fredag den 23. april 2010

Grundtvig genopstår af den jyske muld

Der er ikke mange gode nyheder for tiden, hvis man ikke er til dronninge-fødselsdage. Men gårsdagen bød på en af rang, nemlig at et nyt og virkeligt truende politisk alternativ opstår, der ikke er sovset ind i ideologi, symbolpolitik og et højt DJØF-tal.

Her sigter jeg til annonceringen af partiet, fælleslisten. De opstiller til folketingsvalget.

Hans Engell var klar over, at her var der en langt alvorligere trussel mod de etablerede partier, specielt til højre for midten, end Liberal Alliance nogensinde vil blive. Det skyldes ikke kun politikerlede. Det her er ikke et oprør fra midten, fra højre eller venstre. Dette er et oprør fra provinsen. Men spørger i mig, er det potentielt meget mere end det.


Dette er folkestyret, der genopstår i sin urkraft. Det er nærdemokratiets tilhængere, der hæver deres røst. Det er Grundtvigånden og folkelighedens træthed over afstanden til Christiansborg, hvor politikerne lever i deres egen lille indspiste centraliserede verden med det meget blokerede udsyn gennem DJØF og Ideologi hornbrillerne.

Politikere der afkræver mere skat, centraliserer og lader EU centralisere. Jo kommunalreformens bagsider gør allermest ondt ude i provinsen. Men manglen på folkestyre og demokrati gør ondt på stort alle andre end det mindretal, der ser tingene gå i hak med deres visioner og surfer gennem livet med fordelene.


I bund og grund vil der altid være en sund træthed og frustration over at ikke blive hørt og blive skaltet og valtet med, i en tilstand af magtesløshed.


Dette er sundt for landet.


Der er ingen roser uden torne, det kan beklageligvis ende med,, at de borgerlige taber deres flertal. Det kunne de så have gjort alligevel, og det her kan også betyde et skred, der gør det nemmere for dem at vinde det.


Det store langsigtede problem vil være for Fælleslisten, at undgå at ende som en landsbytosseparti med masser af skænderier, og få ting man er enige om. Men uanset partiets videre skæbne, er der sendt et nyt momentum ind i dansk politik, der var absolut tiltrængt. Et nødvendigt krav om mere demokrati, om mere nærdemokrati, og mere lytten til folket, frem for en Christiansborg-vide-bedre-mentalitet.


Jeg tror, at Fælleslisten kommer ind til næste valg, jeg tror de bliver endnu større ved næste valg igen. Uanset hvor meget de nuværende partier forsøger at miseren i opløbet, vil mange sige, at de har haft årevis til at lytte.


Som det eneste kan jeg frygte, at det her øger det offentlige forbrug i en situation, hvor vi har allermindst brug for det. Omvendt mener jeg ikke, at nærdemokrati koster, eller centraliseringer, som dem i den fiasko man kalder kommunalreformen, skaber besparelser.

Der er fordele i det nære. Det forstår man måske bedst ude i provinsen?

Stordriftsfordele virker for virksomheder, for det offentlige virker det kun, når der skal indkøbes materialer og bøger. For min skyld måtte alle politikere gerne sidde på de samme stole, indkøbt billigt via storkøb. Men demokratiet og specielt nærdemokratiet, skal de holde sig fra.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det repræsentative demokrati har spillet fallit.
Politkerne er blevet sande virtuoser til at røvrende det danske folk.

Når Grundloven engang skal revideres, så skal det være et folkeligt krav, at det nye demokrati skal opbygges efter schweitzisk mønster med mange fokeafstemninger om væsentlige emner.

falkeøje

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Fuldstændigt enig i at vi skal have et demokrati efter Schweizisk forbillede, med både folkeafsteminger og udvidet lokaldemokrati.