tirsdag den 28. december 2010

Ideologi er smuk - bare ikke i virkeligheden

Selv om jeg knap gider, har jeg alligevel bevæget mig ind i airy fairy dragens gab om de hullede bundløse kasser og åbne grænser - nå nej, det er ikke det det hedder, men det er det, som det bliver med alt muligt andet:

Vær nu lidt realistisk. Alene i Afrika findes der hundrede millioner, der ikke har noget at tabe og alt at vinde.

Forestil jer, at Danmark, som det eneste land i verden åbnede grænserne, om så nok så meget kasserne er lukkede?

Det ville vrimle ind og uanset, hvor meget kasserne er lukkede, vil det medføre nogle udgifter.

Når skuffelsen så kommer over, at mælk og honning ikke flyder i stride strømme, så vil en del af disse mennesker ty til kriminalitet. Det vil de i højere grad, end de allerede gør, når kasserne er lukkede. Det er vel ikke raketvidenskab?

Andre vil ty til terror og hærværk, og bidrage til at cementere følelsen af dem og os, for det er i høj grad fattigdomsflygtninge, der ikke vil være arbejde til.

Konsekvensen bliver næppe smuk, tværtimod en farlig opsplitning af samfundet.

Så kommer børnene, med indvandring kommer der langt flere børn. Skal de også holdes uden for de offentlige kasser, nægtes at gå i den dyre folkeskole, der vil bruge en million på at gøre dem til funktionelle analfabeter i hobetal, fordi de mangler forudsætningerne for at følge med, nægtes rettigheder.

Hvor skal alle de mennesker i øvrigt arbejde? i et land der ikke engang kan skabe arbejde, til de allerede 800.000, der er uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder?

Hvis der er noget vi har brug for, så er det at sikre kvalificeret arbejdskraft, men det bliver ikke gennem den her løsning. Den vil få kvalificeret arbejdskraft til et forlade et land, den ikke længere kan genkende og ikke længere tror på.

Der er et pointsystem nok langt bedre, såvel som en smidig procedure for virksomheder, som mangler kvalificeret arbejdskraft.


0 kommentarer: