Hvis man vil lære om sandheden skal man tænke

Og man skal tænke og tænke, og derefter skal man tænke.

Man skal aldrig alene læse, og man skal aldrig alene læse journalistik, men tag ikke fejl, heller ikke de fleste bøger bidrager med det store.

Journalistik og bøger giver føde til ens tanker, men skal aldrig erstatte den.

Vinklingen i journalistikken er altid under kritik, og bag næsten hver en kritik af journalistikken, gemmer sig næsten altid vinklingen.
Jeg kunne skriver forsvarstaler "en masse" om vinkling, men kort sagt, historien skal afgrænses, fordi tiden er knap.

Når man har besluttet en vinkel og skal have et produkt færdigt klokken 16.00 samme dag, så er der ikke tid til at lave det om og om og om, og skifte vinkel og skifte vinkel i en evighed.

Det misbruges naturligvis og for de fleste journalister bliver vinklen forudsigelig. Men for alle journalister gælder det at redskabet først og fremmest bruges, fordi det er nødvendigt.

Der er ikke plads til at skrive alle nuancerne og forbeholdene, der er ikke tid til at finde kilderne som kan bringe dem og snakker kilden i øst, når der spørges i vest, kan det ikke bruges.

Sidst men ikke mindst, er medierne ikke alene drevet af journalistens tendens. Men først og fremmest af journalistens idé om hvad kunden/læseren vil have, vil læse, vil finde spændende.

Det ville være meningsløst som journalist at helt følge sine egne skæve idéer, medmindre det giver læsere og seere osv.

Det er fanme for galt, samfundet svigter, regeringen er nogle røvhuller, gammel kone tæsker røver, mand bider hund, politikerne er nogle pampere, dum tyv falder i søvn på indbrudssted, Susan K har fået mere silicone i patterne og Paris Hilton måles og vejes, fordi det er populært.
Var det populært at jorden var flad, ville journalister skrive om det, undtaget naturligvis Weekendavisen og dem som henvender sig til til de kloge.

De røde lejesvende er måske ikke altid så røde, selv om man altid kan finde grelle enkelteksempler såvel enkeltpersoner med tydelig tendens som Tyge Petersen.
Under alle omstændigheder findes der som regel en naturlig forklaring, der ikke nødvendigvis er så tendentiøs.

Det står frit at dømme på livet løs, journalister vinkler og med vinkling kan der let ske misbrug.

I teorien burde en journalist forsøge at komme bredt omkring emnet og gerne spille forskellige meninger ud mod hinanden. Det er blot ikke altid, at rammen er til dette og personer der skændes på åben skærm, er sjældent et seerhit, medmindre de går skridtet videre og går til korporligheder for rullende kamera - så går det verden rundt.

At arrangere alsidighed og objektivitet på nogle timer før deadline, er sjældent muligt, selv hvis journalisten skulle ønske det. Det er svært selv for akademikere med måneder og år til at arbejde i.

Endnu en sag her om DR-journalistik, der lyder suspekt, men da journalisten næppe har fortalt meget om sin historie, for det er fagligt dumt at gøre det, er der frit slag med gætværk.

Hvis der var en fast rød linie på DR, ville medarbejdere også fortælle om den, hvis de ikke er enige og det ville være usandsynligt at alle er enige. I det mindste efter de har fundet et nyt job.
Når de ikke gør det, er det nok fordi de har set, at det foregår på en anden måde i virkeligheden.

Jo, der findes journalister med deres kæpheste og heldigvis. For journalister der ikke har fokus og historier de brænder for, men fortæller om ingenting, er heller ikke meget værd i længden.

At man så er tvunget til at betale for DR, som en der ikke bruger dens sendeflade og finder den for kedelig, eller intetsigende. Det er så en anden sag.

Der er kollektive dogmer og feel good holdninger, som den globale opvarmning, der er kvalmende sammen med dårlige tv-serier fyldt med klichéer. Dokumentarer hvor skurken der bringes i centrum er totalt forudsigelig, såvel som skurken der udelades er det.

TV2 har Stein Bagger sagen på sin nyhedsforside endnu!

Hvilken orientering har journalisterne, der har valgt at dvæle ved Stein Bagger? Rød eller blå stue?

Panem et circensis, brød og skue, den sag er valgt og vinklet efter interessen hos den befolkning, der er kunden.

Hvis befolkningen var højreorienteret, ville journalisterne også lyde som de var det.
Såvel som fortælle os at jorden er flad, hvis det var det vi vil høre.