I Mogensen og Kristiansen har vi så Jan Trøjborg, der taler om at om ikke så længe, så har vi otte der forlader arbejdsmarkedet, som skal erstattes af fem unge personer.
Hvor stammer sådanne tal ? De stammer i hvert fald ikke fra Danmark Statistik. Her er tallene for de 0-67 årige i Danmark:
Folketal efter område, alder og tid | ||
2010M01 | ||
Hele landet | 0 år | 63178 |
1 år | 65977 | |
2 år | 65205 | |
3 år | 66248 | |
4 år | 65459 | |
5 år | 65546 | |
6 år | 65534 | |
7 år | 64941 | |
8 år | 65976 | |
9 år | 67877 | |
10 år | 67216 | |
11 år | 67534 | |
12 år | 69069 | |
13 år | 69514 | |
14 år | 72044 | |
15 år | 72546 | |
16 år | 70482 | |
17 år | 71164 | |
18 år | 68151 | |
19 år | 68585 | |
20 år | 67428 | |
21 år | 66525 | |
22 år | 64575 | |
23 år | 64683 | |
24 år | 63324 | |
25 år | 61319 | |
26 år | 60402 | |
27 år | 61909 | |
28 år | 61797 | |
29 år | 65543 | |
30 år | 66812 | |
31 år | 69010 | |
32 år | 68645 | |
33 år | 71457 | |
34 år | 77445 | |
35 år | 76310 | |
36 år | 76502 | |
37 år | 79810 | |
38 år | 78985 | |
39 år | 75786 | |
40 år | 75578 | |
41 år | 78186 | |
42 år | 83808 | |
43 år | 89948 | |
44 år | 87053 | |
45 år | 85078 | |
46 år | 83259 | |
47 år | 78679 | |
48 år | 76456 | |
49 år | 76363 | |
50 år | 73151 | |
51 år | 73255 | |
52 år | 72749 | |
53 år | 73155 | |
54 år | 71987 | |
55 år | 70362 | |
56 år | 71338 | |
57 år | 69775 | |
58 år | 68357 | |
59 år | 70172 | |
60 år | 69486 | |
61 år | 72553 | |
62 år | 76715 | |
63 år | 78633 | |
64 år | 75270 | |
65 år | 70842 | |
66 år | 64507 | |
67 år | 60075 |
Der findes ganske vist nogle rigtig store årgange i begyndelsen af 40 års alderen, som skal på pension en dag. Men generelt kan man ikke sige, at forholdet er 5/8 og slet ikke, at arbejdsstyrken er mere end halveret med 1,7 mio. om 10 år!
Hvis man skiller de her tal i to halvdele. De 0-33 årige og de 34-67 årige. Så er forskellen 295.953 personer på langt sigt - over 20-30 år. En ratio på 8.8/10.
Så under forudsætning, af at vi bibeholder en tilstand hvor 800.000 til 900.000 mellem 16-66 år er uden for arbejdsmarkedet og bevarer det samme antal arbejdspladser, eller at de vokser lidt, så har vi et mindre problem.
Men nu bibeholder vi næppe så mange uden for arbejdsmarkedet, forhåbentlig ikke, for det er da et kasseringssamfund der vil noget.
Og kigger vi på tilknytningen til arbejdsmarkedet, så er den højest i de yngre rækker og lavest i de ældre, og de 55-66 årige, ja over halvdelen af dem er allerede uden for arbejdsmarkedet og forlader altså ikke en stilling, der skal besættes:
Befolkningen (15-66 år) i 1000 efter tid, alder og beskæftigelsesstatus | |||||
Beskæftigede | Arbejdsløse | Uden for arbejdsstyrken | |||
2009K4 | 15-29 | 642 | 76 | 267 | |
30-54 | 1632 | 97 | 193 | ||
55-66 | 416 | 23 | 419 |
442.000 personer i arbejdsstyrken mellem 55-66 år er altså allerede på pension, eller allerede uden for arbejdsmarkedet!
Så kort sagt. Selv når vi bruger det præmis, at vi mister næsten 300.000 i den arbejdsdygtige alder, når vi kun kigger på alder og ikke skelner til om de faktisk er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan vi nøjes med 500.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder om 30 års tid, hvilket fortsat vil være dyrt, men knap så dyrt som 800.000-900.000.
De er bare ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, dem mellem 16-66 år i dag, og der vil fortsat være langt flere personer i den arbejdsdygtige alder, end der er plads til på arbejdsmarkedet.
Det er klart, at vi ikke kan førtidspensionere 25 pct. af de nuværende børn og unge, men det er faktisk tæt på, at vi selv kan overleve selv det på langt sigt, eftersom vi kun har omkring 2,7 mio. stillinger at besætte, og der har i øvrigt ikke rigtig været nogen stor vækst i antallet af arbejdspladser siden 1989. bortset fra en vækst på 100.000 stillinger i det offentlige ( som vi måske alligevel ikke har råd til. ) Så der er ingen grund til at formode, at vi pludselig skaber 300.000 - 400.000 flere stillinger.
Faktisk hvis man tager de nuværende 0-33 årige og tilføjer et gennemsnit af antallet af årligt fødte børn, som pt. ligger på omkring 65. 000 årligt x 20, og skærer 25 procent væk af dem som førtidspensionister og lignende, for at danne et indtryk af arbejdsmarkedet om 40 år, altså hvor mange der er mellem 20-63 år i 2050 og er kandidater til arbejdsmarkedet.
Så ender vi stadig på 2.674.256 som passer nogenlunde med den nuværende arbejdsstyrke. EFTER! at man har skåret 25 procent væk af de 20-63 årige om 40 år, som værende på evt. førtidspension , efterløn, arbejdsløse osv.
Vi snakker altså et ikke-problem her, baseret på forkerte data og spekulationer. Jeg tror ikke det er af ond vilje eller manipulation, det er blot manglende eftertænksomhed og tjek på de egentlige fakta og vildledende oplysninger fra OECD og andre, der ikke selv har taget data fra Danmarks Statistik og efterprøvet de mange forkerte tal og spekulationer i omløb.
For at slet ikke at sige dårlige matematiske kundskaber, man kan da godt frygte, at folkeskolen ikke formår at yde sit bidrag til at ændre billedet.
0 kommentarer:
Send en kommentar