Kompleksitetens kunst

Striden mellem tilhængere af rationalitet og intuition, mellem det mystiske og det konkrete, er urgammel.

På en måde kan man sige, at historien bevæger sig i bølger og epoker, eller i en Hegeliansk dialektik, hvor det mystiske tager overhånd over det rationelle, for at igen bøtten vender og processen gentager sig selv på et stadigt højere niveau.
Eller omsat mere konkret, blev den klassiske epokes rationalitet erstattet af det kristne, mystiske verdenbillede, som så igen blev udfordret af en gryende videnskab, som kulminerede i oplysningstiden, der igen fik en modreaktion i form af romantikken som satte følelserne frm for alt, for at fornuften igen fik overhånd med videnskabens endelige udbredelse og teknologiens tidsalder, som så igen fik en modsvar i for af 1968 revolutionens "fantasien til magten".
Dette er naturligvis groft skitseret og med mange forbehold. Men faktum er, at intution vs logik, mystik vs det konkrete, er spørgsmål som stadig "plager" menneskeheden, hvad er egentlig bedst?

I dag er spørgsmålet flyttet ind på universiteterne og ind i domænet af kontrollerede forsøg. Men disse forsøg kommer, vanen tro, med forskellige bud på hvilken af de to kognitive tilgange er den mest effektive.

Faktum er jo, at vi som mennesker i mange tilfælde, er i fuld stand til at tage de rigtige beslutninger, uden at reflektere meget over det.
Michael Laudrup og Lionel Messi har/havde jo for eksempel ikke tid til at logisk gennemgå enhver bevægelse, de laver på en fodboldbane.
Det samme er tilfældet for personen som er tæt på et trafikuheld. Vedkommendes eventuelle liv afhænger måske faktisk af, at han/hun kan træffe en meget hurtig beslutning, uden at tænke over det.
Så der er jo en pointe i at, at vi kan træffe de rigtige beslutninger uden at tænke nævneværdigt, og at vi faktisk i ovennævnte tilfælde ville ødelægge det hele for os selv, hvis vi begyndte at tænke det hele logisk i gennem.

Men Laudrup ved i det øjeblik, han betragter det, hvor modspillerne er placeret. Han ved hvordan man skal ramme bolden, hvordan foden skal vendes, hvilken kraft der skal bruges og så videre. Det samme gælder bilisten, han/hun kan se, faren er, hvor udvejen er og ved også hvilken retning det er mindst farligt at sende bilen i.
Altså de er begge klædt på til opgaven på forhånd, og er de det ikke, går det slet ikke godt.
Altså kan man sige, at ens forudviden, som angiveligt er reflekteret med logik og erfaret/verificeret, gør udslaget, selv når man "handler uden at tænke" over det.

Jo mere vi ved forud, jo lettere er det at træffe den rigtige beslutning.

Men når man kommer ind i laboratoriet, udsættes man vel for noget nyt? Altså man er på forskerens mark, nærmere end herrens.
Forsøg viser jo som sagt skiftevis værdien af at ikke tænke over komplekse beslutninger og det, at man gør det:

Pouget says that Kahneman's approach was to tell a subject that there was a certain percent chance that one of two choices in a test was "right." This meant a person had to consciously compute the percentages to get a right answer—something few people could do accurately.

Pouget has been demonstrating for years that certain aspects of human cognition are carried out with surprising accuracy. He has employed what he describes as a very simple unconscious-decision test. A series of dots appears on a computer screen, most of which are moving in random directions. A controlled number of these dots are purposely moving uniformly in the same direction, and the test subject simply has to say whether he believes those dots are moving to the left or right. The longer the subject watches the dots, the more evidence he accumulates and the more sure he becomes of the dots' motion.

Forskerne havde som hypotese:

We wanted to see if, in fact, humans are really good decision makers after all, just not quite so good at doing it consciously.

Så er resultatet jo lige som givet. Forsøgspersonerne var dog gode til gætte resultatet, det skyldes ikke viden om de matematisk/logiske beregninger bag prikkernes bevægelser, som forvirrer de fleste, men menneskets evne til underbevidst tænkning kan give et f.eks. 60-70 procents nøjagtigt estimat på forholdsvis kort tid.

Men der er jo sandsynligt, at denne metode kun er mere effektiv, givet at vi ikke evner at tage en bedre beslutning på et logisk og gennemtænkt grundlag.

I et andet forsøg, når man også frem til at komplekse beslutninger ikke er noget, det kan betale sig at tænke for meget over:

The researchers found that there are situations where unconscious thought will not result in the best choice being selected. The findings showed that in some instances (when the payoffs were similar), thinking about the task for as only as long as it takes to make a decision was as effective as unconscious thought, resulting in the most profitable options being chosen. However, when there were large differences in the amount of money to be won, mulling over the decision at their own pace led the volunteers to larger payoffs than unconscious thought.

Bemærk dog, at når der var stor belønning, blev menneskets evne til at træffe bedre beslutninger ved dybere refleksion.
Men de har dog en vigtig pointe som kan være en del af forklaringen på, hvorfor kort tankevirksomhed eller underbevidst tankevirksomhed kan være en fordel:

The authors explain that those volunteers had “too much time to think” about the task and suggest that their attention shifted “to information of lesser relevance,” resulting in less profitable decisions.

Jo længere tid man tænker, jo større bliver sandsynligheden for at tankevirksomheden bliver spredt og mindre målrettet, men det kan man jo omvendt se som et kraftigt argument for graden af målrettet tænkning.

Er det så bedre at sove på en beslutning, eller at træffe den med det samme?
Et tredje forsøg, vil anbefale en middelvej mellem de to:

But in the new study, to be published in The Quarterly Journal of Experimental Psychology, scientists ran four experiments in which participants were presented with complex decisions and asked to choose the best option immediately ("blink"), after a period of conscious deliberation ("think"), or after a period of distraction ("sleep on it"), which is claimed to encourage "unconscious thought processes".

In all experiments, there was some evidence that conscious deliberation can lead to better choices and little evidence for superiority of choices made "unconsciously". Faced with making decisions such as choosing a rental apartment and buying a car, most participants made choices predicted by their subjective preferences for certain attributes (for example, safety, security, colour or price), regardless of the mode of thinking employed.

Logisk tænkning afhænger af, at man har nogle konkrete parametre at arbejde ud fra og stykke sammen. Personligt vil jeg hælde til den logiske variant, omend det bør medregnes, at jo mere kompleks en ligning er, jo større er chancen for fejlberegning.
Det rokker dog ikke ved, at hvis man kender alle parametrene, kan man lave udregningen med 100 procents nøjagtighed. Det gælder for så vidt alt. Selv en rullende stens bane ned af en bjergskråning. En orkans opståen og rute. Problemet er så, at vi i rigtig mange tilfælde ikke kender alle parametrene, derfor er intuitionen og gætteværket, en del af vores grundvilkår.

Det skal derfor ikke udelukkes, at intuitionen kan være logikken overlegen fra tid til anden.
En ting er sikkert. Den arkaiske kamp mellem intuition og logik, mystik og det konkrete, fornuft og følelse fortsætter.

Jeg vil slutte med et digt af Piet Hein, en mand der om nogen brugte begge sider af sin natur:

Kuglen og Digtet

Den, som har opfundet kuglen
gjorde det ikke gradvis
føjende del til del.
Den, som har opfundet kuglen,
så den som et syn i rummet
afsluttet, endelig, hel.

Sådan skal digtet fødes,
ikke stykkevis stables
til en syntetisk præken,
men som et mene tekel
skabt ved et spring i sindet
stå som et vers på væggen.

Wiki artikel om Logik for dem som vil vide mere.

Ny bølge af billig arbejdskraft

EUs overgangordning med østeuropæiske lande er nu ved at være ovre. Det betyder at arbejdskraftens bevægelighed nu bliver endnu friere.
Det er måske godt nyt, for enkelte brancher som har svært ved at finde arbejdskraft, omend den burde kunne findes på hvert et bistandskontor og arbejdsformidling og jeg personligt vil betvivle, at det er den egentlige motivation.

Den 1. maj frafalder de nye EU-landes overgangsordning, og arbejdskraften får fri bevægelighed fra øst mod vest.

Det vil få polakker og andre østeuropæere til igen at strømme til Danmark, vurderer ekspert over for metroXpress. »Det åbner eksempelvis for, at flere østeuropæiske vikarbureauer vil kunne forsyne Danmark med arbejdskraft på polsk overenskomst

Men det ikke glemmes i den sammenhæng, at der ikke kun vil blive tale om nødvendig arbejdskraft, men for mange drejer det sig om billig arbejdskraft. Når polske vikarbureauer kan ansætte på polsk overenskomst, bliver det nok oftere valgt end danske vikarer, som der ikke er mangel på, og vikarbranchen er hyppigt brugt:

I Danmark, hvor der kun var 100 vikarbureauer i 1996, men 741 i 2008, steg antallet af vikarer fra 5.000 til 21.000. Eller rettere: man estimerer, at der netop nu er 40.000-50.000 vikarer i Danmark, men at deres arbejde svarer til 21.000 fuldtidsstillinger.

Så vi taler i høj grad om løndumpning og vi taler endnu en gang, om at EU for os er en ren underskudsforretning.

Problemet var allerede kendt i byggebranchen, hvor danske håndværkere faktisk endte med at gå arbejdsløse, mens billige polske håndværkere forblev ansatte, på grund af deres løn:

Det skaber utilfredshed og ulmende oprør blandt danske håndværkere, når arbejdsgiverne under nedturen foretrækker de billigere østarbejdere.Det skaber utilfredshed og ulmende oprør blandt danske håndværkere, når arbejdsgiverne under nedturen foretrækker de billigere østarbejdere...
Desuden er østarbejderne langt billigere. Lønnen overstiger sjældent mindstelønnen. Mange får mindre. En undersøgelse fra forskningscenteret Faos har påvist timelønninger ned til 30 kr. Danske håndværkere får typisk 40-45 kr. oven i mindstelønnen - og ofte langt bedre akkord.

Nej til slack - ja til pacing

Effektivisering. Der kan altid justeres på lidt tandhjul, her og der, i det offentlige, og det skal guderne vide, der også er gjort. Men er man tilfreds? Nej, for der kan jo altid detalje-styres en lille smule mere og så en lille smule mere.

En af mine liberale venner udtrykker det således, at regeringen går alt for meget op i kontrol og for lidt op i tillid. Han synes faktisk slet ikke, det er borgerlig politik.
Hvis man laver en cost/benefit analyse af det offentlige, er der helt sikkert meget at komme efter. Men at pace de offentlige medarbejder med styringsteknologier og mistillid. Det er ikke så meget at spare, som det er at nedbryde menneske efter menneske, og det sparer man ikke meget på, når man skal ud og hente vikarer som er dyrere og mindre bekendt med opgaver og arbejdsgang - tværtimod skyder man selv sig i foden.

Når man påfører offentlige ansatte skemaudfyldning i lange baner, diverse kontrol og pacingredskaber. Så giver det for så vidt sig selv, at den offentlige sektor bliver dyrere, uden nogen som helst fornuftig grund.
Hvis man vil have en bedre og billigere offentlig sektor, kræver det en god ledelse og trivsel på arbejdspladsen, ikke så meget andet.

Alligevel er vi i stigende grad besat af kontrol. DJØFFERIET har gjort sit helt store indtog på det danske arbejdsmarked.

Med økononomer og øvrige klerikale med fast greb i selerne og håndfast greb om pisken er effektivisering blevet en faktor, vi tager for givet. Skal der spares, skal der effektiviseres.

Hvor isoleret fra omverdenen disse pacere er viser, blandt så meget andet, denne artikel fra JP.

Sæt økonomer i deres elfenbenstårn til at vurdere forholdene på gulvet, og du er sikker på, at det går ud af en tangent.

Hør blot dette guldkorn af professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet:

Man kan se, om der har været slack i en organisation, hvis man presser den til at være mere effektiv.
Så længe det er muligt at forbedre effektiviteten, er det bevis for, at der har været slack.

Jeg anbefaler hr. Nannestad, at melde sig til fremmedlegionen, så han kan finde ud af i hvor høj grad, der er slack i samfundet.
Der er jo ingen konkret top på, hvor meget vi kan få mennesker til at løbe hurtigere. Der er også stor forskel på, hvordan forskellige private virksomheder klarer sig. For der er en individuel forskel på, hvor meget individuelle mennesker kan præstere, sjovt nok. Jeg er ret sikker på, at Nannestad ikke vil bruge dem som klarer sig middelmådigt som parameter på, hvordan de øvrige bør klare sig.
Men andre ord, offentlige effektivisering er en skrue uden ende. Og frem for at bruge cost- benefit vurderinger, er der en tendens til at skrue den skrue ind i rumpen på den enkelte medarbejder.

Og flere DJØFFERE:

To økonomer, Henrik Christoffersen fra AKF og Martin Paldam fra Aarhus Universit, undersøgte for nogle år siden effektiviteten af rengøringen på mere
end 1.000 folkeskoler...

Resultatet var, at de private firmaer opnåede den samme rengøringskvalitet som de kommunale rengøringsfolk, men at de gjorde det 30 pct. billigere, fordi de var mere effektive. Ifølge forskerne var det omvendt udtryk for slack og mangel på effektivitet i den offentlige rengøring.

Jeg vil æde min gamle hat på, at de to herrer aldrig har arbejdet i den private rengøringssektor. Det har jeg. Og jeg kan garantere for, at der mange steder bliver løbet meget hurtigt, for hurtigt og er en urealistisk normering. (Omend der findes enkelte oaser, hvor der er rigeligt med tid). Også så hurtigt at mange ansøgere falder fra efter kort tid, får stress og mavesår. Så er det den med gyngerne og karrusellen. Hvem betaler for sygemeldinger, stress og mavesårsbehandlingen, invalidepensionen til personer med slidgigt og andre som falder ud af ræset?
Jo vist hyggesnakker de offentlige rengøringspersonager i blandt. Det gør DJØFFERE angiveligt også og går lige på facebook, på den private email og hyggesurfer lidt. Der er også penge at spare i DJØFFERNES rækker. Det ville være både en besparelse og en lettelse for de offentlige medarbejdere.
Antallet af personer på sygedagpenge er omkring fordoblet inden for det sidste årti.
Velkommen til den nye fagre pacing verden.
Husk vi kan allesammen yde mere.
Meld jer selv til fremmedlegionen og find ud af, præcist hvor meget.

Trusselskultur - Morgendagen gange xx

For hver lille succesfuld trussel kommer der ti mere som er langt værre. Morgensdagens Danmark om årtier er en helt anden historie, end det Danmark vi har haft fra anden verdenskrig til et sted midt i firserne.
Gated communities, vagter og overvågningskameraer over alt, mere vold og usikkerhed.
Det er vores fremtid medmindre der bliver grebet kraftigt ind nu.

Fra Snaphanen, endnu en grund til at det ikke længere er så romantisk at være sygeplejerske, hvordan vi nogensinde skal undgå manglen på dem må guderne vide?

Truede sygeplejersker kræver aflåste hospitaler , fordi de nu invaderes af bandemedlemmer efter skudepisoder. Skal vi have aflåste hospitaler , bevogtet af livvagter og sikkerhedsfolk, og skal alle sygeplejersker nu udstyres med overfaldsalarmer?
Det er i hvert fald, hvad sygeplejerskerne fra Rigshospitalet nu kræver. Plejepersonalet her føler sig i stærkt stigende omfang truet af folk fra det kriminelle bandemiljø. Når et medlem indlægges med kniv- eller skudsår, tropper kammeraterne op på hospitalet og truer sygeplejerskerne på livet for at få adgang til sygestuen.
»Det er nu kun et spørgsmål om tid, hvornår en kollega bliver udsat for livstruende vold eller måske endda mister livet. Respekten for hospitalet som et »helle« for syge mennesker er væk. Vi har valgt at aflåse vores kirker.
»Mine kolleger oplever rigtig slemme ting. Det er meget almindeligt, at et bandemedlem, som afvises, reagerer med ord som: »Jeg ved, hvem du er« og »du og din familie kan ikke mere føle jer sikre.« Jeg har kolleger, som nu er så panisk angste, at de har valgt ligefrem at fjerne efternavnet på det navneskilt, de bærer på brystet. Nogen har sat et stort stykke tape over navnet.
Ikke mindre end hver fjerde dansk sygeplejerske blev sidste år udsat for trusler fra enten patienters eller pårørendes side. Næsten hver femte blev udsat for direkte vold.

Det er endnu kun morgengryet for det nye Danmark. Før man fatter hvor galt det er gået, er det forlængst for sent.
Der kommer en dag, hvor trusselskulturen er så tæt på en, at der ikke engang længere kan laves satire om den.

Men lad os alle grine mens vi kan, over Cirkusrevyens mesterlige "trusselskultur"satire fra 2002:

I firserne havde vi rigtig vinter

Men det her er vel også en moderne rigtig vinter, grå skyer, ingen sne, men alligevel småkoldt og klamt.

I firserne havde vi også Bangles, disse smukke kvinder sang jo som en drøm med deres overlappende stemmer.

I Ekstra Pladder har der lige været en artikel om at kvinder føler sig smukkest som 32 årige, det kan jeg godt forstå, og Bangles holdt sig smukkere længere:)

De slog pjalterne sammen igen i år 2000, og se hvilke 40 årige chicks, der står på scenen.

Ja og nu er det virkelig en Hazy Shade of Winter, som Paul Simon og Art Garfunkel en gang proklamerede fra alverdens scener:



Apropos Paul Simon, så ledte jeg egentlig efter sange fra hans gamle Song Book of Paul Simon.
Jeg fandt ikke, hvad jeg søgte. Men hvorfor ikke lige tage endnu en gang vinterpessimisme, nu vi er i gang:

CO2 dommedagsprofeternes nyeste påhit

Via Denmark Online:

En meget interessant artikel og indlæg i klimadebatten og endnu en kritisk røst mod den nyreligiøse klima kult:

DMI var ude på ualmindelig tynd is, da klimadebatten i sidste uge brød løs igen, mener flere danske klimaforskere.

DMI har forsøgt at afvise teorien omkring solpletternes indvirken på klimaet.

»Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved de resultater, som de to geofysikere har
fremlagt. Men vi vil gerne vise, at sammenhængen mellem magnetfeltet og klimaet
ikke kan forklare den globale opvarmning, der finder sted for øjeblikket. Den
globale opvarmning, som vi har set de seneste år, skyldes efter alt at dømme
hovedsageligt den menneskeskabte drivhuseffekt,« pointerer seniorforsker Peter
Thejll, der har udarbejdet to grafer i DMI's pressemeddelelse.

Den ene graf viser middeltemperaturen for landjorden på den nordlige halvkugle over de
sidste. Den anden viser variationer i længden af solcyklussen over den samme
periode. CO2 effekten står for så vidt ikke til tvivl, men de forsøg som gøres med hensyn til at gøre CO2 effekten til den primære og største årsag til temperatur stigninger er tendentiøse.

Men Professor Ole Humlum, Afdeling for fysisk geografi, Geofysisk Institut ved Oslo Universitet påpeger at argumenterne ikke hænger sammen og selv om de nye data er interresante, så er der mangler som ikke retfærdiggør konklusionerne.
Han finder en mulig sammenhæng mellem ændringer i måleresultaterne og tidspunktet hvor antallet af målestationer blev reduceret fra 6000 til 2000.

Et andet punkt er at undersøgelsen kun tager temperaturstigningen på den nordlige halvkugle i betragtning, Peter Thejll forsvarer sig:

»Hvis man i stedet viste en kurve for den globale middeltemperatur, ville man stadig på en markant stigning fra 1975 og fremefter. Men stigningen ville være knap så stejl og kun gå op til 0,5 og ikke 0,8. Men jeg mener nu stadig, at stigningen er unik,« siger han.

Der kan man sige, at en stigning på 0,5 grader, for så vidt mangler en markant grad af forandring som er hinsides tvivl. Specielt når man tager i betragtning de mange andre og for os uoverskuelige faktorer.
At man i debatten forestiller sig en ottedobling af stigning til fire grader resten af dette århundrede, gør det ikke bedre.

Fortidens resultater viser ikke en effekt, der retfærdiggør en markant effekt af CO2, som Humlum glimrende argumenterer på DMI undersøgelsens eget grundlag:

»I 1975 er koncentrationen af CO2 i atmosfæren omkring 330 ppm, stigende til ca. 370 ppm i år 2000. Stigningen er med andre ord ca. 40 ppm, hvilket ifølge DMI resulterer i en afvigelse på omtrent én grad celcius mellem de to kurver,« siger han.

»Den teoretiske effekt af CO2-stigningen fra 330 til 370 ppm giver isoleret set en beregnet temperaturstigning på ca. 0,16 grader. Hvis den menneskeskabte drivhuseffekt er ansvarlig for afvigelsen på én grad mellem de to kurver, må hjælpeprocesser knyttet til vanddamp og skydække derfor bidrage med de resterende 0,84 grader. Med andre ord skaleres den isolerede CO2-effekt op med en faktor 6,25 som følge af hjælpeprocesserne, ifølge DMI-diagramet,« forklarer han.

