mandag den 26. januar 2009

Når det risler og svæver

Det er ikke meget ikke-klassisk musik, der kan fremkalde dyb beundring i mit tilfælde. Jeg er dog en stor forbruger af ikke-klassisk, da man helst ikke skal tænke eller føle for meget i forhold til denne vederstyggelige verden, helst ikke komme for dybt ind i sig selv og skærpe sine tanker og sanser og ende som en anden Schopenhauer.

Men der findes enkelte numre, uden for den klassiske genre, som får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Et sådant nummer er Hejira af joni Mitchell, som jo nok mest er kendt for sin "Both sides now", der ligger mere i populærfeltet.
Men Hejira er musikalsk oplevelse i særklasse, og har som bonus en ikke helt ueffen tekst. Den får et bredt WOW til at klæbe på ens tunge og løfter, samt betager sjælen.

Jeg bryder mig normalt ikke om Senheiser høretelefoner, da de mangler mellemtone og diskant i mine ører. Men det her nummer er Senheiser høretelefoner nærmest special designet til. Så hvis i ejer nogle tag dem endelig på og nyd musikken og lyrikken:



Im traveling in some vehicle
Im sitting in some cafe
A defector from the petty wars
That shell shock love away
Theres comfort in melancholy
When theres no need to explain
Its just as natural as the weather
In this moody sky today
In our possessive coupling
So much could not be expressed
So now Im returning to myself
These things that you and I suppressed
I see something of myself in everyone
Just at this moment of the world
As snow gathers like bolts of lace
Waltzing on a ballroom girl

You know it never has been easy
Whether you do or you do not resign
Whether you travel the breadth of extremities
Or stick to some straighter line
Now heres a man and a woman sitting on a rock
Theyre either going to thaw out or freeze
Listen...
Strains of benny goodman
Coming thru the snow and the pinewood trees
Im porous with travel fever
But you know Im so glad to be on my own
Still somehow the slightest touch of a stranger
Can set up trembling in my bones
I know - no ones going to show me everything
We all come and go unknown
Each so deep and superficial
Between the forceps and the stone

Well I looked at the granite markers
Those tribute to finality - to eternity
And then I looked at myself here
Chicken scratching for my immortality
In the church they light the candles
And the wax rolls down like tears
Theres the hope and the hopelessness
Ive witnessed thirty years
Were only particles of change I know, I know
Orbiting around the sun
But how can I have that point of view
When Im always bound and tied to someone
White flags of winter chimneys
Waving truce against the moon
In the mirrors of a modern bank
>from the window of a hotel room

Im traveling in some vehicle
Im sitting in some cafe
A defector from the petty wars
Until love sucks me back that way

0 kommentarer: