tirsdag den 4. november 2008

Den postmodernistiske arvesynd


Vi er allesammen syndere. Miljøsyndere. Isbjørne sveder ihjel og havet vil snart vælte ind over os allesammen, hvis vi ikke får reduceret CO2 udslippet så hurtigt som muligt.

Vi er på en katastrofekurs, og det er hundrede procent sikkert. Temperaturstigningen de sidste 100 år er skabt af mennesker som brænder fossilt brændstof af dagen lang, uden at tænke på fremtiden.

Videnskaben er fuldstændig enig, kun enkelte landsbytosser, ubetydelige og dumme højreorienterede aktivistforskere har endnu ikke indset, at mennesket er i færd med at forrykke klimabalancen.
Ypperstpræsten Al Gore, sammenligner skeptikere med dem som ikke tror vi har været på månen, ikke nok med at vi har været på månen, det betød også ekstra udslip af CO2.
Arvesyndere i alle lande, forener eder, lad os bringe dette CO2 dommedagsmageri til ende.

Men Al Gore har et problem, det problem hedder videnskab. Videnskabskredse og religiøse menigheder er to forskellige ting, eller burde være det om ikke andet.
Modsat religiøse menigheder er videnskabsfolk kun enige, når det empiriske og matematiske grundlag giver dem absolut grund til at være det.

Der er nemlig slet ikke konsensus, og det vil der heller aldrig blive, over 400 forskere er uenige i dommedagsscenariet.

Faktisk er det umuligt, at havet kan vokse over 2 meter inden 2100, det er usandsynligt at det overhovedet vil vokse over en meter:

"For Greenland alone to raise sea level by two meters by 2100, all of the outlet glaciers involved would need to move more than three times faster than the fastest outlet glaciers ever observed, or more than 70 times faster than they presently move," said Pfeffer. "And they would have to start moving that fast today, not 10 years from now. It is a simple argument with no fancy physics."


Men forskellen mellem den varme middelalder, dengang Grønland var landbrugsegnet, og den lille istid var 25 centimeters forskel i vandstand.
Faktisk er under 20 centimeter, det mest sandsynlige.

Men det som først og fremmest er pointen, er at temperaturstigningen ikke bliver forhindret af reduktion i CO2 udslippet, effekten, som der ikke er konsensus om, er der allerede og lidt til eller fra gør ingen forskel.
Faktisk, vil nogle hævde, vil den langsigtede effekt blive en nedkøling.
Derudover, er CO2 vækst ikke den eneste årsag. Solpletter spiller også en rolle, det samme gør andre naturlige cyklusser.

Desuden er det i følge ham her, ikke sandt at CO2 mængden er steget løbende de sidste hundrede år. Det er det heller ikke i følge ham her, som har undersøgt 90000 historiske prøver af CO2 foretaget gennem de sidste 180 år.

Ti myter om global opvarming.

Vandstanden stiger, begrænset, der skal bruges penge på kystsikring, men ikke på 6 meter.

Temperaturen stiger, men det er muligt den falder igen.

Dyre forsøg på at skære i CO2, et hysteri som er mest udpræget absurd i effekt med hensyn til fremme af Dieseltrafik, en trafik som bevist dødelig og skadelig for hjernen, er ikke bare kostelige til ingen nytte, men skader vores gener på lang sigt. Det er penge satset det forkerte sted, de penge er langt bedre brugt på at udvikle den tredje verden og redde liv der, lære dem effektivt landbrug og bæredygtigt skovbrug.

Lad nu arvesynden, bodsøvelserne, dommedagsprædikanteriet afgå ved døden.



0 kommentarer: