Landet hvor de stegte duer falder ned fra himlen

Jeg tror, at mange indvandrere fra den mindre udviklede del af verdenen kommer til Danmark, med den tro, at her falder de stegte duer ned fra himlen, pengesedlerne falder som mana fra himlen og over alt flyder det med mælk og honning.

De ser allerede BMWen eller Mercedesen stå i carporten og kronerne klinge i kassen i et indre syn, før de har sat en fod i landet.

Når de så endelige kommer hertil, så finder de ud af, at vejene ikke er brolagte med guld, og det er faktisk relativt svært at tjene mange penge.

Man skal ikke bare arbejde hårdt, man skal også uddanne sig og være begavet med en suite af evner.

Ikke nok med at de indvandrede tror, at de er kommet til et land, hvor alle lever som grever og baroner - specielt målt i forhold til hjemlandet. Deres familie i hjemlandene er blevet stillet det samme i udsigt, såvel som de forventer, at når det regner på fætteren i Danmark, så drypper det på familien i hjemlandet.

Man er altså en gedigen taber og taber ansigt over for familien i hjemlandet, hvis man ikke evner at få økonomisk succes i Danmark.

Når en indvandrer ankommer til Danmark og har allerede i fantasien købt en BMW og sendt billederne af sit storsmilende ego poserende foran vidunderet hjem til familien i Langbortistan. Så er det klart, at man bliver skuffet, når de duer, der falder ned fra himlen i Danmark er nogle usle magre nogle i form af kontanthjælp. Så må man jo ty til andre midler, nogle tyr til hårdt arbejde af den slags de nu kan få, andre gider ikke det, eller hæderligt arbejde giver ikke nok, så de supplerer med kriminalitet.

Her tror jeg en meget stor af forklaringen ligger på den stærke overrepræsentation af kriminalitet hos indvandrere.

Forventningen om guld og grønne skove og en gejlet BMW at køre rundt. Grådighed og krøsusstatus.

Kriminalitet skyldes i mine øjne få ting. Sociopati, Grådighed og dovenskab.

Man vil have det hele og gider, eller evner ikke, at gøre det det kræver.

Enhver i Danmark kan leve et godt liv for en almindelig løn, der bliver ikke råd til BMW og fede guldkæder, men man kan klare sig fornuftigt.

Urias-Kim kommenterede sarkastisk et medlem af en hvis sigøjner-familie, der har været meget i Ekstra Bladets søgelys:

"En usammenhængende men mentalt velintegreret Jimmi Levakovic på EB TV."

Man må nok også sige, at han kan offerrollens ABC:

Ekstra Bladet: Tror du så det er myndighedernes skyld, eller Jeres skyld. At I er havnet der hvor I er havnet?

Jimmi Levakovic: Jeg synes ikke det er vores skyld, for det er jo ikke os der bestemmer, hvad vi gerne vil lave eller hvad vi gerne vil ha’ jo. Vi kan jo sagtens sige til dig, at nu vil jeg være direktør, men det kan jeg jo ikke være, at den danske befolkning eller regering, eller hvad de har. De kan ikke gøre noget for os – andet end at sætte os i fængsel.

Med andre ord: - Jeg burde tjene pissemange penge, men jeg er et offer, som samfundet spænder ben for, så når det nu ikke er muligt, så for at jeg kan køre BMW og smide penge til højre og venstre, så må jeg jo begå kriminalitet.

Det er bare en promille af den danske befolkning, der er direktører. De fleste slider og slæber for en løn mellem 200.000 og 400.000, eller tjener langt mindre end det.
Over en million har faktisk under 149.000 kroner om året:

A-indkomst i 2010 priser	2010
Alle1	4 515 780
Ingen A-indkomst	250 103
Alle med A-indkomst	4 265 566
Under 49.999 kr.	280 467
50.000-99.999 kr.	292 130
100.000-149.999 kr.	675 113
150.000-199.999 kr.	637 339
200.000-299.999 kr.	892 759
300.000-399.999 kr.	805 530
400.000-499.999 kr.	372 850
500.000-999.999 kr.	279 963
1.000.000-1.999.999 kr.	25 453
2.000.000-2.499.999 kr.	1 759
2.500.000 kr. eller mere	2 203

Heldigvis formår de fleste at nøjes med det de har uden at begå kriminalitet.

Hvis denne udvikling fortsætter med stadig flere samfundsnassere, der oven i købet begår kriminalitet, fordi det de kan nasse fra samfundet er ikke nok, så ødelægges både velfærdssamfundet og kriminaliteten øges i en ond spiral, hvilket igen gør ondt værre, altså jo mere velfærden udhules, jo flere tyer til kriminalitet fordi de forventer at have råd til luksusgoder. og jo flere der tyer til kriminalitet, jo færre penge bliver der til velfærd og velfærdsstaten udpines dag for dag.