mandag den 20. december 2010

Rentebyrden er den største trussel

Vores ØMU-gæld er trods alt oppe på omkring 45 pct. af BNP og er steget 82 pct. på to år til 780,8 mia. kr.

Skulle vi være så uheldige, at den gennemsnitlige rente på denne gæld stiger til 4 pct., hvilket ikke engang er højt, så skal vi betale 31 mia. kr. årligt i renter.

Uanset om vi ønsker flere penge til skattelettelser, eller mere offentligt forbrug, burde vi kunne blive enige om, at vi spilder 31 mia. kr på lånte fjer årligt. (Så meget er det ikke endnu - forventet 27 mia. kr i 2011, men det kan og vil blive værre end de 31 mia. kr.)
Også uanset om nettogælden ser bedre ud, så er ØMU-gælden stadig gæld, som vi betaler dyre renter af.

Det svarer til en tredjedel af de samlede undervisningsudgifter i Danmark. Eller til 35 pct. af de samlede udgifter til folkepension, den ældrebyrde vi taler så meget om. Eller til næsten 1,5 gang de 21 mia. kr., vi bruger på efterløn.

Hvorfor taler vi ikke om rentebyrden, der kun har udsigt til at blive meget større under vores nuværende "vi vil være mere socialdemokrater, end socialdemokraterne"- regering?

Hvad gør Irland?

Oven i de kraftige besparelser, der allerede har fundet sted i Irland i år, er der blandt andet varslet 10 procent nedgang i børnetilskuddet og en lønnedgang på 15 procent for offentlige ansatte næste år. 24.750 offentlige stillinger nedlægges over fire år.

Kilde: Ugebrevet A4
Skruer man de offentlige udgifter til lønninger tilbage til blot halvdelen af den vækst, der har været mellem 2007 og 2009, vil de fortsat have vokset 6,5 pct., men det offentlige ville spare 18,5 mia. kr., hvilket vil kunne mærkes betragteligt koblet med nulvækst.

Der skal dog mere til, hvis gælden skal gå fra at vokse, til at blive afbetalt. Altså før efter 2013 en gang.

Rentebyrde nej tak!

0 kommentarer: