Jeg formulerede det sådan her dengang:
Der skal altså bruges endnu flere penge, og hvad betyder det? Ja, det betyder naturligvis noget alá: "Ja, kære Louise, vi ved godt, du har trukket en rigtig nitte i forældrelotteriet, men siden du kun skærer dig selv i håndleddet, og ikke begår kriminalitet, har vi altså ikke råd til at hjælpe dig."
Politikerne har danset om de her besparelser, som om den varme grød, selv om de længe har vidst, at de var fuldt nødvendige.
Først forsøgte man at spinne sig ud af miseren.
Nu lufter man, at man vil spare 350 mio. kr.
Og hvad er det man lufter? Man lufter forhøjelser af daginstitutionstaksterne på 200 kr.
Det er helt efter EU mønstret, man lufter en tanke og skaber det ikke den helt store blodige modstand, så er der jo grønt lys og carte blanché til at tromle derudaf som sædvanligt. I det her tilfælde er der trods tale om kernevælgere, der bliver ramt, ellers havde vi først hørt om det, når de næsten har besluttet sig fuldstændigt alligevel.
Louise, de handikappede børn, børn med psykiske lidelser, børn der har været udsat for incest og øvrige børn der lider i stilhed. Ja dem kommer vi ikke til at høre noget om. De besparelser der rammer dem, vil blive mødt med den samme tavshed, som de selv lider i.
Måske en enkelt journalist her og der nævner lidt i det lange referat af utallige spareposter, når sparepakken bliver offentliggjort?
Men de fleste børn der i øvrigt rammes og ikke klinger på stemmekontoen vil blive glemt i stilhed. Folk vil fortsat gå hen til stemmeboksene, som et ritual, stemme på idioterne mens tilliden og økonomien langsomt synker - i stilhed.
0 kommentarer:
Send en kommentar