Det var den dag, at ejeren af Blue Water Shipping, Kurt Strand, besluttede sig for at forære sine 750 medarbejdere 75 procent af aktierne i virksomheden.
Fra den dag af, blev virksomheden altså kvit og frit medarbejderejet og en af landets største, hvis ikke den største? Af slagsen.
Medarbejderejede virksomheder er der langt i mellem i Danmark, selvom medarbejderaktier bliver mere udbredt, er det så som så med aktiemajoritet blandt medarbejdere.
Der findes dog en lille gruppe små, 100 procent medarbejderejede virksomheder. Såsom MC Emballage
og Bendix Transport og nogle få andre. Ligeledes findes der virksomheder som Unimerco med andre procentandele af medarbejdereje. Unimerco, som gentagne gange er kåret blandt landets ti bedste arbejdspladser og har et sygefravær på under en procent.
Men sammenligner vi os selv med USA, Canada, stamper vi stadig i gruset under stafetten, når det gælder både medarbejdereje og medarbejderaktier.
I følge Professor ved Ålborg Universitet, Gorm Winther, er det beklageligt, for sammenlignende studier viser, at disse virksomheder klarer sig relativt bedre, end almindelige virksomheder.
De har større vækst i både omsætning og medarbejdere. Incitamentet som strækker sig til medarbejderen, giver virksomheden et drive som nok så effektiv topstyring og korpsånd, kan have svært ved at erstatte, det ene udelukker aldrig det andet, i øvrigt.
I Baskerlandet i Spanien findes Europas største medarbejderejede virksomhed, Mondragon, Som i dag har omkring 78000 medarbejdere fordelt på 150 individuelle virksomheder, altså Mondragon er nærmere en medarbejderejet korporation, end virksomhed.
Mondragon er baseret på visionen om at Demokrati, socialt engangement og profit kan forenes. 50 procent af overskuddet i virksomheden placeres i medarbejderejede kapitalopsparingsfonde, 40 procent går til research, investeringer og jobskabelse. De sidste ti procent er møntet på sociale formål, miljø og sundhed.
resultatet er en virksomhed som forgrener sig langt ud i samfundet, som en lille velfærdsstat i velfærdsstaten.
Virksomheden står for fire procent af Baskerlandets samlede BNP, omsatte i 2005 for omkring 23 milliarder EURO, og har vist en gennemsnitlig årlig vækst på 8,5 procent.
Strukturen er som følgende, citeret fra ovenstående link, en artikel af Sally Khallash Bengtsen og Peter Khallash Bengtsen:
"Mondragón Group er i dag opdelt i tre søjler:
* Den finansielle gruppe, som inkluderer livsnerven i virksomheden, banken Cajun Laboral med over 100 afdelinger i Spanien. Den finansielle gruppe tilbyder derudover social velfærdsstøtte, sygesikring, forsikring m.m. til medlemmer.
* Den industrielle gruppe indeholder otte divisioner, som producerer varer som fx værktøj, elektronisk udstyr og services som konsulentydelser og rådgivning.
* Distributionsgruppen, som består af forskellige kommercielle distributions- og fødevarevirksomheder.
Derudover ejer koncernen en række forsknings-, erhvervsvejlednings- og læringscentre, et universitet med cirka 4.000 studerende, sit eget hospitalsvæsen, en supermarkedskæde, hele boligkvarterer, egne skoler og børnehaver. Alt er organiseret på andelsbasis efter princippet om demokratisk ledelse."
I 1973 fremsatte Anker Jørgensen sit forslag om ØD, Idéen blev skudt ned og forsvandt langsomt ud af Socialdemokratiets partiprogram. Men som man kan se, kan medarbejderaktier også opstå ganske uden statens indblanding.
Problemet for de fleste medarbejderejede virksomheder er at opnå kreditværdighed, at få støttet sine etableringsomkostninger.
Her kunne Staten blive en aktør, for staten er i besiddelse af kapitalen. Ofte vil medarbejdere som bliver fyret, når en virksomhed flytter udenlands, gerne genoprette virksomheden, det sker specielt i slagteribranchen og lignende, hvor indtrængningsbarrierne ikke er så store. Her kunne staten gå ind med kapital, oprette ØD og selv beholde en portion aktier alt efter investeringsgrad.
I yderste instans, kunne staten selv starte virksomheder, baseret på medarbejderdemokrati og medarbejdereje og på denne måde ikke blot skabe gode arbejdspladser, bekæmpe globaliseringen, men også supplere sine skatteindtægter, for at slet ikke tale om at nedsætte sine socialeudgifter og hvis rigtig succesfuld, faktisk effektivt nedsætte skattetrykket for alle, gøre Danmark til et attraktivt sted at drive virksomhed for alle.
Et ØD system, med demokratisk magt til medarbejderne, bedre indtjening for disse og en lang række medarbejdergoder i form af kost, sociale tilbud, trivselstiltag og andet som gør ØD foretag attraktive, vil også skabe konkurrence om at forbedre forholdene for medarbejdere generelt, og smitte af på den måde private virksomheder er drevet.
Mange private virksomheder er i øvrigt allerede i gang med at investere i medarbejdertrivsel, på eget initiativ.
Jeg spår ØD og mearbejdereje en stor fremtid, som løsningen på mange af de strukturproblemer, vores nuværende økonomiske og samfundsmæssige globale struktur giver.
Både staten og og den almindelige medarbejder, og den arbejdsløse, bliver de store vindere i denne proces.
0 kommentarer:
Send en kommentar