udgør altså en alvorlig trussel mod vores velfærdssamfund, som kun er et velfærdssamfund på grund af en tilpas lav befolkningsvækst og en solidaritet medborgere i mellem.
Begge dele for så vidt, på en glidebane mod at være passé, på grund af den mest ugennemtænkte politik nogensinde i dansk historie, når man tager i betragtning, dens konsekvenser er uoprettelige, "what is done, cannot be undone" for at citere Shakespeares karakter, Macbeth.
Brugte kilder hos Danmarks Statistik:
KRBEF3: Folketal 1. januar efter kommune/region, alder, køn, herkomst, statsborgerskab og oprindelsesland
BEF3: Folketal 1. januar efter kommune/amt, alder, køn, herkomst, statsborgerskab og oprindelsesland (AFSLUTTET)
0 kommentarer:
Send en kommentar