»Mellem 1880 og 1975 stiger den atmosfæriske mængde CO2 fra 290 til 330 ppm, dvs. også en stigning på omkring 40 ppm. Da udgangskoncentrationen af CO2 er lavere, beregner vi en lidt større isoleret CO2-effekt, ca. 0,18 grader, som følge af denne stigning. Samtidig må vi forvente, at hjælpeprocesserne på daværende tidspunkt også var aktive, hvorfor dette resultat også skal skaleres op med faktoren 6,25. Hermed kommer vi til at de to kurver mellem 1880 og 1975 burde afvige med godt og vel 1,1 grader. Det gør tydeligvis de ikke; de følges derimod smukt. Dette viser at CO2 med hjælpeprocesser mellem 1880 og 1975 åbenbart ikke havde nogen synderlig effekt, med udgangspunkt i DMI-analysen.«

»Da den grundlæggende effekt af CO2 med tilknyttede hjælpeprocesser må formodes at være nogenlunde konstant over tid kan temperaturafviget efter 1975 dermed heller ikke skyldes CO2 med hjælpeprocesser. Vi kan jo ikke have en CO2-hypotese der kun virker efter 1975. Derfor må afviget mellem de to kurver skyldes noget andet.«

Nej det kan vi ikke, det ville være ret så uredeligt. Alligevel er det præcis, hvad man formoder i store kredse, politiske såvel som videnskabelige. Oven i købet med ret så absurde bud på kommende temperaturstigninger med medfølgende vandstandsstigninger.

Lidt udvalg af mine tidligere poster om emnet:

http://logisksnit.blogspot.com/2009/01/velkommen-til-den-nye-hockeystavkurve.html

http://logisksnit.blogspot.com/2009/01/drligt-nyt-til-dommedagsprofeter.html

http://logisksnit.blogspot.com/2008/11/den-postmodernistiske-arvesynd.html

Krisetider egner sig til EU Propaganda

For nogle dage siden havde vi den ære i Danmark, at have den franske finansminister, Christine Lagarde, på besøg.
Det blev til en ikke spor overraskende skamrosen af EUs økonomiske fortræffeligheder.
EU var sluppet ikke mindre end helskindet gennem en krise, som den ikke selv har skabt, hurra hurra.
Det med det helskindede er dog en sandhed med modifikationer, eller en bizar variant af begrebet helskindet, for EU-Kommisionen vurderer vi vil klare os bedre end EU:

Kommissionens skøn på væksten i Danmark er dystert, men dog ikke så dystert som for euroområdet.
...
EU-kommissionens økonomiske rapport viser dog, at i forhold til de andre europæiske lande, så er Danmark fortsat klassens mønsterelev, når man ser på de offentlige finanser.

Kommissionen forventer desuden, at vi kan fastholde et pænt overskud på betalingsbalancen.

I et interview på TV2NEWS, holdt Christine Lagarde sig ikke tilbage for at insinuere at Danmark ville stå stærkere, hvis vi var fuldt medlem af det økonomiske samarbejde i EU.

Men det forholder sig faktisk omvendt. EU samarbejdet er skyld i, at vi står svagere.

Vores eksport falder til lande som specielt Sverige og Storbritanien:

Industrien og Danmarks Eksportråd forventer nu, at den danske eksport går sit hårdeste år nogensinde i møde, skriver Politiken tirsdag.

Politiken har undersøgt de seneste tal for eksporten til Sverige, Norge, Storbritannien, USA og Tyskland for november 2008 og sammenlignet med november året før. Tendensen er klar: Med undtagelse af Tyskland er dansk eksport til alle disse lande faldet markant fra 2007 til 2008.

For tre af landene - USA, Storbritannien og Sverige - er nedgangen langt større end nedgangen i eksporten generelt. Eksporten til eksempelvis Sverige var i november 2008 22 procent lavere end i november 2007, mens det tilsvarende tal for eksporten til

Kigger man på valutakurserne respektivt har vi en del af forklaringen:

Sverige:

Storbritannien:



Faldet i eksport til USA og Tyskland skal dog findes i en afmatning af økonomien.

Men det rokker ikke ved, at når vores krone er så stærk i forhold til de omgivende lande, er det meget dyrere at købe hos os, end hvis vi devaluerede.

Og devaluere kan vi ikke.

For selv om vi står uden for den Økonomiske Union har vores politikere besluttet, at de ikke vil nyde fordel af denne frihed.

De har lovet EU at binde vores krone med en fastkurs politik til Euroen.

Så det omvendte er tilfældet. EU er dårlig for vores økonomi, punktum.

Vi kunne sænke vores import af varer som kunne blive købt i Danmark. Jeg sparer selv gerne 50-100 procent ved at handle i Sverige eller England. Hvis vi devaluerede, ville det ikke kunne betale sig. De lokale forretninger og firmaer vil blive førstevalg.
Vi kunne dog først og fremmest få gang i vores egen eksport.

Men der er naturligvis en hage. Mange forbrugsvarer som vi er bundet til at importere vil blive dyrere, eller rettere dem vi ikke producerer selv.

Men spændet mellem valutaerne er blevet for stort, og det går ud over vores økonomi, mere end det ville gå ud over den, hvis vi skulle købe færre importvarer.

Ærle PERLE pif paf PERKER

Jeg vil blande mig i den herserende diskussion og se frem til at Kaptajn Haddock også bliver censureret i Danmark. Så fandens til Plebejer sprog kan man jo ikke have i et civiliseret land - vel?

Politibetjente repræsenterer jo etaten, og som så bør de naturligvis veje deres ord på en guldvægt, men det er et latterligt krav at stille til mennesker under ekstreme forhold, at de helt og aldeles skal afholde sig fra at kalde klaphatte for klaphatte, idioter det de er; idioter.

Nu var hr. betjent jo ikke så diskret som vores gamle gårdvagt på skolen, der var mere raffineret, både når der var tale om vold - som bestod i at han smækkede sit nøgleknippel ned i issen på os, så man skulle kronrages for at fremvise beviset, hvis der overhovedet var et, for et nøgleknippel gør ondt selv med ringe kraft deroppe. Nej vores kære gårdvagt var så raffineret, at han kaldte os for nødder. Et såre udspekuleret og neutralt begreb, der jo kunne betyde, at vi havde en skal som var svær at knække, eller bare var små. betydningen var dog, at vi havde hjerner på størrelse med en nød i hans univers og opførte os derefter.

Nej hr. betjent tyede til det næsten farligste af alle begreber, nemlig "perker".
Og det var naturligvis dumt, når den politiske variant af SE og HØR stod lige ved siden af og ventede på ethvert tegn, der kunne fordrejes til den helt store skandale.
Lige som Se og Hør tolker gladeligt på små tegn i vejr og vind, gør Redox det samme.
Uhm; Mads Mikkelsens hånd strejfede Sidsel Babett Knudsens! De er helt sikkert kærester! Og betjenten som sagde PERKER! Er helt sikkert racist!

At Perker så står i ordbogen og bruges af indvandrerne selv, som en fælles identitetsbetegnelse for deres mellemøstlige baggrund, det er så ikke noget, der tæller i den her sammenhæng, for konnoteringen var jo negativ! Uha dadadadadadada.

Jeg er ked af det, jeg kan ikke følge hysteriet og slet, slet ikke uligheden for loven, og den vender jeg tilbage til. En politibetjent har ret til at sige Perker, idiot, fjols, fatsvag og en helt masse andet. Højst skal han da have en mindre reprimande af sin chef. Kølhales og slæbes for retten skal han fanme ikke. Hvad tænker vi dog på?

Nu til ligheden for loven. Hvis denne betjent skal dømmes for at sige perker. Så skal mennesker og betjente der kalder nordmænd for fjeldaber ligeledes slæbes for retten. Fjeldabe er ikke engang et dobbeltbetydnings udtryk med andet end nedsættende tolkninger. Det samme skal mennesker der kalder mig jydepotte! Eller danskere for svinehunde og klaphatte. Mennesker der kalder tyskerne for sauerkrautere, franskmænd for frøædere. Det er lighed for loven, det andet er heksejagt og ikke værdigt for et retssamfund.

Nu vil jeg advare svage sjæle. Nu kommer der altså skælds og smædeord, der vil noget. Da jeg ikke er agiteret og ophidset, vil jeg dog med kold beregning rette disse sinistre gloser mod en, som man godt må hade. Altså en som hører til i den politiske korrekthads kategori. Det kunne være Pia Kjærsgaard, men jeg foretrækker at rette disse hadefulde angreb mod en som vitterligt har fortjent dem.

Er i klar på en gang hatespeech?

Modsat hr. betjent, Pia og hvem Redox og SE og HOR nu mener fortjener det. Er der her tale om en gedigen klaphat, båtnakke, ærkeprimat, dummernakke, et tågehorn som virkeligt har gjort sig fortjenstlig til æren: Nemlig den elendige, fladpandede glatnakke som skubbede en ældre herre, perker, ud foran et tog og næsten tog livet af ham.
Magen til neandertal skal man da lede længe efter i nutidens Danmark. Sikke et hulkort, en tomhjernet øgle af et forhistorisk format. White trash og afblegede karklude har vi sgu nok af.
Sikke et psykopatisk fjols, hvilken svumpukkel, et menneskedyr på niveau med en bavian og en hyæne. Hvilken Valhallaamøbe, mageløst uintelligent skabelse, hamrende stupid, udsuget æggeskal af et tatoveret monster. Hvilken totalt hjernelam, underudviklet underart af den nordiske race.

Nå det burde række til, jeg kunne dømmes for lidt af hvert, hvis loven altså var lige for alle!

Når det risler og svæver

Det er ikke meget ikke-klassisk musik, der kan fremkalde dyb beundring i mit tilfælde. Jeg er dog en stor forbruger af ikke-klassisk, da man helst ikke skal tænke eller føle for meget i forhold til denne vederstyggelige verden, helst ikke komme for dybt ind i sig selv og skærpe sine tanker og sanser og ende som en anden Schopenhauer.

Men der findes enkelte numre, uden for den klassiske genre, som får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Et sådant nummer er Hejira af joni Mitchell, som jo nok mest er kendt for sin "Both sides now", der ligger mere i populærfeltet.
Men Hejira er musikalsk oplevelse i særklasse, og har som bonus en ikke helt ueffen tekst. Den får et bredt WOW til at klæbe på ens tunge og løfter, samt betager sjælen.

Jeg bryder mig normalt ikke om Senheiser høretelefoner, da de mangler mellemtone og diskant i mine ører. Men det her nummer er Senheiser høretelefoner nærmest special designet til. Så hvis i ejer nogle tag dem endelig på og nyd musikken og lyrikken:



Im traveling in some vehicle
Im sitting in some cafe
A defector from the petty wars
That shell shock love away
Theres comfort in melancholy
When theres no need to explain
Its just as natural as the weather
In this moody sky today
In our possessive coupling
So much could not be expressed
So now Im returning to myself
These things that you and I suppressed
I see something of myself in everyone
Just at this moment of the world
As snow gathers like bolts of lace
Waltzing on a ballroom girl

You know it never has been easy
Whether you do or you do not resign
Whether you travel the breadth of extremities
Or stick to some straighter line
Now heres a man and a woman sitting on a rock
Theyre either going to thaw out or freeze
Listen...
Strains of benny goodman
Coming thru the snow and the pinewood trees
Im porous with travel fever
But you know Im so glad to be on my own
Still somehow the slightest touch of a stranger
Can set up trembling in my bones
I know - no ones going to show me everything
We all come and go unknown
Each so deep and superficial
Between the forceps and the stone

Well I looked at the granite markers
Those tribute to finality - to eternity
And then I looked at myself here
Chicken scratching for my immortality
In the church they light the candles
And the wax rolls down like tears
Theres the hope and the hopelessness
Ive witnessed thirty years
Were only particles of change I know, I know
Orbiting around the sun
But how can I have that point of view
When Im always bound and tied to someone
White flags of winter chimneys
Waving truce against the moon
In the mirrors of a modern bank
>from the window of a hotel room

Im traveling in some vehicle
Im sitting in some cafe
A defector from the petty wars
Until love sucks me back that way

Demografi med fuld optimisme

En lille artikel om problemerne omkring den demografiske fremskrivning, som afspejler den verden som politikerne lever i. Eller de blår de bliver bundet i öjnene.
Sakset fra Snaphanen:

I dag registrerer Danmarks Statistik automatisk en
tredje-generationsindvandrer som dansk, når mindst en af forældrene får dansk
statsborgerskab. De 1,3 millioner kroner skal bruges til at lave en særlig
befolkningsfremskrivning, som »… vil omfatte alle børn og unge med
indvandrerbaggrund og deres efterkommere, uanset om disse bliver registreret som
danske af oprindelse i den generelle befolkningsfremskrivning,« som det hedder i
forligsteksten. Undersøgelsen, der skal være færdig ved årets udgang, vil ikke
alene kraftigt påvirke prognosen for befolkningens sammensætning de næste
årtier.

Den er strengt nödvendig, men problemet er ikke alene den misvisende fremskrivning, i form af at reelt efterkommere ikke bliver regnet som sådanne, hvis de er födt af bare en foräldre, der er både födt i Danmark og har dansk statsborgerskab, men som en af "dansk herkomst".

Problemet stikker dybere. Nemlig med en fuldständig urealistisk forventning til nyindvandring og fertilitetsrate hos dem som allerede bor her:

Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning vil antallet af indvandrere - med
talrige forbehold for alskens usikkerheder - stige med 43 procent fra 2008 til
2050, mens antallet af efterkommere vokser med 110 procent. I samme tidsrum
skønnes antallet af personer med dansk oprindelse kun at ville stige 1 procent.
I tal stiger antallet af indvandrere og efterkommere til små 800.000, men reelt
er det ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der interesserer politikerne,
og de skønnes at udgøre knap 550.000 af de knap 800.000. I procent betyder det,
at 9,4 procent af befolkningen skønnes at have ikke-vestlig herkomst i år
2050.Men det er målt efter den klassiske metode, hvor et barn af en efterkommer
automatisk registreres som dansk, hvis en af forældrene får dansk
statsborgerskab. Hvis der opgøres efter Dansk Folkepartis ønsker, vil det
selvfølgelig påvirke tallene.

Det er jo en fuldständig gak befolkningsfremskrivning. Alene at få dem til at vokse med 209.000 fra de 341.000 per 1 januar sidste år! Kan jo klares ved en nettoindvandring på lidt over 20.000 i 10 år, eller lidt over 5000 per år frem til 2050. At de kan “bilde”sig selv de tal ind, inklusiv nästen Eyvind Vesselbo, er da at ligne med strudsen, der stikker sit hoved i jorden, eller noget som er baseret på en vanvittig formodning om, at de holder, eller ender på, samme negative demografirate som os overordnet, trods de nu årligt föder 25 börn per 1000 i forhold til de omkring 10 börn per alle 1000 danskere. Forventer de både at indvandrere ophörer med at föde börn nu og ny-indvandringen og fertiliteten ikke overstiger 209.000 samlet? Og så oven i köbet ikke-väkst i den danske befolkning fra 2040 - nej, nej, nej!

De ikke-vestlige indvandreres antal i Danmark er seksdoblet på under 30 år! Uden den "store" årlige indvandring, smertegränsen blev jo först nået for alvor ved 20.000 årligt. Selv om den bliver sat som 10.000 i fremtiden, er det stadig noget som forykker demografien i et tempo samfundet ikke kan fölge med i, eller velfärdsstaten kan klare.

Nej, lad os få lavet det om, så vi kan få de reelle tal at forholde os til. Alt andet er da at se ned på danskerne og mistänke dem for at ikke kunne forvalte sandheden.

Men lad os også få nogle ordentlige udregninger, som ikke regner med urealistisk lav nyindvandring og fertilitetsrate hos ikke-vestlige indvandrere.

Lidt computer problemer

Har vaeret så "heldig" at miste min harddisk, og min computer er til doktormanden med de tekniske kompetencer. Så bloggen ligger lige mere eller mindre i dvaletilstand, en cirka 10 dage frem.

Vil dog gerne lige kommentere tilfaeldet med de Sudanere som er blevet de foerste, der er blevet slaebt i retten, for at omskaere piger. Det var paa tide, at der skete noget.

Vi har en maerkelig opfattelse af privatlivets fred. Den gaelder også dumme svins ret til at mishandle deres saakaldt egne boern, der dog ikke bliver behandlet som oejensten.
Fra min egen tid som institutions medarbejder kan jeg huske en del tilfaelde, hvor baede jeg og andre taenkte "Det kan da ikke passe, de skal have lov til at oedelaeggge et barn og behandle det som lort?".
Men saedan er det. Har man faet boern, er det naermest umuligt at faa dem fjernet. Det samme gaelder ved vold og vanroegt.
Taenk at selvsamme foraeldre som skader deres boern, skal give tilladelse til at man undersoeger forholdene. Det er jo så himmelraebene som noget overhovet kan vaere.

Vi skal ikke spoerge, hvorfor vi har Toendersager og over 40000 kvinder som bliver udsat for vold om året. Det hoerer jo til privatlivets fred!

En lov der skal sikre, at boern ikke bliver fjernet på loese anklager, skal ikke virke saadan, at boern der direkte og tydeligt udsaettes for overgreb ikke bliver hjulpet.

Meditation og bøn - the facts

Det er påvist, at både meditation og bøn skaber forandringer i hjernen, virker afstressende og nedsætter mængden af Cortisol, det er fakta som kan undersøges. Det er derfor Sam Harris heller ikke afviser det spirituelle, men siger i stedet at det skal underkastes de samme empiriske undersøgelser som alt andet:

Over the years, studies in many peer-reviewed journals documented how the relaxation response not only alleviates symptoms of psychological disorders such as anxiety but also affects physiologic factors such as heart rate, blood pressure, oxygen consumption and brain activity. While it became evident that the relaxation response was the opposite of the well documented fight-or-flight response, the mechanism underlying these effects was still unknown.

Men meditation og bøn kan muligvis faktisk også ændre de genprocesser som skaber f.eks gigt:

Both phases of the study indicated that the relaxation response alters the expression of genes involved with processes such as inflammation, programmed cell death and how the body handles free radicals -- molecules produced by normal metabolism that, if not appropriately neutralized, can damage cells and tissues. To validate those results, both phases were repeated in 6 different relaxation response practitioners and 5 non-practitioners, resulting in significantly similar changes in gene expression.

Jeffery Dusek, PhD, co-lead author of the study notes, "Changes in the activation of these same genes have previously been seen in conditions such as post-traumatic stress disorder; but the relaxation-response-associated changes were the opposite of stress-associated changes and were much more pronounced in the long-term practitioners." Formerly with the Benson-Henry Institute, Dusek is now at Abbott Northwestern Hospital in Minneapolis.

Benson explains, "People have been using these culturally determined mind/body techniques for millenia. We found that no matter which particular technique is used -- different forms of meditation and yoga, breath focus, or repetitive prayer -- the mechanism involved is the same. Now we need to see if similar changes occur in patients who use the relaxation response to help treat stress-related disorders, and those studies are underway now."

Fra et dansk forsøg med meditation:

Hjernen udvikler sig som en muskel

Det ene undersøgte område findes i frontallappen. Det er et område, vi bruger til at fornemme, hvordan vi selv går og har det. Det andet undersøgte område findes i den autonome del af vores hjerne, som blandt andet styrer vores hjerterytme og åndedræt. Det område går også under navnet "den forlængede rygmarv" og er et kontrolcenter, som forbinder kroppen med den øvrige del af hjernen.

Peter Vestergaard-Poulsen sammenligner udviklingen i de to områder med den effekt man ser, når man styrketræner sin overarm.

»De første tre til fire måneder vil man ikke se en forandring på armen på trods af det hårde arbejde. Men lige pludselig begynder musklen at vokse. Det er i overført betydning det samme, vi tror sker under meditation. Når meditationen påvirker disse to områder i hjernen i et stykke tid, så ændrer hjernen sig anatomisk,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

...

»Det kan være, at den større tæthed i kontrolcenteret laver en stærkere forbindelse mellem hjerne og krop og øger deres indbyrdes evne til at lytte til hinanden. Og måske giver den større tæthed i netop den del af hjernen os en større evne til at beherske vores hjerterytme og åndedræt,« siger Peter Vestergaard-Poulsen.

For så tror jeg man skal se på det som et praktisk redskab, som ikke nødvendigvis har noget med religion at gøre, eller overhovedet behøver at have noget med religion at gøre.

Jeg vil tro, at aktivt praktiseret positiv tænkning vil reproducere akkurat det samme resultat.

Det samme vil dybe åndedræt alene med en frakobling af tankeaktivitet, foretaget bevidst flere gange om dagen, uden at nødvendigvis at decideret meditere. Har faktisk selv prøvet det, hvor jeg holdt et langsomt åndedræt hele dagen i gennem og forsøgte at styre mine tanker, hvilket lykkedes, således, at når jeg tænkte var det fokuseret. jeg kunne altså vælge, hvad jeg ville tænke på og når jeg ville gøre det.
Sidst men ikke mindst. At ville noget er bedre end at bede om det.
Bøn er god som afslapning og til at afstemme sig selv med de begivenheder, der sker.
Men man skal ikke regne med mirakler, eller guddommelig indgriben.

Jeg tror ikke på mirakler, men jeg tror på genernes mutationsevne, og at man bevidst kan forandre sine færdigheder og egenskaber, endog helbrede sig selv for sygdom, ganske uden hokus pokus.

