fredag den 30. april 2010

Hvad koster indvandringen ?

Det er ikke muligt at sætte et beløb på indvandringen, der er skåret i granit.

Men det er muligt at lave et anslag på omkostningerne, som vi eventuelt havde været foruden, hvis vi ikke havde haft en indvandring, i den grad vi har.

For at nå til et sådan estimat, er man nødt til at tænke lidt bredere end indvandreres modtagelse af sociale ydelser modregnet deres skattebetalinger.

For spørgsmålet er om, der var blevet sendt så mange ud på et sidespor i samfundet i form af arbejdsløshed, efterløn, førtidspension osv., hvis ikke der havde været en indvandring?

Det mener jeg ikke ville være tilfældet.

Dertil skal i mine øjne lægges omkostninger til kriminalforsorg og en pæn portion af de stigende sundhedsudgifter. Hermed mener jeg ikke blot flere personer, som skal behandles. Jeg mener også at passiveringen af flere mennesker, uden arbejde og uden ordentlig indkomst, for at slet ikke at sige den øgede kontrol og skubben folk rundt i systemet, effektiviseringer osv. i kampen mod stigende offentlige budgetter har givet et dårligere psykisk klima, der ender med yderligere omkostninger, både økonomisk og psykisk.
Der er startet en masse uheldige cirkler og negative spiraler, der i mine øjne ikke var sket eller havde været i langt mindre omfang uden den store indvandring, vi har haft.

Vi har permanent siden firserne haft omkring 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. Der er og har været et begrænset antal pladser på arbejdsmarkedet, så dem der ikke er plads til, skal kort og godt placeres på efterløn, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistand osv. Og var næppe blevet det, hvis der havde været plads til dem på arbejdsmarkedet.

Så det første der skal kigges på er hvor mange indvandrere, der er kommet ind siden firserne, og hvad det koster at forsørge personer på disse offentlige overførselsindkomster.

I 1983, hvor liberaliseringen af indvandrer- flygtningeloven fandt sted, så der både blev åbnet for familiesammenførelser i bred forstand og de-facto flygtninge, der var der omkring 130.000 indvandrere i Danmark. Dem regner jeg ikke med, da det var andre tider og under helt andre forudsætninger, med reel mangel på arbejdskraft.

Folketallet dengang i 1983 var 5.116.464 mio. mennesker i Danmark og er siden vokset til 5.534.738 mio. mennesker. Det vil sige rundt regnet 420.000 mennesker er kommet til via indvandring, da vi ikke selv har født nok børn til at opretholde vores antal siden dengang - tvært i mod - er det mindst 420.000 som er tilføjet via indvandrere og deres fødsler.

Nu forsimpler jeg det, for nogle af dem er børn i dag og ikke på offentlige overførselsindkomster. Men børn koster også det offentlige mange penge og uanset hvad, skal de ud på arbejdsmarkedet og mange af de her børn fylder i øvrigt meget inde for ungdomsforsorgen, og på de sociale poster.

Så jeg regner her rundt med, at disse personer betyder ekstra 420.000 på overførselsindkomst. Altså cirka halvdelen af de mellem 800.000 og 900.000 mennesker, der er placeret uden for arbejdsmarkedet og jeg vil endda hævde, at dette tal ikke er nok, fordi det øgede antal mennesker har betydet har betydet flere offentlige ansatte og flere ansatte i butikker osv. En naturlig konsekvens af at flere mennesker skal serviceres, men det for penge, der påhviler det offentlige! Altså de penge der bruges i butikken, der har brug for flere medarbejdere som følge af flere, stammer i højere grad fra overførselsindkomster og pensioner, end tidligere og det ville være tilfældet foruden indvandringen.

Men jeg holder det blot ved de 420.000 og det er rigeligt med udgifter i sig selv.








Antal personer med indkomsttypen Indkomstbeløb (1.000 kr.)
2007 Arbejdsløse 58277 11219821

Førtidspensionister 229300 43347659

Efterlønsmodtagere 137774 26042129

Kontanthjælpsmodtagere 87875 13886050


513226 94495659






Ovenstående er i øvrigt lettere forældede tal fra 2007. I dag er der angiveligt flere mennesker og på højere satser. De omfatter omkostningerne i form af indtægt fra overførselsindkomster i 2007, til 513.226 personer. Hvis vi tager 80 pct. af det beløb, som nogenlunde svarer til 420.000 personer. Så ender vi på cirka 75 mia, kr. om året.

Beløbet er højere i dag af ovennævnte årsager og sammen med de resulterende ekstra offentlige og andre arbejdspladser, der alligevel hviler på det offentlige budget er beløbet noget højere. Derfor har jeg ingen problemer med at opjustere beløbet til 80 mia. kr., hvilket angiveligt stadig er konservativt.

Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på.

Men her er et bud, der lyder på 8 pct. af følgende udgifter, svarende nogenlunde til de 420.000 personer procentandel af befolkningen:

Klassifikation af offentlige udgifter, funktionel fordeling efter


funktion og tid











1983 2008
3. Offentlig orden og sikkerhed 6050 18066
7. Sundhedsvæsen 41139 133096
10.3 Familie og børn .. 87912
10.6 Sociale ydelser i.a.n. .. 19227
10.7 Social beskyttelse mv. .. 9805


268106 21448,48


Altså rundt regnet 21,5 mia. kr.

Her mangler flere poster, angiveligt poster inden for ungdomsforsorgen, hvor visse indvandrergrupper tæller tungt og Børn og Unge budgetter i kommunerne betaler også en del af problemerne, det er grundlæggende svært at spore alle de penge som bruges.

Omvendt er aldersfordelingen anderledes blandt indvandrere, så andelen af sundhedsudgifterne kan diskuteres, omend det hører med, at selv om de ikke har så høj en gennemsnitsalder, så lider de i større omfang af en lang række lidelser, end den gennemsnitlige dansker gør.
Modsat igen er 8 pct. af udgifterne til retsvæsen klart for lidt, da de fylder tungt i den afdeling.
Der mangler også poster som folkeskole, specielle pædagogiske indsatser, boligstøtte, osv.

Et bud på omkring 100 mia. kr. årligt for indvandringen er altså angiveligt under de reelle omkostninger.

Nu er der positive synergier i form af småbutikker og pizzeriaer, som ellers ikke var oprettet. Uddannet arbejdskraft vi ellers havde manglet.
Omvendt er indvandringen og dermed langt flere mennesker er stor del af forklaringen på manglen på uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger, og lærere, såvel som behovet for flere ansatte i det offentlige generelt.
Ligeledes er der negative synergier. Hvordan har den form for kriminalitet, der fulgte med indvandringen og påvirket de lokale brådne kar her og resulteret i mere brutal vold og grovere kriminalitet?
Hvordan har det påvirket graden af offentlige ansatte, der bliver syge og dårlige, efter overfald og trusler. Hvordan har de offentlige besparelser og kontrol, der skal til for finansiere indvandringen - en med økonomiske briller betragtet ekstra og overflødig udgift - påvirket samfundet og dets mennesker og bidraget til, at de bliver syge og deprimerede?

Så er der negative synergier i folkeskolen, som smitter af gennem hele undervisningssystemet, da unge ikke bliver klædt godt nok på til universitetet. Den negative synergi er både i form af truende og respektløse børn og i form af at ikke-vestlige indvandrere, der stadig for 50 pct. vedkommende forlader skolen som funktionelle analfabeter, i et vist omfang må have indvirkning på niveauet og effektiviteten af undervisningen.

Mit bud er, at 100 mia. årligt har langt, langt større sandsynlighed for at være for sat for lavt, fremfor for højt.

De samlede offentlige udgifter lyder på 1012 mia. kr. i 2010.


Mod 316 mia. kr. i 1983.


Inflationen har betydet lidt over en fordobling af forbrugerpriserne siden 1983
. Ikke sådan at forstå, at næsten 400 mia. kr. ekstra offentligt forbrug, efter inflation, skal tolkes som en pris for indvandringen. De skal også tolkes som offentlig overforbrug og manglende evne til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kunne opsluge nogle af de "overflødige" op til 900.000 i den arbejdsdygtige alder.

Relaterede poster:

Udviklingen i det private erhvervsliv (opsummering: fald i stillinger, hvor de giver flest indtægter og færrest udgifter til staten)

Trusler og volds indtog i det offentlige.


Det ender ikke her, med indvandringen følger en masse børnefødsler
, hvor det desværre, er de mindst integrerede og mest problematiske, der føder enormt mange børn og er mest kriminelle.

Om de mest kriminelle indvandrergrupper, somaliere og libanesere, der også er blandt dem som føder et højt antal børn og vil vokse eksplosivt, og deres påvirkning af kriminaliteten i Århus og Odense.

6 kommentarer:

Lotte sagde ...

"Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på."

"positive synergier"

Jeg har observeret en anden tendens, der måske ikke er superrelevant for dit indlæg, men observationen skal nok komme frem i den brede debat før eller siden og blive brugt imod det økonomiske argument. Generelt tror jeg, at indvandrere er billigere i drift indenfor social og sundhedssektoren end en indfødt dansker er, årsagen er den enkle, at familiemønstret er helt anderledes. Vi vil de kommende år se antallet at etniske ældre stige væsentligt, men jeg forventer ikke, at vi vil komme til at se det som en belastning på f.eks. plejehjem og på sygehuse, og årsagen til det er, at man i stort omfang passer sine ældre og syge selv.
Allerede nu kan man i hjemmeplejen observere, at der hvor en dansker generelt aftager alt fra hjemmehjælpere til fysioterapeuter henover særlige hjælpemidler, omsorgsmedarbejdere, ekstra bostøtte herunder rengøring, psykologer osv, da går proporionalt længere tid, før en indvandrer trækker: jeg har brug for hjælp stikket. De er simpelthen mindre pivede end danskerne.

