Men det kort sagt er problemet kunstig vækst, som både før og nu er stimuleret af billige kreditter.
Nu er problemet ikke så meget bankerne, ikke i Danmark i hvert fald. Men USA tramper elefanten igen rundt i porcelænsbutikken, såvel som Kina kæmper med bobler på boligmarkedet, hvilket de trods alt gør en kraftig indsats mod, så væksten ikke sker med lånte penge, eller for at begrænse muligheden for det og sætte grænser for spekulation. Andre igen vil mene, at Japans økonomi er for stats-stimuleret og valget derfor enten står mellem at fjerne støtten og sluge en række konkurser og en generel rutchetur i økonomien, eller risikere en statsbankerot - hvilket i begge tilfælde naturligvis vil have en domino-effekt i resten af verden.
I Kina er der på sigt kurs mod samme problem, nemlig statslig hyperstimulering af virksomhederne, som Kina-statens stærke økonomi ganske vist har rigeligt råd til på mellemlangt sigt, men en dag bliver tæppet trukket væk, hvilket kan blive tvunget frem af for eksempel endnu et fald i den globale efterspørgsel og andre kriser, eller simpelthen på langt sigt ved at det bliver for dyrt og for omfangsrigt, parallelt med for mange virksomheder, der har vænnet sig til det og multinationale. der lukker og slukker og flytter, så snart betingelserne i Kina ikke er gode nok. For når lokkemaden ikke længere er der, vil de naturligvis søge nye græsgange, uanset om lokkemaden fjernes i etaper eller på et øjeblik.
Også i den internationale økonomi skal der sættes tæring før næring og ikke gribes efter det mindste strå, for at kunne fremvise vækst. Krisen kunne vi faktisk bruge til at vende tilbage til en realøkonomi, som ikke er fyldt med flagrende sommerfugle og lever på kredit med billige renter.
Når økonomien har kørt på benzindampe skal man have slæbt køretøjet tilbage til tanken og fyldt rigtigt brændstof på tanken.
Her en næsten must read artikel fra EPN:
Men den enorme fremgang er blot den rådne frugt af en forfejlet økonomisk politik - fremfor alt i verdens uden sammenligning største økonomi USA, hævder økonomen David Roche, stifter af den britiske virksomhed Independent Strategy, som rådgiver institutionelle investorer, i et tv-interview på CNBC.
"De amerikanske husholdninger modtager nu flere penge fra staten, end de betaler i skat," siger David Roche, som konkluderer, at de amerikanske myndigheder er i fuld gang med at erstatte de seneste mange års kraftigt øgede gældssætning i den private sektor med statslig gældssætning i stedet...
Problemet forstærkes af centralbankernes ekstremt lave udlånsrenter. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har således haft sin ledende rente liggende i et interval mellem 0-0,25 pct. siden december 2008.
Ifølge David Roche bruger de amerikanske finansvirksomheder størstedelen af de "gratis penge" til at købe amerikanske statsobligationer for, hvilket er en grundlæggende forudsætning for, at det statslige overforbrug kan fortsætte - i det mindste for en tid.
"Hvis man accepterer det som et faktum, at årsagen til krisen i første omgang var for lidt opsparing og for meget låntagning, samt for let adgang til denne låntagning, så er man nu i færd med at gentage netop disse fejl," siger David Roche til CNBC.
Der er i øvrigt et andet problem med den lave amerikanske rente, som han ikke kommer ind på, nemlig at dollaren som stærk valuta med meget lav rente, bruges til investeringslån i et enormt omfang, i form af carry-trade.
0 kommentarer:
Send en kommentar