Værdiladede udtryk væk - zombiesprog ind

Man skal ikke bruge for stærke ord, når synden er lille, men man skal heller ikke bruge for svage ord, når synden er stor. Men den politiske korrekthed eufemistiske udenomssnak fortsætter:

Liberal MP Justin Trudeau said the government should not call honour killings “barbaric” in a study guide for would-be Canadian citizens…

“There’s nothing that the word ‘barbaric’ achieves that the words ’absolutely unacceptable’ would not have achieved,” Trudeau, the Liberal immigration critic, said.

Via Snaphanen

Der er heller ikke noget i Peter Lundins adfærd, eller andre massemorderes, som 'alvorlig forbrydelse' alene kan betegne, eller hvad?

At myrde ens eget afkom, ens egne børn, det er hvad vi normalt her ville forbinde med noget af den stærkeste ondskab og psykopati.

Dr. stone placerer psykopater, der slår deres egne børn ihjel højt på hans skala over "ondskab:"

Nej, alt er ikke bare lige fedt, alle kulturer er ikke lige, og selv om ovenstående ikke kan slå det prima eksempel på rød stær på kulturrelativisme skalaen, som Sam Harris stødte ind i, så er det tæt på.

Religioner kan ikke sammenlignes

Sam Harris: Religioner er meget forskellige. At betragte religioner som ens, er at betragte sportsgrene, men det eneste badminton og thaiboksning har til fælles er åndedrættet.

"The only problem with islamic fundamentalism, are the fundamentals of Islam."

Det er alt sammen om Israel, muhammadtegninger? invasionen i Irak osv.?

Hvorfor begås terrorangreb så på filippinerne? I Thailand? hvorfor begås de selv i olierige arabiske stater? hvorfor er langt over 10.000 kristne dræbte i Nigeria? Hvorfor er langt over 10.000 kristne dræbt i Indonesien, mange før 2001.

Islam dræber titusindvis af mennesker hvert år, det samme kan man ikke sige om buddhismen og slet ikke om jainismen, som Sam Harris påpeger.

Talen stammer fra et besøg på Berkeley, optaget i syv dele - første del her:



Eller her som søgeresultat på You Tube:


Ovenstående første afsnit rummer at absurd tilfælde af politisk korrekthed. En person, der ikke er hvilken som helst, men med i den amerikanske regerings panel for bioetik.
Han spørger hende, om hvis man havde en kultur, der havde besluttet at fjerne øjnene på hver tredje barn, på grund en religiøs tekst, der siger "hvert tredje barn skal leve i mørke," vil hun så ikke være enig i, at denne religion ikke fremmer menneskets velbehag?
Hun svarer, at når baggrunden er religiøs:

"Så kan man ikke sige, at de tager fejl"

Sam Harris siger, at han må samle underkæben op fra gulvet. Jeg har det på samme måde. Den politiske korrekthed er dybt sygelig. Man fatter simpelthen ikke at mennesket kan pantsætte kritisk tænkning og fornuft - fornemmelsen af rigtigt og forkert i den grad.

Jeg har selv kaldt det for rød stær, og det er sygeligt og resulterer i komplet i blindhed og stammer fra marxismen.

Hvor det kommer fra, og hvem der er ramt, det er for så vidt underordnet. Det skræmmende er fortsat den komplette pantsætning af fornuften og skelnen mellem rigtigt og forkert.

Visse motivgranskninger er sværere end andre

Det må gøre ondt, at være verdens mest politisk korrekte samfund, verdens moralske supermagt, og stadigvæk være et mål for islamiske terrorister.

»Et antal personer er blevet pågrebet for mistanke om forberedelse til terrorkriminalitet«, siger Patrik Peter fra det svenske sikkerhedspoliti til Aftonbladet.

Baggrunden og eventuelle motiver er endnu ukendte, oplyser sikkerhedspolitiet.

Kilde: Politiken

Skal vi tage den en gang til for prins ‘Knus’

1. Mand/mænd/kvinde/kvinder, der skyder indvandrere i Malmø? Motiv? Racist(er), naturligvis, what else?

2. Personer, der vil bombe unge mennesker, der er ude og feste? Motiv? Det ved vi ikke noget om, måske er det dårlig opvækst? Måske er det fordi socialrådgiveren har lukket kassen? Måske er det konen, som ikke er til at holde ud? måske nogle galninge, som Timothy McVeigh? Det, vi ved, er, at det intet har med Islam at gøre!