Min hypotese er, at det indvandrere belaster hele socialsektoren mere med, det henter de hjem i sundhedssektoren.

Jeg tror ikke, der er lavet nogle sammenligninger endnu, men jeg vil forsøge at undersøge sagen.

For nuværende ser det ud til, at der fra politisk hold arbejdes med ideen om "human kapital"
(Gary Stanley Becker og Jacob Mincer)hvor kodeordene er uddannelse, uddannelse og mere uddannelse med henblik på at nedbringe den ulighed, der er på områderne indenfor skole og kriminalforsorg. I den forbindelse skal man se strukturelt på udgifter til lærere og pædagoger vs. antallet der gennemfører f.eks. en ungdomsuddannelse.
Det regnestykke bliver ikke let at lave.

:-)

Anonym sagde ...

@lotte
jeg tror du kan have ret i at etniske ældre kan være "billigere" end danske, hvis altså feks familien fortsat tager sig af deres etniske ældre.

Så er der bare det at mange af de etniske ældre ofte ikke er berettiget tilstrækkelig folkepension pga kort eller intet arbejdsliv i Dk.
Løsningen bliver istedet feks livslang kontanthjælp.

For en ældre etnisk er det ikke spørgsmålet om den enkelte er en økonomisk udgift eller gevinst for Dk samlet set.
Spørsmålet er sådanset kun udgiftens størrelse.

Din hypotese med at udgifter i et system "tjenes ind" i et andet system falder til jorden.
Der er nemlig ingen plusser, kun minusser at lægge sammen.

Den etniske ældre har oftest ikke tilnærmelsesvis fået indbetalt skat i den størrelsesorden det danske sociale system berettiger til og udbetaler til den etniske ældre som pensionist.

Mvh Peter Jensen

http://www.forsikringogpension.dk/Presse/Temaer/Indvandrer/Sider/Indvandrere_pension_mindre.aspx
http://www.enhedslisten.dk/asmaa-fuld-folkepension-til-de-fattige-%C3%A6ldre-indvandrere
http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/ce97ae804c655b12a598efcfb06dcc86/Faktum_63.pdf?MOD=AJPERES&CACHEID=ce97ae804c655b12a598efcfb06dcc86
http://www.bt.dk/danmark/indvandrere-faar-raad-til-plejeboliger

Anonym sagde ...

@Thomas Bolding Hansen
jeg tror desværre de 100 milliarder årligt er lavt sat.

Kunne være ret spændende at regne på hvor stor en del af væksten i den offentlige sektor er pga integrations "udfordringer".

En statistik fra Kbh kommune 2008 viste at hver femte unge indvandrer i Kbh NV havde fået dom for alvorlig krimnalitet. Bare den post koster kassen når man tæller alle led i processen og ale myndigheder der inddrages.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Hele området inden for kriminalforsorg, integrationsindsatser og ekstra sociale og pædagogiske medarbejdere, plus sundhedsudgifter er stort set umuligt at ramme præcist, hvad angår, det som skyldes indvandrere.

Hvad angår de negative vs de positive synergier, så ville jeg blive utroligt overrasket, hvis de positive gave mere på gyngerne, end samfundet mister på de negative,

Men sværest at kvantificere er nok konsekvensen i form pres og kontrol gennem systemet for at holde udgifterne nede. og konsekvenserne af den volds og trusselskultur, specielt muslimske indvandrere er præget af og dens indflydelse i form af forråelse af samfundet og henhold til udbygning af mistilliden og i øvrigt, folk der mister lysten til at yde i samfundet og bo i det - altså flytter til et andet land. Dem er der altså en del af.

Alle de andre poster inden for kriminalitet og forebyggelse, udgifter inden for sundhedsvæsen osv. burde det kunne være muligt at finde nogenlunde frem til. Det vllle dog kræve et enormt detektiv arbejde, der skal helt ned i de enkelte poster og vurdere deres baggrund.

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Lytter man til politikerne, så er vi Grækenland og Sverige i slowmotion.

Jeg personligt bliver mindre og mindre sikker på, at det her er et land, jeg har lyst til blive gammel i.

Lotte sagde ...

Peter Jensen

"Din hypotese med at udgifter i et system "tjenes ind" i et andet system falder til jorden.
Der er nemlig ingen plusser, kun minusser at lægge sammen."

Jeg er ikke uenig.

Du skal kun tage min hypotese som udtryk for en kvalificering af Thomas´ udgangspunkt. Regnestykket bliver svært at lave.