Ytringsfrihed og mafiametoder

Ulla kom mig i forkøbet, men jeg vil som undskyldning fremhæve, at jeg har brygget på denne post siden weekenden - det efter først sagen med Ditte Okmans "frivillige" afgang og så Ingemann Olsens "mystiske" afgang.

Ikke at forglemme ældre sager, hvor en anden rådgiver for Venstre kom til at kalde journalistmafiaen for dumme, da de overså Løkkes genistreg ved Hopenhagen med fuld grøn ble på.
Det var dumt, for det er en mafia, der kan svare igen med brutale metoder, men det var ikke en dum mening, det var en legitim mening.

Så var der en politibetjent, som kom til udtrykke frustration over, at friweekenden gik og affaldcontainer- og brændende bilers røg, da the usual gadeurolighedssuspects no 1. gik amok.

De skal i manges øjne alle havde den i mellemste mafia-gear, og lære at holde kæft skal de, og for at remse op, hvad man ikke må ytre sig for kritisk om, så er det blandt andet - men også langt mere omfattende - socialistiske hellige køer, som det offentlige og dets medarbejdere, miljø, journalister og perkere.

Og så naturligvis tilfældige kategorier af undertrykte mindretal, som naturligvis ikke indbefatter de få, som efterhånden tør sige deres mening, hvis de overhovedet eksisterer mere i rendyrket form?

Der er med andre ord lagt totalt tabulåg over ærlige meninger på en lang række områder, som gør, at folk knap tør mene noget.
Dette er opnået med mafiametoder: fyringer, fysiske sanktioner, altså noget der slægter mafiaen på, og ikke har det fjerneste med demokrati og ytringsfrihed at gøre.

Er der nogen, der begræder, hvad der sker, og faktisk har den mening, at det er helt forkert, så tør de knap sige det, men holder synspunktet i krogene og de lukkede cirkler, med folk de er sikre på, at de kan stole på.

Her taler vi ikke om pædofili, nazisme, kommunisme, islamisme og andre reelt forkastelige synspunkter, men om legitime synspunkter, der stiller spørgsmålstegn ved status quo og den faktiske virkelighed.

Resultatet af denne meningsdressur, er der og har et omfang, der er noget større, end de fleste mennesker med deres dukkede nakker kan se.

Stadig færre mennesker tør mene stadig færre ting, og det er vanvittigt forkert og skadeligt, i forhold til at vi udvikler os, diskuterer åbent og takler problemer, i stedet for at tabuisere dem på stribe.

Det er en feminisering af samfundet, på linje med at man ikke må slå en prut, for det hører ikke til det fine menneske, at det nu en gang i mellem er fuld af tarmgas. Hvilket sjovt nok, alle mennesker er!

Hele menings-tabu-menageriet burde tvangsindlægges til daglige ophold af flere måneders varighed i et godt skurvognsmiljø i Danmark. så ville de forhåbentlig regne ud, at blot fordi man siger sin mening, er man ikke nødvendigvis verdens farligste menneske og forsidestof i ugevis.

Jeg kan dog let forestille mig, at det ville være spildt, og skabe en forøget trang til at flygte ind i sine lille boble, hvor mennesker ikke er mennesker og virkeligheden ikke er virkelighed.

Hvad er hundrede procent sikkert, at fyre mennesker fordi de udtrykker en anden mening end den mafiosiske konsensus, det er riv-rav-ruskende forkert og omkring så anti-demokratisk, som det næsten kan blive, set bort fra tortur og total frarøvelse af rettigheder og ejendom.

Det er ikke de personer, som har udtrykt deres mening , der skal skamme sig. Selv ikke Ditte Okman. Det er meningsmafiaen og pressen og personer, der fyrer på grund af pres fra meningsmafiaen.

Og for at tage en hel anden vinkel på det, så frarøver det os muligheden for at vide, hvad mennesker faktisk mener, uden at de holder op med at mene det. Uden at de får kvalificeret modspil. Ingen har ret til at diskutere og tænke, ergo så fastfryser meningerne og kommer ingen vegne.