For at starte med udviklingen i de private virksomheders omsætning:
(HUSK ALLE BILLEDERNE BLIVER STØRRE OG TYDELIGERE MED ET SIMPELT KLIK)
Det positive, industrieksporten er den som er faldet mindst. Det negative - vi er banket flere år tilbage og korrigeret for inflation, hvilket der mig bekendt ikke er, i ovenstående er der tale om en nedgang over hele linjen, kun midlertidigt båret af luft på boligmarkedet og relaterede fornemmelser af rigdom med friværdisnablen i kreditkassen. Foruden havde vi været en nation med svag vækst i de sidste ti år - ikke at den var specielt imponerende, selv med en boligBOBLE-relateret vækst.
Det virkeligt negative, omsætningen i Danmark er faldet dramatisk. Spørger man mig, er det fordi stadig flere penge er bundet i ejendomme, plus gældssituationen afledt der af og den stigende arbejdsløshed. De penge, der endte i dyre boliger kan naturligvis ikke bruges andre steder. Det boligguldæg, der gav vækst og aktivitet, har hentet guldet delvist, hvis ikke i højeste grad, fra andre områder, omend naturligvis også bundet en del økonomi til landet, så pengene ikke blev brugt på en Audi, medmindre den da blev købt på friværdien og rev tæppet væk under bankerne, sarkasme slut! (Næsten)
Det misvisende, men det hører med. Råstofomsætningen - Læs primært olie og naturgas, svinger naturligvis med priserne. Hvis vores eksport pludselig falder med flere milliarder kan der være tale om at olieprisen er halveret, eller for den sags skyld blot faldet med 10-20 pct. Men med for eksempel en indtægt til staten på omkring 30 milliarder som i 2008 - vist nok - plus det løse sparet i arbejdsløshedunderstøttelse, via egenforsyning, og skatteindtægter fra Mærsk ( Der i parentes selv med milliardunderskuddet i 2009 stadig har smidt milliarder i skat, da dets bruttoindtjening er positiv ) osv. Så spiller olien med følge en ikke uvæsentlig rolle i vores økonomi alligevel.
Og nu til noget helt andet, hvor mange virksomheder nærer planer om at flytte udenlands?
Det positive - Der er ikke tale om hele det danske erhvervsliv, men i bedste fald tale om nogle titusinder stillinger, med alle de ubekendte inde i billedet. Der opstår også nye stillinger og det er i det hele taget ikke sikkert, at virksomhederne gør alvor af truslerne.
Det negative - Tallene er fra 2007 før krisen. Mens der stadig var et stort hjemmemarked og det gik ganske godt. Før S og SF snakkede om mere selskabsskat osv. osv. Man kan have en formodet mistanke om, at der ofte er tale om en del store virksomheder, altså med noget flere ansatte end 50. Det skyldes, at det i mange tilfælde kræver en pæn kapital og kreditværdighed at kunne flytte udenlands.
Når en virksomhed flytter ud, mistes både selskabsskat, personbeskatning og det offentlige påføres diverse udgifter, i form af overførselsindkomst, sagsbehandling og mennesker bliver deprimerede og skilt, får færre penge til forbrug, for at føre den endnu videre.
Her bliver det jo rigtig relevant at se på hvorfor virksomhederne vil flytte ud.
Hvorfor vil virksomhederne flytte udenlands?
67-71 pct. vil flytte ud på grund af lønomkostningerne.
54-58 pct. vil flytte ud for generel sænkning af omkostningerne.
32-34 pct. angav mangel på arbejdskraft i et land med 800.000 (dengang) uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. En kasseringsrate på 1 ud af 4 af de 15-67 årige i den såkaldte arbejdsdygtige alder og med potentiale til langt mere - dog næppe på nuværende udgiftniveau.
Formlen er for så vidt simpel nok, hvis vi skal holde en nogenlunde velfærd.
Mindre offentligt forbrug og det bedre planlagt forbrug generelt.
Tæring skal ske før næring, og der skal ydes før der kan nydes. Det lyder forfærdeligt, men det bliver sådan under alle omstændigheder, blot med mindre nydelse, hvis vi ikke får set virkeligheden i øjnene i tide.
Mere produktivitet, flere uddannede, som grundet forkælelsen, nok skal bygges op fra bunden og her mener jeg lære noget allerede fra folkeskolen af, der skal læres noget step by step. Og de allerede spolerede jeg vil ha ha ha og ha, men ikke høre om prisen skal tilvænnes gradvist - jeg hører selv til generationen og må selv tage den daglige kamp :P.
Mindre i løn, ikke forstået som drastiske nedslag, men som nulvækst i en årrække indtil vi er på niveau på omverdenen, hvilket også giver tid til at vores rekordleveomkostninger kan reduceres - tilpasses gradvist uden for store chok.
Skal vi være egoistiske, sørger vi for at købe varer, der er produceret lokalt.
Pointen er, at den nuværende kurs fører ud over afgrunden, hvor følgevirkningerne kommer med høj og brutal hastighed, i form af drastisk planlagte offentlige nedskæringer - hastigt vedtaget i de få mellemtimer, der er mellem at holde styr på eget bureaukrati og atter mere bureaukrati med afsender i Bruxelles, og så virksomhederne der bare forsvinder, mens nordsøolien tømmes og udgifterne til sure individer med en påtaget ærkeofferrolle begår kriminalitet og andre former for afreagering. Og så har jeg slet ikke husket alle blylodderne på pessimisme-kontoen..
Så glemte jeg at nævne vores individuelle ansvar, det er ikke samfundets skyld, det er vores egen.
Ingen grund til at blive i dårligt humør, men fremtiden kræver omhu, intet sker helt af sig selv, og problemerne forsvinder ikke, fordi vi lader som om, de ikke er der.
(Var der forresten noget med en opposition, som klagede over at regeringen ikke tager den økonomiske krise alvorligt og iøvrigt nærmest giver den skylden for den, mens den selv jagter petitsager og knap kommer med et konstruktivt forslag - nærmere tvært i mod.)
0 kommentarer:
Send en kommentar