Regeringens beslutning om at indføre de afdragsfri lån er den væsentligste årsag til den boligboble, der i dag betyder, at op mod 150.000 familier er teknisk insolvente.Realkreditrådet stiller dog et væsentligt spørgsmålstegn ved lånenes rolle, og mener den kun er på fem procent.
De afdragsfri lån alene kan forklare op mod 70 pct. af stigningen i de københavnske boligpriser i perioden fra 2003 til 2006.
Og de kan givetvis have ret. Når man ser på Kina, så indfører de den ene stramning efter den anden for tiden af nærmest drakonisk karakter, men kun delvis virksom i kampen mod stigende boligpriser.
Hvis spekulanter, store som små, forventer de kan sætte næsen op efter en fordobling af prisen på en ejendom inden for få år, så gør de det også, selv om de skal afdrage øjeblikkeligt, eller renten er høj, blot de har råd til "investeringen".
Lektor Jens Lunde nævner hovedsynderen:
Forsker i boligmarkedet, lektor Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København, kalder politikernes timing med at indføre afdragsfrihed for meget uheldig.
»Det skete på et tidspunkt, da mentaliteten i hele samfundet i forvejen var, at alt gik ufatteligt godt. Der havde bredt sig en eufori om, at boligpriserne kun kunne stige. Med de afdragsfri lån øgede man folks købekraft og dermed efterspørgslen, samtidig med at man mindskede udbuddet, fordi både nyskilte og folkepensionister pludselig havde råd til at blive i deres bolig. Oveni ville flere købe sommerhus og lejlighed til deres børn. Den slags giver en voldsom prisreaktion, og den fik vi,« siger Jens Lunde.Nemlig hovedproblemet var det kollektive store ejendomsspil, hvor menigmand i stigende antal gik ind og skabte kaos på markedet.
Han siger, at den kollektive tro på stigende boligpriser var den helt store synder. Men også politikerne har et ansvar for boligboblen ved at give afdragsfriheden løs. Ansvaret er dog ikke mindre hos rådgiverne. Ligesom køberne selv bærer et ansvar.
Læs min gamle post om, hvordan det store ejendomsspil egentlig var ekstrem og fingeret version af det store ejendomsspil hele familien Danmark deltog i, som jeg i øvrigt omarbejdede til en kronik, der desværre ingen interesse var for.
0 kommentarer:
Send en kommentar