Samfundsudsnit

Kategorierne er belejlighedsvist skiftet i arbejdskraftundersøgelsen efter 2007. Industri har dog fået tilføjet råstofudvinding og er alligevel gået klart tilbage, der er stadig flere der skal arbejde i servicebranchen.
At håndværkere ikke har så meget at rive i, kan næppe overraske.
Omfordelingen af arbejdende, hvor de arbejder og for hvilke penge, det er tallene, der gemmer sig bag arbejdsløshedsstatistikken.
Jo flere der arbejder i eksporterhverv i det private jo bedre. Vi kunne udrydde arbejdsløsheden ved at ansætte personer i det offentlige, faktum er at det er service som går frem, flere mennesker, flere butikker, men hvem putter pengene i hånden på en kunde i butikken? Det offentlige eller det private.

Som i kan se mister vi ansatte i eksporterhvervene i stor stil, mens servicesektoren og det offentlige tager over. Den danske økonomi bliver aldrig den samme igen og det skal vil nok have Villy og Helle til at skære meget klodset ud i pap for os:

Beskæftigede (1000 personer) efter branche og tid og 15-66 årige
	1995K1	1999K1	2003K1	2006K4
1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding	106	95	82	84
2 Industri	503	512	442	424
3 Energi- og vandforsyning	22	16	14	16
4 Bygge og anlæg	159	181	185	205
5 Handel, hotel og restauration	401	446	440	493
6 Transport, post og tele	187	186	183	184
7 Finansiering og forretningsservice	276	316	347	390
8 Offentlige og personlige tjenester	906	942	970	1011
9 Uoplyst aktivitet	8	4	5	3
Beskæftigede (1000 personer) efter branche (10-grp.) og tid
	2007K3	2010K1
1 Landbrug, skovbrug og fiskeri	68	58
2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed	460	378
3 Bygge og anlæg	196	161
4 Handel og transport mv.	630	589
5 Information og kommunikation	97	107
6 Finansiering og forsikring	88	89
7 Ejendomshandel og udlejning	29	26
8 Erhvervsservice	212	225
9 Offentlig administration, undervisning og sundhed	872	900
10 Kultur, fritid og anden service	127	132
11 Uoplyst aktivitet	..	..

Som blommen i ægget, kan vil tilføje beskæftigede vs uden arbejdsstyrken og husk bruttoledigheden er større, når aktiverede fraregnes:

	1995K1	1998K1	2001K1	2004K1	2007K1	2010K1
Beskæftigede	2568	2671	2691	2680	2764	2665
Arbejdsløse	214	175	148	179	133	230
Uden for arbejdsstyrken	826	795	817	817	810	895
Tabellen dækker alle 15-66-årige. Arbejdskraftundersøgelsen
inkluderer desuden en række variable der ikke på nuværende tidspunkt
offentliggøres i Statistikbanken. Yderligere information om
Arbejdskraftundersøgelsen, bl.a. om mulighed for at gennemføre
tillægsundersøgelser kan findes her:
http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked/aku.aspx

Kilder: AKU3 og AKU33 samt AKU1

Bonus info:

Statistik er noget fanden har skabt. Er ledigheden reelt på 230.000 personer eller er den på blot 116.000 personer? Ledende økonomer tolker ledighedstatistikkerne vidt forskelligt...
Ledigheden er samtidig steget med 77.000 personer i samme periode til 7,9 pct., hvor den officielle ledighed fra Danmarks Statistik kun viser en ledighed på 4,2 pct.

Spørgsmålet bliver hvad der sker, når vi begynder at regne med timer arbejdet?

Beskæftigede (1000 personer) efter arbejdstid og tid
	1995K1	1998K1	2001K1	2004K1	2007K1	2010K1
Under 15 timer	197	234	181	216	222	263
15-36 timer	423	476	554	561	620	577
37 timer	1354	1365	1193	1142	968	1034
38-48 timer	327	363	494	519	679	607
49 timer og derover	217	221	245	221	243	177

Kære Villy og Helle, der er ikke det samme behov for at man arbejder længe, som der har været og der hvor behovet er, gør man det allerede.

Desværre regnes der ikke ud fra branche, og hvem der konkret arbejder hvor meget? Men grundlæggende tror jeg ikke man skal sætte næsen op efter nyansættelser, før de eksisterende medarbejdere har givet den en ekstra skalle.

En masse arbejdspladser er i øvrigt forsvundet for tid og evighed. Og det er langt fra slut, såvel som krisen heller ikke er det.