Sig navnet

Kodeordet: "kan ikke udelukkes" i økonomisk jargon, er et man skal holde øje med. Økonomer ved hvor sensitivt markedet er, og vil ikke puste til ilden. Det tolkes sikkert som alt er ok hos mange.

"Kan ikke udelukkes" blev også brugt om Grækenland indtil for nylig, nu tør man godt bruge ord som "frygt" og "risiko" :)

What´s next?

Tja Spanien og Portugal, men stopper det der?

Nej, der er mere som ikke kan udelukkes:

De internationale finansmarkeder har en interesse i at vise, at landet er ved at gå bankerot. I første omgang tjener de masser af penge på de ekstreme renter. Derefter bliver landet reddet af EU - og så har spekulanterne ikke mistet noget, siger Svend E. Hougaard Jensen, professor på CBS i København til P1 Business.

Kan nå til Nordeuropa
Derfor mener professoren også, at der er en stor risiko for, at finansmarkederne vil presse et nyt land ud i tovene i jagten på hurtig profit.

- Selvom vi føler, vi har løst den græske krise, så kan det sprede sig til fx Spanien og Portugal. Finansmarkederne tjener så mange penge på det, at det er svært at stoppe, siger professoren, der heller ikke udelukker, at de også kan spekulere mod et nordeuropæisk land med stor statsgæld.

EU sagde det i går, statsgælden i eurozonen er virkelig truende og fokusset er på ........................ . Find selv det nordeuropæiske land i farezonen:

Det er i det land man i valgkampen taler om bankernes uansvarlighed, med hensyn til at låne penge ud.

Sådan er kapitalismen, og det er sørme synd. Men kommunismen skabte mere elendighed og skabte faktisk meget lidt velstand og socialismen bruger for mange penge.

Det er for så vidt ikke anderledes, vi er alle kapitalister med de penge, vi har på bankontoen og i den forstand at vi ved godt her, at vi ikke kan bruge løs uden omtanke, på alt det vi nu lige synes, vi mangler.

Når det ryger op i det abstrakte statsbudget, så bliver vi rigtig abstrakte og glemmer at der findes også en konto med en begrænset sum.

Renterne er pt. lave. Det bliver de ikke ved med. Så skal staterne til at betale høje renter, før de overhovedet kan betale af på gælden og bruge flere penge på velfærd. Alternativt kan de gå bankerot, spare kraftigt, omstrukturere gælden så investorerne taber penge og holder sig langt væk fra England i fremtiden eller kræver megarenter.

Kort sagt ingen gode alternativer.

England, ja nettogælden for 2010 forventes at stige med over 20 pct. :

In the following or forecasted year, 2010, General Government Net Debt (% GDP) for United Kingdom was or will be 75.06 %, which is 20.84% more than the 2009 figure.

Med et BNP på 12.500 milliarder kroner, taler vi altså om renter, der skal betales af rundt regnet 9400 milliarder kr.
Lad os se på lidt obligationsrenter, for de er indtil videre ganske gunstige på det kortsigtede renteniveau. Så lad os nøjes med en medianrente på 2,5 pct. Så skal englands stat "kun" betale 235 milliarder kroner i renter om året, før de kan afdrage på gælden og bruge flere penge i det offentlige.
Stiger renten så til 5 pct. så taler vi naturligvis det dobbelte. osv. ud af et offentligt budget på cirka 4400 milliarder kroner, skal England altså betale over 5 pct. eller 10 pct. i renter alene, alt efter, hvordan renten udvikler sig og for at nedbringe gælden, skal der enten skæres mere end 5-10 pct. i budgettet eller indtægterne skal forøges.

For at perspektivere, så er der også en nettogæld i Danmark. Den er mere interessant end bruttogælden, hvor der for alvor tjenes ind på gyngerne, hvad der mistes på karrusellen.
Der er en forunderlig tavshed omkring nettogælden for tiden.

Nettogælden er per marts måned 2010 på 329 milliarder for staten og vi tjener også lidt på gyngerne her, da dem staten selv har lånt ud til, angiveligt betaler mere i rente, end vi gør på vores gæld. Det bemærkelsesværdige er, at regeringen ikke reklamerer med forholdet som i 2007, da nettogælden var på vej til at blive afskaffet. Pudsigt :) Søg på google og led forgæves.

Hvis statens renter er på 2,5 pct. så skal vi betale sølle 8 milliarder, eller 20 pct. af hvad det koster at have folk på efterløn. Ikke sådan at forstå, at hvis vi afskaffede efterlønnen ville vi både kunne afdrage på gælden og betale renterne. Nej, sådan fungerer det ikke, dem på efterløn ville angiveligt blive arbejdsløse og en del ville søge førtidspension i stedet.
Det viser på en måde den håbløse situation, for hvor vil man spare, så man virkelig sparer?

Danmark BNP i 2009 var på 1740 milliarder, så indtil videre taler altså en statslig negativ nettogæld på omkring de 19 pct. af BNP med udgangspunkt i BNPet fra sidste år.

Men det mest interessante perspektiv, er hvor meget nettogæld regeringen forventer i 2010. Den forventede i konvergensprogrammet for 2009, at Danmarks nettogæld bliver positiv på 1,8 pct. af BNP. Og her er der så både tale om statslig og kommunal gæld, men vil personligt blive utroligt overrasket, hvis kommunerne har positiv nettogæld overhovedet.

Politikerne er notoriske for at dybt underestimere både væksten i offentligt forbrug og med al sandsynlighed også Danmarks gældssituation i fremtiden og har i mine øjne en overdrevent optimistiske tiltro til, hvor hurtigt indtægterne som krisen kappede bort vender tilbage til statskassen.


Situationen er ikke nær så graverende som Grækenlands og Englands, men deres situation vil sænke tempoet i vores vækst og det vil smitte.

Så Løkkes spareplan er ikke nogen hestekur, men et stearinlys ude i det fri hvor det blæser og regner.

En lille grafisk præsentation af 15 års kamp mod nettogælden, der aldrig blev vundet, heller ikke i 2007, og nu er sat tilbage igen med stejlt stigende kurve op ad.

Spørgsmålet er så, hvilke spareknapper er der at skrue på i dag, som der ikke allerede er skruet løs på og hvor højt nettogældsbølgerne vil stige til de kommende år?