Trichet: god tone - ja tak -god økonomi - nej tak

Den tyske Bundesbank-bestyrelsesmedlem, Thilo Sarazzin, har skabt så meget røre i andedammen, at det var et spørgsmål som ECB-chefen Trichet fandt det nødvendigt at berøre.

Thilo Sarrazin brøde fremhæves med følgende synderegister: At hævde at muslimer er sværere at integrere end andre og bemærke, at de har en tendens til at føde flere børn, hvilket ikke lige frem kan siges at være langt fra sandheden.

Da selvsamme problem egentlig spiller en stor rolle i flere EU-landes problemer med at få økonomien til at hænge sammen, omend netop lige tyskerne med deres helt vanvittigt lave fødselsrate har brug for import af arbejdskraft, så burde Trichet ikke være så kategorisk i sin afvisning af Thilo Sarazzin.

Den indvandring vi får er netop stort set værdiløs med få undtagelser, det er den også i USA, hvor en anden skør økonom med et særdeles farverigt og angiveligt antaget navn, Narayana Kocherlakota, påpeger "mismatch" mellem behovet for medarbejder med særlige færdigheder, og de faktiske færdigheder hos de ledige.

Med andre ord er alle lande ude efter den kvalificerede arbejdskraft og får den ikke i tilstrækkelig grad. Så måske var det på tide at lade være med at klynge os til dette strå og komme ned på jorden - ned til den basale indsats vi selv må lave for at skabe en stærk økonomi i stedet for at vente på, at de stegte duer falder ned fra himlen.

Der er muslimsk indvandring en del af problemet, nærmere end nogen løsning på noget som helst. For det første løser den ikke noget problem, men skaber en masse nye.

Men aller først og fremmest har Sarazzin ret til at have en mening, og hans mening er i øvrigt helt i pagt med sandheden, men var den det ikke, er det ikke fyringsgrund, eller et emne på topplan så længe manden løser den opgave han har som chef i Bundesbanken tilfredsstillende.

Så selve Centralbankchefen i EUropa er altså mere bekymret for manglen på god tone, end for manglen på god økonomi.

Dette er blot endnu en af mange understregelser af, at Europa er et taberkontinent, der bereder en skæbne for sig selv, der i bedste fald er et kæmpe tilbageskridt i demokrati, rigdom og kultur og sociale forhold. I værste fald en ubehageligt blodig omgang, der vil minde mere om krig, end noget som helst andet.

Romerne i slutningen af 3 århundrede forestillede sig nok sjældent, generelt set blandt befolkning og ledelse i hvert fald, at den verden de kendte, var ved at blive rykket op med rode og destrueret.

Men verdenshistoriens gang har fremvist det igen og igen, de civilisationer som ikke holder sit krudt tørt forsvinder under fremmarchen af de civilisationer, som gør det på den ene eller anden måde, militært, samfundsmæssigt, demografisk.

Det er en illusion, at vi kan hvile på laurbærene og ikke selv tage de skridt, der skal til for at bevare vores rigdom. Det er en illusion, at fordi noget er godt, så overlever det per automatik. Det gør det ikke, det har det aldrig gjort.

Men Europa er blevet en selvmordskultur, hvor man hellere slår personer som Thilo Sarazzin oven i hovedet, end man indser, at det lort man har ladet hobe op en dag vil ramme den roterende historiske vifte.

Personligt ser jeg ingen redning. Europa er et taberkontinent, hvor alt vil udvikle sig til det værre.

Politisk korrekthed og feminim tilgang til problemer

Som jeg skriver i mine statements, mener jeg at ytringsfriheden er et ubetinget gode, det gælder uanset hvor dumt, det som bliver sagt er, ellers skulle Christiansborg have mundkurv på, specielt de unge der: Det skal vi faktisk allesammen, for ryger nogle finker af panden, som Villy udtrykte det.

Derfor er jeg også tilbøjelig til at mene at politisk korrekthed, er et ubetinget onde.

Fordi det repræsenterer et snæversyn, der uanset om det vinkler positivt, ikke desto mindre er et snæversyn.

Fordi det indskrænker mennesket og tabuiserer, hvad der faktisk hverken er dumt eller ondt, men ganske legitime meninger, der, uanset hvad man mener om dem, er meninger som mennesker har ret til at have. Her kunne jeg nævne, at man for eksempel har ret til at mene homoseksualitet er forkert - selvfølgelig har man det, såvel som folk har ret til at være homoseksuelle uden at blive personligt angrebet. Det er for så vidt ikke anderledes, end at man har ret til mene rygning er forkert, men man har også ret til at ryge og det nytter ikke noget at slå mennesker oven i hovedet, fordi de ryger.

Vi har feminint samfund, som opererer med at sminke facaden og opererer med tyngende internaliseret skyld som hovedvåben.

I virkelighedens verden, har vi ikke en smuk facade eller et smukt samfund og dem som skaber problemerne føler ingen skyld, uanset hvor meget du siger FY FY skamme.

En undersøgelse viser, at den nuværende generation af mænd født i 1960erne har langt mindre testosteron (14%), end mændene i generationen født i 1920erne. Man giver hormonforstyrrende stoffer skylden, og det skal der nok være noget om.
Jeg så det dog gerne undersøgt om ikke kvinderne testosteron niveau er steget. Det tror jeg.
Måske hormonforstyrrende stoffer, der forhindrer hovedhormonet i at blive frigjort? For det er i så fald det som det skal gøre til bagdel for selve hoved- kønshormonet.

Måske fordi fordi nutidens samfund spiller på de feminine heste og prægningen, opdragelsen også spiller ind på hormondannelsen/frigørelsen?

I dag er det forbudt til ildeset at tale klarsprog og banke i bordet. Det er i hvert fald hvad den politiske korrekt tilstræber. At udrydde sandheden og indsnævre den. At udrydde konsekvensen og omfavne blødt.

Jeg er helt med på, at man ikke skal være personlig og direkte, personligt ondskabsfuld, såvel som at man skal tænke sig om, før man taler - Det skal man faktisk også gøre selv om man alligevel ikke vil sige noget, da at tænke sig grundigt om kunne løse mange problemer generelt og grundliggende altid er en god idé.

Men den politiske korrekthed går videre og forbyder mennesker at tænke tanker, er efter dem hvis de har antydningen en reaktion på fy fy skalaen.

Det er kvindens natur at opdrage og beskytte. Det er mandens natur at vise eksempler og lade børn gøre nogle forsøg og erfaringer, men også konsekvent sætte nogle nødvendige grænser.

Man kan kalde folk for idioter, hvis det er ens mening, men man kan ikke tabuisere selve det at have en bestemt mening. Slet ikke i et demokrati, der bygger på forskellige meninger og debat.

Prisen for politisk korrekthed og manglende vilje til konsekvens er høj og det er den dagligt, for de såkaldte indskrænkede synspunkter, skader mest personen selv, der ikke formår at tænke bedre og udstiller sin mangelfuldhed.
Den politiske korrekthed og den manglende konsekvens skader mennesker på stribe. For eksempel via forbrydelser, der overgår stadig flere, fordi vi ser med omsorg på forbryderen.

Vi kan ikke både beskytte forbryderen og offeret på en gang, vi må kort sagt vælge en af dem.

Ser vi forbryderen som et offer, der skal behandles mildt. Så glemmer vi konsekvensen i form af hans nye og kommende ofre. Altså vi vægter hans offer tilstand som mere end både hans forrige ofre og de kommende.

Grundlæggende drejer det sig igen om den pæne facade og kombination med politisk korrekthed.

Prisen er et samfund, hvor ondskaben ler og har frie hænder, mens pænheden nyder sminken i spejlet.

Feminint prægede vil gerne fremstå som gode og undgå at føle en internaliseret skyld, og så er de for så vidt ligeglade med konsekvenserne for andre. Bare de ikke selv lider den tort at fremstå skammeligt og have dårlig samvittighed.

Mafia-metoderne har kostet et liv

Apropos mafia metoder, for at få folk til at holde kæft og være selektive med humor og meninger:

A medical technician killed himself after being suspended from work after someone complained that he made a politically-incorrect joke about a black friend. Roy Amor, 61, who was devastated at the prospect of losing his job making prosthetics, shot himself in the head outside his house. He was facing a disciplinary investigation after suggesting to the black colleague that he ‘better hide’ when they noticed immigration officers outside their clinic.

O skræk O ve, sikken en ultrafarlig politisk ukorrekt humor.

Man korser sig.

Ytringsfrihed og mafiametoder

Ulla kom mig i forkøbet, men jeg vil som undskyldning fremhæve, at jeg har brygget på denne post siden weekenden - det efter først sagen med Ditte Okmans "frivillige" afgang og så Ingemann Olsens "mystiske" afgang.

Ikke at forglemme ældre sager, hvor en anden rådgiver for Venstre kom til at kalde journalistmafiaen for dumme, da de overså Løkkes genistreg ved Hopenhagen med fuld grøn ble på.
Det var dumt, for det er en mafia, der kan svare igen med brutale metoder, men det var ikke en dum mening, det var en legitim mening.

Så var der en politibetjent, som kom til udtrykke frustration over, at friweekenden gik og affaldcontainer- og brændende bilers røg, da the usual gadeurolighedssuspects no 1. gik amok.

De skal i manges øjne alle havde den i mellemste mafia-gear, og lære at holde kæft skal de, og for at remse op, hvad man ikke må ytre sig for kritisk om, så er det blandt andet - men også langt mere omfattende - socialistiske hellige køer, som det offentlige og dets medarbejdere, miljø, journalister og perkere.

Og så naturligvis tilfældige kategorier af undertrykte mindretal, som naturligvis ikke indbefatter de få, som efterhånden tør sige deres mening, hvis de overhovedet eksisterer mere i rendyrket form?

Der er med andre ord lagt totalt tabulåg over ærlige meninger på en lang række områder, som gør, at folk knap tør mene noget.
Dette er opnået med mafiametoder: fyringer, fysiske sanktioner, altså noget der slægter mafiaen på, og ikke har det fjerneste med demokrati og ytringsfrihed at gøre.

Er der nogen, der begræder, hvad der sker, og faktisk har den mening, at det er helt forkert, så tør de knap sige det, men holder synspunktet i krogene og de lukkede cirkler, med folk de er sikre på, at de kan stole på.

Her taler vi ikke om pædofili, nazisme, kommunisme, islamisme og andre reelt forkastelige synspunkter, men om legitime synspunkter, der stiller spørgsmålstegn ved status quo og den faktiske virkelighed.

Resultatet af denne meningsdressur, er der og har et omfang, der er noget større, end de fleste mennesker med deres dukkede nakker kan se.

Stadig færre mennesker tør mene stadig færre ting, og det er vanvittigt forkert og skadeligt, i forhold til at vi udvikler os, diskuterer åbent og takler problemer, i stedet for at tabuisere dem på stribe.

Det er en feminisering af samfundet, på linje med at man ikke må slå en prut, for det hører ikke til det fine menneske, at det nu en gang i mellem er fuld af tarmgas. Hvilket sjovt nok, alle mennesker er!

Hele menings-tabu-menageriet burde tvangsindlægges til daglige ophold af flere måneders varighed i et godt skurvognsmiljø i Danmark. så ville de forhåbentlig regne ud, at blot fordi man siger sin mening, er man ikke nødvendigvis verdens farligste menneske og forsidestof i ugevis.

Jeg kan dog let forestille mig, at det ville være spildt, og skabe en forøget trang til at flygte ind i sine lille boble, hvor mennesker ikke er mennesker og virkeligheden ikke er virkelighed.

Hvad er hundrede procent sikkert, at fyre mennesker fordi de udtrykker en anden mening end den mafiosiske konsensus, det er riv-rav-ruskende forkert og omkring så anti-demokratisk, som det næsten kan blive, set bort fra tortur og total frarøvelse af rettigheder og ejendom.

Det er ikke de personer, som har udtrykt deres mening , der skal skamme sig. Selv ikke Ditte Okman. Det er meningsmafiaen og pressen og personer, der fyrer på grund af pres fra meningsmafiaen.

Og for at tage en hel anden vinkel på det, så frarøver det os muligheden for at vide, hvad mennesker faktisk mener, uden at de holder op med at mene det. Uden at de får kvalificeret modspil. Ingen har ret til at diskutere og tænke, ergo så fastfryser meningerne og kommer ingen vegne.

Langballe anti-politisk-korrekt provo

Jesper Langballe har rigtig skabt røre i den politisk korrekte andedam.

Jeg er overbevist om at formuleringen er valgt præcis så den kunne skabe maksimalt furore.

Kjærsgaard krummer sikkert tæer over sine to præster, der ikke vil undlade at sige deres mening, på den måde det nu passer dem.

Men pointen er, at man har ret til sin mening, og man har også ret til at formulere den "kluntet".

I andre tilfælde er der ikke noget problem med såkaldte generaliseringer, for eksempel "danske kvinder snupper en fortrydelsespille". Hvor gud og hver mand er klar over at det ikke er alle som gør det. Langballes er selvfølgelig sat på spidsen, men således udstilles flyvskheden i andedammen:

"Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt."

Det er ren obstruktion af debatten, at man ikke kan påpege problemer med æresdrab, møddomskultur vs seksuelle overgreb og vold. Spørgsmålet er, at hvis formuleringen var mere præcis, eller for den sags skyld mere tåget og intetsigende, om det så ikke bare ville blive mødt med tavshed?

Måske foretrækker man egentlig bare det upræcise, eller at folk helt holder kæft? Allerhelst det sidste.

Æresdrab er et stort problem, ikke fordi mange bliver dræbt, men fordi mange bliver kuet af det.

Lige som blot et drab på Theo Van Gogh, trusler mod Rushdie, drab på forlæggere kan få bævre-ryste flokken til at forsværge alle former for islamkritik.

Det er ganske effektivt da blot tanken og truslen, får de fleste til at klappe i som østers.

For at slet ikke at tale om, at selv om pigen ikke risikerer æresdrab, kan hun blive smidt ud af familien med hele dens store netværk, der chikanerer hende og spytter efter hende på gaden, eller hvad de nu gør.

Og møddommen, det er ikke så længe siden det var fremme, hvordan unge muslimer udnyttede muslimske kvinder seksuelt.

Tvang og vold er en stor bestanddel af behandlingen af kvinder inden for den muslimske kultur. Det er rigeligt undersøgt i udlandet, vi burde undersøge på stedet hvor stort problemet er i Danmark.

Sådan burde disse udtalelser bruges. Lad os få det undersøgt, afklaret, kortlagt.

For at citere en muslimsk kvinde:

I min familie er alle ægteskaber til alle tider arrangerede, med mere eller mindre tvang involveret. For arrangerede ægteskaber handler om tvang, det er der ingen tvivl om.(…) Hvis vi ser bort fra de klassiske metoder såsom vold og isolation, så er tvang nemlig en temmelig snu størrelse med mange ansigter. ”

Tvang og ydmygelse har nemlig langt flere ansigter end vold og voldtægt.

Vi skal også have kortlagt, hvor mange der har fået genskabt deres mødom, der er trods alt kun ganske få tusinde unge muslimske kvinder i Danmark, og der er noget der tyder at relativt mange af dem har fået genskabt deres mødom.

Debatten er nødvendig, hvis det cirkus af tvang og kontrol skal ende. Og set bredt omfatter det sikkert så mange muslimske kvinder, at man med god grund kan generalisere.



Se også Eksistens betragtninger om Langballes artikel.

Og Polemikens: "præcision i løgnens tjeneste"

Den var værd at tænke lidt ekstra over

Her tænker jeg på et lille zoom ind i den artikel jeg postede i går:

Dén tort, borgerlige led for få årtier siden, hvor end ikke et liberalt suk kunne ytres uden at afsenderen begravedes i underlødige beskyldninger, ja, den er nu givet videre til islamkritikerne. Og ikke nok med det; dem, der lægger til ved bålet er de borgerlige selv! Den mobbede bliver mobberen.

Når man nu er i det uheldige tilstand, at blive mobbet. Hvad er så mere oplagt, end at overføre mobningen til en anden person, så man selv kan få fred?
I stedet for være i bunden af sociale fødekæde i eksklusionszonen, kan man ved at bøje sig for mobningens og hetzningens grundregler, komme i den inklusive zone, sammen med de andre "rigtige" i klassen.

Det er en almen psykologisk mekanisme, som kan opleves hver dag i børnehaver og folkeskoler. At denne psykologiske mekanisme, som så mange andre bæres ind i voksenalderen på et andet plan, det vil jeg ikke helt udelukke:



Den politiske korrekthed fungerer i hvert fald med kuen og hetz, uden den mindste betragtning omkring retfærdigheden i og belægget for hetzen.

Fornuften på retræte

"The Retreat of Reason" af Anthony Browne, er en lille bog på lidt over 100 sider indeholdende skarp kritik og udpensling af politisk korrekthed. Bogen kan det stærkt anbefales at læse. Ikke fordi den bringer så meget nyt på området, for læsere af denne og andre kritiske blogge.
Men fordi den er logisk og sprogligt velopbygget, samt koncist argumenterer for sin sag - det meget stærkt og simpelt.

