tirsdag den 11. juni 2013

Korruption sanktioneret fra højeste sted

Normalt er det en forbrydelse at fifle med tal, præsentere falske regnskaber osv. Det er det åbenbart ikke, når talen falder på Politiets omgang med strafferetssager:


Politiets statistikker er fulde af snyd og fusk. Det beskriver flere tillidsmænd og andre kilder i politiet overfor tv2.dk.

- Jeg både tror og ved, at der er mange sager, der burde være journalført som for eksempel gaderøverier, voldssager eller sædelighedssager, som man i stedet journaliserer som en 'undersøgelse'. Det betyder, at sagen ikke optræder i politiets statistik, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi. (...)

Ifølge tillidsmanden i politiets efterforskningsenhed kan kollegerne få besked på, at en sag først skal omdøbes til en specifik forbrydelse, når politiet har fundet frem til en gerningsmand. - På den måde tæller sagen med det samme som en opklaret sag. Det er jo meget kreativ bogføring. Det er måske derfor, statistikken ser ud, som den gør. Justitsministeren vælger at tro på et glansbillede tegnet af politiets ledelse, og det er et glansbillede, der er i direkte modstrid med virkeligheden, siger Johan Kofod, der er fællestillidsmand i efterforskningsenheden i Københavns Politi.
Hvordan dette kan være lovligt, er mig ubegribeligt. Der er naturligvis tilfredshed med resultatet i Rigspolitiet:

Når jeg går ind og kigger på de samlede statistikker, falder voldskriminalitet i København, indbrudskriminaliteten falder, og vi har aldrig stillet så mange til ansvar for deres kriminalitet. Derfor virker indsatsen selvfølgelig, sagde han på pressemødet. (rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Kilde: tv2.dk)
Det tror da pokker, når man fifler med tallene, omdøber en sag, når den først er opklaret, så ser det pønt ud med faldende anmelderse af kriminalitet, flere sigtelser og dermed en højere opklaringsprocent. Problemet er bare, at det er løgn og tilmed korruption.

0 kommentarer: