Hvad koster indvandringen ?

Det er ikke muligt at sætte et beløb på indvandringen, der er skåret i granit.

Men det er muligt at lave et anslag på omkostningerne, som vi eventuelt havde været foruden, hvis vi ikke havde haft en indvandring, i den grad vi har.

For at nå til et sådan estimat, er man nødt til at tænke lidt bredere end indvandreres modtagelse af sociale ydelser modregnet deres skattebetalinger.

For spørgsmålet er om, der var blevet sendt så mange ud på et sidespor i samfundet i form af arbejdsløshed, efterløn, førtidspension osv., hvis ikke der havde været en indvandring?

Det mener jeg ikke ville være tilfældet.

Dertil skal i mine øjne lægges omkostninger til kriminalforsorg og en pæn portion af de stigende sundhedsudgifter. Hermed mener jeg ikke blot flere personer, som skal behandles. Jeg mener også at passiveringen af flere mennesker, uden arbejde og uden ordentlig indkomst, for at slet ikke at sige den øgede kontrol og skubben folk rundt i systemet, effektiviseringer osv. i kampen mod stigende offentlige budgetter har givet et dårligere psykisk klima, der ender med yderligere omkostninger, både økonomisk og psykisk.
Der er startet en masse uheldige cirkler og negative spiraler, der i mine øjne ikke var sket eller havde været i langt mindre omfang uden den store indvandring, vi har haft.

Vi har permanent siden firserne haft omkring 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. Der er og har været et begrænset antal pladser på arbejdsmarkedet, så dem der ikke er plads til, skal kort og godt placeres på efterløn, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistand osv. Og var næppe blevet det, hvis der havde været plads til dem på arbejdsmarkedet.

Så det første der skal kigges på er hvor mange indvandrere, der er kommet ind siden firserne, og hvad det koster at forsørge personer på disse offentlige overførselsindkomster.

I 1983, hvor liberaliseringen af indvandrer- flygtningeloven fandt sted, så der både blev åbnet for familiesammenførelser i bred forstand og de-facto flygtninge, der var der omkring 130.000 indvandrere i Danmark. Dem regner jeg ikke med, da det var andre tider og under helt andre forudsætninger, med reel mangel på arbejdskraft.

Folketallet dengang i 1983 var 5.116.464 mio. mennesker i Danmark og er siden vokset til 5.534.738 mio. mennesker. Det vil sige rundt regnet 420.000 mennesker er kommet til via indvandring, da vi ikke selv har født nok børn til at opretholde vores antal siden dengang - tvært i mod - er det mindst 420.000 som er tilføjet via indvandrere og deres fødsler.

Nu forsimpler jeg det, for nogle af dem er børn i dag og ikke på offentlige overførselsindkomster. Men børn koster også det offentlige mange penge og uanset hvad, skal de ud på arbejdsmarkedet og mange af de her børn fylder i øvrigt meget inde for ungdomsforsorgen, og på de sociale poster.

Så jeg regner her rundt med, at disse personer betyder ekstra 420.000 på overførselsindkomst. Altså cirka halvdelen af de mellem 800.000 og 900.000 mennesker, der er placeret uden for arbejdsmarkedet og jeg vil endda hævde, at dette tal ikke er nok, fordi det øgede antal mennesker har betydet har betydet flere offentlige ansatte og flere ansatte i butikker osv. En naturlig konsekvens af at flere mennesker skal serviceres, men det for penge, der påhviler det offentlige! Altså de penge der bruges i butikken, der har brug for flere medarbejdere som følge af flere, stammer i højere grad fra overførselsindkomster og pensioner, end tidligere og det ville være tilfældet foruden indvandringen.

Men jeg holder det blot ved de 420.000 og det er rigeligt med udgifter i sig selv.

		Antal personer med indkomsttypen	Indkomstbeløb (1.000 kr.)
2007	Arbejdsløse	58277	11219821
	Førtidspensionister	229300	43347659
	Efterlønsmodtagere	137774	26042129
	Kontanthjælpsmodtagere	87875	13886050
		513226	94495659

Ovenstående er i øvrigt lettere forældede tal fra 2007. I dag er der angiveligt flere mennesker og på højere satser. De omfatter omkostningerne i form af indtægt fra overførselsindkomster i 2007, til 513.226 personer. Hvis vi tager 80 pct. af det beløb, som nogenlunde svarer til 420.000 personer. Så ender vi på cirka 75 mia, kr. om året.

Beløbet er højere i dag af ovennævnte årsager og sammen med de resulterende ekstra offentlige og andre arbejdspladser, der alligevel hviler på det offentlige budget er beløbet noget højere. Derfor har jeg ingen problemer med at opjustere beløbet til 80 mia. kr., hvilket angiveligt stadig er konservativt.

Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på.

Men her er et bud, der lyder på 8 pct. af følgende udgifter, svarende nogenlunde til de 420.000 personer procentandel af befolkningen:

Klassifikation af offentlige udgifter, funktionel fordeling efter
funktion og tid
	1983	2008
3. Offentlig orden og sikkerhed	6050	18066
7. Sundhedsvæsen	41139	133096
10.3 Familie og børn	..	87912
10.6 Sociale ydelser i.a.n.	..	19227
10.7 Social beskyttelse mv.	..	9805
		268106	21448,48

Altså rundt regnet 21,5 mia. kr.

Her mangler flere poster, angiveligt poster inden for ungdomsforsorgen, hvor visse indvandrergrupper tæller tungt og Børn og Unge budgetter i kommunerne betaler også en del af problemerne, det er grundlæggende svært at spore alle de penge som bruges.

Omvendt er aldersfordelingen anderledes blandt indvandrere, så andelen af sundhedsudgifterne kan diskuteres, omend det hører med, at selv om de ikke har så høj en gennemsnitsalder, så lider de i større omfang af en lang række lidelser, end den gennemsnitlige dansker gør.
Modsat igen er 8 pct. af udgifterne til retsvæsen klart for lidt, da de fylder tungt i den afdeling.
Der mangler også poster som folkeskole, specielle pædagogiske indsatser, boligstøtte, osv.

Et bud på omkring 100 mia. kr. årligt for indvandringen er altså angiveligt under de reelle omkostninger.

Nu er der positive synergier i form af småbutikker og pizzeriaer, som ellers ikke var oprettet. Uddannet arbejdskraft vi ellers havde manglet.
Omvendt er indvandringen og dermed langt flere mennesker er stor del af forklaringen på manglen på uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger, og lærere, såvel som behovet for flere ansatte i det offentlige generelt.
Ligeledes er der negative synergier. Hvordan har den form for kriminalitet, der fulgte med indvandringen og påvirket de lokale brådne kar her og resulteret i mere brutal vold og grovere kriminalitet?
Hvordan har det påvirket graden af offentlige ansatte, der bliver syge og dårlige, efter overfald og trusler. Hvordan har de offentlige besparelser og kontrol, der skal til for finansiere indvandringen - en med økonomiske briller betragtet ekstra og overflødig udgift - påvirket samfundet og dets mennesker og bidraget til, at de bliver syge og deprimerede?

Så er der negative synergier i folkeskolen, som smitter af gennem hele undervisningssystemet, da unge ikke bliver klædt godt nok på til universitetet. Den negative synergi er både i form af truende og respektløse børn og i form af at ikke-vestlige indvandrere, der stadig for 50 pct. vedkommende forlader skolen som funktionelle analfabeter, i et vist omfang må have indvirkning på niveauet og effektiviteten af undervisningen.

Mit bud er, at 100 mia. årligt har langt, langt større sandsynlighed for at være for sat for lavt, fremfor for højt.

De samlede offentlige udgifter lyder på 1012 mia. kr. i 2010.

Mod 316 mia. kr. i 1983.

Inflationen har betydet lidt over en fordobling af forbrugerpriserne siden 1983. Ikke sådan at forstå, at næsten 400 mia. kr. ekstra offentligt forbrug, efter inflation, skal tolkes som en pris for indvandringen. De skal også tolkes som offentlig overforbrug og manglende evne til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kunne opsluge nogle af de "overflødige" op til 900.000 i den arbejdsdygtige alder.

Relaterede poster:

Udviklingen i det private erhvervsliv (opsummering: fald i stillinger, hvor de giver flest indtægter og færrest udgifter til staten)

Trusler og volds indtog i det offentlige.

Det ender ikke her, med indvandringen følger en masse børnefødsler, hvor det desværre, er de mindst integrerede og mest problematiske, der føder enormt mange børn og er mest kriminelle.

Om de mest kriminelle indvandrergrupper, somaliere og libanesere, der også er blandt dem som føder et højt antal børn og vil vokse eksplosivt, og deres påvirkning af kriminaliteten i Århus og Odense.