lørdag den 15. maj 2010

Uh det var noget dyrere end jeg troede

Kom lige i tanke om at man faktisk kan tjekke, hvad det koster med de offentlige ansatte hos Danmarks Statistik.

Selv om tallet tæller både kommunernes og statens udgifter til offentlige ansatte, så hvis vi tager beløbet fra 2008 ligger det faktisk ganske tæt på Løkkes ti milliarder, nemlig knap 9 milliarder. Når man dividerer det fulde beløb med 37.
Nu er det så her både kommunerne og staten og ikke kun staten, der påføres de ekstra omkostninger.
Da ikke alle offentlige medarbejdere arbejder 37 timer, kan det det kun bruges som et hint. Samtidigt inkluderer tabellen blandt andet offentlige selskaber, som må være F.eks DONG og de står for 27 mia. kr. af lønudgifterne og tjener angiveligt de penge ind igen nogenlunde.

Ikke mindre end 332,5 milliarder af de samlede offentlige udgifter på omkring 1000 mia. kr. går til lønudgifter ifølge denne tabel, hvilket svarer til en gennemsnitsløn på 332.563 kr. om året, når jeg regner med 900.000 ansatte.

Det er dog stadig ganske misvisende, når Løkke siger det vil koste 10 mia. mere, for en del af de her penge ryger tilbage i form af skat og moms osv. Angiveligt over halvdelen.

Så hvis S og SFs udvidelse af arbejdstiden skal bringe 15 mia. i statskassen, så skal der tages højde for, at der skal tjenes ind til de offentligt ansatte først, såvel som i øvrigt, at kommunerne får nogle af skatteindtægterne, så hvis vi siger, at staten skal tjene 20 mia. kr. fra det private arbejdsliv før den kan betale sine offentlige medarbejdere for at arbejde og samtidigt 15 mia. netto i statskassen.
Så skal den have cirka 20 mia. divideret med de cirka 1,8 mio. private medarbejdere, hvilket giver 11.111 per private ansatte og divideret med 52 uger er det 213 kr. for den ekstra time.
Da de 213 kr. som ryger i statskassen angiveligt kun repræsenterer omkring 1/3 del, af hvad den private medarbejder faktisk tjener, for de 213 kr. er kun dem som netto ryger i statskassen, så skal den gennemsnitlige private medarbejder inklusive kassedamen, frisøren, osv. altså tjene 639. kr for den ekstra time brutto. før så meget kan ryge i statskassen netto.

Som sagt da kassedamen næppe vil skabe så meget værdi, ved at arbejde mere og det gælder mange virksomheder. Så er der altså nogle som skal tjene rigtig meget ind for at så mange penge kan ende i statskassen. Hvis de kan tjene så store beløb, hvorfor skulle de ikke ansætte ekstra under de nuværende 37 timer, eller lade deres medarbejdere arbejde overtid?

For at en virksomhed kan smide 100 kr. i statkassen, skal den tjene på bundlinjen omkring 400 kr. og for for at en medarbejder kan smide 100 kr. i statskassen skal han tjene omkring 250-300 kr i timen.

Selv hvis vi siger 40 pct. ryger i statskassen og ikke 33 pct. som jeg har regnet med her. Så er vist fortsat noget tvivlsomt, at staten får så meget ud af, at vi arbejder en time mere. Kommunerne får så også lidt ud af det, via kommuneskatten

Mange af de penge, som S og SF regner med at kunne opnå, er der simpelthen ikke. Ergo de vil øge underskuddet, som de nuværende regering allerede undervurderer, og der vil komme en væsentlig rentebyrde over de nuværende 29 mia. kr. detunder en regering der har lovet, at der ikke vil blive skåret i velfærden, hvilket på sigt betyder, at de skattehævninger de har luftet nu, kun bliver begyndelsen, de er ikke tilstrækkelige, hvis de fortsat vil undgå nedskæringer i det offentlige.
Det bliver en rigtig dyr regering.

0 kommentarer: