lørdag den 15. maj 2010

Trichet om statsgælden

Her er et lille budskab til S og SF, der med deres enorme finansielle ansvarlighed, vil udelukke besparelser i det offentlige, fra ECB-chefen Trichet. der giver et skud for boven til oppositionens planer:

Nu gælder det om meget hurtigt at få genskabt sunde finansielle forhold, for de finansielle markeder er i den værste tilstand siden Anden Verdenskrig og måske endda siden Første Verdenskrig.

Han fastslår bl.a. over for der Spiegel, at det bestemt ikke er valutamarkederne, men derimod de europæiske regeringer, der bl.a. har sendt euroen på en barsk nedtur.

Derfor forlanger han nu intet mindre end et kvantespring i kontrollen med de offentlige finanser i hvert enkelt land...

Han afviser kategorisk, at stram national finanspolitisk styring og kontrol vil lægge en dæmper på væksten.

Hermed rammer hans udtalelser direkte ned i den danske debat mellem regeringen og S-SF om, hvorvidt der er behov for offentlige nedskæringer eller investeringer:

"Det er en komplet fejlslutning at sige, at en sund finanspolitik dæmper væksten. Det er præcis det modsatte. Det er manglen på den finanspolitiske troværdighed, som dæmper væksten. På mellemlang sigt er en sund og troværdig finanspolitik en vigtig forudsætning for tillid. Og tillid hos husholdninger, iværksættere og investorer er en forudsætning for at få rettet op på situationen," siger jean-Claude Trichet.


Grækenland i slowmotion er heller ikke nogen god idé, det kan godt være at vores gæld ikke er så slem, når der sammenlignes med andre europæiske lande, men taget i betragtning at gælden er historisk høj, og recessionen historisk hård. Så skal vi ikke op til kanten af en statsbankerot, før renteudgifterne tynger enormt og før eller siden påtvinger os en hestekur.
Ingen grund til at tage en ny gældskrise, eller lang periode med lavkonjunktur, før vi kommer til den uafvendelige sparerunde.

I parentes, gældskrisen får vi nok under alle omstændigheder, da vi ikke styrer økonomien i de resterende nøglestater, uanset om vi selv strammer op.

0 kommentarer: