Og så siger man

Danmarks ældste mand er død, 107 år gammel. Han arbejdede som slagter frem til han blev 78 år gammel.
Min egen gamle oldefar, som kun blev 95, arbejdede som slagter i over 50 år på et slagteri. Han gik først på pension da han var 70 år gammel.
Jeg kan se, at han bare skulle have fortsat en otte år mere, så var han blevet blandt Danmarks ældste.

Og så siger man, at rødt kød ikke er sundt!

Justering af tidligere demografi beregninger

Til glæde for dem, som synes jeg til tider er en kende for arrogant, kan jeg her tilstå, at jeg har begået en kæmpebrøler. Jeg har ærligt talt ikke tænkt mig særlig godt om, og jeg føler mig rigtig dum og skammer mig, som jeg altid gør, når jeg for alvor ikke har tænkt mig om.

Da jeg satte mig ned og beregnede, at ikke-vestlige indvandrere fødte 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere, glemte jeg simpelthen at undersøge den mulighed, om det ikke kunne tænkes, at de udgjorde en større andel af den fødedygtige befolkning, end af befolkningen som helhed.

Det burde jeg jo have tænkt og lagt to og to sammen, eftersom jeg egentlig godt vidste, at de kun fylder i den yngre del af befolkningen, der findes ikke mange ikke-vestlige indvandrere blandt pensionisterne.

Men i samme omgang har jeg overset en mulighed for en mere nøjagtig beregning af de superdemografiske gruppers, blandt indvandrerne, fødselsrate.

Min tidligere udregning, rummede jo ikke blot den svaghed, som jeg netop har opdaget, at der er forskel på aldersgennemsnittet i forskellige landegrupper. Den rummede jo også den svaghed, at ikke-vestlige indvandrere er et vidt begreb, som dækker over asiatere, østeuropæere, sydamerikanere osv.

Hvad jeg har overset muligheden i, er at rapporten, indvandrere i Danmark 2008, faktisk nævner fødselstal for udvalgte indvandrerlande isoleret set. Ikke alle, men, Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Libanon, Irak, Afghanistan samt Bosnien og Vietnam, som ikke er decideret højdemografiske:


Som man kan se, har Danmarks Statistik allerede givet et bud på fertilitetskvotienten, f.eks for Somalia næsten 4,3 børn per kvinde og for Tyrkiet 2,1 børn per kvinde.

Personligt fortrækker jeg at regne med fødselsraten, nemlig hvor mange børn der fødes per tusinde, da fertilitetsraten vil halte bagud udviklingen og reelt kræver et overblik over cirka 25-30 års samlede fødsler, hvilket ikke er muligt her, eftersom de fleste indvandrere slet ikke har været her så længe. (De her angivne fertilitetsrater står dog i et nogenlunde matematisk tæt forhold til fødselsraten, f.eks. den somaliske fødselsrate er 73 børn per tusinde somaliske indvandrer mod den danske på 29 børn per tusind danskere - 79/29 = 251,7 procent af den danske fødselsrate. Omregnet til fertilitetsrate, Dansk fertilitetsrate på 1,784 barn per kvinde gange 2,517 = 4,490 barn per kvinde, kun lidt over den angivne på 4,283 barn per kvinde. Men at man for få år siden kunne angive fertilitetsraten til 1,6, i Europas absolut mest babyboomende nation efter Irland - Frankrig, viser at den kan halte godt og grundigt efter udviklingen)

I mine nye beregninger, har jeg så, for at undgå den tidligere brøler, kun taget udgangspunkt i aldersgruppen 15-44 årige, for henholdvis etniske: danske, tyrkiske, somaliske, irakiske, afghanske, pakistanske, libanesiske 15-44 årige i Danmark.

Da Danmarks Statistik opererer med et gennemsnit af fødsler mellem 2003-2007, har jeg opereret med et gennemsnit af antallet af de 15-44 årige i de forskellige landegrupper inden for denne periode:

For at starte med etniske danskeres gennemsnitlige, mellem 15-44 år, fødselsrate i perioden 2003-2007. Så ser den sådan her ud:
29 børn per 1000 danske 15-44 årige.

For somaliske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
73 børn per 1000 somaliske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.

For pakistanske indvandrere, mellem mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
52 børn per 1000 pakistanske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.

For irakiske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
50 børn per 1000 irakiske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.

For libanesiske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
50 børn per 1000 libanesiske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.

For Afghanske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
47 børn per 1000 Afghanske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.

For tyrkiske indvandrere, mellem 15-44 år i perioden 2003-2007, ser fødselsraten sådan her ud:
36 børn per 1000 tyrkiske indvandrere i aldersgruppen 15-44 årige.

Det er altså kun indvandrere fra Somalia, som har en dobbelt fertilitetsrate af vores.

Hvad angår efterkommeres demografi, er det svært at sige noget nøjagtigt om den, dels fordi at efterkommerne generelt er under den fødedygtige alder, dels fordi at i tilfældet en moder med for eksempel tyrkiske eller pakistanske forældre, er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, og er familiesammenført med en fra forældrenes hjemland, vil hun blive regnet som dansker og barnet ikke som efterkommer.

Ad det første, nemlig at der ikke findes mange gamle efterkommere i Danmark, kan det nævnes:

At der er under 100 tyrkiske efterkommere over 35 år.
At der er under 100 pakistanske efterkommere over 34 år.
At der er under 100 libanesiske efterkommere over 22 år.
At der er under 100 irakiske efterkommere over 19 år.
At der er under 100 somaliske efterkommere over 16 år.
At der er under 100 afghanske efterkommere over 15 år.

Update af nedenstående tal, ikke fordi min første beregning var forkert, men fordi mange efterkommere har forladt landet, eller hvad der nu er sket. Der er altså f.eks færre 4 årige efterkommere, per første Januar 2009, end der var 1 årige efterkommere per 1 januar 2006. Så har lavet beregningen på en anden måde, nemlig via gennemsnittet af 1 årige i årene 2004-2008. Disse som er rejst ud af landet, kan naturligvis ikke angives som personer der er forsvundet i statistikken, på grund af at de ikke regnes som efterkommere.

Ad det andet, kan det nævnes at misforholdet mellem børn født af indvandrere og antallet af efterkommere, er 800/770 for tyrkernes vedkommende.
Her skal det forklares, at de 800 er gennemsnittet for børn født af tyrkiske indvandrermødre i perioden 2003-2007 og de 770 er gennemsnittet af 1 årige efterkommere af tyrkere i perioden 2004-2008.
Altså er 30 gange 5 = 150 i alt, ikke blevet regnet som efterkommere, fordi faderen er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Det antal kan man så angiveligt fordoble, for det tilfælde, hvor kvinden er dansk statsborger, og manden er det ikke, men en familiesammenført indvandrer. Så har man nogenlunde det antal efterkommere, som ikke bliver regnet som efterkommere, som ikke er særligt stort endnu.
I det tilfælde kvinden er indvandrer, er hun jo registreret som en sådan, uanset om manden er er født i Danmark og dansk statsborger. Hun tæller dermed med i statistikken som en indvandrer af tyrkisk eller pakistansk oprindelse, der har født et barn, selv om barnet ikke regnes som efterkommer.

For pakistanerne ser forholdet sådan her ud: 326/276 altså er 50 gange 5 =250 i alt, ikke regnet som efterkommere fordi faderen er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Dette er så til gengæld de seneste tal for de to indvandringsgrupper, vi har haft længst tid i landet, hvilket klargør, at indtil videre er det ganske få efterkommere, som forsvinder på grund af Danmarks Statistiks måde at føre statistik på. For årene før 2003 har de angiveligt været færre, eftersom der var færre i den fødedygtige alder i den periode, blandt efterkommerne
Dertil skal så lægges en gruppe 3 generations børn af efterkommere født i Danmark, som gifter sig med efterkommere født i Danmark, men den kan næppe være stor heller.

Antallet af henholdvis indvandrere og efterkommere udgør:

Tyrkiet: 31834 og 26357
Irak: 21283 og 7634
Libanon: 12035 og 11528
Pakistan: 10827 og 9053
Somalia: 10231 og 6458
Afghanistan: 9717 og 2470

Hvordan disse gruppers demografi, altså deres reelle efterkommeres, vil forme sig i fremtiden, ved vi reelt ikke.

Vi kan dog se, at Tyrkiets fødselsrate, her 90 år efter kemalismens indtog, stadig ligger omkring 50 procent over vores egen. Og Tyrkiet selv før kemalismen var allerede et mere moderne samfund, end de øvrigt nævnte.

Alligevel er Tyrkiet befolkning vokset fra en befolkning i 1927 på 13.648.695, som qua mit gamle konversationsleksikon er det tidligste, jeg kan finde befolkningstal fra, til en befolkning i 2008 på 71.517.100. Det vel og mærke på trods af massiv udvandring. Tyrkiet ligger i så henseende under befolkningsvæksten i den islamiske verden generelt, som i følge Gunnar Heinsohn er ottedoblet.

De indvandrere som vi har modtaget i Danmark kommer til et mere moderne samfund, hvor det er meget muligt, at deres demografi vil sænke sig anseeligt for deres efterkommeres vedkommende.

Men det er næppe sandsynligt, at den vil ende så lavt den danske fødselsrate på lidt over 11 børn per tusinde indbyggere, heller ikke om 3-4 generationer, og som man konkret kan se, slet ikke for første generation vedkommende, hvor af flertallet faktisk har boet det meste af deres barndom/ungdom i Danmark.

Vi kommer i det her tilfælde, til at kæmpe i lang tid med både en normal social arv, og en for os ukendt kulturel arv.

Med fortsat ret til familiesammenføring, begiver vi os ud på en kurs hvor vores demografi går ind i en markant vækst, der kommer til at betyde beskæringer i velfærdsstaten i stor stil, og at gennemsnitsdanskeren bliver fattigere.

Selv uden yderligere indvandring bliver og er øget fertilitet en realitet. Som kun hvis vi er heldige og handler hurtigt - betyder et behersket, farvel til den velfærd, vi havde og stadig delvist har.
Kort sagt betyder hver ekstra borger, flere sociale udgifter til forsørgelse og sundhed, i deres tilfælde til integration og kriminalitetsbekæmpelse, generelt behov for flere folkeskolelærere, sygeplejersker, læger, billige boliger, som vi allerede mangler i dag. Det betyder farvel til høje lønninger, social service, overførselsindkomster, muligheden for sænkning af nuværende skattetryk, uden at det kommer til at koste dybe stik med sparekniven.
Det må vi først og fremmest gøre os klart, er en del at omkostningen ved øget demografi og indvandring.

Indvandring og voksende demografi, udgør altså en alvorlig trussel mod vores velfærdssamfund, som kun er et velfærdssamfund på grund af en tilpas lav befolkningsvækst og en solidaritet medborgere i mellem.
Begge dele for så vidt, på en glidebane mod at være passé, på grund af den mest ugennemtænkte politik nogensinde i dansk historie, når man tager i betragtning, dens konsekvenser er uoprettelige, "what is done, cannot be undone" for at citere Shakespeares karakter, Macbeth.

Brugte kilder hos Danmarks Statistik:

KRBEF3: Folketal 1. januar efter kommune/region, alder, køn, herkomst, statsborgerskab og oprindelsesland

BEF3: Folketal 1. januar efter kommune/amt, alder, køn, herkomst, statsborgerskab og oprindelsesland (AFSLUTTET)

Kultur - betyder det noget?

Har en løbende debat med Raapil her, en ny variant af vores tidligere Sennels debat:

Har skrevet om Islamisk kultur og vold her,

Hovedspørgsmålet i debatterne er om kultur betyder noget i landes udvikling, eller indvandreres opførsel, og denne gang med udgangpunkt i en Skaarup artikel, omkring muslimsk kultur, udvikling og integration.

Jeg poster her første indlæg i debatten, eftersom jeg har brugt en del tid på det, godt givet ud i øvrigt, rejste nogle spørgsmål - blev jo klogere.

Og lad mig tilføje følgende citat af Thomas Jefferson, for kultur er jo på en måde for et folk, hvad mentalitet er for et individ:

“Nothing can stop the man with the right mental attitude from achieving his goal; nothing on earth can help the man with the wrong mental attitude.”

Mit debat indlæg på Raapil:

Lad mig starte med, hvor jeg personligt er uenig med Skaarup.

Indien har nok oplevet vækst, men det er ikke nogen markant stor vækst, kun i enkelte år.
Og den vækst er kun kommet overklassen og middelklassen til gode, den store majoritet af Indere er fattigere i dag, end de var for år tilbage, sådan er trenden i mange, mange lande. (men det skal siges til hans forsvar, at man generelt, i de heller ikke så reflektive medier, omtaler Indien som en nation i fremgang)
BNP Per Capita, siger ikke noget om, om et individ bliver rigere eller ej, isoleret set.
Vækst siger heller ikke meget, alene. For eksempel vokser Azerbadjan dobbelt så meget som Kina, og Sudan har en lige så stor vækst som Kina, i perioder, årsagen til det vender jeg tilbage til.

Derudover, synes jeg ikke det er fair at bringe Somalia ind som eksempel, da det er et land som er præget af borgerkrig, jeg tror ganske vist at islam, med sin militantisme spiller en rolle i borgerkrigen, men omvendt kunne Somalia sagtens have haft borgerkrig alligevel, tribalisme er ikke reserveret til Islam.

Men jeg tror godt, at Skaarup er klar over, at der findes lande i den muslimske verden som klarer sig godt.
En af mine anker mod DF er, at de sjældent nævner det forhold, at de fleste muslimer i Danmark klarer sig lige godt som danskere og ikke repræsenterer en integrationsbyrde. Men de gør det i blandt, og de er godt klar over det. Så jeg er ikke enig i at Skaarup, forsøger at generalisere til den almene muslimske verden, lige som han ikke generaliserer til den almene muslim, når han nævner deres statistisk set højere kriminalitetsindex.
Faktisk skrive Skaarup:
“Ser man ofte de modsatrettede tendenser i den muslimske verden.” Det affejer du som:

(Da han skriver til Politiken) tager Peter Skaarup klogeligt nok nogle gode kulturradikale og nuancerende forbehold (”… i hvert fald en del af…” og “… ser man ofte de…”).

Dermed frarøver, forsøger du at frarøve ham, at han faktisk mener, hvad han skriver.

Skaarup skriver videre:

“. Problemet er, at de der ønsker at forlade den nedadgående muslimske verden, der ligger underdrejet grundet selvpåførte problemer så som manglende uddannelse, familieplanlægning, demokratisering og økonomiske liberaliseringer, ofte ikke forlader den del af verden, fordi de ønsker at være en del af en blomstrende civilisation, men blot ønsker en del af velstanden, også selvom de ofte ikke vil give de indrømmelser velstandsstigninger forudsætter.”

Den sidste del kan sikker bringe folks pis i kog, nemlig påstanden om, at de blot ønsker velstanden, og ikke vil give de indrømmelser som det kræver.

Men grunden til jeg citerer det er: Det med familieplanlægning, manglende uddannelse, demokrati, ligestilling (som jeg personligt tilføjer), økonomiske liberaliseringer.
Qua han nævner økonomiske liberaliseringer, må han også med ovenstående sigte til udviklingen i den tredje verden, (EUs landbrugsstøtte skal vi ikke komme ind på her)
Hvis der er nogle faktorer som forhindrer udvikling er det vel disse?
Og vi kan vel godt blive enige i at, at hvis der er noget som medbestemmer disse faktorer, så er det kultur/mentalitet? Måske lige bortset fra uddannelse, hvor økonomi bestemmer mest, men der bestemmer kulturen til gengæld, hvad der bliver undervist i.

Nu vil jeg fokusere på de to andre lande, som Skaarup faktisk nævner, nemlig Pakistan og Kina.

Hvis man kigger på din graf og væksten, så er Pakistans økonomi vokset med en pæn og stabil vækst, også BNP per capita.
Men det er ekstremt misvisende! Raapil, her halter dit eksempel mere end Skaarups.

For det første, skal man se på dollarens relative værd, en 1995 dollar var mere værd end en 2008 dollar.
For det andet skal man se på landets inflationsrate, hvor meget forbrugerpriserne er steget.
Når man har taget disse beregninger med, har Pakistan klaret sig rigtig dårligt. Kigger man i CIA World Fact Book, så var tallene sådan her ud for Pakistan i 1994:

male:
57.18 years
female:
57.86 years
National product real growth rate:
4% (1994 est.)
National product per capita:
$1,930 (1994 est.)

Kigger man på 2008:

2008
male: 63.4 years
female: 65.64 years (2009 est.)
Vækst: 4.7% (2008 est.)
BNP per capita: $2,600 (2008 est.)

Smider du de tal i en relativ værdi kalkulator Så skulle en Pakistaner tjene $3,664.36 per capita i 2008 for at have samme beløb til rådighed som i 1995, hvor han kun tjente 2600 dollars i 2008, altså er han alene via fald i dollarens værdi blevet næsten 1000 dollars fattigere! Så har vi inflationen oven i. Der er Pakistan blandt de lande som har den højeste Inflation i verden, nemlig 20 procent pt. Altså de er blevet uendeligt meget fattigere, og hvordan skal vi forklare det?
Forklaringen hedder i høj grad demografi og manglende brug af alle ressourcer, læs kvinder. Skal vi udelukke kultur i den sammenhæng? Og hvad angår de mange børn som går i koranskoler, bedre end ingenting lærdomsmæssigt set, får de det samme ud af det, som hvis de havde gået i en moderne verdslig skole? Folkeskolen måske undtaget :P
Till sammenligning blev, på papiret, per capita Inderen 300 dollars rigere i samme periode efter omregning til relativ dollarværdi, inflationen har dog sikker ædt de penge op.

Nu til Kina:

I 1994 så det sådan her ud for Kina:

National product real growth rate:
11.8% (1994 est.)
National product per capita:
$2,500 (1994 est.)
male:
67.09 years
female:
69.18 years

i 2008:

2008
male: 71.61 years
female: 75.52 years (2009 est.)
Vækst 9.8% (2008 est.)
BNP per capita $6,100 (2008 est.)

For at være lige så rig som i 1995, skulle per capita være: $4,362.33 , altså per capita kineseren er blevet 1738 dollar rigere. Inflationen pt. er omkring 6 procent.

Kina er ganske vist et land hvor hestekræfterne er blevet sluppet fri, efter at være holdt tilbage af en kommunistisk mentalitet og styreform. Men pointen er, at hestekræfterne tydeligvis er der. Det samme kan man dog ikke sige om Indien, som du forsøger. Indien indhenter ikke et tidligere underskud, de kæmper mod stor fattigdom, et ringere udgangspunkt og et fattigt land har lettere ved at opnå høj procentmæssig vækst i BNP end et rigt land har.

Nu kommer næste pointe. Egypten oplevede reelt ingen vækst mellem 1994 og 2006, BNP per capita steg kun med 110 dollars, når man tager dollarens relative værdi med i betragtning. Og det i et land blandt toppen af inflationsrater, pt 18 procent, de 110 dollar nåede man ikke langt med.
Tallen for Egypten ser sådan her ud:

male:
59.22 years
female:
63.12 years (1995 est.)
National product real growth rate:
Vækst 1.5% (1994 est.)
National product per capita:
$2,490 (1994 est.)

2007
male: 69.04 years
female: 74.22 years (2007 est.)
Vækst 5.7% (2006 est.)
BNP per capita $4,200 (2006 est.)

I 2008 var det Egyptiske BNP per capita vokset til 5500 Dollars, altså 1300 dollars på bare to år. Hvordan forklarer vi den? Jeg har en sideinteresse i Peakoil, så jeg var godt klar over, at de fleste af de lande du nævner, Iran, Algeriet, Syrien, Libyen, Egypten var store indehavere af olie og naturgas reserver.
Som bekendt er oliepriserne steget kraftigt på det sidste, med en toppris på 150 dollar per tønde, udvindingomkostninger per tønde svinger mellem 3-8 dollars så vidt jeg husker, resten er ren profit.
I Danmark går en del af den profit til A. P. Møller, men statskassen indkasserer stadig mellem 40-80 Milliarder årligt, kender ikke de nyeste tal, men for nogle år tilbage før olien steg for alvor indkasserede statskassen allerede 30 milliarder årligt.

Iran ligger nummer 5 i verden blandt top olieproducerende lande og pumper 4.700.000 tønder ud dagligt. Hvis vi ligger en gennemsnits olietøndepris på 120 dollar, for forståelsens skyld, svarer det til en daglig BNP indtægt på 684 millioner dollar, gentager dagligt!

Algeriet ligger nr. 17 i verden og pumper dagligt 2,173,000 tønder ud, hvilket svarer til en daglig indtægt på 261 millioner dollar.

Libyen (19 globalt) pumper dagligt 1,845,000 tønder ud = 221 millioner dollar dagligt

Egypten ligger på 28 pladsen globalt og pumper dagligt 664,000 tønder ud = 80 millioner dollar dagligt.

Syrien (33 plads) pumper dagligt 381,600 tønder = 46 millioner dollar i indtægt.

Danmark (38 plads) ville, hvis pengene ikke først skulle omkring A.P Møller, tjene, 37,7 millioner dollar dagligt for sine 313,800 tønder daglige produktion.

Hermed kommer jeg til en vigtig pointe. Når man i medier og almen tale omtaler de Asiatiske økonomier som "tiger-økonomier" og roser deres vækst. Så skyldes det jo ikke kun deres BNP vækst.
I en BNP vækst, må man skelne mellem bæredygtige og permante vækstforhold, og vækst bundet op på forgængelige naturressourcer.

Grunden til at Asiens økonomier kaldes for fremstormende tiger økonomier, specielt Kina/Hong Kong, Japan, Taiwan, Korea, finder du i et hvert supermarked, elektronik forretninger, bilforhandlere, møbel forretninger, tøjforretninger osv.
Grunden til at vi taler om olieøkonomier, ja gæt selv?

Og hvad angår Egypten, så lad os ikke glemme 28 milliarder dollar i støtte fra USA siden 1975, hvor af meget har været øremærket bedring af de sociale forhold osv.
Pakistan får i øvrigt også pæn støtte, mens Kina, ingen støtter mig bekendt dem.

Jeg er da både enig i at Islamiske indvandrere er individer, og de fleste af de individer er ikke nogen integrationsbyrde på nogen måde, jeg har personligt så den holdning, at indvandring generelt uanset hvorfra og hvor integrationsvillige, betyder befolkningsoverskud i forhold til økonomisk vækst. Hvis vi kunne få indvandrere som er i stand til at skabe arbejdspladser i højere grad end os selv, var det en anden sag, men med fødderne på jorden hænger det ikke sådan sammen - heller ikke i USA.
Hvad angår uddannet arbejdskraft dem er vi ikke de eneste mangler, til gengæld har vi en stor gruppe, og stigende gruppe, ufaglærte uden beskæftigelse, vi lader sejle i egen sø.

Men, jeg er ikke enig i, at kultur er uden betydning.

Kigger du generelt på verden, er der en klar tendens i toppen blandt de rigeste. De er vestlige, demokratiske, verdslige osv. og beklager, de færreste af dem har en fortid som selvberigende imperialister, hvis du stadigvæk hælder til den model?
Du finder ikke noget sidestykke til Kina, Taiwan, Korea, Hong Kong, med hensyn til at skabe stærke økonomier udenom naturressourcer i den islamiske verden.

Du har ret i at bunden af udviklingpyramiden finder vi både Mellemøstlige, Afrikanske og sydamerikanske lande. Jeg synes ikke islam er den eneste faktor, men min holdning er, det er en væsentlig faktor, via synet på kvinder, via demografi, via manglende demokratisk sans og økonomisk liberalisering, via at deres mentale kapacitet er spildt på religiøse spekulationer og konspirationsteorier, via manglende ordentlig uddannelse - noget som mange af landene faktisk har råd til. Islam er ikke ene om at have de problemer, men islam er jo for så vidt også en traditionel patriarkalsk kultur som eksisterede før Muhammad, gjort til evig gudommelig lov.

Stort set de eneste asiatiske lande vi finder i bunden af pyramiden, er Vietnam, Nordkorea og Cambodia. En del af forklaringen er krig, en anden er kommunisme.

Så i min verden, culture matters, og jeg synes, der er belæg nok for at sige det. Hvor meget er så spørgsmålet? Det er så svært at bestemme nøjagtigt.

Demografi serie

Jeg vil løbende kigge på demografien i relevante lande, specielt de lande som har høj indvandring i Europa.

Der er dog næppe mange lande endnu, hvor indvandringen fra højdemografiske lande er så intensiv, at det tydeligt kan ses i fødsels-statistikken som en generel vækst. Det kan det jo foreksempel endnu ikke i Danmark, på trods af at ikke-vestliges indvandreres fødselsrate er over to gange så høj, som befolkningens som helhed. Så er de kun 4,4 procent af befolkningen indtil videre, og kan ikke påvirke det overordnede billede i særlig høj grad. Hvis de var en højere andel af befolkningen, for eksempel 20 procent, eller 50 procent, ville deres høje demografi klart skinne i gennem med øget befolkningsvækst, det kommer den også til i fremtiden og vil skabe en uventet stor befolknings tilvækst, som i Frankrig.

I Sverige er indvandringen også høj generelt, men en stor af indvandrerne kommer fra for eksempel Skandinavien, de gamle Østlande, så andelen af indvandrere fra højdemografiske lande er ikke så stor endnu, at den kan skabe markant vækst i fødselstallet.

Men for de landes vedkommende, som har mellem 4-8 procent indvandrere fra højdemografiske lande, vil der om blot en generations tid kunne ses en klar stigning i fødselstallet.
Men kigger nærmere på Sverige og andre lande en anden gang, nu til Holland.

Et land som siges at have en høj andel immigranter er Holland, over 1/6 del af befolkningen er immigranter eller 2 generations. Det skal dog siges, at lige som Sverige, er andelen fra højdemografiske lande ikke så høj blandt indvandrene i landet som 1/6 del. Mange kommer fra tidligere hollandske kolonier, og de fleste immigranter i dag er hollændere som vender tilbage, eller Vest/Østeuropæere. I 2007 var, for eksempel af 117000 indvandrere, kun omkring 2000 marokkanere og 3000 tyrkere.

De to største grupper immigranter som bor i Holland i dag, er indonesere og tyskere, Begge er 2.4% af befolkningen. De er fulgt af tyrkere på 2,2 procent, og surinamnesere på 2 procent, af befolkningen. Så har vi den gruppe, man som regel forbinder mest med integrationsproblemer i Holland, nemlig marrokanerne på 1,9 procent af befolkningen, dernæst er der ingen store grupper af indvandrere fra højdemografiske lande og i parentes hører Tyrkiet jo ikke til de mest højdemografiske og det gør Indonesien næppe heller.

Derfor kan man heller ikke endnu se en tydelig stigende tendens i antallet af årlige fødsler, men det kan man som sagt heller i den danske statistik, endnu!

De årlige fødsler i Holland er faktisk faldet på det seneste.

Den muslimske andel af immigranter er altså mellem 5,4 og 7,8 procent, alt efter hvor mange af de indonesiske indvandrere er muslimer, dertil kommer så et næsten lige så stort antal efterkommere. Det er mit indtryk, de tæller alle som efterkommere, uanset om en af forældrene er født i Holland og har Hollandsk statsborgerskab, hvis den ene af parterne ikke er det.
Modsat Danmark, som ikke ville regne en som efterkommer, hvis en af forældrene er født i Danmark og har Dansk statsborgerskab.
I hvert fald er der forholdsmæssigt flere efterkommere i Holland, end der er i Danmark.

Theodore Dalrymple - Barbarians at the gate

Meget apropos min artikel i går, om den demografiske overraskelse i Frankrig, vil jeg her citere et af de bedste essays af Theodore Dalrymple, et Essay der er syv år gammelt, men stigende aktuelt for hver dag der går. En skræmmende historie fra et land med en blodig fortid, og desværre, en blodig fremtid:

But there is another growing, and much less reassuring, side to France. I go to Paris about four times a year and thus have a sense of the evolving preoccupations of the French middle classes. A few years ago it was schools: the much vaunted French educational system was falling apart; illiteracy was rising; children were leaving school as ignorant as they entered, and much worse-behaved. For the last couple of years, though, it has been crime: l’insécurité, les violences urbaines, les incivilités. Everyone has a tale to tell, and no dinner party is complete without a horrifying story. Every crime, one senses, means a vote for Le Pen or whoever replaces him.

I first saw l’insécurité for myself about eight months ago. It was just off the Boulevard Saint-Germain, in a neighborhood where a tolerably spacious apartment would cost $1 million. Three youths—Rumanians—were attempting quite openly to break into a parking meter with large screwdrivers to steal the coins. It was four o’clock in the afternoon; the sidewalks were crowded, and the nearby cafés were full. The youths behaved as if they were simply pursuing a normal and legitimate activity, with nothing to fear.

Eventually, two women in their sixties told them to stop. The youths, laughing until then, turned murderously angry, insulted the women, and brandished their screwdrivers. The women retreated, and the youths resumed their “work.”

A man of about 70 then told them to stop. They berated him still more threateningly, one of them holding a screwdriver as if to stab him in the stomach. I moved forward to help the man, but the youths, still shouting abuse and genuinely outraged at being interrupted in the pursuit of their livelihood, decided to run off. But it all could have ended very differently.

Several things struck me about the incident: the youths’ sense of invulnerability in broad daylight; the indifference to their behavior of large numbers of people who would never dream of behaving in the same way; that only the elderly tried to do anything about the situation, though physically least suited to do so. Could it be that only they had a view of right and wrong clear enough to wish to intervene? That everyone younger than they thought something like: “Refugees . . . hard life . . . very poor . . . too young to know right from wrong and anyway never taught . . . no choice for them . . . punishment cruel and useless”? The real criminals, indeed, were the drivers whose coins filled the parking meters: were they not polluting the world with their cars?

Another motive for inaction was that, had the youths been arrested, nothing would have happened to them. They would have been back on the streets within the hour. Who would risk a screwdriver in the liver to safeguard the parking meters of Paris for an hour?

The laxisme of the French criminal justice system is now notorious. Judges often make remarks indicating their sympathy for the criminals they are trying (based upon the usual generalizations about how society, not the criminal, is to blame); and the day before I witnessed the scene on the Boulevard Saint-Germain, 8,000 police had marched to protest the release from prison on bail of an infamous career armed robber and suspected murderer before his trial for yet another armed robbery, in the course of which he shot someone in the head. Out on bail before this trial, he then burgled a house. Surprised by the police, he and his accomplices shot two of them dead and seriously wounded a third. He was also under strong suspicion of having committed a quadruple murder a few days previously, in which a couple who owned a restaurant, and two of their employees, were shot dead in front of the owners’ nine-year-old daughter.

The left-leaning Libération, one of the two daily newspapers the French intelligentsia reads, dismissed the marchers, referring with disdainful sarcaèm to la fièvre flicardiaire—cop fever. The paper would no doubt have regarded the murder of a single journalist—that is to say, of a full human being—differently, let alone the murder of two journalists or six; and of course no one in the newspaper acknowledged that an effective police force is as vital a guarantee of personal freedom as a free press, and that the thin blue line that separates man from brutality is exactly that: thin. This is not a decent thing for an intellectual to say, however true it might be.

It is the private complaint of everyone, however, that the police have become impotent to suppress and detect crime. Horror stories abound. A Parisian acquaintance told me how one recent evening he had seen two criminals attack a car in which a woman was waiting for her husband. They smashed her side window and tried to grab her purse, but she resisted. My acquaintance went to her aid and managed to pin down one of the assailants, the other running off. Fortunately, some police passed by, but to my acquaintance’s dismay let the assailant go, giving him only a warning.

Læs endelige det hele på City Journal.

Guddommelig humor

Farshad Kholgi kommer i, Groft sagt, den stakkels pave til undsætning i spørgsmålet om kondomer og sex, her i en tid, hvor en intolerant halv menneskehed ikke vil vokse til forståelsen af det stakkels menneske og kræver hans afgang:

Men vi må huske, at ingen er perfekt. Man kan ikke forvente, at chefen for alverdens cølibat-dømte katolske præster skal kunne have løsninger på seksuelt relaterede spørgsmål. Groft sagt kan kun sige: »Tilgiv ham, thi han ved ikke hvad han siger«.

Han har dog åh så ret, vi skal jo ikke stille urimelige krav til den stakkels pave.

Racister vil registrere racisme

Jo den er god nok! Det dybt racistiske parti, DF, vil registrere racistiske overfald:

- Det er helt urimeligt, at man bliver overfaldet, fordi gerningsmanden ikke bryder sig om ens seksuelle orientering, politiske holdning eller hudfarve. Derfor skal vi have registreret omfanget af såkaldte hate crimes, så vi kan finde ud af, hvem gerningsmændene er og bedre kan målrette både den præventive og efterforskningsmæssige indsats, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Marlene Harpsøe

De bliver jo ellers "aldrig stuerene" eller hvad Nykup? Hvad skal de frelste dog stille op med alle deres svigtede fordomme. En dag forlader "ondskabens ikon" jo også posten som partileder, så er det spørgsmålet, hvad alle de politisk korrekthadere skal stille op ?

Demografisk surprise i Frankrig

Frankrig er mindst et halvt skridt foran andre lande i Europa, hvad angår indvandring fra muslimske lande.
Indvandringen startede allerede for omkring 50 år siden, så Frankrig er det eneste land med en anseelig flok 3- generations indvandrere.
Andelen af Muslimske indvandrere og efterkommere, ligger angiveligt mellem 8-15 procent, man ved det ikke, fordi i Frankrig er det forbudt i det hele taget at tælle etniske minoriteter.

I medierne har der til tid til anden verseret rygter omkring at Immigranter og efterkommere i Frankrig stod for 1/3 af børnefødslerne. Det tal er nok overdrevet, medmindre antallet af Immigranter og efterkommere er over 15 procent.

Men uden for tvivl er det, at Frankrig er i besiddelse af Europas demografiske førertrøje.

Går man nogle årtier tilbage, regnede demograferne med at Frankrigs befolkning ville nå 64 millioner borgere i 2050. Nu i 2009 vil befolkningen ramme over 64 millioner, altså 41 år før demograferne beregnede. Så nu har demograferne i overrasket tilstand måttet justere deres prognose. Så i 2050 regner de med 75 millioner i 2050. Personligt tror jeg sagtens, man kan ligge omkring yderligere 10 millioner til det antal.

Dette pludselige babyboom er kommet som en stor overraskelse for de franske demografer, hvem kan dadle dem, de er jo ikke vant til at regne med muslimsk demografi, og det som er virkeligt interessant er, hvor hurtigt den kan sparke igennem.

Det er symptomatisk, at i året 2003 voksede hele Europas befolkning gennem naturlig vækst, det vil sige kun medregnet døde vs fødte, altså ikke medregnet immigration/emigration, med 216.000 borgere. Af det antal stod Frankrig for de 211.000 og resten af hele EU kun for de 5000.

Nettoimmigrationen står for tiden for under 100000 i den årlige vækst i befolkningen, demografien klarer resten. Faktisk skyldes kun omkring 1/3 del af befolkningsvæksten immigration.

Derfor er fertilitetsraten også efterhånden opjusteret til 2.0 barn per kvinde, men det er næppe højt nok sat.
Et tal der giver et nøjagtigt øjebliksbillede, er fødselsraten, nemlig hvor mange børn der bliver født per 1000 personer.
Den ligger på 12.73 børn per 1000 indbyggere.
Til sammenligning ligger resten af Europa, inklusive de store ny-immigrantnationer, Holland, Sverige, England, Danmark, omkring 10 børn per tusinde borgere, plus/minus 0,50.
Irland har en højere på 14.23 og Italien ligger på tredjesidste pladsen i den internationale bund, med 8,18.

Fra Danmark, som fører detaljeret statistik, ved vi:

At ikke-vestlige indvandrere som udgør 4,4 procent, ud af Danmarks samlede befolkning per 1. januar 2007 på 5.447.084, fødte 9,3 procent af de babyer som blev født i perioden 2003-2007.

Regner man deres fødselsrate isoleret, giver det 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere.

Alligevel formår de kun at trække den samlede danske fødselrate op til 10,54 per 1000 indbyggere.

Det vil sige, at det ser ikke vældigt dramatisk ud endnu. Men per den eksponentielle faktor, bliver det vældigt dramatisk. I værste fald kan de omkring 4-5 millioner immigranter og efterkommere i Frankrig, hvis det antal kan gøre det, tidoble sit antal inden for de næste hundrede år, vel og mærke alene ved demografisk forøgelse.
Det vil sige, der kan blive 40-50 millioner flere franskmænd i ekstremt fald, og hvis der ikke allerede var problemer, både med integration og arbejdsløshed, så bliver det ikke svært at regne ud, at der bliver det.

Og det med at det ikke ser vældigt dramatisk ud endnu, skal også tages med det forbehold, at befolkningen faktisk er vokset med over 5 millioner siden 1999 i Frankrig, ikke helt udramatisk.
Værd at bide mærke i er det; At i 1999 hed den franske fertilitetsrate 1,6 børn per kvinde.
Men fødselsraten, var allerede oppe på 11.38 børn per 1000 indbyggere, godt over Danmarks i dag) altså er fertilitetsraten ikke nogen sikker indikator, den kan enten halte bagefter eller være forud.
Fødselsraten for frankrig har set sådan ud med to års spring i mellem:

12.1 births/1,000 population (2001 est.)

12.54 births/1,000 population (2003 est.)

12.15 births/1,000 population (2005 est.)

12.91 births/1,000 population (2007 est.)

Det samme bliver tilfældet her, omend vi er et par årtier bagud i udviklingen i forhold til Frankrig. Den demografiske effekt vil også være her, og vores demografer har også glemt at regne med den høje demografirate blandt ikke-vestlige indvandrere, lige som de franske.
Det eneste vi kan håbe på, er at indvandrerne ændrer demografi, men det gør de næppe, efter som det i Islams tilfælde er pacet af en kultur, hvor der er prestige i at få mange drengebørn.

Læs også: Frankrig kan få muslimsk flertal allerede efter 2060.

Update:

Jeg kan dog efter egne udregninger se, at tallene fra CIA World Fact book ikke stemmer helt nøjagtigt, i hvert fald hvad angår Danmark. Altså tallene skal muligvis tages med et muligt forbehold, hvad angår Frankrig også. Jeg vil en gang senere prøve at se om Frankrigs Statistik Central har informationer på Engelsk, for Fransk kan jeg ikke.

Fødselsraten i Danmark i 2008 i Danmark var angivet til 10,71 børn per 1000 indbyggere i Cia World Factbook.
Mine egne beregninger baseret på statistikbankens befolknings og fødselstal viser en fødselsrate 11,88 børn per 1000 indbyggere i Danmark år 2008.
CIA World Fact Book, kalder selv tallet et estimat. Som så burde være baseret på tallet fra 2007.
Men der var tallet 11,76 børn per tusinde indbyggere, baseret på Danmarks statistiks tal.
Faktisk skal vi tilbage til firserne, før vi finder et tal alá det, der står i CIA World Factbook.

Om det så skyldes, at de kun regner med statsborgere, folk med fastopholdtilladelse og ikke alle som opholder sig i landet, eller om de simpelthen ikke har de rigtige tal, skal jeg ikke kunne sige?

Update 2: Det var så ret let at finde, Institut national d'études démographiques, og de har en side på engelsk.

De viser en nogenlunde sammenhæng mellem tallene i CIA World Factbook og den stigninger i fødsler:

Nyfødte i 1998= 738.080
1999 = 744.791
2000= 774.782
2001 = 770.945
2002 = 761.630
2003 = 761.464
2004 = 767.816
2005 = 774.355
2006 = 796.896
2007 = 816,500 (Anden kilde,som også nævner 63,8 millioner borgere per 1 januar 2008)

Jeg kan kun finde befolkningstal for 1999 og 2006 på websitet:

1999 = 58.519 i tusinde
2006 = 61.400 i tusinde

Det giver til gengæld en fødselsrate på 12,72 børn per 1000 indbyggere i 1999, altså over CIAs og på 12,98 børn per 1000 indbyggere for 2006, tæt på CIAs estimat for 2007.

Befolkningsoverskud i Danmark

Indvandringen, uanset hvor velintegrerede indvandrere vi får, kommer til at koste statskassen.
Sådan er vores velfærdssystem flikket sammen, en gennemsnitlig borger, er lig med en der henter flere penge ud af statskassen, end han putter i den.

Fra topbeskæftigelsen i firserne, 1988, til rekordbeskæftigelsen i 2008, lykkedes det at skabe 100000 ekstra arbejdspladser. Alle stort set oprettet i det offentlige. I dag kan vi læse i nyhederne, at Danish Crown igen flytter arbejdspladser.

Fra 3F lyder det i går i Politiken:

"I de kommende tre år vil 229.000 ufaglærte arbejdspladser forsvinde. Og selv om konjunkturerne skulle vende i 2011, vil mindst 122.000 ufaglærte job aldrig komme igen, viser beregninger fra det økonomiske sekretariat i de ufaglærtes forbund 3F"

Siden 1980erne er vi vel blevet omkring over 300000 flere i Danmark.
Nu står vi altså til at miste over 100000 ufaglærte arbejdpladser permanent, helt i pagt med trenden fra de sidste årtier, igen fra artiklen i Politiken:

Selv i gode tider forsvinder der ufaglærte job. I 1993 var der godt en million ufaglærte job i Danmark, men i 2005 var det tal dalet til under 850.000.

Nu vil der så til gengæld være brug for flere faglærte, det er der allerede.

Men der har vi jo så, en reserve på næsten en million der vil stå uden for arbejdsmarkedet, kan vi så finde ud af at uddanne den?
Befolkningen i Danmark vil vokse, på grund af øget demografi og indvandring.

Når en gennemsnitlig borger koster mere for staten, end vedkommede smider i statskassen, så betyder det også yderligere udgifter.

Når de virksomheder, som lapper hullerne i statskassen flytter udenlands, så mister vi indtægter. Og de borgere som var ansat af de firmaer, bliver oven i en større udgift, for hvor før virksomhederne før dækkede deres indtægt, skal staten nu til det.

Altså vil presset på statens budgetter og velfærdssamfundet blive større, så er der man kan spørge, hvorfor tænker vi stadig ikke over konsekvenserne, når vi åbner vore grænser for flere mennesker? For det giver igen endnu et større pres på velfærdsstaten.

Blandet news

Venstrefløjen, og alle diverse, som er i ekstase over at USAs nye præsident hedder Obama, er måske endnu ikke ramt af virkeligheden frontalt - det er også sjældent, det sker.
Men corporation Amerika, har en bestemt produktlinje, som der ikke bliver lavet det store om på, uanset hvem der er præsident.

To amerikanske krigsskibe er sendt tæt på Nordkorea, som på sin side truer med at genåbne en atomreaktor.

Årsagen er at Nordkorea vil affyre et langtrækkende missil, der kan nå så langt som til Alaska.

Flådens talsmand siger de er beredt på alt, og Hillary Clinton:

"Denne provokerende aktion - der er et brud på et FN-mandat - vil vi ikke bare se på i tavshed, og der vil blive betydelige konsekvenser

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den ene ekspert er optimistisk, den anden er pessimist. Optimisten regner med at det kan blive muligt med oliepriser på 10 dollar per tønde, hvilket lyder som ren ønske tænkning og er betinget af at dollaren mangedobler sin værdi.
Matthew R. Simmons, pessimisten har nok et bedre bud. Olieprisen vil ramme ikke et loft, men det tag som skygger for prischokket.
Jagten på nye oliekilder er blevet sparet væk, her under krisen.
Med peakoil et svært forudsigeligt sted i horisonten, er det kun godt, at der kommer nye spændende hybrider, og elbiler til.
Ikke at det er lige om hjørnet, men dyr olie er sikker, og det vil sikkert smitte af på interessen.

EPN

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så har FN vedtaget sin resolution som fordømmer ærekrænkelse af religion, som et brud på menneskerettighederne.
Tillykke med sejren til de ømskindede ensrettere af tankegangen, og lad os glæde os over, at den er frivillig at deltage i.

Men synd for religionskritikere i de religiokratier, der nu ikke længere bryder menneskerettighederne ved at fængsle kritikere af religion, men i stedet for håndhæver "menneskerettighederne".

Islam uncensored

(Denne post er også placeret i "udvalgte poster" ude, øverst til højre, så man kan labbe den stille og roligt i sig efter kaperingslyst, eller finde og gense den let)

Vi kender ikke meget til Islam i Danmark. Derfor kan vi ikke forestille os, at det er en religion meget anderledes, end den vi er opvokset med.

Men Islam har en langt blodigere fortid end nogen anden religion. Den ikke blot ser sig selv som den eneste sande religion. Den ser det også som sit mål, at underlægge resten af verden sig selv, så alle bliver muslimer. Og som middel til at opnå det mål, har Jihad altid været et centralt og dominerende redskab. Den eneste grund til at vi har haft relativ fred med Islam i omkring 300 år, er det forhold at Islam har været for svag til at angribe.

Men for hver dag der går, bliver Islam stærkere og finder ud af, at vi ikke er så stærke i virkeligheden, som vi er på papiret. Finder revner i vores forsvar.

For 100 år siden var der 2 kristne for hver muslim. Nu er der 2 muslimer for hver kristen. Om ikke så lang tid vil der være 3-4 muslimer for hver kristen eller vesterlænding.

Når vi ser Matador, X-factor, Debatten, Horisont, Basta, Aftenshowet osv. Så ser de noget helt andet i den muslimske verden.
Det som kommer nu, er en samling af muslimsk indoktrinering og verdensanskuelse, fra de store TV- kanaler i Mellemøsten, altså mainstream nok til at blive vist på dem. Jeg har forsøgt at finde eksempler fra så mange forskellige lande som muligt, men You Tube er ikke en særlig god søgemaskine, har ikke kunne finde noget af det, jeg har set tidligere. Det jeg har fundet burde dog give et indblik:

Fra Al-Jazeera og diverse andre TV-kanaler, Stor-ayatollah Al-Baghdadi :



Kuwaitisk Professor taler om kommende terrorangreb på USA med WMD våben på Al Jazeera:



Tidligere Jordansk minister i Palæstinensisk TV:



Qaradawi, meget respekteret lærd - som driver det mest besøgte online websted om Islam, islamonline, som ligger og svinger mellem at være blandt de 2000-4000 mest besøgte websites i Verden:



Lidt børne indoktrinering i jihad i det moderate Egypten:



Saudiarabisk tv, beklager at muslimerne ikke kan/vil føre jihad som de burde:



Fredags Prædiken i det officielle Palæstinensiske selvstyres TV:



Tale af Jordansk Parlamentsmedlem på Al-Jazeera:



En fra Islamiske revolutionsråd i Iran, erklærer at Islam er stærkere end vesten og Iran bør tage lederskab i den muslimske verden:



Syrisk viceminister om Jøderne, der er "værre end dyr":



Marokkansk Forfatterinde, glæder sig over at muslimske kvinder er frugtbare og giver fødsel til "rigtige mænd" som Osama Bin Laden, Hassan Nasrallah (shia/sunni skismaet er ikke så stort i det her tilfælde):



Mere børneindoktrinering:


Hamas-TV, Jøderne forudbestemt til udslettelse før de overhovedet opstod som folk:



Og i den mere underholdende afdeling, en Saudi Iman gør sig klog på Danmark, hvordan kvinder her har sex med hunde og æsler og 54 procent af alle børn født bliver registreret som faderløse:



Dette skal ikke ses, som der ikke er andre og mere moderate holdninger i den muslimske verden. Men det har der altid været og vil altid være.
Forskellen på nu og fortiden, er at de radikale, ikke har styrken til at føre krig.

Så længe som at Islam eksisterer, vil der være radikale. Og de radikale vil være en garanti for krig, terror, despotisme.
Muslimer kæmper og dør, også i kampen mod terroristerne. Men dogmatikken/radikalismen inden for islam, er nu en gang som den er, og den vil altid dukke op, altid sive gennem alle sprækker. Og det tror jeg personligt den vil blive ved med, indtil den har bragt så utroligt meget død og lidelse til denne verden, at det er helt hinsides tvivl, hvor langt ude et tankesæt, det er.

Det både rigtigt og forkert, at skelne mellem moderate og fundamentalistiske muslimer, men det er mest forkert. Først og fremmest er det en konstant glidende overgang mellem, hvad vi vil kalde fundamentalister og moderate. Den såkaldt fundamentalistiske er blot den som "abonnerer" på de fleste eller alle islamiske dogmer. I det øjeblik man ikke abonnerer på et eneste af disse dogmer, er man ikke længere muslim.

Der findes ingen løsning, andet end at Islam rives op med rode, og forkastes fra mindst 95 procent af den muslimske befolknings hjerner og hjerter. Hvis det overhovedet er nok. Islam er jo ikke en demokratisk institution, det er en ideologi der ser sig selv som den evige sandhed, med gudsgiven ret til at herske over verden. Så selv et mindretal på 5 procent vil føre Jihad, lave terror, osv. Hvilket ikke er meget i et organiseret samfund som vores, men i mellemøsten, Afrika, er det nok til at rive en hel nation med i faldet og overvinde nationer på stribe. Hamas, Bolchevikkerne, Nazisterne, Khomeneis revolution, det drejer sig ikke altid om antal, men om at de rigtige betingelser i form af fattige, undertrykte, Illoyale (over for eksisterende styre) forsmåede, vrede og hadefulde, folkemasser til stede. Og disse folkemasser er tilstede og vil være det i stigende grad, fordi dem muslimske befolkningsudvikling forgår i et langt højere tempo, end de fleste af landene faktisk kan brødføde, beskæftige, give uddannelse osv.

Det værste er, at Islam ikke blot er en katastrofe som venter på at ske. Det er en katastrofe som allerede er sket mange gange. Vi er bare så uvidende om Islams historie, muslimerne selv er det, og kan slet ikke sætte os ind i, at en så vanvittig religiøs tankegang er så udbredt som den er, i det hele taget kan vi slet ikke sætte os ind i den tankegang.

Senere tilføjelse: Islam Uncensored 2 med Morsi:

En lille tilføjelse til min tidligere post, Islam Uncensored, med videoer, der afslører den del af islam, vi ikke hører meget om.

I Egypten er Morsi fra det muslimske broderskab valgt til Præsident. Der har været dem, der har kaldt ham og broderskabet moderat. Well i forhold til Al-qaida er han moderat, eller rettere sagt pragmatiker, for endemålet er det samme, nemlig en global islamisk stat.

I den seneste tid er nogle gamle optagelser fra 2010 dukket op, hvor Morsi udtaler sig om jøder og Israel:

"De har ingen ret til Palæstinas land (Inklusive det område de fik i 1947-48)"


Mere: Morsi hygger sig til en bøn, der går på jødernes udslettelse:

 

 (Bøn om sejr over de vantro, er ikke en sjældenhed - Det er kernen i jihad og kan tages direkte fra koranen:)

"Give us victory over the disbelieving folk." 2:286

I en hadith findes en dommedagsprofeti, der ikke holder sig til at love svovl og brand, men kræver at muslimerne spiller en aktiv rolle:

Book 41, Number 6981:

Ibn 'Umar reported Allah's Messenger (may peace be upon him) as saying: You will fight against the Jews and you will kill them until even a stone would say: Come here, Muslim, there is a Jew (hiding himself behind me); kill him.

Som vist i den tidligere Islam Uncensored, så har det muslimske broderskabs fremmeste lærde, Yusuf Qaradawi brugt dette citat og bedt om jødernes udslettelse. En moderat fortolkning ville være at dræbe nogle jøder, men det giver sig selv, at en anden fortolkning kan være at fortsætte med det totale folkemord, som Hitler forsøgte. Svært at forestille sig? Her er endnu et eksempel, igen fra Egypten:

 

Og lidt fra den nærmeste front, her en venlig Israelsk journalist, der besøger Hamas tilhængere på Vestbredden, der nu er sluppet fri, efter at have været forbudt af Abbas Fatah:

Selv for ham er det svært at forstå, at de faktisk mener det, de mener:



Og sidst men ikke mindst, en glad kvindelig terrorist uden den mindste anger, der får at vide, at hun dræbte flere børn, end hun selv troede:

 

Den blodige virkelighed

I aften havde TV 2 en dokumentar om knivvold i Storbritannien. I Storbritannien har de langt større problemer med knivvold og drab, end vi har i Danmark.

I programmet var der en optagelse af mordet på Daniel Pollen, et tydelige vilkårligt drab og overfald, et af mange som har chokeret England.

Familien til den dræbte ønsker selv at drabet skal vises til omverdenen, og jeg vil vise det her, for det er noget, vi kommer til se mere til i Danmark, og noget vi skal gribe ind over for på en omfattende måde:



Der er mange forklaringer og mange mulige årsager, til det vi ser her.

Jeg tror ikke på den med fattigdom og marginalisering.

Går vi 80-90 år tilbage i vores historie, så vi virkelig marginalisering, virkelig fattigdom, men ikke hvad vi ser i dag, af vilkårlig og brutal vold.

Som en betjent nævnte i TV 2 dokumentaren; hvad med god gammel opdragelse og sunde familier, sunde lokalsamfund, sunde tilbud til de unge, gode mandlige rollemodeller.

Disse unge tænker ikke langt, de tænker måske slet ikke fremad? De gør det i hvert fald ikke, når de tager et andet liv og med stor sikkerhed ryger i fængsel.
Til Balvig og andre, så vil de heller ikke tænke langt, hvis de fik mildere straffe.

Men der må alligevel gribes ind, før de kommer så langt. Mange af dem som begår grov vold og mord, har ofte stukket med kniv før, eller begået vold før. Mange af dem har haft en dårlig opvækst og dårlig skolegang, dårlig bekendtskabskreds. Mange har udviklet et forkvaklet manddomsideal, en bizar opfattelse af hvad det vil sige at være sej, et had til samfundet. Alle er de dybest set bange, eller gjort følelseskolde af et hårdt liv.

På alle disse tidlige trin er de ikke blevet taget alvorligt, er der ikke blevet grebet ind. Selv når de starter med den milde vold og kriminalitet, bliver der ikke grebet ind, slet ikke på en afskrækkende måde, der på nogen måde kan konkurrere med gevinsten i form af status blandt deres dårlige slæng af venner, gevinsten i form af respekt, frygt og magt, opfyldelsen af det forkvaklede manddomsideal.

Det bedste ville være stærke forældre, der lærer deres børn sociale koder og opdrager dem, holder dem fast i skolearbejde, fremtidsdrømme, og hvad det koster. Lærer dem at ødelægger man andres liv, ødelægger man i sidste instans også sit eget. At man skal respektere andre mennesker og behandle dem, som man selv vil behandles af dem. Som fjerner dem fra dårligt selskab, hvis de kommer ud i det om det så betyder, at de skal flytte ikke bare skole, men også hjem.

Men i mange tilfælde vil der ikke være stærke forældre. Der må man fra samfundets side være hurtigere til at gribe ind, hurtigere til at tvangsfjerne børn, tilbyde støtte, hjælp med sund normdannelse, lektiehjælp, snakke uddannelse og belønne de rigtige træk. Unge der begår kriminalitet, giv dem uddannelse under afsoningen af deres straf, beløn dem økonomisk og med ren straffeattest, hvis de kan holde sig fra kriminalitet i 5 år efter afsoningen.
Når tilbagefaldprocenten til kriminalitet er så høj, 80 procent for dem i ungdomssanktion, og 40-50 procent for dem i fængsel eller lukket institution, så kan det næppe andet end betale sig at gøre det, menneskeligt set kan det kun betale sig.
Til gengæld bør straffesystemet arrangeres sådan, at bliver man ved at udøve kriminalitet, så stiger straffen 100 procent, hver gang man bliver dømt påny.
Det skal med andre ord være bedre perspektiver for at vende kurs, og værre for at forblive kriminel.

Vi kan aldrig komme kriminalitet og bandevæsen hele til liv, for der er store penge i det. Skal vi det til livs, skal det ske i den narko forbrugende ende.
Men vi kan gøre kriminalitet mindre attraktivt, specielt den man ikke tjener penge på, vi kan ansætte flere til det opklarende arbejde inden for politiet og gøre det lettere for dem at opnå beviser.

Og vi kan gøre det bedre før de unge ender i fængselsvæsenet.

Bandeuvæsen, vil sprede sig som ringe i vandet. Jo flere der er i dårligt selskab, jo flere vil der komme i kontaktfladen med ungdomskriminelle, og nye ringe vil komme til.

Og vi tager hverken ordentligt fat ved hverken nælden eller dens rod.

Aldrig håne menneskers religiøse følelser

Muhammadtegningerne, burde i manges øjne aldrig have været publiceret. De var en fornærmelse mod profeten. Så var det underordnet, at de blev lavet i en protest mod dødstrusler, om noget undergravende for demokratiet.
Nej, de var fornærmende. At de så i streng forstand ikke var anderledes, og langt fra så grove som mange andre satiretegninger, det er underordnet. Ligeledes er det underordnet, at Jens Thorsens Jesus med erigeret lem, ikke var mindre provokerende og endnu mere blasfemisk.

Nej, Muhammad tegninger var en særdeles grov fornærmelse af primært en eneste årsag: muslimernes selvpåtagede fornærmelse og reaktion. Underforstået, hvis de ikke havde opfattet det som en fornærmelse, havde tegningerne været lige så harmløse som alle andre satiretegninger.
Altså er kriteriet ikke så meget tegningens vederstyggelighed, som "oplevelsen" deraf.

Så er spørgsmålet, hvor meget skal vi tilpasse os krænkelser, for her et billede som også krænkede nogle muslimer:




Historien bag billedet kan læses på Synopsis.

Men hvis vi virkelig mener det alvorligt, med at ikke krænke de religiøse følelser, så er der en lang række ting vi ikke bør gøre. Hunde er ikke godt, kvinder der går med bare arme og maver er endnu værre, svin og svinekød, alkohol osv. Alt det er noget, som mange muslimer finder krænkende.
Spørgsmålet er hvor langt vi skal gå for at ikke krænke? og hvor meget krænket reaktion der skal til, før vi bøjer og føjer os, atter og atter.

I England er de gået langt med appeasement, det er nogle gange så man tager sig til hovedet, men mere kræver jo mere trods al tilpasningen, er problemerne de samme, undskyldningerne om marginalisering, beskyldningerne om dæmonisering de samme.

Voldspakker og "strenge" straffe

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorfor jeg ikke mener at vold straffes hårdt nok.

Så er her et konkret eksempel:

Otte måneder for at trampe på hoved

"Deres afstraffelse er fuldstændig vanvittig. Han har ikke et eneste ar eller mærke på arme eller kroppen. De er udelukkende gået efter hals og hoved. Han er næsten ikke til at kende. De har maltrakteret ham. Han ligger i respirator med hjerneblødning og kraniebrud. Han er blevet syet med 28-30 sting i et ar, der går fra hovedbund ned over øret og til halsen," siger vennen efterfølgende til Ekstra Bladet.

50 procent af dem som bliver dømt for vold, begår vold igen. Og mange voldsmænd har et register på mellem 5-10 voldstilfælde.
Der er et offer som har fået sit liv slået i stykker bag hver af disse tilfælde.
Der er kun en eneste grund til, at vi har så meget vold. Vi straffer ikke vold særligt hårdt.
Vi straffer økonomisk svindel, bankrøverier hårdere.
Og vi har sjovt nok ikke særligt mange bankrøverier, kunne der tænkes at være en sammenhæng med straflængde der?

For grov vold er straframmen ganske forholdsvist lang:

Straffeloven § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.

Men når man kan trampe på et hoved med hjerneblødning som resultat og slippe med 8 måneder, så er der problemer, både med loven og fortolkningen af den.

Et kvalmende individ

Dolph når han var bedst; Poul Krebs og kollektiver, hvad er verden ikke kommet til:

Sidste nye skrig i hockeystav-branchen

SF og de Radikale synes efterhånden, det er på tide, der bliver gjort noget ved DF effekten.

Sammenhængen mellem stigningen i vold og DF mandater kan der efterhånden ikke være tvivl om, mener både Morten Østergård og Karina Lorentzen.

De bakkes op af FNs internationale DF panel.

Sammenhængen mellem DF gas og stigningen i vold kan der ikke længere stilles spørgsmål omkring. Vi har kørt alle relevante data gennem vores computermodeller og er resultatet her er en tydelig sammenhæng:

"Det er vigtigt, vi får aftalt at gøre noget problemet ved kommende DF gas topmøde i Durban", understreger Morten Østergård.

Karina Lorentzen er enig:
"hvis vi ikke snart skrider til handling så går verden mindst under"

No Mercy

Jeg er selv fodbold fan, derfor vil jeg ikke kaste mig ud i, hvor stupide sådanne er.

Men jeg må ærligt talt slå en krølle på mig selv over kommentarerne til Arek Onyszko sagen. mordtrusler, banken sin eks-kone til hun var hævet, kvælertag osv.
Jo, han er ikke dømt endnu, men hvis sigtelserne holder, er der nogle, der mener han skal have lov til at blive, "for han er jo en god målmand", " hjælpe et menneske ud af en personlig krise", "Jeg kan bare ikke se, hvorfor han skal have en dobbelt straf" osv.

Måske er jeg bare gammeldags, men at slå og pine kvinder og børn, eller for den sags skyld andre som ikke kan forsvare sig selv, er det usleste, der findes næst efter at voldtage børn, eller at slå et menneske ihjel med vilje. Der skal sørme ingen nåde vanke, og da slet ikke fordi han er en kendt person, vigtig mand for OB osv.
Jeg har minus respekt for sådanne nogle krystere. Hvis de angriber en som kan banke dem med større sandsynlighed, end de kan banke ham, fair nok. Men der kan de sjovt nok godt beherske sig som regel - FØJ!

Nej, no mercy, YT! både af land og klub!

Årets dårligste nyhed for kriminologer

Ungdomssanktionen, var lige efter kriminologernes hjerte. I stedet for at smide unge i fængsel, eller på en lukket institution hele tiden, kom de kun få måneder på en lukket institution, derefter 1 et år i en åben, hvorefter resten af afsoningen foregik i hjemmet under tilsyn af de sociale myndigheder.

Nu er det blevet evalueret hvor godt den har virket, og da tanken var at undgå, de unge fortsatte med at være kriminelle, kan man ikke ikke ligefrem sige, at den har virket særligt godt.

Citat fra dagens politiken:

Men ungdomssanktionen har ikke haft den ønskede effekt, viser en ny rapport fra Justitsministeriet. Fra 1. juli 2001 til 31. august 2006 blev 416 unge idømt ungdomssanktion, og på trods af behandlingen har otte ud af ti begået kriminalitet igen.

Altså en recidivprocent (tilbagefald til kriminalitet efter straf) på 80 procent!

Recidivprocenten for unge 15-19 årige, der er i dømt ubetinget fængselsstraf mellem 42,5 procent og 50 procent, alt efter år (Kilde:)

Til dette Udtaler formand for det Kriminalpræventive Råd:

»Det er meget uheldigt, for det er helt centralt at få de unge ud af kriminaliteten«, siger Eva Smith,

Og giver sig derefter til at bortforklare:

»Der har manglet kontinuitet i de unges toårige forløb. At nogen følger med i, at der en åben institution klar, når den unge er klar til det. Og når han er klar til at komme ud i det almindelige liv, så er kommunen opmærksom på ham og har tilbud klar til ham«, siger Eva Smith.

Og bortforklaringer er jo på sin plads, for hun plejer jo at være blandt dem der missionerer mod straf:

- Det første er, at selv om det er dokumenterbart, at længere straffe ikke virker præventivt, så er det også dokumenterbart, at større risiko for at blive straffet gør. I forbindelse med pakkens lancering formuleredes dette fint af juraprofessor Eva Smith: "Det er ikke straffen, man er bange for. Når man er 22 år, er 12 år allerede en evighed, det ændrer ikke noget, at straffen hedder livstid. Det, man er bange for, er at blive opdaget".

Og i tante Agathes fortrukne:

Professor: Straf virker ikke

Men de kriminelle bandemedlemmer laver jo ikke kriminalitet, mens de er i fængsel?

- Nej, men når de kommer ud, så laver de jo ny kriminalitet. Jeg synes hellere, man skal se på, om det kan lykkes at resocialisere disse mennesker. Og det lykkes bedst, hvis de ikke har siddet for længe i fængsel. Jeg tror i hvert fald man har mulighed for at resocialisere de unge, og så er det langt bedre, at de sidder inde i kort tid, og så kommer der en ordentlig samfundsborger ud, som kan bidrage til samfundet.

Nej, straf gør ikke alle lovlydige, men mindre straf gør dem åbenbart mindre lovlydige.

Min samlede kritik af kriminologer, specielt Balvig/Kyvsgaard.

Al Gore vs Videnskab

En lille kort duel mellem Al Gore og klimatologer



Lidt længere, men også mere uddybende er en anden dokumentar, som har bidrag fra blandt andet Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet,(God artikel med interview af ham her) der kan fortælle os at temperaturen på Grønland har været meget højere end i dag, og højere end i den varme middelalder - faktisk har der været næsten 4000 årig periode hvor der var en grad varmere end i den varme middelalder. Mest interessant dog, så var året 1875 det koldeste år i hele 10000 år på Grønland. Altså, det tidspunkt hvor hockeystavkurven opstod, på grund af påstået menneskelig indflydelse, var der faktisk tale om det koldeste tidspunkt i Grønlands seneste 10000 årige historie:

Global Warming - Doomsday called off fra You tube i 5 afsnit, cirka 50 minutter i alt:

Del 1:



Del 2, Om forkere fra Harvard, der har samlet så meget forskning om temperaturen fra år 800 til vi begyndte at måle den med redskaber, som de kunne fat i:

c

Del 3, Med John Christy, Alabama Univesity, som gjorde det, da han mente de landbaserede temperatur stationer ikke var dækkende nok globalt, at han samlede satelitmålinger fra 7-8 satelitter og samlede alle deres data fra de sidste 25 år om troposfæren, den laveste del af atmosfæren, og fandt, der var ingen betydelig temperaturstigning!:



Del 4. Nils Axel Mõrner, omkring at vandstanden ved Maldiverne, faktisk er faldet med omkring 30 cm, de sidste 50 år, plus sammenhængen mellem stigende temparatur og fordampning, hvor af store dele vil ende som nedbør over land og fryse til is ved polerne:



Del 5, om klimamodellers svagheder:



Er der mod på mere findes også dokumentaren, The Global Warming Swindle, her kun del 1:

Danskerne har aldrig støttet indvandringen

En af de ting, som ikke bliver undersøgt for ofte, er danskernes holdning til indvandringen. Vi skal så vidt jeg ved, helt tilbage til 2002, for at finde sidste undersøgelse (Danskernes holdning til indvandring).

Det er heller ikke rart at vide, at danskerne faktisk aldrig har støttet indvandringen i det omfang, som den har fundet sted.

Det der skete i 2001, var ikke at danskerne havde ændret holdning, nej, men at et flertal blandt politikerne for første gang lyttede til den skepsis der rumsterede i befolkningen.

Nej, danskerne har hele tiden været skeptiske. Men hvor lidt man forstår dette, viser denne overskrift i rapporten fra 2002 "Ambivalente holdninger":

Selv om uenigheden mht. overordnede fortolkninger ikke blot har betydning for
udpegningen af forklaringer, men også på selve synet på holdninger som sådan, er der dog ikke den store uenighed om, at danskernes syn på flygtninge/indvandrere er mangesidet og ambivalent. Det er først og fremmest Øystein Gaasholt og Lise Togeby, der i bogen I syv sind (1995) har påpeget det flertydige og ambivalente i danskernes holdninger til indvandrere.
De påpeger på den ene side en række fordomme og negative forestillinger. Således mente i 1993-undersøgelsen 76 pct., at ‘De mange indvandrere og flygtninge er med til at øge Danmarks økonomiske problemer’; 65 pct. var enige i, at ‘Mange indvandrere er kommet til Danmark for at udnytte vores sociale system’; og 68 pct. tilsluttede sig synspunktet, at ‘Der følger øget kriminalitet og vold med indvandrere’
(Gaasholt & Togeby 1995: 40).

På den anden side tilslutter 77 pct. sig det synspunkt, at ‘Danmark bør tage imod mennesker på flugt, uanset fra hvilken del af verden, de kommer’, 65 pct. er enige i, at ‘Selvfølgelig har vi råd til at tage ordentligt mod flygtninge her i landet’ og 64 pct. i synspunktet om, at ‘Det danske samfund har en forpligtelse til at stille ordentlige boliger til rådighed for flygtningene’ (Gaasholt & Togeby 1995: 46).

Endelig har gæstfriheden også sine grænser: Kun 15 pct. svarede ‘nej’ til at ‘...indføre begrænsninger i muligheden for at foretage familiesammenføringer i forhold til, som det er nu’, og kun 27 pct. svarede ‘nej’ til at ‘...man bør indføre begrænsninger i flygtninges adgang til Danmark i forhold til, som det er nu’. Og kun 18 pct. var imod, at ‘Indvandrere, der begår handlinger, der fører til fængselsstraf, bør omgående udvises’.

Ambivalent, betyder som modstridende tankegang, altså to tanker i samme sind som ikke peger i samme retning.

Men hvor ligger det ambivalente i, at man gerne vil hjælpe nogle flygtninge i nød, men man er også klar over, at vi ikke kan hjælpe alle?
Og Indvandring i øvrigt og familiesammenføring har ikke, og har aldrig, haft meget at gøre med folk i nød, eller på flugt fra krig, de fleste af dem som er kommet ind i landet er nu engang ikke flygtninge, men indvandrere.
Og hvor ligger det fordomsfulde i at kunne regne ud, at det koster økonomisk? Vi taler altså om en undersøgelse fra 1993, hvor arbejdsløsheden var rekordhøj.
At åbne Danmarks grænser for andet end flygtninge, på et tidspunkt hvor man har 800000-900000 på overførselsindkomst, det var tåbeligt! At kalde kritik af det for fordomsfuldt, er ligeledes tåbeligt.

At tvinge folk til at bide på en formulering som at "udnytte det danske system", på et punkt hvor der ikke kan være tvivl om, at mange indvandrere har haft de økonomiske goder for øjnene, da de valgte at flytte til Danmark, det er lige så tarveligt som at kalde mennesker fordomsfulde når de bider på.
Selvfølgelig har velfærdssystemet, alt indbefattet, tiltrukket en masse og gør det stadigvæk.
Hvis du kom fra relativt fattige og elendige forhold, men er rig nok til at skrabe sammen til en rejse til Danmark, ville du så ikke gøre det?

Hvad angår kriminaliteten der følger med, så er den for længst bekræftiget, men det var den også 1993. Selv om der ikke var lavet så mange undersøgelser endnu, så vidste man godt, hvem det var der blev fremstillet flest af i Københavns byret og hvem der var mest tilbøjelig til at føre en kniv.

Humlen er, danskerne har altid gerne ville hjælpe en andel flygtninge, men aldrig har støttet den masseindvandring som vi har haft.

Hvorfor har danskerne så ikke reageret mere før? Det skyldes den manglende vægt man har givet spørgsmålet, bortset fra lige i en kort periode omkring 1986, efter "verdens mest liberale indvandringslov" - indført i 1983 med defacto flygtninge og familiesammenføring - blev stadfæstet, har man ikke før midthalvfemserne, betragtet spørgsmålet som et vigtigt politisk spørgsmål.
Udviklingen i vægten ser sådan her ud:


Udviklingen i danskernes holdning til begrænsning af flygtninge og indvandrere har været konstant. Men bemærk dog den toppede i 1986, hvor 82 procent mente, der skulle begrænsninger til og faldt til 55 procent i 2002. Altså præget af en reaktion på nærværende ændringer i politikken.
Det kunne være interessant at få en ny undersøgelse, med mere detaljerede holdningsundersøgelser, på nuværende tidspunkt. Ligeledes som det er interessant at se, hvor meget vægt man egentlig tildeler spørgsmålet i dag?
Men her kan man se hvor mange, der har ønsket grænser i indvandring i forhold til daværende niveau (det er ikke det, der står i grafen, men det må være det som menes, eftersom modstanden mod ubegrænset indvandring ville være højere):


Ligeledes konstant efter 1986, har holdningen til om vores nationale egenart er truet været:



Endelige trækker undersøgelsen Islamofobikortet, for det viser sig at danskernes generelle sympati for Islam kan ligge på et meget lille sted, hvor skalaen går fra 0, som betyder meget lidt sympati, til 10, som betyder meget stor sympati, svarer 46 procent, at de har meget lidt sympati altså 0. I den modsatte ende er de nød til at samle karakterene for kun 9 procent angiver en symapatigrad mellem 6-10, hvilket vel må svare til muslimerne selv og en de mest naivistiske venstreorienterede og radikale.

Sympatierne fordeler sig således:



Undersøgelsen påpeger også at danskerne er det mest religions-skeptiske folk i verden (Med hensyn til religionens konfliktskabende og intolerante potentiale). På et skepsisdiagram hvor -100 er mest skeptisk og + 100 mest skeptisk scorer danskerne +64, 10 point over nummer to på listen som er Norge. USA scorer naturligvis kun +5:



Danskernes forhold til Indvandring og Islam har altid været præget af skepsis og sund fornuft. Elitens har været præget af bekymring over racisme, svinehunde (der findes da også et fåtal der bjæffer grimt) lukkethed, kolonihavementalitet osv.
Men andre ord, præget af fordomme mod den danske befolkning, som egentlig blot ikke lader sig binde blår i øjnene.
Hvis man gad at undersøge det, ville man angiveligt finde, at specielt hvis al øvrig indvandring blev stoppet, undtaget den af uddannet arbejdskraft og man lavede nogle fornuftige regler på området, så ville danskerne være villige til at tage flere flygtninge, altså folk der virkelig har grund til at flygte.
Havde man lyttet til befolkningen i tide, var vi aldrig kommer til, hvor vi er nu.
Dette er i virkeligheden et dybt svigt af de folkevalgte og en historisk fejltagelse, hvis fulde konsekvenser vi kun er i begyndelsesfasen af.