Statsfascisme på den fede måde

Samfundet løber aldrig tør for syndebukke, så længe som at der findes fede mennesker, rygere og andet skidtfolk.

Statsfascisme er når man blander sig i andres privatliv. Realistisk set er man nødt til at blande sig, når folk foreksempel forsøger at begå selvmord, eller er til fare for andre.

Men det burde være indlysende, at der skal være grænser for, hvor man blander sig.

Den her går i mine øjne over stregen:

Ifølge FOA og 3F er der en stigende tendens til, at medlemmer med ryg- eller benskader efter et langt arbejdsliv får afslag på førtidspension og fratages deres sygedagpenge med besked om at tabe sig. Det skriver Jydske Vestkystens netavis jv.dk.

"Man tværer nedslidte mennesker længere ned under gulvbrædderne, end de allerede er. Der er ingen mennesker, som længes efter at blive førtidspensionister. Og medmindre en læge vurderer, at en skade udelukkende skyldes overvægt, er det fuldstændig urimeligt," siger FOA's næstformand Mona Strib til jv.dk.

Det er ikke fordi jeg er tilhænger af at førtidspension skal være let og gnidningsfri. Et samfund kan ikke fungere ved at kassere 5 procent af befolkningen, eller en større andel af arbejdsstyrken for småting.

Men når man tager i betragtning, hvilke diffuse sygdomme man normalt førtidspensionere med, så skal der også være mening med galskaben.

Mona Strib tager også så afgørende fejl, når hun påstår, at der ikke er nogle som længes efter førtidspension - se foreksempel dette advokat stemplede brev til en læge:

En praktiserende læge fra Nordsjælland har fremsendt følgende, som han har modtaget fra en advokat:

»[patientens navn] har rettet henvendelse til mig i forbindelse med ønske om førtidspension.

Som advokat for [patientens navn] udbeder jeg mig oplysning om hans helbredsmæssige situation. For at få førtidspension skal den helst gå ud på, at hans erhvervsevne er meget lav, og at den ikke vil blive bedre trods forsøg herpå hidtil.

For god ordens skyld bemærkes, at evt. udgifter til Deres assistance er mig uvedkommende, men skal betales af det offentlige eller af min klient.

Hvis man pudser en advokat på sin læge, så er man vel ikke helt uinteresseret i førtidspension?

Jeg kender personligt tilfælde, hvor personen bestemt ikke kan betegnes som uinteresseret, såvel som hvor det ikke er helt frivilligt.

Når jeg stejler over dette, er det heller ikke fordi jeg mener at personen som er overvægtig nødvendigvis er helt uden ansvar. Omvendt mener jeg ikke at personen som er overvægtig nødvendigvis er selvforskyldt, eller at overvægt er lig med dårlig helbredstilstand, for det er den ikke, hvis man får nok med motion.

Det som jeg mest stejler over er det forhold, at man går efter helbredsproblemer som er synlige og overser helbredsproblemer som er mere usynlige.

Her tænker jeg på personer på som bevidst underernærer sig selv. Her bliver man først opmærksom på problemet når vedkommende ligner en koncentrationslejrfange og iøvrigt er tæt på at lide samme skæbne.

Kunne man forestille sig en sagsbehandler som siger til den meget tynde ansøger om førtidspension - "jeg vil altså ikke bevilge dig førtidspension, før du har prøvet at spise ordentligt."

Hvad kroppen kan holde til afgøres i høj grad af kosten, det ville være sindsygt at kaste sig ud i en lang arbejdsdag på en skål salat. Det i endnu højere grad, hvis arbejdet forudsætter fysisk arbejde.

Jeg vil mene at undervægt er mindst lige så stort et problem, som overvægt.

For at slet ikke at tale om, at presse mennesker til at tabe sig hurtigt også kan være livsfarligt.

Underernæring er stort set altid livsfarlig, hvis graden er stor nok. Den findes som selvvalgt selv her i den rige verden.
Overvægt under BMI 35 er ikke nødvendigvis livsfarlig, eller i det hele taget helbredsfarlig, det afhænger af motion og hvilken kost man spiser, vægtandelen af muskler og skelet, nærmere end BMIet.

Livet er fedt - nyd det 2

Apropos posten i går, Penn and Teller har også været en tur omkring det her emne:


Del.1


Del. 2


Del. 3

Livet kan være fedt - nyd det.

De er grimme at se på og de sviner og ødelægger miljøet med deres massive overforbrug af fødevare og det eneste I siger herinde er at det er synd for dem. Hvorfor er det hele blevet så politisk korrekt at man ikke må kalde en tyk person for en tyk person og at denne lever usundt og bør lægge livsstilen om??

Citat fra Sol debat

Fedme, i denne selvansvarlighedens tid, er blevet et stigma.

Videnskaben påpeger linken mellem fedme og visse livsstilssygdomme.

Men, det er et noget komplekst emne, alligevel ligger ligger det til højrebenet at se ned på fede mennesker, som denne artikel og debat viser.

Over halvdelen af danskerne ville ikke ansætte fede mennesker, hvis de var arbejdsledere.
Fede mennesker mangler jo selvkontrol og kan ikke tage ansvar for eget liv, hedder det sig blandt andet.
I Sverige har en undersøgelse vist, at ni ud af ti ledere er mindre tilbøjelige til at ansætte fede mennesker.

Hvorfor er dette forkert?

Det er det fordi, det er ikke fedmen i sig selv, der er problemet.
Den måde vores krop ser ud på, er i højeste grad bestemt af vores gener. Rigtig mange med almindelig kropsbygning har en usund livsstil uden at være fede, og en del fede har også en sund livstil uden at være slanke.
Dem som bliver fede, har simpelthen genetiske anlæg for at blive det, vi kan naturligvis alle blive fede, hvis vi overspiser, lige som vi alle kan blive slanke ved at underspise, sulte.
Men ikke alle vil kunne få en slank krop ved at leve normalt, der er nogle, der simpelthen er disponeret via deres gener for at tage på, mens andre kan leve af dårlig kost i store mængder uden det kan ses på vægten, i hvert fald mens de er unge, med alderen bliver det svært for de fleste at holde vægten nede, selv med sund kost.
Generne spiller både en rolle på forbrænding og mæthedsfornemmelsen.

Selv blandt personer som får en operation, der snører mavesækken sammen til en lille kugle, er der nogle som ikke kan tabe sig, det skyldes gener.
Det er mennesker som ikke kan leve normalt uden at tage på af biologiske årsager.
Der findes masser af mennesker, som spiser langt mere end dem, langt mere usundt og ikke tager på, det skyldes også gener.

Vi kan ikke alle komme til at ligne Sylvester Stallone i hans ungdomstid, der findes desperate mennesker i fitness centrene, der prøver alt, uden at komme til det.
Ser du på boksere, kan du se, at de ser meget forskellige ud, nogle har tendens til fedme og andre ser meget trimmede ud, de træner alle hårdt, forskellen igen er gener.

Et enkelt gen kan betyde utroligt meget:

Researchers in the lab of Kevin Wickman, Ph.D., associate professor of pharmacology at the University of Minnesota Medical School, removed a single gene from mice as part of an ongoing study to understand how the brain controls heart function. While some cardiac deficiencies were detected in these mice, the researchers unexpectedly found that these mice exhibited a predisposition to adult-onset obesity.

I et andet forsøg, et andet sted, knockoutede man et gen i forsøgmus og fik følgende resultat:

The Monell survey revealed that body weight was altered in over a third of the viable knockout stains; 31 percent weighed less than controls (indicating that the missing genes contribute to heavier body weight), while another 3 percent weighed more (contributing to lighter weight).

Extrapolating from the total number of genes in the mouse genome, this implies that over 6,000 genes could potentially contribute to the body weight of a mouse.

Tordoff comments, "It is interesting that there are 10 times more genes that increase body weight than decrease it, which might help explain why it is easier to gain weight than lose it."

Med det her, betvivler jeg ikke at store mængder dårlig kost, resulterer i fedme, lige som at sulte sig selv resulterer i underernæring.
Nej det her er et spørgsmål om, at ægget kommer før hønen og for en del ligger ægget i generne.
At være fed er ikke nødvendigvis det samme som at være uden kontrol, eller overspise, leve usundt og ikke dyrke motion.
Når man erklærer over en bred kam, at fede er oftere syge end normalvægtige, glemmer man normaltvægtige som lever usundt og hvis de ikke havde et godt stofskifte, ville være fede, som blander sig med normaltvægtige, der lever sundt og/eller dyrker motion.
Altså det er ikke fedmen, man skal se på som et problem.
For det er ikke det som er problemet:

Tyndfede. Begrebet henviser til mennesker, der trods en slank fremtoning, har en for høj fedtprocent. De har for lidt muskelmasse i forhold til fedt på deres krop. Det har de, fordi de spiser forkert og dyrker for lidt motion.

De tyndfede kan, trods deres slanke fremtoning, være lige så usunde som en synligt overvægtig person og besidde samme risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Men ofte ved den tyndfede ikke, at risikoen for livsstilssygdomme er til stede, da både vægten og BMI tilsyneladende lader dem klare frisag. Men sagen er den, at man ikke behøver, at have synlige deller for at have for meget fedt på kroppen og være i risikozonen for at udvikle livsstilssygdomme.

Diabetes foreningen

Problemet er den dårlige kost og den manglende motion, et problem som mennesker af alle kropsstørrelser og former, fedtprocenter, osv. lider af.

At dømme en såkaldt overvægtig som et menneske uden kontrol, der spiser junkfood og drikker cola dagen lang - hvilke mange normaltvægtige også gør - er som at dømme et menneske, der er blegt og hoster som et menneske der ryger.

Virkeligheden er noget mere kompliceret og svaret er som altid viden.
Viden afvæbner oftest vores fordomme og det er kun godt.

Men overvægten i sig selv er ikke et problem, medmindre naturligvis den er for stor i forhold til musklerne og skeletbygningen som bærer den, hvilket dog så nok er et tegn på at man ikke motionerer eller lever sundt igen.

Faktisk er det mere usundt at være tynd og ikke motionere, end det er at være lidt overvægtig og dyrke motion. Og det er lige så usundt at være helt fysisk inaktiv, som det er at ryge.

Bente Klarlund Pedersen, overlæge, dr. med. ved Center for Muskelforskning på Rigshospitalet.

Fed er ikke lig med manglende kontrol, manglende motion, dårlig kost.
Tynd er heller ikke et tegn på det modsatte.
Mennesker dør hurtigt af at spise for lidt og skader deres krop, ved at ikke ernære den ordentligt.
Drop hysteriet angående vægten og deller, dyrk i stedet motion, spis god kost, skej ud i blandt, varierer din føde.
hvordan din krop ser ud, er i høj grad bestemt af dine gener og det eneste du kan gøre ved det, er sund kost og motion. Men selv det for nogle, vil det aldrig kunne forandre at kroppen ikke kommer ligne Mr. worlds, eller Mrs. universes, de er begunstigede med generne til at se sådan ud.