Dårskab/dogmatikskab Anno 2009

Der er jo dem som mener, at det er os til skade, at vi ikke længere tror på de højere magter og mangler det såkaldte moralske kompas og værdifællesskab (fast i konsistensen) som religionerne giver os.

Det synes jeg er et utroligt naivistisk synspunkt, omend religion blander det søde med det bitre.

Religion er og forbliver tanken og mennesket fastlåst i lænker.

Jeg kan ikke se mildt på religioner som har sikret mennesker vanskæbne i milliardtal, døden i trecifrede milliontal. Som for specielt Islams og Kristendommens vedkommende har været utroligt intolerante og supremacistiske, forfulgt og dræbt millioner af mennesker i deres klippefaste tro på deres egen universielle natur. Trods selvsammes, burde være tydelig, fundament i overtro og irrationalitet.
Religion kræver den dag i dag millioner af liv (Sudan plus et kludetæppe af Bosnien, Belfast Beirut), og gør livsvilkårene ringere for milliarder.

Her er blot endnu et eksempel på religionens regressive rolle:

9-årig pige i Brasilien var gravid med tvillinger efter stedfars misbrug. Nu er pigens mor og lægerne, der foretog en abort for at redde hende, smidt ud af den katolske kirke.

Bush, som "hørte guds svar" på sine bønner og bestemte sin politik efter denne, nægtede den tredje verden løsningen på sit problem, nemlig prævention. Ingen støtte til nødhjælpsorganisationer, som arbejdede for prævention.

Ligeledes gjorde Bush sit til at besværliggøre stamcelle forskningen, selvom formålet er at forebygge arvelige sygdomme. En politik som Obama nu overvejer at lave om.

Det humane som defineres af religiøse, der tenderer til at se sig selv moralske overlegne, ender ofte med nogle af de mest umoralske gerninger og repression.