søndag den 6. december 2009

Sorry mere Climategate

Her en ganske god kommentar fra et par klimaforskere - en som ikke er tilhænger af det som hun kalder skeptikerne "støjsending". Der må jeg så lige sige, hvorfor opfattes overdrevne udsagn som Antarktis smelter, havet stiger flere meter, temperaturen kan stige fire grader, det er mennesket som er den primære drivkraft i opvarmningen, ikke som støjsending? Det er netop sådanne urimelige udsagn på tværs af fakta som irriterer os skeptiske "støjsendere".
Og Hvis Al Gore og andre venstreorienterede politikere, som mangler et beskæftigelsesprojekt efter murens fald, ikke er politiske støjsendere, alá den republikanske højrefløj, så ved jeg ikke hvad der er en støjsender.
Summa Summarum er at videnskab drejer sig om kritik og den må skeptikerne så levere her, ikke altid rimeligt, men heller ikke urimeligt. Først når noget er verificeret, faktuelt, naglefast bevist, på en måde så det kan reproduceres og ikke skal stå til troende, så er vi gået fra teori til viden.
Hvad der skaber temperaturstigningerne har vi reelt kun overfladisk viden omkring, co2 spiller en rolle, men vi ved ikke hvilken, eller hvor stor.

Men kommentaren er straight og ærlig omkring miljøet hos klimaforskerne:

I’ve tried in my quest to understand skeptics and more effectively counter misinformation include posting at skeptical blogs, such as climateaudit, and inviting prominent skeptics to give seminars at Georgia Tech. I have received significant heat from some colleagues for doing this (I’ve been told that I am legitimizing the skeptics and misleading my students), but I think we need to try things like this if we are to develop effective strategies for dealing with skeptics and if we are to teach students to think critically.
I sig selv absurd - Er en påstand forkert, er det blot at påvise det forkerte i den. Dette med at lukke debatten er en strategi, som går ud på at hæve klimaforskningen over tvivl. Man betragter skeptikere som kreationister, måske fordi der er et sammenfald i den republikanske lejr.
Men denne sag er noget helt anderledes, her har skeptikerne fat i noget, og hvis man ikke kan se det, så er man nærmere Vatikanet, end skeptikerne er.

Men her er en endnu mere rammende kommentar:

Mike Hulme, a climate scientist at the University of East Anglia and author of “ Why We Disagree About Climate Change,”

From outside, and even to the neutral, the attitudes revealed in the emails do not look good. To those with bigger axes to grind it is just what they wanted to find.

This will blow its course soon in the conventional media without making too much difference to Copenhagen — after all, COP15 is about raw politics, not about the politics of science. But in the Internet worlds of deliberation and in the ‘mood’ of public debate about the trustworthiness of climate science, the reverberations of this episode will live on long beyond COP15. Climate scientists will have to work harder to earn the warranted trust of the public - and maybe that is no bad thing...

It is possible that some areas of climate science has become sclerotic. It is possible that climate science has become too partisan, too centralized. The tribalism that some of the leaked emails display is something more usually associated with social organization within primitive cultures; it is not attractive when we find it at work inside science.

The I.P.C.C. itself, through its structural tendency to politicize climate change science, has perhaps helped to foster a more authoritarian and exclusive form of knowledge production.

Point on. Men vi kommer ikke uden at diskutere hvor meget vægt CO2 har, og hvor stor en effekt en reduktion på sølle 10-20 procent, realistisk set vil have.
Vi kommer ikke uden om at diskutere, hvorfor klimaet har vist lige så markante temperaturstigninger i de sidste titusind år og af hvilke årsager. At vi stadig er i de koldeste århundreder de sidste titusind år. At vi er på vej ud af en lille istid.

0 kommentarer: