Skæbnens ulidelige ironi

Den tredje debat mellem de tre hovedkombatanter i den engelske valgkamp ruller i øjeblikket over min TV-skærm.

For ikke så længe siden stod de og var på et nærmest hjernevasket plan enige om, at der skal gribes ind over for bankerne med skatter, og de skal betale for den krise, DE har forvoldt!

Mere ironisk bliver det næppe.

Her er blandt andet hvorfor: Den engelske regering er en af de regeringer i verden, der har den største offentlige gæld og hvis der er noget, der ikke bare truer, men på et tidspunkt vil skabe en ny økonomisk krise, så er det lånefinansieret offentligt overforbrug, som det man ser i England.

Verdens økonomien, er ved at bevæge sig fra et krak til et andet på grund først den velkendte boligboble og billige lån, til en statsgældboble, med billige lån i baggrunden som sideløbende effekt både privat og offentligt.

Mens vi bevæger os ud af boligboblen, bevæger vi os ind i statsgældboblen. Derfor er Clegg, Cameron og Brown en tragikomisk illustration af skæbnens ulidelige ironi.

Englands nettogæld, altså gælden når regeringens lån til andre lande osv. er trukket fra, er på ikke mindre end 59,9 pct. af BNP.'

Bruttogælden ved udgangen af 2009 så sådan her ud:

950.4 mia. pund, eller 68.1 pct. af BNP.

Underskuddet på de offentlige budgetter finansieret med gæld, var i 2009 lig med 159.2 mia. pund, eller hvad der svarer til 11.4 pct. af BNP.

England har som Danmark haft en boligboble, der har givet økonomien et kunstigt boost, der aldrig kommer tilbage. Hvis vi forestiller os, at året 1990 fastlægges som et økonomisk index på 100 og økonomien siden er vokset til indeks 170. Men de 50 pct. af denne vækst består af vækst relateret til boligøkonomien og en heftig aktivitet på området indtil priserne var vokset for højt, så er den reelle vækst egentlig kun op til indeks 135.

Nu er problemet, at det offentlige har tilpasset sine udgifter til de indtægter, der svarer til indeks 170 og de nærer forventninger om , at vi når hurtigt gennem krisen og vender tilbage til indeks 170 snart, og de låner løs af penge i den forventning. Men hvis realøkonomien kun reelt er nået til indeks 135 vil det kræve mange år med en naturlig realøkonomisk vækst, lad os sige 2 pct. årligt, før vi igen når til indeks 170, og det er som boligboblen gået forbi hovederne på de fleste.

Nu er vi så heldige, at vi har nye vækstlokomotiver i den internationale økonomi, Rusland, Kina, Indien, Brasilien, så returneringen til indeks 170 kan gå hurtigere. Økonomier der dog også risikerer, at ende med bristede bobler og inflationspanik. Måske er vi også så heldige, at boligmarkedet med relateret forbrug og for den sags skyld øget aktivitet på privathospitaler, og andet, som ikke er solid realøkonomi, ikke svarer til 35 indekspoint, men måske kun 10-20? Så vi så tilfælde kun skal vokse 10-20 indekspoint mere.
Det nøjagtige indekstal er et gæt fra min side, men det er ikke et gæt, at en pæn og substantiel andel af "væksten" har bestået af midlertidig og ikke-bæredygtig økonomi - boligmarkedet, friværdi og låntagning, eller drevet af offentlige penge.

Enkelte så boligboblen komme tidligt, mange flere så den da den næsten uafvendeligt var på vej.

Hvad angår den kommende "statsgældboble", der enten kan sprænge med et brag, eller lægge sig hæmmende over økonomien som en stille og sikkert sivende usikkerhed og ustabilitet i årevis, er det samme tilfældet, de færreste ser den komme og fortsætter i samme gamle spor.

Enkelte ser den, som Dr. Doom, eller økonomiprofessor Nouriel Roubini, der også så boligboblen komme.

Problemet er ikke Grækenland. mislighedsforholdet, mellem tæring og næring, lån og realøkonomi, er udpræget i rigtig mange offentlige økonomier, se selv en liste her - ganske vist outdated og hastigt voksende. Grækenland er kun sommerfuglen, der blafrer med vingerne før orkanen bryder løs.

Forestil jer hvis et langt støre land, med en langt større økonomi, endte i samme situation. For eksempel England eller Japan, eller for den sags skyld USA, hvor i øvrigt penge lånt til en næsten gratis FED-rente kan skabe problemer anywhere, også i lavrentens eget land.