Velkommen til den nye hockeystavkurve

Forskere fra Niels Bohr Instituttet, har med mere eller mindre egne ord opnået nogle "epokegørende " resultater.
Denne epokegørende opdagelse er dog ikke helt så epokegørende som ti meters vandstigning, men grafisk set taler vi om en ny hockeystavskurve (Klik på link for grafer), hvor man er både sikker på, at temperaturen vil stige mange grader og vandstanden vil stige 1,4 og 1,8 meter, det som jeg har nævnt tidligere, andre forskere mener tangerer det fysisk umulige.
Man er reelt ikke sikker på nogle af delene. Det hviler på en forestilling om at CO2 er det primære som skaber temperaturstigninger og eftersom vi får mere CO2 i atmosfæren i hockeystavkurvestil - hvilket også betvivles om det reelt er tilfældet, her og her, så får det "Hockeystavs"konsekvenser.
Når man nu går ud fra hockeystavkurve 1 - CO2, så går man videre til hockeystavkurve 2 - temperaturen, og så til hockeystavkurve 3 - vandstigningen. Hockeystavkurve mig her og Hockeystavkurve mig der.
Det lyder jo meget tilforladeligt, men i virkeligheden taler vi om flere parametre, end vi egentlig kan overskue og beregne reelt i en model.

Når vi taler om en vandstigning som er omkring 5-8 gange vandstigningen under den varme middelalder, som var på 20-30 centimeter, baseret på en formodet temperaturstigning på 4 grader, desuagtet det i øvrigt endnu er er usikkert, om det overhovedet er varmere i dag end under den varmemiddelalder:

Så er der grund til at være skeptisk.

De anfører:

Iskapper kan smelte hurtigt viser undersøgelser fra istiden. Da istiden sluttede for 11.700 år siden smeltede iskapperne så hurtigt, at havet steg 11 milimeter pr. år – svarende til en meter på 100 år.

Nu ved man nok ikke meget om mængden af is fra dengang, bortset fra den dækkede et noget større område, end den gør i dag. Så hvis havet steg en meter dengang, er der vel god grund til at antage, at det vil stige mindre i dag, medmindre man kan sandsynliggøre, at vi taler om større ismasser.
Man ved nok mere om mængden af is i dag, men det vil stadig være estimater, man ved hverken hvor meget vand der vil komme af disse gletchere, man ved heller ikke, hvor det vil ende, hvor meget der vil indgå i atmossfæren, hvor meget der vil ende som nedbør og hvor? Man kan heller ikke være sikker på at temperaturen vil stige.

Som jeg citerede Nils Axel Mörner for, i en tidligere post, så steg vandstanden slet ikke mellem 1940 og 1970 og stiger nu omkring 1,1 millimeter om året.
Disse forskeres beregningsmodel viser sikkert, hvad de siger. Men hvorfor er det lige, at de såkaldte temperaturstigninger, hockeystavkurve 2, ikke har resulteret i en stigning indtil videre, som er over normalen. Stigningen per år skal tidobles, fra 1.1 milimeter årligt, til 11 milimeter årligt, for at vi kan få samme effekt på en meter, som de nævner ved slutningen af den sidste store istid for 11.700 år siden og endnu mere for at få de 1.8 meter.
Er der andre end computermodeller, der reelt tror på den? Ja åbenbart!
For at slet ikke sige, at alle hockeystavkurver hviler på disputabelt grundlag. Samt der er mange andre faktorer på spil, både dem som vi delvist kender, og dem som vi slet ikke kender.

Eftersom de nævner:

Hvis man nu antager, at klimaet i det kommende århundrede vil blive tre grader varmere, viser de nye modelberegninger, at havet vil stige mellem 0,9 og 1,3 meter. For at stige så meget så hurtigt betyder det, at iskapperne skal smelte hurtigere, end man hidtil har

Så må man jo antage, de er ret sikre på en stigning på nær 4 grader eller over.

Hvilket jo er 4-8 gange så meget som temperaturen steg under den varmemiddelalder og den er steget siden industritidens begyndelse, hvor de forskellige målestationer har målt alt mellem 0,6 og 1,1 grader celcius stigning.

Nej, lad ishockeystavene forblive i ishallen.

Dårligt nyt til dommedagsprofeter

Den postmodernistiske arvesynd har fået endnu et skud for boven. Fra JP i dag:

Ny dansk forskning viser, at klimaet påvirkes af Jordens magnetfelt. Resultatet kan ifølge forskerne kun forklares med kontroversiel klimamodel, som nedtoner CO2's betydning for den globale opvarmning.

Så selv om det ikke betyder, at vi ikke oplever en temperaturstigning, så understreger det vigtigheden, af at ikke spilde penge på noget som alligevel ikke hjælper.
Og i øvrigt ikke bruge pengene, før vi ved konkret om vandstanden stiger betragteligt, hvilket man ikke ved i dag, Professor Nils Axel Mörner, tidligere leder Palæogeofysisk og geodynamisk center ved Stockholm Universitet:

You have to look at that in a lot of different ways. That is what I have done in a lot of different papers, so we can confine ourselves to the short story here. One way is to look at the global picture, to try to find the essence of what is going on. And then we can see that the sea level was indeed rising, from, let us say, 1850 to 1930-40. And that rise had a rate in the order of 1 millimeter per year. Not more. 1.1 is the exact figure. And we can check that, because Holland is a subsiding area; it has been subsiding for many millions of years; and Sweden, after the last Ice Age, was uplifted. So if you balance those, there is only one solution, and it will be this figure.

That ended in 1940, and there had been no rise until 1970; and then we can come into the debate here on what is going on, and we have to go to satellite altimetry, and I will return to that. But before doing that: There's another way of checking it, because if the radius of the Earth increases, because sea level is rising, then immediately the Earth's rate of rotation would slow down. That is a physical law, right? You have it in figure-skating: when they rotate very fast, the arms are close to the body; and then when they increase the radius, by putting out their arms, they stop by themsel-ves. So you can look at the rotation and the same comes up: Yes, it might be 1.1 mm per year, but absolutely not more. It could be less, because there could be other factors affecting the Earth, but it certainly could not be more. Absolutely not! Again, it's a matter of physics.

So, we have this 1 mm per year up to 1930, by observation, and we have it by rotation recording. So we go with those two. They go up and down, but there's no trend.

Den nye opdagelse, som nævnt i JP, er en viderebyggelse på en gammel teori af fysiker Henrik Svensmark fra DTU Space, som nu er undersøgt af to geofysikere, Mads Faurschou Knudsen, fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet og geofysiker Peter Riisager fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

De har:

Ved at sammenligne en model for Jordens forhistoriske magnetfelt med klimadata fra stalagmitter i drypstenshuler i Kina og Oman har forskerne afsløret, at nedbørsmængden i troperne er blevet påvirket af ændringer i Jordens magnetfelt gennem de sidste 5.000 år.

Resultatet kaster en bombe ned i den nuværende klimadebat, for den understøtter en kontroversiel teori om, at klimaet i høj grad styres af den kosmiske stråling, der strømmer ind i Jordens atmosfære fra rummet.

Så dommedag er igen aflyst på ubestemt tid, ihvertfald er den ikke noget, som vi nødvendigvis kan gøre særligt meget ved.
I hvert fald skal vi bruge pengene et sted, hvor det overlapper til andre hensyn.

Se hvad selv Politiken kan finde ud af

Mikrofonholderi i Politiken, dog denne gang for en dansk/israeler, eller hvad de kalder et dansk medlem af Knesset, Michael Melchior:

»Vi trak alle bosættelserne ud af Gaza for tre år siden. Det er helt klart, at hvis palæstinenserne havde taget en strategisk beslutning om at danne et civilt palæstinensisk samfund, så havde palæstinenserne i dag haft deres uafhængige stat både i Gaza og på Vestbredden. De ville have haft 100 procent af det territorium, som den palæstinensiske ledelse kræver«.

»Men de tog en anden strategisk beslutning. De valgte Hamas, og siden hen tog Hamas' ledelse i Gaza en strategisk beslutning om, at det er vigtige for dem at ødelægge staten Israel, end det er at opbygge staten Palæstina«.

Det er nemlig lige, hvad der er sagens kerne, Hamas vil hellere føre krig, eller jihad, end bygge et civilt samfund. Det bliver næppe nogensinde anderledes, medmindre de bliver så svækkede, at de finder det uopportunt, at fortsætte kampen i mange år.
Hvor svært det end er at forstå for moderne vesterlændinge, så er de drevet af 1400 år gammelt tankegods, som kræver jihad af sine følgere, som kun giver 72 jomfruer til dem som dør i jihad, som kalder dem til at kæmpe mod jøderne og kun tillader hudna (våbenhvile) for ti år ad gangen.

Mange kritikere har beskyldt udenrigsminister Tzipi Livni og forsvarminister Ehud Barak for at starte krigen for at stå bedre ved valget d. 10. februar. Mener du, at der er en sammenhæng mellem timingen af krigen og det snarlige valg?

»Absolut ikke. Hvis Barak og Livni ville have gjort, hvad der er populært her i Israel, så ville de aldrig have givet Hamas så lang snor. De havde ikke gået ind i yderligere en våbenhvile for et halvt år siden«.

»De nåede en situation, hvor Hamas besluttede at bryde våbenhvilen og kaste alt, hvad de havde ind over Israel. Hamas standsede livet i en radius på 20-30 kilometer rundt om Gaza, hvor en stor del af vores befolkning bor«.

»Det er en situation, som ingen israelsk leder – uafhængig af parlamentsvalg – ville acceptere«, siger den danskfødte israelske politiker.

Nej naturligvis ikke. Nok dør der ikke mange Israelere. Men de har også bygget beskyttelsesrum og tør knap nok forlade dem. Livet er til gengæld bragt til ophør, ejendom er ødelagt, undervisning nedlagt eller henvist til bunkere. Det har stået på i mange år. De kan ikke bytte bolig med folk der bor i den sikre del af Israel, kan ikke sælge deres huse udover at de er nødsaget til at bruge noget af deres husrum til et beskyttelsesrum.
Han fortsætter:

»Palæstinenserne har et valg: I kan vælge at gå fredens vej. Så vil I finde en partner her i Israel, som er villig til at gå meget langt for at imødekomme jeres krav om to stater for to folk«.

»Eller I kan vælge Hamas' vej, som betyder død og elendighed for begge sider«.

»Israel har stillet et klart valg op for palæstinenserne, og jeg er overbevist om, at flere og flere forstår dette alvorlige valg«

Det sidste har han da ret i. Vi er gået fra stort set ingen, til få!

Fra jerusalem Post:

By accusing us of being Nazi-like, Europeans alleviate some of their own feelings of guilt and responsibility for the Holocaust," said Dr. Robert Rozett, director of the Yad Vashem Libraries.

"Moreover, by saying that the Jews are acting like Nazis, they are delegitimizing the very existence of the State of Israel," Rozett said.

...

The anti-Israel protests in Europe "were worse than ever before," said Abraham H. Foxman, national director of the New York-based Anti-Defamation League, in a telephone interview from New York, adding that, fueled by the Internet, there was "no shame, no hesitancy and no restraints" anymore in comparing Israel with the Nazis.

"Anti-Semitism in Europe was never really rooted out, just contained," he said.

Når vi råt sluger propaganda, alá 270 døde kvinder og børn, deltager vi i en proces som sætter endnu et søm i ligkisten på den israelske stat og en dæmonsering, vi under andre omstændigheder ville tage afstand fra.

Israel er villig til at gå langt for fred. Det er Hamas og Islamisk Jihad ikke. De ønsker, har altid ønsket, vil angiveligt altid ønske, at udslette den jødiske stat.

Nej, der er ikke mange, der forstår Israels situation og når de gør, vil det være samme dag som tusinder af jøder dør.

Jesus var både rapkæftet og rapfodet

Og her er et rigtig godt argument for "shapeshifter" teorierne, i ved eliten er øgler som kan skifte til menneskelig form og sådan noget:

Public enemy state no 1

Hvorfor er der ingen som reagerer over for Sudan, Zimbabwe, Nigeria, Congo, Tibet og andre store folkemord.
Hvor kommer det fra, det med den konstante kritik af Israel og messen af de samme påstande, Israel er en apartheid stat. Israel er støttet af USA på grund af den jødiske lobby. Zionismen er en racistisk ideologi, der søger at fordrive palæstinenserne?
Hvorfor har de palæstinensiske flygtninge en "International solidaritetsdag" og ikke de 450000 jøder som blev fordrevet fra de arabiske lande efter krigen 1947-48? Hvorfor har de millioner fordrevne under Pakistan/Indien på samme tidspunkt ikke samme status? Hvorfor taler man ikke om de millioner der døde under oprettelsen af Bangladesh, eller flygtninge fra den konflikt?
Hvordan kan det være, at zionismen blev branded af FN generalforsamlings resolution 3379 som racistisk, imperialistisk og en trussel mod verdensfreden, hvorimod at palæstinenserne næsten aldrig er blevet fordømt, hverken for selvmordsbombere eller antisemitisme, eller få andre lande og parter på lignende måde. Her er noget af ordlyden i resolutionen:

Adopted at the Conference of Ministers for Foreign Affairs of Non-Aligned Countries held at Lima from 25 to 30 August 1975, which most severely condemned zionism as a threat to world peace and security and called upon all countries to oppose this racist and imperalist ideology, Determines that Zionism is a form of racism and racial discrimination.

Og her er det perspektiverende svar på resolutionen af Israels FN ambassadør, Chaim Herzog:

"I can point with pride to the Arab ministers who have served in my government; to the Arab deputy speaker of my Parliament; to Arab officers and men serving of their own volition in our border and police defense forces, frequently commanding Jewish troops; to the hundreds of thousands of Arabs from all over the Middle East crowding the cities of Israel every year; to the thousands of Arabs from all over the Middle East coming for medical treatment to Israel; to the peaceful coexistence which has developed; to the fact that Arabic is an official language in Israel on a par with Hebrew; to the fact that it is as natural for an Arab to serve in public office in Israel as it is incongruous to think of a Jew serving in any public office in an Arab country, indeed being admitted to many of them. Is that racism? It is not! That... is Zionism."

...

"another manifestation of the bitter anti-Semitic, anti-Jewish hatred which animates Arab society. Who would have believed that in this year, 1975, the malicious falsehoods of the 'Elders of Zion' would be distributed officially by Arab governments? Who would have believed that we would today contemplate an Arab society which teaches the vilest anti-Jewish hate in the kindergartens?... We are being attacked by a society which is motivated by the most extreme form of racism known in the world today... expressed so succinctly in the words of the leader of the PLO, Yassir Arafat, in his opening address at a symposium in Tripoli, Libya: "There will be no presence in the region other than the Arab presence..."

Herzog endte hans tale med at rive papiret over, men der gik 16 år før FN trak resolutionen tilbage.

Hvordan kan det være, at over hver tiende af FN generalforsamlings resolutioner mellem 1967 og 1992 var rettet mod Israel?
Hvorfor har Israel siden 2. intifada startede i 2000, og op til Libanon krigen i 2006 været subjekt for 249 resolutioner, hvor Sudan siden 2003 kun har været det for 14?

Eller med Anne Bayefskys ord ved en FN konference om antisemitism i 2003:

There has never been a single resolution about the decades-long repression of the civil and political rights of 1.3 billion people in China, or the more than a million female migrant workers in Saudi Arabia being kept as virtual slaves, or the virulent racism which has brought 600,000 people to the brink of starvation in Zimbabwe. Every year, UN bodies are required to produce at least 25 reports on alleged human rights violations by Israel, but not one on an Iranian criminal justice system which mandates punishments like crucifixion, stoning, and cross-amputation. This is not legitimate critique of states with equal or worse human rights records. It is demonization of the Jewish state.

I FNs menneskerettighedsråd, blev det første år (2006) 7 ud af 7 resolutioner rettet mod Israel. I 2007, hvor Israel ikke var direkte i konflikt, blev det til 8 resolutioner mod Israel. Tilgengæld blev der brugt krudt på at umuliggøre kritik af religion og et forsøg på at kategorisere stening for hor og ægteskab med mindreårige (9 årige) som menneskeretsbrud, blev saboteret.

Eller i Peggy Hicks fra Human Rights Watchs ord:

July 26, 2007 testimony to the US Senate Foreign Relations Committee:

In its first year, the Human Rights Council has failed to take action regarding countries facing human rights crises such as Burma, Colombia, Somalia, Turkmenistan, and Zimbabwe, ended the mandates of human rights experts on Belarus and Cuba, and rolled back its consideration of the deteriorating situations in Iran and Uzbekistan. At the same time, it focused disproportionately on Israel’s human rights record and worse still, did so in a manner doomed to be ineffective because it failed to look comprehensively at the situation, including the responsibilities and roles of Palestinian authorities and armed groups.

Hvorfor blev terrorisme mod Israel først fordømt efter 1993?

Dog ikke uden at Palæstinenserne alligvel fik godkendt, at de kan kæmpe med alle for hånden til rådighed midler:

2002 UNCHR resolution E/CN.4/2002/L.16 states:

Recalling particularly General Assembly resolution 37/43 of 3 December 1982 reaffirming the legitimacy of the struggle of peoples against foreign occupation by all available means, including armed struggle, (...) 1. Affirms the legitimate right of the Palestinian people to resist the Israeli occupation by all available means in order to free its land and be able to exercise its right of self-determination and that, by so doing, the Palestinian people is fulfilling its mission, one of the goals and purposes of the United Nations

Så hvor kommer det fra, hvad har skabt denne bias?
Anti Zionisme kampen og palæstinenser sagen er vævet tæt sammen med kommunismen og socialismen. Det findes der nok en god grund til. Lige som fredsbevægelser og miljøforkæmpere blev brugt som en front i kampen mod vesten af KGB, er det samme tilfældet for Israel/Palæstina konflikten.

Fra en artikel af Ion Mihai Pacepa, den mest højststående ex-Sovjet efterretningsofficer som nogensinde er hoppet af til vesten:

Today’s international terrorism was conceived at the Lubyanka, the headquarters of the KGB, in the aftermath of the1967 Six-Day War in the Middle East.

...

The terrorist war per se came into action at the end of 1968, when the KGB transformed airplane hijacking — that weapon of choice for September 11, 2001 — into an instrument of terror. In 1969 alone there were 82 hijackings of planes worldwide, carried out by the KGB-financed PLO. In 1971, when I was visiting Sakharovsky at his Lubyanka office, he called my attention to a sea of red flags pinned onto a world map hanging on the wall. Each flag represented a captured plane. “Airplane hijacking is my own invention,” he claimed.

...

In 1972, the Kremlin decided to turn the whole Islamic world against Israel and the U.S. As KGB chairman Yury Andropov told me, a billion adversaries could inflict far greater damage on America than could a few millions. We needed to instill a Nazi-style hatred for the Jews throughout the Islamic world, and to turn this weapon of the emotions into a terrorist bloodbath against Israel and its main supporter, the United States. No one within the American/Zionist sphere of influence should any longer feel safe.

According to Andropov, the Islamic world was a waiting petri dish in which we could nurture a virulent strain of America-hatred, grown from the bacterium of Marxist-Leninist thought. Islamic anti-Semitism ran deep. The Muslims had a taste for nationalism, jingoism, and victimology. Their illiterate, oppressed mobs could be whipped up to a fever pitch.

Terrorism and violence against Israel and her master, American Zionism, would flow naturally from the Muslims’ religious fervor, Andropov sermonized. We had only to keep repeating our themes — that the United States and Israel were “fascist, imperial-Zionist countries” bankrolled by rich Jews. Islam was obsessed with preventing the infidels’ occupation of its territory, and it would be highly receptive to our characterization of the U.S. Congress as a rapacious Zionist body aiming to turn the world into a Jewish fiefdom.

The codename of this operation was “SIG” (Sionistskiye Gosudarstva, or “Zionist Governments”), and was within my Romanian service’s “sphere of influence,” for it embraced Libya, Lebanon, and Syria. SIG was a large party/state operation. We created joint ventures to build hospitals, houses, and roads in these countries, and there we sent thousands of doctors, engineers, technicians, professors, and even dance instructors. All had the task of portraying the United States as an arrogant and haughty Jewish fiefdom financed by Jewish money and run by Jewish politicians, whose aim was to subordinate the entire Islamic world.

In the mid 1970s, the KGB ordered my service, the DIE — along with other East European sister services — to scour the country for trusted party activists belonging to various Islamic ethnic groups, train them in disinformation and terrorist operations, and infiltrate them into the countries of our “sphere of influence.” Their task was to export a rabid, demented hatred for American Zionism by manipulating the ancestral abhorrence for Jews felt by the people in that part of the world. Before I left Romania for good, in 1978, my DIE had dispatched around 500 such undercover agents to Islamic countries. According to a rough estimate received from Moscow, by 1978 the whole Soviet-bloc intelligence community had sent some 4,000 such agents of influence into the Islamic world.

In the mid-1970s we also started showering the Islamic world with an Arabic translation of the Protocols of the Elders of Zion, a tsarist Russian forgery that had been used by Hitler as the foundation for his anti-Semitic philosophy. We also disseminated a KGB-fabricated “documentary” paper in Arabic alleging that Israel and its main supporter, the United States, were Zionist countries dedicated to converting the Islamic world into a Jewish colony.

We in the Soviet bloc tried to conquer minds, because we knew we could not win any military battles. It is hard to say what exactly are the lasting effects of operation SIG. But the cumulative effect of disseminating hundreds of thousands of Protocols in the Islamic world and portraying Israel and the United States as Islam’s deadly enemies was surely not constructive.

Sovjet og KGB er for længst væk. Muren faldt for snart 20 år siden. Men effekten af den propaganda som blev sat i værk den gang eksisterer stadig. Drømmen om kommunismen er måske nok bristet, men selv de som ikke tror på kommunismen mere, tror stadig heller ikke på vesten. Muren er faldet, men hadet til vesten og hvad vesten står for er ikke. Derfor fortsætter de samme mennesker i det samme spor og utallige mennesker, som hverken er kommunister eller drevet af had til vestlig kultur, lader sig bluffe af den propaganda, lader følelserne rive dem med, de følelser uden fornuft som altid bliver så skruppelløst udnyttet.

Så Israel bliver bashet, hver gang de bruger upræcise våben, eller for kraftige våben. Israel forventes ødsle penge på dyre og præcise bomber for at spare civile liv. De forventes at udsætte deres soldater for overdreven fare ved at undgå at bruge tanks og fly. De forventes at leve i beskyttelsesrum, at acceptere raketter dag ud og dag ind, at miste værdier og leve med permanent angst, noget som ikke engang palæstinenserne gør.
Men det værste er. At selv hvis Israel virkelig kun brugte mindre våben og dræbte få civile, mistede soldater i et omfang som de gjorde i Jenin. Så ville verden stadig fordømme Israel, for det er, hvad verden er vænnet til for længe siden.

Den nye store Stasi og den lille

Hans Martin Tillack, hedder en tysk Journalist, der for nogle år tilbage gravede godt og dybt i korruptionsmøget nede i Bruxelles.

Det skulle han aldrig havde gjort, der blev straks svaret igen med anklager om, at han havde bestukket sine kilder. Ikke nok med det. Det lykkedes EUs antikorruptionsorgan, OLAF, at pudse det belgiske politi på ham ud fra den undskyldning, at man ville finde frem til hans hemmelige kilder. Det ubetinget mod EUs egen menneskerettighedskonvention og pressens særstilling i forhold til kildebeskyttelse. Han blev fængslet for nogle timer og fik 4 mobiltelefoner, 2 computere beslaglagt og 16 bokse med dokumenter.

Disse papirer fik han først tilbage sidste år, efter 4,5 år!

Politiet opgav først, at anklage ham for at bestikke sine kilder i tirsdags og lukkede sagen.

Altså man har fortsat, selv efter 2007, hvor EU domstolen dømte at hans ytringsfrihed var blevet antastet og pålagte Belgien at betale en erstatning til ham på 10.000 Euro.

Mere magtmastodontisk, verderstyggelig magtarrogant adfærd skal man lede længe efter.

Men der findes altid en lille Stasi i medieverdenen.

Som Paula Larrain skriver for "journalisten", "Fri presse er en illusion":

Det mærkelige består i, at netop Christian - om nogen - ved, hvad journalistik kan komme til at koste. Christian var som ungt, blændende talent primus motor for de berømte historier om Riffelsyndikatet, der kort tid efter sendte den gamle tante ud i det ene frasalg efter det andet.

Det var nogle dramatiske dage, vi var igennem dengang. For den frie presses skyld. Retten til at skrive kritisk om hvad som helst – imod en hvilken som helst parts interesser. Også vores hovedaktionærers.

...

Det er på tide at indrømme, at den helt frie presse ikke findes. Kun ved at erkende dette, kan vi slippe journalistikken fri

Jeg er meget uenig. Pressen er naturligvis kun fri, hvis den skriver om det den ved. At der så er kommercielle interesser er klart og det kan lægge låg på ytringsfriheden, er en anden sag.
Så hvad vi kan erkende, er at pressen er ikke fri. Selv ikke når den har en god historie, som kunne sælge flere aviser.
Det bedste argument for en artikel, i en kommerciel mediebranche, er jo at artiklen sælger aviser, profilerer avisen og sætter dagsorden.
Selv når dette er på plads, som i sagen med riffelsyndikatet, så kan ytringsfriheden ryge.

Eller man kan sige det på en anden måde. Det er netop der ytringsfriheden for alvor ryger.

Danmarks fremtid - et demografisk perspektiv

Jeg lover ikke for meget, hvis jeg hævder at følgende tekst, er noget af det vigtigste, du kan læse omhandlende dette lands fremtid. Ikke at du skal bekymre dig for meget. Det hjælper ikke noget, og gør blot dit øjeblik på jorden, det du har fået tildelt, mindre værd.

Men de kommende generationer, dine børn og børnebørn, fortjener din dybe omtanke og det er vigtigt, du afsætter tid til at læse det hele.

Der er mange, der er oprigtigt bekymrede omkring Europas fremtid, når vi ser på vores demografis forhold til de muslimske indvandreres.
Der findes nogle urealistiske overdramatiserede bud på, hvornår vi får et muslimsk flertal, og mennesker der regner med en snarlig borgerkrig af samme årsag. Personligt tror jeg ikke på borgerkrigstanken, det er vores samfund for resistent over for. Men et samfund bestående af to store kulturer vil ikke være gnidningsfrit, der er allerede gnidninger den dag i dag.
Jeg mener heller ikke, det er hundrede procent givet, at vi får muslimsk flertal. Men omvendt er det en teoretisk mulighed, omend der er godt over et århundrede, til det sker. Et muslimsk flertal er så heller ikke lig med udelukkende dårligt integrerede, dybt religiøse muslimer.

Men det er en kerne af sandhed i denne frygt. De muslimske indvandreres fødselsrate er noget højere end vores, og med eksponentiel vækst under nogenlunde samme forudsætninger som i dag, kan de blive flertal en gang i næste århundrede og med stor fortsat indvandring i dette.

Men nærmere end at være en årsag til demokratiets bortgang, en trussel om borgerkrig og langt før noget i den stil, er dette først og fremmest en trussel mod den velfærdsstat, som vi kender, og det ligger ikke fjernt ude i horisonten. De som er født i dag eller er unge i dag vil angiveligt nå, at opleve det.

Velfærdsstaten vil simpelthen ikke kunne overleve i sin nuværende form. Den er allerede dyrere, end godt er og 1-3 millioner flere borgere over 100 år vil resultere i et pres på de offentlige finanser som kun vil overleve ved en halvering eller mere af velfærden.
Som jeg har påvist i en række tidligere poster på min blog, er det ikke reelt lykkes at skabe nye arbejdspladser i de sidste 20 år.
De arbejdspladser som er skabt, er primært blevet det i den offentlige sektor.

Uanset om vi stopper indvandring i dag eller ej, vil den danske befolkning vokse, som følge af en eksponentiel vækst gennem højere fertilitet hos gruppen af ikke-vestlige indvandrere. Selv en uanseelig indvandring så lav som 10.000 indvandrere eller flygtninge om året, bliver til 300.000 samlet på blot 30 år og 300.000 flere mennesker som skal have bolig og velfærdsydelser.

I det omfang disse er ikke-vestlige indvandrere, vil der dertil komme en fertilitet som gør, at denne gruppe med efterkommere vil vokse ret kraftigt eksponentielt.

Det er meget muligt at tredje og fjerde og femte generations ikke-vestlige indvandrere generelt vil sænke deres fertilitet markant, men næppe helt til vores niveau. Det er omvendt meget sandsynligt, at en kulturkonservativ kerne vil bevare en markant højere fertilitet. Selv om denne gruppe er lille som udgangspunkt, så taler vi om eksponentiel vækst, altså f.eks. 100,000 som bliver til 200,000 og så til 400,000, dernæst til 800,000. En fordobling over tid.

Det er vigtigt, at forstå at den ekspontielle vækst har en langsom dramatisk effekt. Hvis vi antager at gruppen med kulturkonservative normer, er 50000 i antal i dag med en årlig vækst på 2,5 procent, så vil det ikke første omgang være særligt synligt i den samlede danske demografi bestående af 5,4 millioner menesker med en årlig befolkningsvækst på 0,33 procent for landet som helhed, som var tallet for 2007.

Men en vækst blandt en lille gruppe med højt demografisk potentiale, bliver over årtier mere markant. Det første årti er væksten kun fra 50,000 til 64,000. Men efter 50 år er de 50,000 blevet til 167,000. Hvilket svarer til lidt over en tredobling. Men den eksponentielle effekt fortsætter. Over 100 år vil de 50,000 blive til 590,000, altså næsten en TOLVDOBLING, og vækstprocenten har hele vejen været 2,5 procent årligt.

Det er, hvad en eksponentiel vækst betyder, hvis blot 50000, på den ene eller anden måde med nytilkomne og efterkommere, holder fast i en reproduktionsrate på 2,5 procent årligt vil denne gruppe tolvdobles på hundrede år.
Sætter vi en parallelgruppe på 100000, med det halve af den vækstrate, nemlig 1,25 procent, vil den så til gengæld kun vokse 3,5 gange over 100 år til 346,000.
Der er altså en gigantisk forskel på 2,5 procent og 1,25 procent årlig vækst over 100 år.

Findes der så nogle lande, der har så høj en fordoblingsrate som 2,5 procent, eller over denne?

Ja, det gør der faktisk - nemlig 34 lande i verden. Det er dog i den ekstreme afdeling, med til eksempel Somalia, som har en årlig demografisk vækst på 2,85 procent, en gennemsnitsfertilitet per kvinde på 6,76 børn. Men Somalia er også et land med lav gennemsnitslevetid og borgerkrig, hvilket sænker den årlige befolkningsvækst i procent.
Tager vi Pakistan er den årlige befolkningsvækst på 2,2 procent og gennemsnitsfertiliteten per kvinde er 3,58 børn.

Tager vi til gengæld mere moderniserede muslimske lande som Tyrkiet, bliver vi vidne til en bizar forestilling, nemlig at trods en gennemsnitsfertiliteten per kvinde hedder 1,92 børn - under det man siger, er det nødvendige for at opretholde status quo i befolkningen - så vokser befolkningen alligevel med 1,04 procent om året. Jeg vil anbefale, man holder øje med Tyrkiet, for det land viser om noget, hvor stor en forskel et lille mindretal med højt demografisk output kan gøre. Fortsætter Tyrkiet med 1,04 procent årlig demografisk vækst, vil landet vokse fra 70 millioner mennesker til 196 millioner på 100 år. Bid mærke i at Tyrkiet har en neutral netto immigration!
Et andet moderat land er Jordan. Det har en gennemsnitsfertilitet per kvinde på 2,63 børn. Det lyder ikke af meget i forhold til danskernes 1,85 børn per kvinde. Men Jordans årlige befolkningsvækst er på 2,338 procent. Jordan i dag har en befolkning på cirka 6,2 millioner. Med en årlig vækstrate 2,338 procent vil Jordans befolkning på 100 år vokse til 65 millioner. Altså en tidobling. Jordanerne har den samme gennemsnitalder, cirka, som danskerne. Jordan har den dobbelte fødselsrate per 1000 indbyggere af Danmark, på trods af at fertilitetsraten per kvinde ikke er den dobbelte. Den mest oplagte forklaring på dette, er at de i gennemsnit føder børn i en tidligere alder.

Tyrkiet har en fødselsrate på 16,15 børn per 1000 indbyggere, mod 10,71 per 1000 indbyggere i Danmark. Det på trods af at forskellen på gennemsnits børnefødsels antal per kvinde, mellem Danmark og Tyrkiet, er så lav som 0,07 procentpoint, 1,85 mod 1,92.

De to eksempler Tyrkiet og Jordan, viser os altså, at en tilsyneladende lav gennemsnitsfertilitet per kvinde, ikke nødvendigvis er det samme som en lav befolkningstilvækst.

Der er mange andre vigtige faktorer på spil, såsom om man begynder at få børn i en tidlig eller sen alder, gennemsnits levealder, fødsels og dødsrate, netto immigration osv.

Den eksponentielle vækst drejer sig om deres fordoblingspotentiale. Hvor mange årtier der vil gå mellem hver fordobling er spørgsmålet? Det afhænger altså af både gennemsnitsfertiliteten og hvor tidligt man begynder at føde børn, levealder, samt nettoindvandring.

En gruppe mennesker som føder de fleste af deres børn, mens de er mellem 20-25, vil producere en generation ekstra inden for cirka 100 år i forhold til en gruppe som føder de fleste af deres børn, når de er i alderen 27-32. sidstnævnte gælder for gennemsnitsdanskeren af hunkøn. Således vil selv en marginalt større fertilitet per kvinde koblet med et kulturelt mønster, der fremmer tidlige ægteskaber og tidlige fødsler, resultere i en eksponentiel kæmpeforskel i babyoutput over 100 år. Man kan på nuværende tidspunkt, hvor ikke vestlige indvandrere udgør 6,1 procent af befolkningen, ikke kan se den store forskel. Det kan man om 100 år.

Man kan ikke regne på, hvordan ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vil reproducere sig selv i uendelig fremtid, for de kan og vil angiveligt ændre fertilitetsrate og gennemsnitlig førstefødselstid undervejs.
Men vi har tal på deres fertilitetsrate og fødselsrate i dag, og hvis den fortsætter, eller ikke falder med godt over 50 procent, er det nok til at bringe velfærdsstaten i knæ på langt sigt. Specielt givet det er utopisk, at vi ikke får en ekstraindvandring.

De tal jeg nu vil gå ud fra, kan man finde i rapporten, "Indvandrere i Danmark 2008", fra Danmark Statistik.

Vi har i følge rapporten 237.695 Indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dertil kommer 103.788 efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Så det samlede antal ikke-vestlige indvandrere med efterkommere er rundt regnet i alt 341.000.

Kun fire procent af ikke-vestlige efterkommerne er fyldt 30 år. 49 procent er under ti år gamle, så vi har ikke det fulde billede af deres fertilitet endnu.

Fertiliteteten for kvinder af dansk oprindelse var 1,78, mens den samlet set for ikke-vestlige indvandrerkvinder var 2,22. Men husk at fertilitetsraten ikke nødvendigvis siger meget om, hvor mange børn de føder per år.

Den aldersbetingede fertilitetskvotient er nemlig næsten 350 procent højere for ikke-vestlige indvandrere mellem 15-19 år og 267 procent højere for ikke-vestlige indvandrere mellem 20-24 år, end den er for kvinder af dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
Af de 64.505 børn, som er gennemsnittet for det årlige antal børn født i perioden 2003-2007, er den årlige andel af børn født af ikke-vestlige indvandrere lig med 6.023 børn, og det er også i gennemsnit.
Det vil sige, at ikke-vestlige indvandrere som udgør 4,4 procent, ud af danmark samlede befolkning per 1. januar 2007 på 5.447.084, fødte 9,3 procent af de babyer som blev født i perioden 2003-2007.
Dette er ikke en prognose, det er reelle tal fra de sidste år!

Det er 211 procent flere babyer end kvinder i Danmark som helhed fødte.

Hvad værre er. Det svarer til omkring 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere samlet set. (Til sammenligning er det samme tal for for hele Danmark, som helhed, på 10,71)
(Da jeg lavede den udregning, tog jeg ikke forbehold for aldersfordelingen i befolkningen, det har jeg gjort senere her. Når der er i forhold til alderfordelingen er justeret, ligger de stadig over os demografisk, dog med Somalierne som eneste med dobbelt demografi af vores, 73 børn per 1000 Somaliere i alderen 15-44 år mod 29 per 1000 danskere mellem 15-44 år. DET ER DOG VIGTIGT AT FORSTÅ! AT EN DOBBELT FØDSELSRATE ER IKKE LIG MED - DE KUN FØDER DET DOBBELTE AF OS PÅ SIGT.
DER KOMMER EN EKSPONENTIEL VÆKSTFAKTOR OVER TID, SÅ SELV OM TYRKIET, TIL EKSEMPEL, KUN HAR EN FØDSELSRATE OMKRING 1,5 AF VORES EGEN VIL DE KUNNE MERE END TREDOBLE SIT BEFOLKNINGSTAL PÅ ET ÅRHUNDREDE, HVIS SAMME FØDSELSRATE FASTHOLDES.)

Det er vigtigt at forstå, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere tæller alle lande uden for EU, Skandinavien, USA, Canada, Australien, New Zealand. Ikke alle indvandrere fra ikke-vestlige lande har den samme demografi. Jeg har ikke kunne opdrive en oprindelsesland baseret fertilitetsrate, eller specifikt årligt fødselsantal. Men ved at bruge denne tabel i Statistikbanken (KRBEF3) og overføre den til Excel, har jeg lavet denne liste over indvandrere og efterkommere fra de 20 ikke-vestlige lande, vi har modtaget flest indvandrere fra:

Indvandrere fra Ikke-vestlige lande såsom Thailand og Filipinerne, Vietnam og Eks-Jugoslavien som har vi har haft indvandrere fra i årtier, har procentvis langt færre efterkommere end tyrkerne og libaneserne, pakistanerne, som vi også har haft i landet længe. Det skyldes dog også, at i det tilfælde, de gifter sig sig med en person som er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, bliver børnene regnet som af dansk oprindelse.
Der er dog angiveligt supergrupper som presser den samlede demografi for alle ikke-vestlige indvandrere op på de 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere som den er.
Supergruppernes vækst kan vise sig endnu mere dramatisk på langt sigt, eftersom de på nuværende tidspunkt camoufleres godt og grundigt af moderat og lavdemografiske landegrupper. Disse lavdemografiske landegrupper vægt i regnskabet vil formindskes med den eksponentielle udvikling. Så på sigt kan det faktisk vise sig, at de ikke vestlige indvandrere samlet set vil føde mere end 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere med efterkommere.

Hvis man husker det? Var tallet for Tyrkiet og Jordan henholdsvis 16,15 og 20.13 børn per 1000 indbyggere.

25,3 børn per 1000 indbyggere er en fødselsrate, som vores ikke-vestlige indvandrere samlet set har, der ligger tæt op af Vest Bankens rate på 25,9 procent. Befolkningen på Vest Banken vokser med 2,225% årligt, det med en netto immigration på nul og en gennemsnits levetid nogle år under den danske.
Hvis denne vækstrate forsætter blandt 2 og 3 og 4 samt 5 generations indvandrere vil de 341.000 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i dag, uden yderligere indvandring, vokse meget kraftigt.

For at sætte konkrete tal på dette, vil de første 10 år frem fra nu af være en uanseelig vækst til 426.000 borgere, altså 85000 mere end i dag. Men husker i den eksponentielle effekt? Om 50 år taler vi 1.037.337, altså næsten 700.000 mere. Om hundrede år taler vi 3.155.629, altså 2.814.629 ekstra borgere i Danmark ganske uden yderligere indvandring, altså over en nidobling af de oprindelige 341.000. Og en generation længere fremme er gammeldanskerne så et mindretal.

Det er hvad eksponentiel vækst betyder, og det er ekstremt vigtigt at forstå!

Selv hvis vi siger, at gennemsnittet falder så drastisk, at den årlige tilvækst i gennemsnit bliver det halve, nemlig 1,112 procent. så vil tilvæksten i efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere over 100 år kun være på omkring 700000 til i alt 1.038.629. Men det er stadig helt uden nyindvandring, ren og skær demografisk vækst.

Jeg tror, at det reelle tal bliver mellem de to scenarier, altså 2 millioner +/- nogle få hundrede tusinde.
Vi kan ikke håbe på et tyrkisk scenario med en årlig vækst på omkring 1,04 procent, da vores ikke-vestlige indvandrere, som vi kan se på nuværende fødselsrate på 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere, udgør en markant højere en, end den som er i Tyrkiet og vidner om, hvor mange kulturkonservative ikke-vestlige indvandrere vi har modtaget.
Vi kan omvendt håbe på at 3-5 generation vil nedsætte fødselsraten. Håbe, men det er langt fra sikkert, at det vil være markant nok eller overhovedet vil ske. At vi bliver et fattigere land, er jo ingen garanti, tvært i mod.

Selv hvis vi forestiller os, at det næste hundrede år er et eventyr. Et eventyr hvor der ingen integrationsproblemer og kulturkonflikter er, ingen nyindvandring er, at de 2 millioner ekstra borgere vi får er mindst lige så dydige og dygtige, kompetente borgere, som gennemsnitsdanskeren er i dag. Selv endda mere.
Så taler vi stadig om 2 millioner ekstra borgere, som der skal være indkomst og arbejde til, skolelærere og sygeplejersker til, boliger og øvrige velfærdsydelser til.

På 20 år har vi ikke skabt arbejdspladser af betydning, og vi har haft over 800000 på overførselsindkomst i den arbejdsdygtige alder permanent siden 1980´nes toprekord i beskæftigelse på 2.741.407 beskæftigede i 1988.
De 100.000 ekstra beskæftigede vi havde i 2008 i forhold til 1988 svarer til nogenlunde den vækst, vi har haft i offentlige arbejdspladser.

Jeg er derfor ikke bange for at spå at i sidste halvdel af dette århundrede forsvinder den velfærdsstat, som vi kender i dag, og vi lever ikke i et eventyr. Der vil være både integrationsproblemer, konflikter og nyindvandring.
Jeg kan ikke se nogen mirakelkur som kan gøre andet, end det at gøre skaden mindre.

Jeg skriver ikke dette for at sprede pessimisme, eller bekymring. Dem kan vi ikke bruge til noget. Men vi har brug for større omtanke og mere vision, end vi har den dag i dag og har haft de sidste årtier.

Og sidst men ikke mindst, en bedre forståelse for eksponentiel vækst i alle afskygninger.

Så nærmere end at bekymre os om, hvordan vi skal forsyne en midlertidig stor generation, så bør vi bekymre os om, hvordan vi skaber arbejde, boliger, skolegang, sygehuse og øvrige velfærdsydelser, til over 2 millioner ekstra danskere.

"Denne post kan frit citeres og hjertens gerne så."

Læs også den senere post om, at muslimske mødre føder børn i en tidligere alder end danske kvinder.


Læs også om, hvorfor muslimsk flertal i Danmark har lange udsigter, men med en vigtig hage, nemlig at, som man kan se tydeligt ud fra det israelske eksempel, så er det fundamentalistiske muslimer, der vil føde de mange børn, som giver dem flertallet.


Læs også om, at selv om det har lange udsigter i Danmark, så sker det inden for få generationer i Tyskland og eventuelt andre lande, at muslimerne bliver flertal. Europas skæbne er delvist forseglet.