Her lidt af sammenfatningen af bogen:

"Starting as a reaction to the dominant ideology, it has become the dominant ideology. It defines the terms and parameter of any national debate. Anything that is not PC is automatically controversial. Across the public sphere, it has replaced reason with emotion, subordinating objective truth to subjective virtue..."

"The aim of political correctness is to redistribute power from the powerful to the powerless. It automatically support those it deems victims, irrespective of whether they merit it, and opposes the powerful, irrespectively of whether they are malign or benign..."

Hans hovedpointe er at selv om politisk korrekthed er dobbelt, det vil sige bunder nogle gange i retfærdighed, så er politisk korrekthed i dag overvejende til mere skade, end gavn - dens fordele forlængst høstet:

Så skaber den blindhed over for Islam.

Gør forbrydere til ofre på bekostning af deres ofre.

Skaber dårlig disciplin i skolen og skaber neddroslede eksamenskrav - dårligere undervisning.

Den gør folk til ofre, ja og hele kontinenter som Afrika, og forhindrer dem i at tage ansvar for deres eget liv.

Forfatteren er engelsk. Så han kunne dagligt finde absurde eksempler på politisk korrekthed og fylde tusinder af sider.

Det gør han heldigvis ikke, men holder sig til enkelte symbolske eksempler og en bred diskussion af emnet og forskellige konsekvenser af politisk korrekthed, som parteres i sine enkelte bestandele.

Men som han påpeger, så er man så langt ude, at man kaster sig ud i en afklapsning af en studine som bestiller sin kaffe hvid - hvilket naturligvis betyder med rigtig meget mælk i - i den politiske korrektheds hellige navn. Det religiøse aspekt af denne, er han ikke blind for.

Det er verden til gengæld, som helst vil fornægte den er politisk korrekt, selv om den er det for fuld skrue og stort set ingen er helt undtaget.

Forfatteren er liberal og mener at politisk korrekthed intet har at gøre med den klassiske liberale model, hvor meningen netop var at alt kunne diskuteres ud fra devisen om; at hvis nogen tager fejl, så er der netop noget at diskutere.

Et samfund som ikke mangler noget, kan tillade sig at blive intellektuelt dekadent, som han skriver. Men i sidste instans kommer samfundet til at mangle sandheden, hvilket i dette tilfælde ikke blot bliver til åndeligt armod, men selv til fysisk fattigdom.

Bogen har en guide til at rense sig for Politisk korrekthed. Den kan jeg lige så vel bringe her:

“When you say something in public, ask yourself are you saying it because it is politically correct, or because you know it to be factually correct? Are you choosing intellectual laziness over emotional discomfort?”

“Be open to self-criticism, and criticism from others.”

“Don’t psychologise those you disagree with: judge what they say at face value, rather than believing there are hidden, dark motives that entitle you to dismiss what they say without thinking about it.”

“Stick to rational, evidence-based arguments, not discussions of emotionally difficult cases.”

“Feel compassion for ‘victims’, but don’t defer to them. If their victimhood is self-inflicted, deferring to them will only entrench their victimhood, rather than help them.”

“Don’t do cultural relativism: stick to a level playing field, and judge everyone by the same ethical standards. Just because someone is a ‘victim’ or a ‘minority’ doesn’t excuse unethical behaviour that you wouldn’t accept in an ‘oppressor’ or a ‘majority’.”

“Don’t feel guilty for something you weren’t responsible for: if you weren’t responsible for it, you can’t be guilty. Visiting the sins of the fathers on the sons is a contravention of the UN Convention on Human Rights.”

“Don’t feel guilt by association. Judge people by what they are in themselves, not by their tenuous links to others.”

“Don’t do zero tolerance. Humanity is not black and white, but many shades of grey. Thinking in absolutes is not thinking at all.”

“Don’t indulge in self-loathing. If you think you should be proud of yourself, and your culture, then be so. Coming from a dominant culture doesn’t make you bad.”

Hvad du måske ikke vidste om Fort Hood morderen

En længere gennemgang af forhold som undviger fokus i medierne, læs det hele her:

Selv om det er korrekt, at man ikke automatisk skal mistænke personer som er muslimer, så skal alarm klokkerne ringe, når der er så mange åbne tegn.

Personligt ville mine alarmklokker allerede ringe, når en muslimsk mand klæder sig på denne her måde - og det er Fort Hood morderen fanget på et overvågningskamera: