Japan tabte årti versus USA's nuværende situation

Børsen har fået Henrik Henriksen, chefstrateg hos PFA Pension til at opstille, hvad der kan tale for og imod, at USA ender i samme position som Japan.

Mulighed 1: USA's krise bliver værre end Japans

• Den japanske økonomi er langt mindre end den amerikanske, og den negative afsmitning til den globale økonomi er mindre.

• Japan har hele tiden haft et stort overskud på betalingsbalancen og har finansieret sit eget budgetunderskud – modsat USA.

• Japanerne havde en høj opsparingskvote, da krisen startede, mens USA’s er lav.

• Japan havde lav forbrugergæld (20 pct. af BNP), mens USA’s forbrugergæld er cirka seks gange så høj.

• Det er uvist om det amerikanske boligmarked er "landet" endnu, men boligpriserne handler under deres historiske gennemsnit i forhold til indkomsterne.

Mulighed 2: USA undgår double dip

• I USA har man været langt hurtigere til at håndtere problemerne i banksektoren.

• Samtidig har amerikansk økonomi en langt bedre demografisk udvikling (og dermed højere vækst) end Japan.

• Der er større dynamik i de amerikanske virksomheder.

• Endelig har den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke lært af den japanske krise og deflation og reageret hurtigt og proaktivt i modsætning til de japanske myndigheder.

Personligt tror jeg, at USA vil være i stand til at håndtere situationen i kraft af, at det vil være lettere for en amerikanske præsident, at komme igennem med nødvendigt nedskæringer i offentligt forbrug.

Men den nuværende kurs med gældsstiftning er en dødssejler. Desuden er problemerne ikke løst med offentlig stimulans, der er ikke råd til at redde flere banker, som Nouriel Roubini fremhæver kan op mod 400 små- og mellemstore banker være i fare for at gå konkurs, og der er knap råd til at redde dem uden at skabe et endnu større gældsproblem.
Alene boligprisernes manglende stigning efterlader millioner af mennesker i en presser økonomisk situation, da de har lånt mere, end de kan få for huset. Sker der det samme for boligmarkedet i USA, som det skete i Japan ( Se her ) vil boligpriserne ikke bare have problemer med at stige, de vil falde. Kun personer som skal flytte vil købe bolig nu, og de vil ikke give en pris, som er stor fare for at blive formindsket, hvilket let kan presse priserne ned, eller holde dem i ave.
Gældsbyrden der er kæmpe koblet med et boligbobleeventyr, der angiveligt er helt slut, kan sagtens vise sig at være det tunge blylod på vægtskålen, der gør forskellen. Ikke at det nødvendigvis giver direkte recession, det bliver bare små med væksten de kommende år.

Paul Jorion opridser også en lang række krisepunkter ude i fremtiden, her i blandt kreditlån, der skal fornyes i 2012 på en lang række kommercielle ejendomme, og hvem vil stille kredit til rådighed for dem? Det er noget større end Amagerbanken.
Hvem skal stille også lånekapital til rådighed for stadig flere stater, der vil låne stadig flere penge? Han mener ikke, at der er så meget kapital til rådighed.

Ikke at man skal dele hans trang til at regulere markederne, det skal man ikke. Og det er også urealistisk. De spirende økonomier er allerede på vej til at blive langt mere attraktive markeder for investering end Vesten. Indgreb som man overvejer dem i vesten vil blot skaffe de lande mere kapital og os mindre. Jim Rogers vil ikke være den sidste investor, der trækker alt ud af USA og Europa. Globale indgreb bliver aldrig realistiske i nærmeste fremtid.

Hovedproblemet er, at låne mere end man kan tjene, det gælder både for husejere, investorer og stater.
Med hele den kreditopbygning, er der taget forskud stadig flere års indtægter ved at låne op til ørerne og også indregne en hel del stegte duer, man forventer falder ned fra himlen i form af urealistiske vækstrater. Det kunne kun gå galt, og det vil det fortsat gøre.

Der er brug for kritisk disciplin og en uvillighed til at låne - over det bæredygtige.

Har du en million og låner tre milioner mere til at investere for og det du ejer falder med 50 pct.
Så står du med en gæld på to millioner.

Havde du kun investeret din egen million stod du stadigvæk med 500.000.

Køber du et hus til fire millioner og det falder til tre millioner. Så står du med en gæld, når du forlader huset, medmindre du har nedbetalt lånet til tre millioner.

Problemet er vi har lånt for meget og ejet for lidt, og tackler du det problem ved at kræve, at man ejer halvdelen af det man låner, så man altid kan tåle et fald på helt op til 50 pct. Så kvæler du også en hulens masse økonomisk aktivitet.

Så drop heksejagten på banker og investorer generelt, det er alles ansvar at være konservative på lånekontoen.
Og stater der låner langt op over, hvad de faktisk kan tilbagebetale og har fremtidige indtægter til at oppebære, skal i hvert fald ikke kritisere dem som låner dem pengene.

Lånekulturen er rådden og gennemsyrer alt.