Obamas efterfølger - forhåbentligt

En mand, der giver rene ord for pengene, og besidder et rigtigt mandshjerte. Ganske god til at kommunikere, kort og hårdtslående, for min skyld må han gerne efterfølge Obama, for han har fuldstændig ret, vi kan ikke som Theo Van Gogh, mens han blev stukket med en kniv i brystet spørge: "Kan vi ikke tale om det?"

Kort om Wikileaks

Visse vinklinger er mere til venstrebenet, end andre i det danske mediebillede.

For eksempel er der meget fokus på forfærdelige amerikanske diplomater, der bør fyres og forflyttes. Amerika er jo som altid Bad Bad Bad.

Denne her historie er ikke fra wikileaks, men til venstrebenet ligger det også helt naturligt, at "trække racisme kortet", når israelere ikke vil sælge ejendomme, eller land til palæstinensere.

Hvad der ikke ligger venstrebenet, det er, når islamister taler om udslettelse af Israel, massemord på jøder, elsker Mein Kampf, og synes Holocaust var helt fint, bare ærgerligt Hitler ikke fik ram på alle sammen.

Men tilbage til WIkileaks, det her synes man ikke var interessant i forbindelse med det kommende EU medlems land Tyrkiet:

"Our discussions with contacts both inside and outside of the Turkish government on Turkey's deteriorating relations with Israel tend to confirm Levy's thesis that Erdogan simply hates Israel," the cable said.

Levy reportedly dismissed domestic political calculations as the motive behind Erdogan's hostility, and instead attributed it to the prime minister's Islamist background.

"He's a fundamentalist. He hates us religiously and his hatred is spreading," Levy was quoted as saying.

According to other papers, Erdogan lacks "vision" and "analytic depth", reads "minimally", ignores foreign ministry expertise and is guided by an "iron ring of sycophantic (but contemptuous) advisors... which partially explains... his susceptibility to Islamist theories."

He is said to rely on "his charisma, instincts, and the filterings of advisors who pull conspiracy theories off the Web or are lost in neo-Ottoman Islamist fantasies, e.g., Islamist foreign policy advisor... Ahmet Davutoglu."


Kilde:

"Democracy is like a train. We shall get out when we arrive at the station we want." (Erdogan)

Og om hans rådgiver, nævnt tidligere:

One report identifies an “extraordinary” speech given by Davutoglu in Sarajevo in 2009 in which he argued that “the Balkans, Caucasus, and Middle East were all better off when under Ottoman control or influence ... however, now Turkey is back, ready to lead — or even unite. ... We will re-establish this [Ottoman] Balkan.”

The same report describes Turkey’s “neo-Ottoman posturing around the Middle East and Balkans” as “a ‘back to the past’ attitude that is hampered by Rolls Royce ambitions but Rover resources. To cut themselves in on the action, the Turks have to 'cheat' by finding an underdog, a Siladjcic, Mish’al, or Ahmadinejad, who will be happy to have the Turks take up his cause.”

Some AKP politicians, according to a US assessment, support Turkish membership in the EU for "murky" and "muddled" reasons, for example because they believe Turkey must spread Islam in Europe. A US dispatch from late 2004 reports that a member of a leading AKP think tank said that Turkey's role is "to take back Andalusia and avenge the defeat at the siege of Vienna in 1683."

Kilde:

Reports allege that, contrary to their claims, Turkish politicians cannot [e]ffect changes in Iranian attitudes and that their country is being used as a transit zone to smuggle dual-use materials into Iran for its controversial nuclear program...

And Erdoğan is not an isolated case. His network of Islamists includes Malaysia's Anwar Ibrahim, former deputy prime minister and current leader of the opposition. Ibrahim is currently on trial for what his supporters say are trumped-up charges of sodomy, and his powerful friends in the U.S., such as Al Gore and Paul Wolfowitz, have stridently defended him as a persecuted moderate Muslim who should serve as an example of the kind of Islam the U.S. has been -- and should be -- promoting. Hillary Clinton, in her role as secretary of state, requested a face-to-face meeting with Anwar last month, and when it didn't happen, she pressed the Malaysian leadership privately and publicly on Anwar's behalf.

But Anwar is also an anti-Semite, complaining of Zionist infiltration of state agencies and Israeli proxy control of police units. And Anwar is a co-founder of the International Institute of Islamic Thought, a Muslim Brotherhood think-tank in Virginia that has called for violence against Israel and has been under investigation by the FBI for the better part of a decade for its ties to terrorist organizations.

Anwar also helped finance oil projects for Sudanese Islamist leader Hassan al-Turabi, who is the leader of the National Islamic Front, a partner organization to the Muslim Brotherhood. Turabi calls Anwar a "fellow-student of his." Anwar also serves on the board of the Al Baraka Banking Group (ABG). ABG's chairman is Shaikh Saleh Abdullah Kamel, who, in the wake of 9/11, was sued for having "lent material support to Al Qaeda and OBL (Osama bin Laden), aided and abetted others who lent material support to Al Qaeda and OBL, and otherwise engaged in racketeering activity in violation of the law," according to the complaint.

So perhaps we can give Obama the benefit of the doubt that he is not really "disappointed" that the Muslim Brotherhood lost influence in Egypt. But we should also note that such benefit of the doubt is getting to be increasingly generous, for the president's record of supporting Islamists is consistent and troublesome, to say the least.

Kilde:

Læs også Morten Uhrskov Jensen:

Obama Coward

Endnu en statsmand laver en Nyrup. Jeg troede ellers, de var så højmoralske på venstrefløjen:

Obama skal i næste måned mødes med Kinas præsident, Hu Jintao, og det møde vil Obama holde, inden han mødes med Dalai Lama, skriver avisen The Washington Post mandag.

Avisen citerer unavngivne regeringskilder i Washington for at sige, at formålet med udskydelsen tilsyneladende er, at Obama på denne måde vil forbedre forholdet til Kina.

Dalai Lama, der er på rundtur i Canada og USA, ventes mandag til Washington.

Ifølge The Washington Post vil det være første gang siden 1991, at Dalai Lama ikke mødes med den siddende amerikanske præsident under et besøg i forbundshovedstaden.

Ny mand på dollartronen

Jeg må tilstå, at jeg har ikke fulgt særlig meget med i den amerikanske valgkamp. Jeg mangler det religiøse forhold til politik. For mig er det blot en ny topchef for den amerikanske virksomhed, der vil levere nogenlunde samme produktlinje som altid.

Men alle spekulationer om at race kunne koste posten, er da heldigvis blevet gjort til skamme. Selv om man sagtens kan finde nogle racistiske idioter at interviewe, så er gennemsnitsamerikaneren ikke racist eller sexist for den sags skyld.
Jeg har aldrig været i tvivl om at Obama ville vinde, ellers havde Hillary gjort det.

jeg vil ikke spå om, hvor godt eller dårligt Obama vil gøre det, men som det er nu, kan han næsten kun gøre det bedre, det er til at begynde med til hans fordel, men på lang sigt bliver det til hans bagdel, når messiaseffekten er et afsluttet kapitel.
På kort sigt kan Obama kun være en succes, men langt oppe er også langt at falde, på langt sigt kan han næsten kun skuffe, som sagt, korporationen USA fortsætter, selv Jimmy Carter satte sin "moderathed" bag Carter doktrinen: "oliestop i månedvis = invasion".

Til gengæld vil jeg spå om at Nostradamus tilhængere, som konstant nyfortolker Nostradamus` profetier, nu har fundet en ny MABUS. Dommedag er nær, nu den ikke var det under Bush alligevel og Admadinejad ikke har leveret varen endnu.

Apropos religiøsitet, 60 procent af amerikanerne vil ikke stemme på en præsident som ikke er religiøs, det vil naturligvis sige kristen.
Obama er naturligvis også religiøs, han har sin egen lille Hal Lindsay, eller Jerry Falwell i baggrunden, berygtet for sine hadefulde udfald mod de hvide. Jeg håber at en del af den transatlantiske slavehandels stridsøkse kan blive begravet nu.
Men jeg håber først og fremmest, at han kun er skinhellig, at Obama ikke er så religiøs, at han hører guds stemme i sit indre, får gode råd om guds store plan med menneskeheden, hvisket ind i sit øre, under sine små ydmyge stunder i from bøn.
Et er en præsident som befolkningen mener er en messias, noget andet er en præsident, der selv mener han er det.
Grundlæggende tror jeg Obama er en rigtig forsigtigper. Det bliver ikke de helt store planer, invasioner, ingen dristig og kontroversiel politik, alt bliver smooth og helst populært. Økonomien bliver rettet op.
Der bliver heller ikke bakket i kampen mod terror, det er der nogle, der håber, men at bakke bliver man aldrig populær af i USA, så det gør Obama ikke.

Både de som er fulde af sorg i dag, og de som er euforiske, de står overfor at elevatoren en dag kommer til at køre den anden vej - korporation USA fortsætter, per ardua ad dollar.

Bush, præsidenten som fik amerikanere til at flytte til Canada.
Til at begynde med, i 2000, vendte det sig inde i mig når han talte, retorikken og den bibelske glød, bliver aldrig min kop te.
Men omvendt, så er rationaliten i mig ikke noget, der kan anerkende en følelelsdom over et menneske, så mit syn ændrede sig undervejs, han fortjener som alle andre at blive vurderet af fornuften, fremfor følelserne.
Nogle har kaldt ham en stor præsident som Reagan, andre den værste amerikanske præsident i historien.
Jeg hælder nok mest til en position midt i mellem. Jeg tror, at havde han været foruden 9/11, var han blevet en ret anynom præsident i historien - ham bibelbælte retorikeren, der konverserede med vorherre, kendt for skattelettelserne og "no child left behind" Kyoto, manglende lyst til at drikke te og underskrive internationale traktater, og en masse pænt kloge, neoimperialistiske idealistiske hoveder bag sig, som ville skabe et nyt amerikansk århundrede.
Nu ville skæbnen, eller rettere Osama Bin Laden, det anderledes.

Så arven taler om en præsident, der følte et selektivt kald, fri verden for Saddam Hussein og skab demokrati per militær force, en mand der burde have læst John Stuart Mill i stedet for biblen, demokrati skabes ved et folks enighed derom og deres egen stræben efter demokrati.
Jeg deler mig i støtte til krigen i Aghanistan, det var vigtigt, der blev eksemplificeret en vilje til at slå igen, som direkte respons på et terrorangreb.
En ny terrorbalance er desværre nødvendig, når man har en modstander for hvem både målet og midlet er helligt.
Men når vi taler om Irakkrigen, har den aldrig haft min støtte. Jeg vil sige, det er USAs største udenrigspolitiske fejltrin siden de væltede Mossadegh i Iran for over omkring 50 år siden.
Den forkerte krig på det forkerte tidspunkt, den forkerte stædighed og trods mod et menneskehav, der betragtede det som et skridt for meget, men det var nok ikke så meget stemmen fra gud der hviskede i øret, lige i det tilfælde.
Beslutningen var dømt til at splitte vesten, dømt til at skabe raseri og mere støtte til Osama Bin Laden i den muslimske verden (dog mindsket efterhånden af Al qaida gennempsykopatiske massemord af Irakere), dømt til at være umulig at sælge som andet end figenblads demokratistøtte, oliehanesmøring, neoimperialisme - kort sagt propagandakrigen var tabt på forhånd.
Ikke at olien var nær den primære grund til invasionen, det er i så fald verdens ABSOLUT dyreste olie,, men i propagandastreet, var slaget tabt for længst, visionen om eksponering af USAs multiteater militære magt, benevolent hegemon strategisk placeret i regionen som skaber af demokratibølger, på alle punkter er der fejlet.

Nu blev han præsidenten med selektiv demokratiindførelse, manglende finger på pulsen, invasioner og primaeksemplet på at humanitær intervention kun er en dårlig undskyldning for klassisk imperialistisk og egoistisk adfærd. præsidenten for økonomisk kollaps og en statsgæld, der vil få selv Anker Jørgensen til at ligne en økonomisk vismand.

Men Obama kan lige så hurtigt blive en lige så dårlig præsident. Alt hvad det kræver, er at Osama Bin Laden tror at korporation Amerika nu har skiftet produktlinje.
Han vil nok snart teste den nye præsident, stay tuned for endnu en omgang menneskelig idioti.
Når den mørke middelalder clasher med neoimperialistisk power politik, så kommer det til at koste menneskeliv.

I dag er ingen messias kommet til magten, ej heller er softpower eller USAs resignation over for terrorens blodige opportunisme.