Farvel Danmark

Mange danskere flytter ud, hovedårsagen er skat, men andre flytter også fordi de føler, at Danmark er fremmedfjendsk og småligt.

Læs beretningerne her på JP.

Årsagen til begge motiver skal findes i 321 mia. kroners til offentlige lønninger (Steget fra 284 mia. kr i 2007) og 419 mia. kr. der går til social sikring. Lønninger indbefatter naturligvis personer der arbejder i forbindelse med social sikring.

Danmarks BNP, er omkring 1700 mia.

Hvorfor har begge motiver basis i dette?

Vi opleves som fremmedfjendske og restriktive på indvandringsområdet, fordi der simpelthen ikke er råd til at lukke mennesker ind på samlebånd. Enhver dansker med nogenlunde økonomisk fornuft, der ikke er overtrumfet af ideologiske og ideale hensigter om multikultur, kan se at det er dyrt at åbne grænserne. Véd at det er deres velfærdsgoder og arbejdspladser, der trues.

Den anden gruppe ved, at det nuværende offentlige forbrug er uholdbart og selv om skatten allerede er verdens højeste, er det mere sandsynligt, at den bliver højere, end at der bliver skåret kraftigt i de offentlige udgifter - eller at begge dele kommer til at ske. Dårligere service for flere skattekroner.

Her til beretningerne fra JP:

"På 12. år i Schweiz (cand. scient./HD). Eventyrlyst og Skats årsopgørelse for 1998 gjorde udslaget. Det er den bedste beslutning, jeg har taget. Jeg kunne ikke drømme om at vende tilbage, da jeg ikke er socialist. Klimaet og kulturen er bedre her. (...) Frihed! Jeg kan varmt anbefale unge mennesker med ambitioner, der kan finde ud af at arbejde, at tage springet."

...

"Jeg har boet England siden 94. Først for at læse PhD i kemi efter en kandidatgrad fra KU. Sidenhen har jeg arbejdet i industrien og nu som forsker ved University of Cambridge. Det var en befrielse at komme til UK, da landet er meget mere tolerant over for folk af anden hudfarve. Dengang kørte BT en racistisk kampagne, der hed "De fremmede", som var meget ækel. Jeg elsker Danmark, men jeg ville have spildt alt for megen energi på at bekæmpe racisme, hvis jeg havde boet i DK."

...

"Jeg er højtuddannet indenfor et fag, der er stor mangel på i Danmark. Jeg arbejder ihærdigt på at komme herfra. Det totale formynderi, den totale mangel på erkendelse af, at en ny totalitær ideologi har slået rod i Europa er hovedårsagerne. At danske skatteydere - med verdens højeste skattetryk - nu skal betale børnepenge til polske bærplukkeres børn i al fremtid; det var dråben. Da besluttede jeg at gøre alvor af at rejse."

...

"Er ikke flyttet endnu, men på vej. To årsager: 1. Tror ikke på det danske samfund i længden, 2,1 mio. på overførsel, 0,9 mio. offentlige, ca. 1,2 mio. skoleelever og stud. og kun 370.000 i industrien. 2. Er blevet blevet rigtigt træt af DR/Politiken-pis og dagsordenen i DK. Ingen tak til dem der trækker, vi er bare kvæg."

Danmark var engang et af verdens bedste lande, men selvtilfredsheden kan ikke fortsat hvile på fortidens laurbær. Danmark er for dyrt og for dårlig kvalitet for de mange penge.

Indvandringen vil uafvendeligt føre til skattestigninger og sociale nedskæringer over en bred og blind kam. I mellemtiden vil stadig flere, der kan få en bedre fremtid i et andet land forlade den synkende skude. Den største udvandring fra Danmark kommer i de kommende årtier.

Jeg gider heller ikke kæmpe, tonen er et mentalhygiejnisk luksusproblem, men det er økonomien og den sociale sammenhæng ikke.

Jeg gider ikke shames, for at ville sikre, at det her land forbliver i balance økonomisk og menneskemængdemæssigt.

Jeg tror heller ikke på, at det er muligt at gøre Danmark bedre, Danmark vil uafvendeligt blive værre.

En forretningsidé med fremtiden for sig

Forleden en dag passerede jeg et par unge svenske kvinder, lårkort and all dressed up. De var tidligt på morgenen på vej ud af en Taxa og var helt oppe i højeste skrigeniveau.

"Fandens svin" og "behold dit tøj på", lød det og taxachaufføren - gæt selv etniciteten - skyndte sig væk med røde kinder.

Jeg må tilstå, at begivenheden ikke gjorde indtryk på mig, jeg har taget forskud på en fremtid, hvor det bliver langt værre.

Måske var det samme chauffør, som gerne ville have alternativ betaling i form af et blow job forleden en dag.

En ting er sikkert, den der skaber en Pink Cab - taxaer for kvinder og kørt af kvinder - forretning - i København, kan se frem til mange afstressede og tilfredse trygge kunder i København og har fremtiden for sig.

Kom ikke og sig, at indvandrerne kun stjæler arbejdspladser. Ville du som ung smuk kvinde i lårkort turde tage gåturen gennem Nørrebro om natten?

Center for Kontrol

En gang hed det arbejdsformidlingen, men hvad gør man, når der ikke er arbejdspladser at formidle?

Svaret findes her:

Fælleslisten og snobbenhavn

Man håner bønderne i fælleslisten, og i debatterne blev der rynket på næsen af gespensterne fjernt fra København, derude hvor kragerne er vendt.

Byerne er fremtiden, er man metroseksuel helt oppe på det øverste af noderne, så bor man også i storbyen.

Personligt er jeg ved at få spat af trafikken i København, hvis hele Danmark bare skal bo i byerne, hvor skal bilerne så køre henne.

Heldigvis er vi et lille land, og kan måske klare os med dikterede og stramt organiserede møde og fyraftenstider i tre etaper, så flertallet ikke bare skal myldre mellem 7-9 og 15-17.

Men der venter et logistisk og dyrt problem, hvis vi alle fortsat bare skal flytte til staden, både for de som skal bygge vejene, og de som skal kæmpe om boligerne til skyhøje priser, hvilket presser både familierne økonomi, såvel som firmaerne, der må give en højere løn i anerkendelse af problemet.

Fælleslisten er faktisk et initiativ til vores alles fordel, men det ser overser man.

Men langt værre er det i mindre udviklede lande på vej frem, der har XX millioner jo søgt til byerne længe før der var råd til biler, nu der i stigende grad er råd til biler, dog ikke engang til alle, så ender det sådan her:

Siden midten af august i år har hundredtusinder af bilister og lastbilchauffører i Kinas hovedstad og i et område nord for kæmpebyen gennemgået det, der beskrives som bilhistoriens værste trafikprop.

Køen strækker sig til tider over 120 km ind mod Beijing på den såkaldte tibetanske motorvej, og der har været eksempler på udmattede bilister, som har været fanget i det trafikale mareridt i op til en uge i træk. Køen er opstået på grund af vejarbejde, som spærrer for det trafikmæssige flow ind mod og omkring byen.

Kilde: Berlingske Tidende

Så mange skattekroner fattes og krisens efterslæb

Krisen gav et dyk i BNP på 4,7 pct. i 2009 og vi skal frem til 2013 før BNP igen er på niveau med 2007.

Warren Buffett, en af verdens bedste investorer, mener meget korrekt, at krisen ikke er overstået før BNP er tilbage på samme niveau som før krisen.

Når Danmarks underskud på statens finanser tangerer 100 mio. kr., så skyldes det krisen dyk i statens skatteindtægter og øgede udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og aktivering.

Skattefars mistede indtægter fik vil tal på i dag:

Det er dog ikke småpenge, der er tale om. Overskuddet i 2009 var på 802 milliarder kroner, hvilket er 38 milliarder kroner mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 procent, skriver RB-Børsen.

Reelt er faldet endnu større, end faldet i BNP var:

Til gengæld har SP-pengene til de private forbrugere øget indtægterne. Der er kommet ekstra indtægter på 17 milliarder kroner fra beskatningen af SP-udbetalingerne.

SP-Penge var vigtige
- Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over seks procent, forklarer Danmarks Statistik.

Det er uden medregning af momsindtægter fra de køb som SP pengene førte til. Personligt omsatte jeg pengene til et video- og alm. kamera.

Er skuden vendt i 2013 med hensyn til, at statens indtægter og udgifter er på 2007 niveau igen?

Altså lige så få arbejdsløse, lige så meget forbrug? lige så mange person- og selskabsskatindtægter, absolut ikke!

Nulvækst batter som en skrædder i helvede, som jeg allerede har skrevet:

Nej vi fatter ikke selv hvor hjernevaskede vi er

"Fire ben godt, to ben dårligt." og "alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre":
Kammerat Napoleon var og er lige i øjet, religioner, også politiske, er altid gennemvædet af dobbeltmoral, når hjernen er fuld af inkonsistens, tømmes tåbelighedsblæren som ramt af inkontinens.

De hader ikke Israel, ifølge dem selv, men synes selv de har proportionerne på plads - i virkeligheden har deres hjerner ikke udviklet, siden de sidst blev hjernevasket af marxisterne, der ihærigt på KGBs foranledning forsøgte at rejse verdenen mod USA, genne proxybevægelser og den islamiske verden mod Israel, gennem proxy terroristbevægelser som PLO.

Arven fra dette religiøse idioti skal vi kæmpe længe med. For det er stadig in, at være marxist og de fleste er så dumme og krysteragtige, at de lader disse demagogiske røde præster diktere deres tro.

"But accepting as genuine the petitioners' stated goal of seeking social justice in the Middle East, I thought it fitting to contact the signatories of the Lloyd petition to offer them yet another opportunity to express their commitment to social justice in the region, this time by endorsing a Statement of Concern regarding human rights abuses practiced against gays and lesbians and against women in general in many of the Middle Eastern countries, including the territories controlled by the Palestinian Authority. The idea was really uncomplicated: Since they expressed a concern about social injustice in Israel, they might also be willing to express their concern about human rights abuses practiced against women, gays, and lesbians in other parts of the Middle East.

The detailed material for this Statement of Concern was gathered from sources as widespread as U.N. agencies, survey research units, the High Commissioner for Human Rights, scholarly journals, and social justice-related NGOs such as Asylum-Law and Human Rights Watch...

Here are the findings. Only thirty of the 675 "self-described social-justice seeking academics" responded, 27 of them agreeing to endorse the Statement. But these 27 signatories represent less than five percent of the 675 contacted. In other words, 95 percent of those who had signed the Lloyd petition censuring Israel for human rights violation did not sign a statement concerning discrimination against women and gays and lesbians in the Middle East.

Surprised? If so, prepare for yet a bigger surprise. As many as 25 percent of the Lloyd petition-signing academics were faculty associated with gender and women studies departments. Yet of these, only 5 endorsed the Statement calling for attention to the discrimination against women in the Muslim countries of the Middle East. Put more bluntly, 164 of the 169 faculty who had chosen to focus their life's work on matters affecting women, and who felt comfortable enough to affix their names to Lloyd's petition censuring Israel, chose not to sign a Statement of Concern about documented human rights violations against gays, lesbians, and women in the Middle East.

"

Læs om baggrunden her:

The Kurt Thyboe tale

Dagens friske pust i et samfund, hvor den ene historie lyder som den anden.
En fortælling der syder og bobler af livskraft fra et af Danmarks sidste ærlige mennesker.
Historien får måske et par strøg med digter penslen, men det skulle ikke undre mig om kræften faktisk forsvandt, spirit triumphs matter og en kriger kæmper altid:

For et år siden kunne Kurt Thyboe kun gå et trin op ad trappen af gangen. Så skulle han puste. Lungerne var helt smadrede, og derfor er det ikke uden dækning i virkeligheden, når den 70-årige bokseekspert kalder det naturstridig, at han i aftes dansede en opsigtsvækkende chachacha med smukke Karina Frimodt til premieren på ’Vild med dans’ 2010...

Jeg er et nyt menneske i forhold til den gamle macho, jeg levede som, før min død i 2003. Den gang tog jeg hverken mig selv eller mit helbred alvorligt, og selv om jeg længe havde haft alvorlige problemer med lungerne, der gik i krampe under voldsomme hosteanfald, reagerede jeg først i det øjeblik, det hele klappede sammen. Jeg døde simpelthen...

Men så da jeg var ved helt at give efter, sagde en anden stemme i hjernen: ’Du kan jo også slås imod’. Og så fik jeg øje på en modbydeligt skelet, som rakte ud efter mig. Vi røg i clinch. Seriøst. Men pludselig føler jeg, at jeg falder, og så sker der en masse mærkelige ting, inden jeg længe efter vågner op.

Uden mén
På hospitalet får sønnen Nicky og fruen, Marianne besked om, at der er en ca. fem procent chance for, at dette går godt, men allerede efter et par timer vågner Kurt, fordi hans hjerne ifølge ham selv koger og ikke kan holde uvirksomheden ud.

– Jeg vågnede uden mén. Helt uden hjerneskade. Eller rettere her er fruen og jeg uenige. Marianne mener, at jeg har fået adskillige hjerneskader, men lad det nu ligge. Summa summarum er, at vi får at vide, at dette kan ske igen. Og det gør det så igen for alvor i 2008.

I den mellemliggende tid oplevede Kurt, at hans ’crossover’ eller nærdødsoplevelse i den grad havde skærpet hans sanser. F.eks. havde han et elendigt syn, som kun hans macho-forfængelighed forhindrede ham i at afsløre med et par briller. Men pludselig kunne han se klart. Han kunne også høre de mest utrolige ting, og lugte og smage på et helt nyt plan.

Opkast
– Jeg har siden mødt andre, som også har krydset over, og de bekræfter, at alt bliver forøget med 1000 procent. Så jeg har valgt at se mit dødsfald som et los i nosserne fra min skaber om, at jeg skulle til at tage mig sammen.

To-tre gange om året frem til 2008 oplevede Kurt de voldsomme hosteanfald, der gjorde, at han lå og rodede rundt på gulvet i en blandt af opkast og diarré.

– Det var fandme råddent og beskidt at slås for livet, og det sendte iskold angst igennem min krop, men den lærte man mig at bekæmpe. Ud fra filosofien om, at ’døden er dit livs stærkeste ven. Han står altid for enden af vejen’, blev jeg instrueret i at gå ind i min angst. Bade i den så at sige. Tage fat om den og sige: ’I know you, you mother fucker’. Og det har virkelig hjulpet på angsten, men jeg bliver desværre stadig hidsig og rasende, griner han.

Angstbekæmpelse
I 2008 væltede tyk blod ud af munden på ham, og på hospitalet spurgte de, om han kunne tåle sandheden. Den viste sig at være en aggressiv tumor og max 30-40 dage tilbage at leve i.

– Her hjalp min angstbekæmpelse mig. For mens jeg lå der, fremmanede jeg det monster, der var ved at slå mig ihjel. Igennem fire nætter forsøgte jeg mentalt at tæve monsteret ud af min krop. Jeg mødte ham lige som i virtual reality, og jeg forsøgte at hugge ham ned, men kunne ikke ramme ham, og så til sidst åd jeg ham.

Efter den næste scanning viste Kurts tumor sig at være væk. Helt væk. Først troede lægerne ham ikke, når han fortalte, at han havde ædt den, men så til sidst mødte han nogle, som troede ham.

– Indtil for et år siden havde jeg kun en lungekapacitet på en liter. Men så besluttede jeg, at jeg ville tænke mine lunger raske, og for et halvt år siden var min kapacitet oppe på 3,5 liter.

Kilde: EB

Som om det ikke var nok med 900.000 offentlige medarbejdere

Så er personerne i støttet arbejde steget til 98.000 ( 16 pct. stigning på et år) og 848.800 personer i alderen 16-64 år uden ordinær beskæftigelse (omregnet til fuld tid).

Læs det hele på Danmark Statistik

På to år er det danske arbejdsmarked rykket op med rødderne flyvende gennem luften.

Se nedenstående. hvor mange arbejdspladser er forsvundet, eller opstået præcis i det offentlige og "kultur og Fritid og anden service", der angiveligt har slugt mange i støttede jobtilbud.

Mellem 3 kvartal 2008 og 2 kvartal 2010:

Landbrug, skovbrug og fiskeri minus 7000 personer (dog mod 2 kvartal 2008 ingen forskel)
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed minus 73.000 personer
Bygge og anlæg minus 40.000 personer
Handel og transport mv.minus 41.000 personer
Information og kommunikation ingen forskel
Finansiering og forsikring minus 1000
Ejendomshandel og udlejning minus 1000
Erhvervsservice minus 1000
Offentlig administration, undervisning og sundhed PLUS 12.000
Kultur, fritid og anden service PLUS 24.000

Tough talk and no walk

Ghettoer som Ishøj, Gellerup, Vollsmose, Mjølnerparken, er kun begyndelsen, for der bliver flere af den slags, men de volder allerede politiet problemer, da store grupper af stenkastende og unge ofte venter en patrulje.

Det mener politikerne, at de må gøre noget ved og skynder sig at give politiet storeslem. I kan ikke forvente flere ressourcer, men måske lidt lovstramninger, forventningen er dog, at de skal rykke ud og gøre noget ved det:

»Situationen er ikke til, at jeg kan love 50 eller 100 mio. kr. ekstra. Men jeg kan sige, at vi står 100 pct. bag politiet, og hvis der er behov for nye redskaber eller stramninger i lovgivningen, er vi lydhøre,« siger Kim Andersen, som opfordrer til at, politiet rykker massivt ud, hver gang der er problemer i ghettoerne.

»Man skal sige: Så kan I godt pakke sammen. Her er det os, der bestemmer, og hvis der er noget vrøvl, er salatfadet lige bagved.«

Og hvorfor skulle politiet lige gøre det? Hvad ville der ske?

Alle de unge bliver løsladt med et stort smørret grin senere på aftenen.

En stor og dyr retssag sidenhen ender med at næsten ingen bliver dømt, for sjovt nok påstår de fleste, at de slet ikke var tilstede, hvilket bedyres af venner og familie, der med hånden på hjertet sværger, at de sad hjemme og så fjernsyn den pågældende aften. En fætter må simpelthen have brugt deres navn.

Alternativt, hvis deres tilstedeværelse kan fastslås. Så stod de kun og kiggede på, de kastede slet ikke med sten. Der kom bare pludselig en politibetjent og hev fat i dem uden de havde gjort noget.

Hvis politiet effektivt skal gøre noget, alá det Kim Andersen fra Venstre siger. Så skal der indføres straf for at blot deltage i uroligheder og ikke have skyndt sig væk når politiet anmoder om det.

Så er spørgsmålet bare, hvordan skulle man fange dem?

Hvis der kun er ganske få betjente, uden kampuniformer, der bliver overdænget med sten? Hvis man forestiller sig de er oppe mod en gruppe på halvtreds, der skiftevis råber, kaster med sten, kommer og hjælper, hvis en betjent forsøger at fange en? Hvordan skulle det lige lade sig gøre?

Hvis man så forestiller de tilkalder hundrede polibetjente i kampuniform. Tror man så de unge bliver stående og lader sig fange? Eller kunne man forestille sig, at de godt er klar over at magtbalancen er forrykket og fordufter og venter til næste gang der kun er 2-4 betjente ude?

Så står der 100 kampklædte betjente i et øde kvarter med en lang næse.

Så har vi hardlinernes råd, "skyd for helvede efter benene!"

Det vil helt sikkert dæmpe lysten til at kaste med sten, det vil til gengæld også føre til hævnaktioner mod politiet med skydevåben. Det vil føre til baghold, hvor politibetjente bliver dræbt og endnu flere vrede unge, der går endnu mere amok.

Jeg er tilbøjelig til at sige, der er ingen løsning. De vinder og politiet taber.

Skulle jeg foreslå en løsning er den dyr og kan ikke opnås uden at der tilføjes flere ressourcer.

Til gengæld kan opgaven løses af langt færre politibetjente.

Ved hver eneste problemghetto skal der udstationeres to panservogne med vandkanoner. Det skal være to, for de vil nemlig blive udsat for molotovcocktails, hvorfor den ene skal kunne slukke branden på den anden.

Begge skal være udstyret med kameraer, der optager alle ballademagerne, og fulgt af et salatfad eller to, der under dækning af vandkanonerne fanger så mange de kan som muligt.

Det giver så kun mening, hvis der er lovmæssige sanktioner der venter, de som bliver fanget.

Jeg tvivler dog på, at politiet ønsker panservogne. Men de skal nok kommer, når problemerne er blevet omfattende nok.

Og mon ikke de også lærer at flygte, når panservognene tropper op, og holder sig til mere raffinerede baghold, som i Frankrig, eller Tyskland, og en eller to patruljevogne vil fortsat ikke kunne operere i ghettoerne uden problemer.

Endnu en bagholdshistorie fra Frankrig:

Og en mere:

En dag vil der ske noget også i Danmark som skaber store uroligheder i flere ghettoer på en gang.

En dag kommer politiet også til at skyde - ikke som led i en strategi, men som en desperat handling.

Det vil uanset omstændigheder føre til hævnaktioner fra de unge muslimers side, for de skelner ikke til sandhed og ret, de prioterer loyaliteten over for stammen.

Og der er grundlæggende ikke en skid at gøre ved det, andet end at leve med, at det bliver værre.

Tippingpoint

En af de mange grunde til at jeg er så pessimistisk, er at vores nuværende evne til at løse sociale og kriminalitetsmæssige problemer faktisk er afhængig af, at problemerne ikke er for store relativt set.

Her tænker jeg både i forhold til, hvad de offentlige kasser evner at gabe over, og i forhold til hvad politiet har mandskab nok til at gabe over.

Lad os starte med det økonomiske. Vi går langt hårdere økonomiske tider i møde, hvor der ikke vil være råd til hverken så høje offentlige ydelser, eller sociale tiltag.

Det kommer til at få kedelige konsekvenser på to kontoer.

For det første har vi en stor flok vrede babyer, der er vant til at få offentlig sutteflaske i stadig større mængder. Når sutteflasken tages fra dem, eller indeholder mindre end den plejede, så vil de reagere med vrede og kriminalitet. Det kan man se i Grækenland. Det kommer også til Danmark. Ikke fordi de egentlig bliver så fattige, at de ikke kan klare sig på anden måde, men simpelthen ud fra, at deres forventninger er langt højere og skuffelsen, vreden, den asociale hævn vil relativt følge den forventning - ikke hvor godt de klarer sig i forhold til dem i Biafra.

For det andet. Så kommer de manglende penge i kassen næppe til at betyde en omstrukturering af det offentlige system, fra det der er dyrt og ikke rigtig virker, til et som er billigere og faktisk virker. Det kommer lige som i det psykiatriske system til at betyde, at man blindt ophører med at hjælpe, når man mangler en plads, eller penge i kassen. Også der hvor hjælpen faktisk kunne være en god langsigtet investering og fortsat hælder penge i noget som egentlig ikke hjælper noget.

Kriminalitet.

På kriminalitetsområdet er vi afhængige af at udviklingen ikke løber os over hovedet. Det er den allerede gjort på mange områder, hvor politiet må lavpriotere at finde frem til forbryderen, for de har nok at se til. Politiet må kæmpe med 4-5 gange mere kriminalitet, end der var i 1970 cirka. De er næppe blevet 4-5 gange flere ansatte.
Oven i kæmper de med en ny form for kriminalitet, der trækker store ressourcer.
Det er alt fodboldholigans, autonome, indvandrerbander, der beskytter deres kriminalitet ved at handle i store uoverskuelige flokke, der igen kræver flere hundrede betjente at holde styr på, såvel retsager der involverer nogle af de her også kræver et kæmpe politiopbud.
Jo mere de her gruppeanonyme kriminelle slipper afsted med, jo højere vil de bygge korthuset næste gang. På det her område er der virkelig tale om et tippingpoint, hvor udviklingen løber løbsk og politiet bliver stadig mere magtesløse.

Oven i kommer den generelle byrde af kriminalitet, der fortsat vokser. Specielt inden for hårdere grene, hvor sådan noget som cykel og bil tyverier, som politiet forlængst har droppe at gøre særligt meget ud af, er faldet.

Frank Aaen flipper ud på Bernstein og digter

Følgende er citater fra Frank Aaen:

Det er et politisk og ikke økonomisk synspunkt som han kommer med. Og det skal han holde sig fra. Han er nationalbankdirektør for os alle sammen og skal ikke tage parti i politiske diskussioner som han gør i dette tilfælde...

Det er noget eklatant vrøvl, som kommer fra Bernstein. Vi har gennem den seneste årrække oplevet en række store skattelettelser til de mest velhavende. Selvfølgelig kan nogle af de skatter genindføres. Vi havde jo høj vækst - også da de fandtes. Så det ved jeg ikke hvordan Bernstein vil forklare.

OECD forventer, at vi får den laveste vækst i OECD i de kommende år.

Fra 2001 til i dag har vi ikke ligefrem klaret os prangende:

Forsyningsbalance efter konto, tid og prisenhed
	Bidrag til realvækst i BNP, procentpoint
B.1*g Bruttonationalprodukt, BNP
2001	0,7
2002	0,5
2003	0,4
2004	2,3
2005	2,4
2006	3,4
2007	1,7
2008	-0,9
2009	-4,7

Vi befinder os i bunden blandt de udviklede lande og vi er fortsat på vej ned.

Det er Bernsteins opgave, at kommentere økonomisk udvikling, og det er det han gør.

Aaen ser det åbenbart som sin opgave, at leve i en fantasiverden, hvor velfærden både vokser ind i himlen og samtidigt kan omfordeles uendeligt.

Efter Labours lange regime skal skatten stige 30 pct. i England, hvis alle de lovede velfærdsydelser skal fortsættes. Men i den retning vil da ikke alene Aaen, men også Søvndal og Thorning.

Japan tabte årti versus USA's nuværende situation

Børsen har fået Henrik Henriksen, chefstrateg hos PFA Pension til at opstille, hvad der kan tale for og imod, at USA ender i samme position som Japan.

Mulighed 1: USA's krise bliver værre end Japans

• Den japanske økonomi er langt mindre end den amerikanske, og den negative afsmitning til den globale økonomi er mindre.

• Japan har hele tiden haft et stort overskud på betalingsbalancen og har finansieret sit eget budgetunderskud – modsat USA.

• Japanerne havde en høj opsparingskvote, da krisen startede, mens USA’s er lav.

• Japan havde lav forbrugergæld (20 pct. af BNP), mens USA’s forbrugergæld er cirka seks gange så høj.

• Det er uvist om det amerikanske boligmarked er "landet" endnu, men boligpriserne handler under deres historiske gennemsnit i forhold til indkomsterne.

Mulighed 2: USA undgår double dip

• I USA har man været langt hurtigere til at håndtere problemerne i banksektoren.

• Samtidig har amerikansk økonomi en langt bedre demografisk udvikling (og dermed højere vækst) end Japan.

• Der er større dynamik i de amerikanske virksomheder.

• Endelig har den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke lært af den japanske krise og deflation og reageret hurtigt og proaktivt i modsætning til de japanske myndigheder.

Personligt tror jeg, at USA vil være i stand til at håndtere situationen i kraft af, at det vil være lettere for en amerikanske præsident, at komme igennem med nødvendigt nedskæringer i offentligt forbrug.

Men den nuværende kurs med gældsstiftning er en dødssejler. Desuden er problemerne ikke løst med offentlig stimulans, der er ikke råd til at redde flere banker, som Nouriel Roubini fremhæver kan op mod 400 små- og mellemstore banker være i fare for at gå konkurs, og der er knap råd til at redde dem uden at skabe et endnu større gældsproblem.
Alene boligprisernes manglende stigning efterlader millioner af mennesker i en presser økonomisk situation, da de har lånt mere, end de kan få for huset. Sker der det samme for boligmarkedet i USA, som det skete i Japan ( Se her ) vil boligpriserne ikke bare have problemer med at stige, de vil falde. Kun personer som skal flytte vil købe bolig nu, og de vil ikke give en pris, som er stor fare for at blive formindsket, hvilket let kan presse priserne ned, eller holde dem i ave.
Gældsbyrden der er kæmpe koblet med et boligbobleeventyr, der angiveligt er helt slut, kan sagtens vise sig at være det tunge blylod på vægtskålen, der gør forskellen. Ikke at det nødvendigvis giver direkte recession, det bliver bare små med væksten de kommende år.

Paul Jorion opridser også en lang række krisepunkter ude i fremtiden, her i blandt kreditlån, der skal fornyes i 2012 på en lang række kommercielle ejendomme, og hvem vil stille kredit til rådighed for dem? Det er noget større end Amagerbanken.
Hvem skal stille også lånekapital til rådighed for stadig flere stater, der vil låne stadig flere penge? Han mener ikke, at der er så meget kapital til rådighed.

Ikke at man skal dele hans trang til at regulere markederne, det skal man ikke. Og det er også urealistisk. De spirende økonomier er allerede på vej til at blive langt mere attraktive markeder for investering end Vesten. Indgreb som man overvejer dem i vesten vil blot skaffe de lande mere kapital og os mindre. Jim Rogers vil ikke være den sidste investor, der trækker alt ud af USA og Europa. Globale indgreb bliver aldrig realistiske i nærmeste fremtid.

Hovedproblemet er, at låne mere end man kan tjene, det gælder både for husejere, investorer og stater.
Med hele den kreditopbygning, er der taget forskud stadig flere års indtægter ved at låne op til ørerne og også indregne en hel del stegte duer, man forventer falder ned fra himlen i form af urealistiske vækstrater. Det kunne kun gå galt, og det vil det fortsat gøre.

Der er brug for kritisk disciplin og en uvillighed til at låne - over det bæredygtige.

Har du en million og låner tre milioner mere til at investere for og det du ejer falder med 50 pct.
Så står du med en gæld på to millioner.

Havde du kun investeret din egen million stod du stadigvæk med 500.000.

Køber du et hus til fire millioner og det falder til tre millioner. Så står du med en gæld, når du forlader huset, medmindre du har nedbetalt lånet til tre millioner.

Problemet er vi har lånt for meget og ejet for lidt, og tackler du det problem ved at kræve, at man ejer halvdelen af det man låner, så man altid kan tåle et fald på helt op til 50 pct. Så kvæler du også en hulens masse økonomisk aktivitet.

Så drop heksejagten på banker og investorer generelt, det er alles ansvar at være konservative på lånekontoen.
Og stater der låner langt op over, hvad de faktisk kan tilbagebetale og har fremtidige indtægter til at oppebære, skal i hvert fald ikke kritisere dem som låner dem pengene.

Lånekulturen er rådden og gennemsyrer alt.

Jim Rogers taler som altid rent ud af posen

Jim Rogers havde ret før krisen, mon ikke han får ret efter den også?

TV fra Freedom Watch i en stil, som jeg godt kunne savne på dansk fjernsyn, både værtens oplæg og spørgsmål og Jim Rogers svar:

"Du kan ikke bruge penge, du ikke har."

"USA er verdens største gældsnation, ikke i verden, men i verdenshistorien. Intet land har nogensinde rejst så meget gæld som USA. Det er ikke kun et problem for vores børn og børnebørn, det er et problem for dig og mig og vores forældre... Personerne i Washington er kun bekymret for næste valg, de er ligeglade med dig, de er lige med mig, de bekymrer sig mere om deres næste løncheck, end de bekymrer sig om dig og mig..."

"Jeg ville fortælle præsidenten at nedskære så dramatisk, at det ville brænde ørerne på folk, du er nødt til at lave forfærdelige nedskæringer. Hvis jeg styrede ville hugge afgifterne af med en økse, vi er nødt til at reducere offentligt forbrug, vi er nødt til at nedsætte skatterne. Vi ville lade det amerikanske folk bestemme, hvad de skal bruge pengene til. Jeg ved meget bedre, hvad jeg vil bruge mine penge på, end George Bush, Bil Clinton, Obama."

"I Washington dræber de den klasse, der sparer op, folk der har gjort det rigtige i ti år. De smadrer den gruppe, der får nul afkast på deres opsparing, fordi renten er nul. Når du ødelægger sparerne, så ødelægger dit lands fremtid."

Jim Rogers, der forudså at Fannie Mae og Freddie Mac gik ned med flaget år før det skete. svarer på spørgsmålet om, hvad der venter USA; At der venter det samme som er sket det sidste halvandet år, det vil fortsætte mod det værre, dollar vil blive svækket og renten og inflationen vil stige.

Det gik ufatteligt godt

Nu er vi tilbage til another day in the office:

"Det er sløjt, rigtig sløjt. Krisen har været hårdere i Danmark end i mange andre lande. Vi ser effekterne af en bristet boligboble, opstramningen af finanspolitikken og af virksomheder, som flytter ud," siger professor Torben Bager, som også er leder af centeret for entreprenørskab (IDEA) ved Syddansk Universitet.

Artiklen er på Børsens hjemmeside:

Helvedes forgård

Guldkorn af en reality-skriblerier:

Bydelen har jeg efterhånden svært ved at elske. Min søn er blevet overfaldet tre gange på to år. En gang verbalt og to gange fysisk. Han har ikke lidt fysisk overlast endnu, men psykisk har det været meget mere, end man kan forlange, at en 12-årig skal kunne kapere.

Alle tre gange er det børn af anden etnisk herkomst end dansk, som har overfaldet ham. Hver gang (tyder det på) har de overfaldet ham af ren og skær kedsomhed.

Jeg turde ikke satse på skolerne i kvarteret, derfor går min søn på en privat friskole, hvor der desværre ikke er et eneste barn af anden etnisk herkomst end dansk. Det er en skam...

De få velfungerende børn i institutionen søger hinanden og har en hverdag nærmest uden kontakt til pædagoger, de klarer sig selv i et roligt hjørne af en legeplads på 100 kvadratmeter.

Jeg havde bare større ambitioner, end at min datter og hendes veninde Sara skulle klare sig selv. Pædagogerne flyver fra konflikt til konflikt. Hver gang de slukker én ildebrand, har en anden vokset sig større. Finalen blev, da en af de andre forældre overfaldt (!) en af pædagogerne for øjnene af min treårige datter. En frygtelig oplevelse, som introducerede Kamille til et ukendt univers af afmagt.

Det er en sej hverdag for selv den gladeste pædagog. De glade voksne er med tiden slet ikke så glade mere. Så kommer sygemeldingerne. Med sygemeldingerne kommer vikarerne, og der røg den sidste rest af fællessang.

Men så har vi den klassiske, de er jo ofre og de er fattige og de skal bare integreres:

Jeg ville så gerne være en del af en god integration. Jeg vil gerne åbne min dør for (næsten) alle. Jeg forsøgte at få flere til at åbne dørene for mangfoldighed, da jeg lavede Michelles Mission for et par år siden.

Hvis vi ser bort fra, hvor mange lysår på den forkerte side af udviklingens gang, man finder ud af, at integrationen ikke vil virke - jo den vil virke, blot på den måde at det dårlige smitter - så er det forlængst for sent, før vi fatter, hvor mange problemer vi har skabt for os selv.

Hvor mange vink med en vognstang skal man have. Der er ingen integration, der bliver ingen integration.

De dygtigste indvandrere bliver kandidater til de få arbejdspladser, der er, og der er ikke arbejde til alle (hverken indvandrere eller danskere) og det bliver der heller ikke om 40 år.

De knap så dygtige, vil fortsat ikke blive integreret, men vil trække hele kvarterer, skoler og omgangskreds ned i sølet.

Og hvad kan vi gøre ved det? Som Leonidas siger spørger retorisk i filmen 300, "yea what can you do?"

Send flere penge? Nej

Flere pædagoger? Slet ikke

Mere politi? Nope

Hårdt mod hårdt? de svarer bare hårdere igen, for vi vil aldrig sætte så hårdt ind, at de ikke kan sætte hårdere ind.

Der er ingen løsning, for de vil grine og spørge kommunen, pædagogen, Politibetjenten, "what can you do?"

Og svaret er ikke en skid, det er kun slynglen selv, der kan holde op med at være slyngel.

Voila så mange milliarder mangler der

Som jeg har skrevet mange gange, er der et efterslæb efter boligboblen som venter i kulissen, der betyder, at en masse penge ikke kan gå til forbrug, men kommer til at gå til afbetaling på lån.

Danskernes gæld er vokset eksplosivt de sidste år, hold nu fast:

Nyhedsbrevets tabeloversigt viser, at det samlede udlån til danskerne - både til private og til erhvervslivet - har passeret svimlende 3400 mia. kr. - en voldsom stigning siden maj 2006, hvor det samlede udlån blev opgjort til 2500 mia. kr.

Kilde:

Det ser rigtig, rigtig dårligt ud før økonomien i de lande som har pustet boligboblen så meget op, som vi har.

Det bliver et langt årti, eller to, det her med en økonomisk ørkenvandring og det er i bedste fald. USA er langt hårdere ramt og statsgælden er Obama ved at sende ud af kontrol i et forgæves forsøg på bekæmpe ild med ild, eller gæld med gæld.

(Måske er det på sin plads at understrege, at jeg ikke mener at alle de penge er taget ud af cirkulation -Men alt andet lige er mange af de store gevinster høstet forlængst og mange børnefamilier, som er den typiske nye husejer, sidder stramt i det, de som ellers er potentielt den største drivkraft i lokalt forbrug. Det bliver også dem som ender i teknisk solvens, eller helt ude af stand til at afdrage, såvel som skilsmissefamilier der har købt på toppen kommer til at forlade boligen med gæld.
Derudover er luksusrejser, BMW, Harley, opsparing, investering og hvad en af de heldige boligejere som købte billigt og solgte dyrt nu ellers kan finde på at bruge formuen på næppe noget, der kan konkurrere med det forbrug som en børnefamilie ville have lagt løbende, hvis de ikke lige skulle bruge så mange penge på boligen, slet ikke supplere med et forbrug der er så lokalt arbejdsintensivt, som det en børnefamilie ville gøre.
Det er ikke en nulsumsleg, men det er slet, slet heller ikke en plus- og bonusleg)

Mon ikke de bare skulle hæve skatten 60 pct. for alle

For de er svært for S og SF, at få alle de små regnestykker til at gå op og finansiere alle de offentlige goder, de gerne vil.

Den med afgifter på alkohol og tobak kommer heller ikke til at holde, det bliver bare kronede tider for tysk grænsehandel og smugleri.

Skatten på aktiehandler kan risikere at sænke aktiviteten og i øvrigt få investorer til at søge hen på mere grønne marker og millionærskatten, selskabsskatten, samt aktiehandelskatten vil i det hele taget få mennesker, virksomheder og kapital til at forlade landet i højere grad, end det allerede er tilfældet.

Oven i kommer så alle de andre ting, de allerede gerne vil, som de slet ikke fundet penge til endnu og så alle de offentlige tiggerhatte der løbende vil møde op fyldte med tårer om, at de ikke har råd til dit og dat, som S og SF ikke vil nænne at sige nej til.

Nej, S og SF luk nu kritikken en gang for alle og sæt skatten op til 60-70 pct. Så er der rigeligt med penge til omfordeling og flere "velfærdsrettigheder", og de fleste vil ikke have råd til at flytte, men bliver stavnsbundet til Danmark.

Danmarks Statistik med ultrakonservativt skøn

Her får en af mine kommentarer fra Uriasposten lige sin helt egen post med lidt enkelte tilføjelser og uddybninger:

Danmark Statistik forventer i en prognose, at 20 pct. af arbejdsstyrken vil være indvandrere og efterkommere i 2050.

Jeg finder det uhyggeligt interessant, hvordan de regner det ud hos Danmarks Statistik.

Dels holder det ikke med kun 20 pct. Det er urealistisk.

Indvandrere i Danmark føder på nuværende tidspunkt omkring 8000 børn årligt, hvilket alene er nok til at de alene kommer til at udgøre omkring 7-10 pct. af arbejdsstyrken, om 40 år.

Dertil har vi de unge indvandrere og efterkommere under 25 i dag, som også vil tilhøre arbejdsstyrken om 40 år, dem er der lige 201.500 af.

Altså 8000 gange 25 = 200.000 for de efterkommere som bliver født mellem 2010 og 2035 og når 16 år i alder omkring 2050 og dermed indgår i arbejdsstyrken + 200.000 0-25 årige indvandrere og efterkommere allerede tilstede i landet, altså i alt 400.000.

Arbejdsstyrken er lige omkring 2.700.000 mio. i dag.

Den er måske nok lige højere i 2050, lad os sige 3.000.000, i så fald vil det kræve 600.000 indvandrere og efterkommere for at det bliver 20 pct., altså kun 200.000 mere end de 400.000 der bliver født med nuværende 8000 fødsler om året og de 200.000 0-25 årige allerede tilstede i landet.

Altså for at det kan blive 20 pct. af arbejdsstyrken skal der kun indvandre 5000 årligt.

Det er da dagens gode nyhed på et tidspunkt, hvor nettoindvandringen ligger på over 20.000 årligt:

Indvandrede i 2009: 67161
Udvandrede i 2009: 44874


Danmarks Statistik formoder åbenbart at denne nettoindvandring snart vil blive fulgt af et indvandringsstop, da det kun vil tage knap ti år at nå de 200.000 med nuværende tempo i indvandringen.

Hvis den nettoindvandring fortsætter taler vi nemlig omkring og over 1.200.000 indvandrere og efterkommere i 2050 mellem 15-65 år, ja nogle af de nyindvandrede er måske pensioneret, men den med at indvandrere kun føder omkring 8000 børn kommer heller ikke til at holde i længden.

Altså med nuværende indvandring og den historiske indvandring siden 1980′erne minus lige en kort periode, efter stramningerne i 2001 virkede, så taler vi med en nyindvandring på 800.000 og plus de 400.000 altså om over 40 pct. af arbejdsstyrken.

Så er jeg egentlig spændt på, hvor alle de mennesker skal arbejde.

For de etniske danskere i dag mellem 0-25 år er 1.541.000 og hvis det årlige gennemsnit af nyfødte danskere de næste 25 år frem er på 60.000 (som det har været de sidste ti år) er det endnu 1.500.000, altså 3 millioner. Plus som sagt 400.000 indvandrere og efterkommere som vi ikke behøver at lukke ind i landet, for de er her allerede.

Altså 3.400.000 personer til omkring 3 mio. arbejdspladser plus de 800.000 vi får ekstra, hvis den nuværende udvikling fortsætter, eller med andre ord 4.200.000 mio. mennesker mellem 16-65 år til omkring 3 mio. stillinger.

Så skal vi altså have over en million i den arbejdsdygtige uden for arbejdsmarkedet til den tid, i stedet for 800.000 som nu, eller skal vi bare ansætte dem i det offentligt og hæve skatten til 70 pct.

For 30 år siden var omkring 2,5 mio. mennesker beskæftigede. Under gunstige forhold og højkonjunktur lykkedes det at øge beskæftigelse op til 2,8 mio.
Jeg antager ikke, at beskæftigelsen kan øges meget mere end op til 3 mio. omkring 2050 uden flere butikker der må kæmpe for at overleve og flere offentlige ansatte, som vi ikke har råd til.

Enhver stigning i ansatte vil være tilbøjelig til at have overvægt i offentlige stillinger og servicefag, der er bundet til at netop, at der bliver flere mennesker i Danmark, og som har dystre finansieringsbetingelser på sigt.

For at give et eksempel på den historiske vækst i ansatte, så er par store vækstområder i ansatte mellem 1993 og 2006:

Sociale institutioner fra 251.692 i 1993 til 333.395 i 2006.
Forretningsservice fra 155.843 i 1993 til 275.533

Sundhed og undervisning stigning på rundt regnet 40.000

Altså i alt 242.000 rundt regnet i erhverv, der er afhængige af offentlige penge, eller vokser naturligt med flere mennesker og ændringer i forbruget, hvor det i øvrigt kommer til at gå den anden vej, da flere handler billigt i udlandet via internettet.

Industri og landbrug har et fald vi gør bedst i at undgå at nævne og dog:

0109 Landbrug, gartneri og skovbrug
0500 Fiskeri
1009 Råstofudvinding
1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
1709 Tekstil- og læderindustri
2009 Træ-, papir- og grafisk industri
2309 Kemisk industri og plastindustri
2600 Sten-, ler- og glasindustri
2709 Jern- og metalindustri
3600 Møbelindustri og anden industri

Samlet fald i ansatte indenfor ovenstående er på 141.000 personer.
Det var mellem 1993-2006, tempoet i virksomheder, der drejer nøglen om, eller flytter til udlandet har aldrig været større end i år og sidste år.

Se selv her Statistikbanken.

Ældrebyrden er kraftigt overdrevet og vi har forlængst fået de indvandrere, vi har brug for! Og endda flere end der er reelt arbejde til.

Så lad os koncentrere os om, at ikke ende med over 1.200.000 mennesker uden for arbejdsmarkedet i alderen 16-65 år i 2050 og lad os prøve med at nøjes med 400.000-500.000, som skal forsørges oven i de ældre og som der skal findes rum til at forsørge i stadig mere pressede offentlige budgetter, fremfor at bekymre om en stigende sundhedsudgifter til efterkrigens store generationer.

Det kræver dog at indvandringen ophører. Det gør den næppe og mit bud er at den ender over 30.000 netto, nærmere end under 20.000 i den nærmeste fremtid.

Ingen magiske kugler

Vi er nødt til at indse, at lånegildet og boligboblefesten er slut, og den har skabt nogle problemer, som ikke er færdige med at plage os.

En række økonomer ser ikke lyst på fremtiden, her fra CNBC:

Johan Norberg har lavet en dokumentar:

Dokumentaren kan iøvrigt ses via hans hjemmeside - Her:

Temaer er; at den værste krise kommer snart, altså værre end den krise vi har kendt.

En debat på to forskellige sider af en mønt

En mønt deler kun et fællesstræk, når den ses fra to forskellige sider, den er typisk rund.
Derefter kan man blive voldsomt uenige om indgraveringen på mønten, for den er ikke ens på begge sider.

Sådan er det også med debatten om Islam, den bliver diskuteret fra flere forskellige udgangspunkter, der ikke ser det samme.

Denne kommentar til Thilo Sarazzins bog er afslørende:

Germany is on the decline - at least according to Central Bank board member Thilo Sarrazin.

Primarily to blame, according to Sarrazin, is a failed immigration policy, with emphasis on the integration of Muslim immigrants. With their higher birth rates, he thinks Germany could become a Muslim-controlled nation in the long term, if no measures are taken to prevent such events.

Lad os nævne nogle mulighed motiver for, at man afviser denne mening fra Thilo Sarazzin:

1. Man tror ikke på, at muslimerne føder flere børn end tyskerne, hvilket ellers er ret let når tyskerne kun har født mellem 1,1 til 1,3 barn de sidste mange år.

2. Man tror ikke, at muslimerne bliver ved med at føde flere børn

3. Man har ikke matematiske evner til at indse, hvad en fødselsrate over 2,1 barn per kvinde vil betyde på sigt, endsige fantasi til at forestille sig, hvad en på over 3 børn betyder, selv når matematikken er tydelig.

4. Man betragter Islam som en hyggelig religion som alle andre, uanset om man næppe vil ønske at bo i særligt mange af de muslimsk dominerede lande, hvis man lige ligger hånden over hjertet.

5. Man tror, at vi nok skal begynde at føde flere børn.

6. Man tror på, at med tiden skal muslimerne nok blive som os, altså at integrationen vil blive langt bedre end den er i dag.

Lad os tage Tyskland. Først og fremmest er problemet ikke de relativt få muslimer i landet i dag. Hovedproblemet er, at tyskerne ikke føder flere børn. Faktisk føder 100 mødre kun omkring 60 nye mødre. og hvis de 60 mødre fortsætter i samme mønster, så føder de kun 36 mødre.
Ovennævnte regnestykke svarer til 1,2 barn per kvinde, hvilket naturligvis er 0,6 kvinde.

Den oprindelige tyske befolkning er skrumpet til 20 pct af den nuværende omkring udgangen af dette århundrede, hvis udviklingen ikke vendes. Husk at når gennemsnitsfertiliten per tyske kvinde er steget op over 1,3 barn per kvinde de sidste år skyldes det immigranters høje fødselsrate

Det gør så på sigt! den muslimske indvandring til hovedproblemet, det absolutte hovedproblem.
For på den her baggrund, vil muslimerne hurtigt bliver flertal og endda langt over det.
Allerede blandt de 0-5 årige er HER OG NU en tredjedel af børnene med immigrantbaggrund - Læg mærke til at procentandelen bliver stadig større, hvad gælder immigrantsbørn, jo længere du kommer ned i alderspyramiden. Den er størst blandt de yngste, hvilket det er fuldstændigt omvendt blandt den tyske befolkning, der er procentandelen størst blandt de ældste.

Indvandringen af fremmede i Tyskland sidste år var på over 600.000, dog ikke netto.

Jeg tror de færreste har fantasi til at forestille sig, hvad det vil betyde om 50 og 100 år.

Men det ville være totalt urealistisk, at forvente en dramatisk forandring i demografiske mønstre, ergo Thilo Sarazzin har fuldstændigt og frygteligt ret. Tysklands eneste chance er at i lynfart føde langt flere børn, eller hente immigranter ind fra andre lande end muslimske som modvægt.

Omvendt hvis man forestillede sig et status quo, hvor den muslimske befolkning aldrig blev større end 10 procent af befolkningen, fordi tyskerne og muslimerne fødte lige mange børn. Så ville problemet også på sigt være til at overse. Problemet bunder ikke i de nuværende problemer, men i at det bliver meget værre på langt sigt.

Derfor diskuterer vi nærmere tø mønter klistret sammen, hvor den på den ene side ser en gammel femøre, og den på den anden side ser, at det er en tyvekrone.'

Forskellen er horisonten, om man fokuserer på nu, eller om man fokuserer på hvad en udvikling, som den der er nu vil føre til på sigt.

I Tyskland er virkeligheden så simpel, at ingen optimisme er begrundet i fødselstallene og Tyskland vil åbenbart hellere dø, end lytte til en der giver en meget reel advarsel om et meget skæbnesvangert kommende problem.

For os er det ekstra uheldigt, for uanset hvad vi vælger, så bliver vi nabo til et muslimsk Tyskland, det vil sige vores tid som kuet af Tyskland vender tilbage with a vengeance.

Det er også derfor jeg råder andre til forlade Europa. Selv om Danmark skulle få vendt udviklingen og strammet op med hensyn til muslimsk indvandring, så er vi naboer til et stort land som Tyskland, der inden så længe og i vores børns tid får muslimsk flertal. Et andet stort land i Europa - Frankrig - er i samme båd. Det bliver i bedste fald højspændt og med masser af småkonflikter, i værste fald noget langt værre og det er uafvendeligt - løbet er kørt for Tyskland og Frankrig.

Det er for så vidt en fantasi, at Europa kan reddes. Det kræver så urealistiske løsninger, såsom totalt indvandringsstop og en integrationspolitik med jernhandsker, hvor man tager hårdt fat i tvangsægteskaber og kriminalitet, kvindens svage stilling og allermest urealistisk, at europæerne begynder at føde flere børn. Med en usikker og anæmisk økonomi forude, manglende social tryghed, er det i mine øjne allermest usandsynligt at europæiske kvinder begynder af føde færre børn, såvel som oprettelsen af solide muslimske parallelsamfund - ihærdige i at bevare sin religiøse identitet føder flere børn og atter flere børn.

I teorien kunne Danmark reddes, da vi har en nogenlunde høj demografi og en større villighed til at tackle problemerne. Men vi er kun et lille land og en del af EUropa.

Mit råd vil være, forlad den synkende skude i god tid.

Trichet: god tone - ja tak -god økonomi - nej tak

Den tyske Bundesbank-bestyrelsesmedlem, Thilo Sarazzin, har skabt så meget røre i andedammen, at det var et spørgsmål som ECB-chefen Trichet fandt det nødvendigt at berøre.

Thilo Sarrazin brøde fremhæves med følgende synderegister: At hævde at muslimer er sværere at integrere end andre og bemærke, at de har en tendens til at føde flere børn, hvilket ikke lige frem kan siges at være langt fra sandheden.

Da selvsamme problem egentlig spiller en stor rolle i flere EU-landes problemer med at få økonomien til at hænge sammen, omend netop lige tyskerne med deres helt vanvittigt lave fødselsrate har brug for import af arbejdskraft, så burde Trichet ikke være så kategorisk i sin afvisning af Thilo Sarazzin.

Den indvandring vi får er netop stort set værdiløs med få undtagelser, det er den også i USA, hvor en anden skør økonom med et særdeles farverigt og angiveligt antaget navn, Narayana Kocherlakota, påpeger "mismatch" mellem behovet for medarbejder med særlige færdigheder, og de faktiske færdigheder hos de ledige.

Med andre ord er alle lande ude efter den kvalificerede arbejdskraft og får den ikke i tilstrækkelig grad. Så måske var det på tide at lade være med at klynge os til dette strå og komme ned på jorden - ned til den basale indsats vi selv må lave for at skabe en stærk økonomi i stedet for at vente på, at de stegte duer falder ned fra himlen.

Der er muslimsk indvandring en del af problemet, nærmere end nogen løsning på noget som helst. For det første løser den ikke noget problem, men skaber en masse nye.

Men aller først og fremmest har Sarazzin ret til at have en mening, og hans mening er i øvrigt helt i pagt med sandheden, men var den det ikke, er det ikke fyringsgrund, eller et emne på topplan så længe manden løser den opgave han har som chef i Bundesbanken tilfredsstillende.

Så selve Centralbankchefen i EUropa er altså mere bekymret for manglen på god tone, end for manglen på god økonomi.

Dette er blot endnu en af mange understregelser af, at Europa er et taberkontinent, der bereder en skæbne for sig selv, der i bedste fald er et kæmpe tilbageskridt i demokrati, rigdom og kultur og sociale forhold. I værste fald en ubehageligt blodig omgang, der vil minde mere om krig, end noget som helst andet.

Romerne i slutningen af 3 århundrede forestillede sig nok sjældent, generelt set blandt befolkning og ledelse i hvert fald, at den verden de kendte, var ved at blive rykket op med rode og destrueret.

Men verdenshistoriens gang har fremvist det igen og igen, de civilisationer som ikke holder sit krudt tørt forsvinder under fremmarchen af de civilisationer, som gør det på den ene eller anden måde, militært, samfundsmæssigt, demografisk.

Det er en illusion, at vi kan hvile på laurbærene og ikke selv tage de skridt, der skal til for at bevare vores rigdom. Det er en illusion, at fordi noget er godt, så overlever det per automatik. Det gør det ikke, det har det aldrig gjort.

Men Europa er blevet en selvmordskultur, hvor man hellere slår personer som Thilo Sarazzin oven i hovedet, end man indser, at det lort man har ladet hobe op en dag vil ramme den roterende historiske vifte.

Personligt ser jeg ingen redning. Europa er et taberkontinent, hvor alt vil udvikle sig til det værre.

Danmarks dødsdom

Hvis nogen skulle være i tvivl omkring, hvorvidt Venstre stadig har en rest af økonomisk ansvarlighed og hensyn til landets ve og vel tilbage inde under jakkesættet. Så blev dagen i dag den dag, hvor partiet bekræftede, at det blot vil kvæle Danmark i et lidt langsommere tempo i velfærdsflødeskum, end venstrefløjen.

I dag blev Danmarks dødsdom, som et af verdens bedste samfund, endelig skrevet:

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) melder nu klart ud, at regeringen ingen planer har om at sænke skatten på arbejde yderligere.

”Jeg ser ikke for mig, at vi står overfor at skulle lave en ny skattereform. Hverken på kort sigt eller på lidt længere sigt. Der har vi gjort det, der skal gøres,” siger han til epn.dk.

Forlad landet hvem der kan. For løbet er absolut kørt og selv om nogle sørgelige rester bliver reddet, er landet forlængst sunket så dybt, at det ikke længere kan konkurrere med de andre bedste lande i verden.

Selv et dårligere land, der i det mindste udvikler sig fremad, vil være at foretrække, fremfor et stadigvæk nogenlunde godt land, der kun kan blive dårligere.

Måske vil vi savne den lyse nat, men ikke det lange mørke:

Den lyse nat - det klare hvælv
som møder os i mindet
Den er et tegn for Danmark selv
dets åbenhed i sindet.

Den stille sne - den hvide fred
omkring vor barndoms banke
Den er et træk vi kendes ved
en svalhed i vor tanke.

Det åbne sind, den svale ro
så god en arv at gi os.
De bar os vidt. Vi blev dem tro.
De to er Danmark i os.

Hvor fjernt omkring vor kurs er sat,
vi lyder Danmarks stemme,
for sneen og den lyse nat
Dem kan vi aldrig glemme.

(Piet Hein - Sneen og den lyse nat)

Den mulige aftensang for vores økonomi

Lad os gå tilbage i historien. Japans tabte årti startede med en boligboble og efterfølgende faldt kurserne på aktier, og boligpriserne og ingen af delene er kommer sig endnu:

The Nikkei stock index hit its all-time high on December 29, 1989 when it reached an intra-day high of 38,957.44 before closing at 38,915.87. Additionally, banks granted increasingly risky loans.

Prices were highest in Tokyo's Ginza district in 1989, with choice properties fetching over 100 million yen (approximately $1 million US dollars) per square meter ($93,000 per square foot). Prices were only marginally less in other large business districts of Tokyo. By 2004, prime "A" property in Tokyo's financial districts had slumped to less than 1 percent of its peak, and Tokyo's residential homes were less than a tenth of their peak, but still managed to be listed as the most expensive in the world until being surpassed in the late 2000s by Moscow and other cities. Tens of trillions of dollars worth were wiped out with the combined collapse of the Tokyo stock and real estate markets. Only in 2007 had property prices begun to rise; however, they began to fall in late 2008 due to the financial crisis.

Og fra artiklen om det tabte årti i Japan;

Michael Schuman of Time Magazine noted that banks kept injecting new funds into unprofitable "zombie firms" to keep them afloat, arguing that they were too big to fail. However, most of these companies were too debt-ridden to do much more than survive on further bailouts, which led to an economist describing Japan as a "loser's paradise." Schuman states that Japan's economy did not begin to recover until this practice had ended.^[2]

Lyder som noget vi kan se i dag? Først boligboblen, så Obama der gældsætter USA for at redde en lang række "To big to fail"?

Således har prisstigningen i det generelle danske boligmarked set ud:

En fordobling af priserne over cirka tre år, men i hovedstaden Århus har det set langt værre ud med langt over det dobbelte af fordoblinger af prisen siden begyndelsen af halvfemserne. Måtte det gå galt? Eller var det lønstigningerne som ikke blev så høje som forventet? For at være en smule sarkastisk.

Hvis vi følger det Japanske eksempel, kan vi som i allerede kan læse se frem til fald i boligpriserne over lang, lang tid. Boligpriserne har taget forskud på flere års lønstigninger og kun lav rente og afdragsfrie lån og bankpakker holder hånden under boblens fulde fald.

Sådan endte det i Japan, sammenlignet med boligboblen i USA:



Verdensøkonomien står over et tabt årti, eller to, indtil Kina for alvor kan overtage rollen som globalt økonomisk lokomotiv, Hvis landet altså kan undgå at falde for kraftigt i boligboblefælden på grund af de hurtige penge, der er i den branche, når man få afkast på flere hundrede pct. inden for få år.