Aldrig håne menneskers religiøse følelser

Muhammadtegningerne, burde i manges øjne aldrig have været publiceret. De var en fornærmelse mod profeten. Så var det underordnet, at de blev lavet i en protest mod dødstrusler, om noget undergravende for demokratiet.
Nej, de var fornærmende. At de så i streng forstand ikke var anderledes, og langt fra så grove som mange andre satiretegninger, det er underordnet. Ligeledes er det underordnet, at Jens Thorsens Jesus med erigeret lem, ikke var mindre provokerende og endnu mere blasfemisk.

Nej, Muhammad tegninger var en særdeles grov fornærmelse af primært en eneste årsag: muslimernes selvpåtagede fornærmelse og reaktion. Underforstået, hvis de ikke havde opfattet det som en fornærmelse, havde tegningerne været lige så harmløse som alle andre satiretegninger.
Altså er kriteriet ikke så meget tegningens vederstyggelighed, som "oplevelsen" deraf.

Så er spørgsmålet, hvor meget skal vi tilpasse os krænkelser, for her et billede som også krænkede nogle muslimer:




Historien bag billedet kan læses på Synopsis.

Men hvis vi virkelig mener det alvorligt, med at ikke krænke de religiøse følelser, så er der en lang række ting vi ikke bør gøre. Hunde er ikke godt, kvinder der går med bare arme og maver er endnu værre, svin og svinekød, alkohol osv. Alt det er noget, som mange muslimer finder krænkende.
Spørgsmålet er hvor langt vi skal gå for at ikke krænke? og hvor meget krænket reaktion der skal til, før vi bøjer og føjer os, atter og atter.

I England er de gået langt med appeasement, det er nogle gange så man tager sig til hovedet, men mere kræver jo mere trods al tilpasningen, er problemerne de samme, undskyldningerne om marginalisering, beskyldningerne om dæmonisering de samme.