Ikke noget der ændrer mine personlige forbrugsmønstre, men latteren får den da frem.
søndag den 9. maj 2010
Politisk korrekthed og feminim tilgang til problemer
Som jeg skriver i mine statements, mener jeg at ytringsfriheden er et ubetinget gode, det gælder uanset hvor dumt, det som bliver sagt er, ellers skulle Christiansborg have mundkurv på, specielt de unge der: Det skal vi faktisk allesammen, for ryger nogle finker af panden, som Villy udtrykte det.
Derfor er jeg også tilbøjelig til at mene at politisk korrekthed, er et ubetinget onde.
Fordi det repræsenterer et snæversyn, der uanset om det vinkler positivt, ikke desto mindre er et snæversyn.
Fordi det indskrænker mennesket og tabuiserer, hvad der faktisk hverken er dumt eller ondt, men ganske legitime meninger, der, uanset hvad man mener om dem, er meninger som mennesker har ret til at have. Her kunne jeg nævne, at man for eksempel har ret til at mene homoseksualitet er forkert - selvfølgelig har man det, såvel som folk har ret til at være homoseksuelle uden at blive personligt angrebet. Det er for så vidt ikke anderledes, end at man har ret til mene rygning er forkert, men man har også ret til at ryge og det nytter ikke noget at slå mennesker oven i hovedet, fordi de ryger.
Vi har feminint samfund, som opererer med at sminke facaden og opererer med tyngende internaliseret skyld som hovedvåben.
I virkelighedens verden, har vi ikke en smuk facade eller et smukt samfund og dem som skaber problemerne føler ingen skyld, uanset hvor meget du siger FY FY skamme.
En undersøgelse viser, at den nuværende generation af mænd født i 1960erne har langt mindre testosteron (14%), end mændene i generationen født i 1920erne. Man giver hormonforstyrrende stoffer skylden, og det skal der nok være noget om.
Jeg så det dog gerne undersøgt om ikke kvinderne testosteron niveau er steget. Det tror jeg.
Måske hormonforstyrrende stoffer, der forhindrer hovedhormonet i at blive frigjort? For det er i så fald det som det skal gøre til bagdel for selve hoved- kønshormonet.
Måske fordi fordi nutidens samfund spiller på de feminine heste og prægningen, opdragelsen også spiller ind på hormondannelsen/frigørelsen?
I dag er det forbudt til ildeset at tale klarsprog og banke i bordet. Det er i hvert fald hvad den politiske korrekt tilstræber. At udrydde sandheden og indsnævre den. At udrydde konsekvensen og omfavne blødt.
Jeg er helt med på, at man ikke skal være personlig og direkte, personligt ondskabsfuld, såvel som at man skal tænke sig om, før man taler - Det skal man faktisk også gøre selv om man alligevel ikke vil sige noget, da at tænke sig grundigt om kunne løse mange problemer generelt og grundliggende altid er en god idé.
Men den politiske korrekthed går videre og forbyder mennesker at tænke tanker, er efter dem hvis de har antydningen en reaktion på fy fy skalaen.
Det er kvindens natur at opdrage og beskytte. Det er mandens natur at vise eksempler og lade børn gøre nogle forsøg og erfaringer, men også konsekvent sætte nogle nødvendige grænser.
Man kan kalde folk for idioter, hvis det er ens mening, men man kan ikke tabuisere selve det at have en bestemt mening. Slet ikke i et demokrati, der bygger på forskellige meninger og debat.
Prisen for politisk korrekthed og manglende vilje til konsekvens er høj og det er den dagligt, for de såkaldte indskrænkede synspunkter, skader mest personen selv, der ikke formår at tænke bedre og udstiller sin mangelfuldhed.
Den politiske korrekthed og den manglende konsekvens skader mennesker på stribe. For eksempel via forbrydelser, der overgår stadig flere, fordi vi ser med omsorg på forbryderen.
Vi kan ikke både beskytte forbryderen og offeret på en gang, vi må kort sagt vælge en af dem.
Ser vi forbryderen som et offer, der skal behandles mildt. Så glemmer vi konsekvensen i form af hans nye og kommende ofre. Altså vi vægter hans offer tilstand som mere end både hans forrige ofre og de kommende.
Grundlæggende drejer det sig igen om den pæne facade og kombination med politisk korrekthed.
Prisen er et samfund, hvor ondskaben ler og har frie hænder, mens pænheden nyder sminken i spejlet.
Feminint prægede vil gerne fremstå som gode og undgå at føle en internaliseret skyld, og så er de for så vidt ligeglade med konsekvenserne for andre. Bare de ikke selv lider den tort at fremstå skammeligt og have dårlig samvittighed.
Derfor er jeg også tilbøjelig til at mene at politisk korrekthed, er et ubetinget onde.
Fordi det repræsenterer et snæversyn, der uanset om det vinkler positivt, ikke desto mindre er et snæversyn.
Fordi det indskrænker mennesket og tabuiserer, hvad der faktisk hverken er dumt eller ondt, men ganske legitime meninger, der, uanset hvad man mener om dem, er meninger som mennesker har ret til at have. Her kunne jeg nævne, at man for eksempel har ret til at mene homoseksualitet er forkert - selvfølgelig har man det, såvel som folk har ret til at være homoseksuelle uden at blive personligt angrebet. Det er for så vidt ikke anderledes, end at man har ret til mene rygning er forkert, men man har også ret til at ryge og det nytter ikke noget at slå mennesker oven i hovedet, fordi de ryger.
Vi har feminint samfund, som opererer med at sminke facaden og opererer med tyngende internaliseret skyld som hovedvåben.
I virkelighedens verden, har vi ikke en smuk facade eller et smukt samfund og dem som skaber problemerne føler ingen skyld, uanset hvor meget du siger FY FY skamme.
En undersøgelse viser, at den nuværende generation af mænd født i 1960erne har langt mindre testosteron (14%), end mændene i generationen født i 1920erne. Man giver hormonforstyrrende stoffer skylden, og det skal der nok være noget om.
Jeg så det dog gerne undersøgt om ikke kvinderne testosteron niveau er steget. Det tror jeg.
Måske hormonforstyrrende stoffer, der forhindrer hovedhormonet i at blive frigjort? For det er i så fald det som det skal gøre til bagdel for selve hoved- kønshormonet.
Måske fordi fordi nutidens samfund spiller på de feminine heste og prægningen, opdragelsen også spiller ind på hormondannelsen/frigørelsen?
I dag er det forbudt til ildeset at tale klarsprog og banke i bordet. Det er i hvert fald hvad den politiske korrekt tilstræber. At udrydde sandheden og indsnævre den. At udrydde konsekvensen og omfavne blødt.
Jeg er helt med på, at man ikke skal være personlig og direkte, personligt ondskabsfuld, såvel som at man skal tænke sig om, før man taler - Det skal man faktisk også gøre selv om man alligevel ikke vil sige noget, da at tænke sig grundigt om kunne løse mange problemer generelt og grundliggende altid er en god idé.
Men den politiske korrekthed går videre og forbyder mennesker at tænke tanker, er efter dem hvis de har antydningen en reaktion på fy fy skalaen.
Det er kvindens natur at opdrage og beskytte. Det er mandens natur at vise eksempler og lade børn gøre nogle forsøg og erfaringer, men også konsekvent sætte nogle nødvendige grænser.
Man kan kalde folk for idioter, hvis det er ens mening, men man kan ikke tabuisere selve det at have en bestemt mening. Slet ikke i et demokrati, der bygger på forskellige meninger og debat.
Prisen for politisk korrekthed og manglende vilje til konsekvens er høj og det er den dagligt, for de såkaldte indskrænkede synspunkter, skader mest personen selv, der ikke formår at tænke bedre og udstiller sin mangelfuldhed.
Den politiske korrekthed og den manglende konsekvens skader mennesker på stribe. For eksempel via forbrydelser, der overgår stadig flere, fordi vi ser med omsorg på forbryderen.
Vi kan ikke både beskytte forbryderen og offeret på en gang, vi må kort sagt vælge en af dem.
Ser vi forbryderen som et offer, der skal behandles mildt. Så glemmer vi konsekvensen i form af hans nye og kommende ofre. Altså vi vægter hans offer tilstand som mere end både hans forrige ofre og de kommende.
Grundlæggende drejer det sig igen om den pæne facade og kombination med politisk korrekthed.
Prisen er et samfund, hvor ondskaben ler og har frie hænder, mens pænheden nyder sminken i spejlet.
Feminint prægede vil gerne fremstå som gode og undgå at føle en internaliseret skyld, og så er de for så vidt ligeglade med konsekvenserne for andre. Bare de ikke selv lider den tort at fremstå skammeligt og have dårlig samvittighed.
lørdag den 8. maj 2010
Finanskrisen kommer igen with a vengeance
En enormt spændende debat med nogle af de virkeligt tunge drenge inden for danske økonomi og det er en virkelig kvalificeret debat, der kommer omkring en hel masse emner og som kan hundred procent anbefales. Ikke meget tyndt øl i den her debat!
Den kan ses her på Sputnik - Finansdebatten.
Den er specielt noget, der kan anbefales til oppositionen, der har travlt med at bilde folket ind, at den nuværende regering har bragt os i en dårligere situation, end ellers. Faktum er, at renten på vores statsobligationer har udviklet sig bedre, end selv tyskernes og sammen med sidstnævnte er vi et af de få lande, der er tillid til i Europa lige nu.
Når jeg alligevel er bekymret, skyldes det, at Danmarks økonomi bliver påvirket af, hvordan det kommer til at gå i resten af Europa og med et årligt underskud på statens finanser på omkring 100 mia. kr., er vi på vej i den forkerte retning med lynfart, selv når, og hvis!, gælden eventuelt halveres. Her mener jeg som sagt, at de nuværende spareinitiativer, hviler på en alt for optimistisk tiltro til, hvor hurtigt vi får gang i statens indtægter igen, og jeg mener ikke, det er ok. Heller ikke for at afvente situationen og undgå at sætte skræk i markedet og "kvæle opsvinget". Det er forskrækket af flere forhold allerede og vi behøver ikke at bidrage til gældsskrækken, da vi faktisk hurtigt kan få god økonomi igen, med hurtige reformer både af det offentlige og tilbageholdenhed i lønvæksten.
Jeg siger i øvrigt bevidst ikke gang i økonomien, men "gang i statens indtægter igen", for selve økonomien målt i BNP, den skal nok vokse, så længe vi ikke får en ny recession, men jeg tror ikke staten får de samme indtægter igen, som de havde i 2007 foreløbigt, heller ikke i 2013, hvor den nuværende vurdering er, at med omkring 1,7 pct årlig vækst, så når vi samme niveau igen i økonomien eller BNP. Vel at bemærke før der korrigeres for inflation.
1. Nu er der både en trussel mod selve væksten i form af en ny recession, som ikke nødvendigvis vil betyde så stor en tilbagegang i økonomien, men den vil lamme den i årevis. Det er udelukkende fordi vi ikke er så højt oppe at flyve lige nu, krisen kan reelt være langt alvorligere, da den rammer stater, som vil have svært ved at både vokse i indtægter og spare på udgifter, samt har en gældsafviklingfase, der vil blive kæmpet med i årevis.
2. Selv med vækst omkring 1,7 pct. så får staten ikke de samme indtægter, eller bliver fritaget for så mange udgifter til overførselsindkomster på den anden side som i 2007 osv.
3. Jeg tror Danmarks gæld vil sætte absolut rekord inden for 5 år. Dels får vi angiveligt en S - SF regering, der har linet op til at gøre det hele langt værre. Men selv om det ikke sker, så er jeg rimelig sikker på, at den nuværende regering vil være tilbøjelig til at være for forsigtig, komme med for lidt, og det for langsomt.
Det dog værd at bemærke, at der indtil videre ikke er begået nogen Anker Jørgensen, Danmarks økonomi kørte virkelig godt, så der var råd til at bruge flere penge. Det er der bare ikke nu, så Anker Jørgensen kan stadig nå at genopstå fra døde.
Det er ikke regeringens skyld, at verdensøkonomien kører som den gør, og det var for så vidt heller ikke Anker Jørgensens dengang. Men det bliver regeringens skyld - hvilken regering vi nu taler om? - hvis den ikke handler med rettidig omhu og endnu mere, hvis den gør ondt værre.
Den kan ses her på Sputnik - Finansdebatten.
Den er specielt noget, der kan anbefales til oppositionen, der har travlt med at bilde folket ind, at den nuværende regering har bragt os i en dårligere situation, end ellers. Faktum er, at renten på vores statsobligationer har udviklet sig bedre, end selv tyskernes og sammen med sidstnævnte er vi et af de få lande, der er tillid til i Europa lige nu.
Når jeg alligevel er bekymret, skyldes det, at Danmarks økonomi bliver påvirket af, hvordan det kommer til at gå i resten af Europa og med et årligt underskud på statens finanser på omkring 100 mia. kr., er vi på vej i den forkerte retning med lynfart, selv når, og hvis!, gælden eventuelt halveres. Her mener jeg som sagt, at de nuværende spareinitiativer, hviler på en alt for optimistisk tiltro til, hvor hurtigt vi får gang i statens indtægter igen, og jeg mener ikke, det er ok. Heller ikke for at afvente situationen og undgå at sætte skræk i markedet og "kvæle opsvinget". Det er forskrækket af flere forhold allerede og vi behøver ikke at bidrage til gældsskrækken, da vi faktisk hurtigt kan få god økonomi igen, med hurtige reformer både af det offentlige og tilbageholdenhed i lønvæksten.
Jeg siger i øvrigt bevidst ikke gang i økonomien, men "gang i statens indtægter igen", for selve økonomien målt i BNP, den skal nok vokse, så længe vi ikke får en ny recession, men jeg tror ikke staten får de samme indtægter igen, som de havde i 2007 foreløbigt, heller ikke i 2013, hvor den nuværende vurdering er, at med omkring 1,7 pct årlig vækst, så når vi samme niveau igen i økonomien eller BNP. Vel at bemærke før der korrigeres for inflation.
1. Nu er der både en trussel mod selve væksten i form af en ny recession, som ikke nødvendigvis vil betyde så stor en tilbagegang i økonomien, men den vil lamme den i årevis. Det er udelukkende fordi vi ikke er så højt oppe at flyve lige nu, krisen kan reelt være langt alvorligere, da den rammer stater, som vil have svært ved at både vokse i indtægter og spare på udgifter, samt har en gældsafviklingfase, der vil blive kæmpet med i årevis.
2. Selv med vækst omkring 1,7 pct. så får staten ikke de samme indtægter, eller bliver fritaget for så mange udgifter til overførselsindkomster på den anden side som i 2007 osv.
3. Jeg tror Danmarks gæld vil sætte absolut rekord inden for 5 år. Dels får vi angiveligt en S - SF regering, der har linet op til at gøre det hele langt værre. Men selv om det ikke sker, så er jeg rimelig sikker på, at den nuværende regering vil være tilbøjelig til at være for forsigtig, komme med for lidt, og det for langsomt.
Det dog værd at bemærke, at der indtil videre ikke er begået nogen Anker Jørgensen, Danmarks økonomi kørte virkelig godt, så der var råd til at bruge flere penge. Det er der bare ikke nu, så Anker Jørgensen kan stadig nå at genopstå fra døde.
Det er ikke regeringens skyld, at verdensøkonomien kører som den gør, og det var for så vidt heller ikke Anker Jørgensens dengang. Men det bliver regeringens skyld - hvilken regering vi nu taler om? - hvis den ikke handler med rettidig omhu og endnu mere, hvis den gør ondt værre.
Johnny cash - Personal jesus
To af mine yndlingsartister på en gang Johnny Cash synger Depeche Mode. Første gang jeg hører den. Havde slet ikke forestillet mig det scenarie:
torsdag den 6. maj 2010
Sig navnet
Kodeordet: "kan ikke udelukkes" i økonomisk jargon, er et man skal holde øje med. Økonomer ved hvor sensitivt markedet er, og vil ikke puste til ilden. Det tolkes sikkert som alt er ok hos mange.
"Kan ikke udelukkes" blev også brugt om Grækenland indtil for nylig, nu tør man godt bruge ord som "frygt" og "risiko" :)
What´s next?
Tja Spanien og Portugal, men stopper det der?
Nej, der er mere som ikke kan udelukkes:
Det er i det land man i valgkampen taler om bankernes uansvarlighed, med hensyn til at låne penge ud.
Sådan er kapitalismen, og det er sørme synd. Men kommunismen skabte mere elendighed og skabte faktisk meget lidt velstand og socialismen bruger for mange penge.
Det er for så vidt ikke anderledes, vi er alle kapitalister med de penge, vi har på bankontoen og i den forstand at vi ved godt her, at vi ikke kan bruge løs uden omtanke, på alt det vi nu lige synes, vi mangler.
Når det ryger op i det abstrakte statsbudget, så bliver vi rigtig abstrakte og glemmer at der findes også en konto med en begrænset sum.
Renterne er pt. lave. Det bliver de ikke ved med. Så skal staterne til at betale høje renter, før de overhovedet kan betale af på gælden og bruge flere penge på velfærd. Alternativt kan de gå bankerot, spare kraftigt, omstrukturere gælden så investorerne taber penge og holder sig langt væk fra England i fremtiden eller kræver megarenter.
Kort sagt ingen gode alternativer.
England, ja nettogælden for 2010 forventes at stige med over 20 pct. :
Med et BNP på 12.500 milliarder kroner, taler vi altså om renter, der skal betales af rundt regnet 9400 milliarder kr.
Lad os se på lidt obligationsrenter, for de er indtil videre ganske gunstige på det kortsigtede renteniveau. Så lad os nøjes med en medianrente på 2,5 pct. Så skal englands stat "kun" betale 235 milliarder kroner i renter om året, før de kan afdrage på gælden og bruge flere penge i det offentlige.
Stiger renten så til 5 pct. så taler vi naturligvis det dobbelte. osv. ud af et offentligt budget på cirka 4400 milliarder kroner, skal England altså betale over 5 pct. eller 10 pct. i renter alene, alt efter, hvordan renten udvikler sig og for at nedbringe gælden, skal der enten skæres mere end 5-10 pct. i budgettet eller indtægterne skal forøges.
For at perspektivere, så er der også en nettogæld i Danmark. Den er mere interessant end bruttogælden, hvor der for alvor tjenes ind på gyngerne, hvad der mistes på karrusellen.
Der er en forunderlig tavshed omkring nettogælden for tiden.
Nettogælden er per marts måned 2010 på 329 milliarder for staten og vi tjener også lidt på gyngerne her, da dem staten selv har lånt ud til, angiveligt betaler mere i rente, end vi gør på vores gæld. Det bemærkelsesværdige er, at regeringen ikke reklamerer med forholdet som i 2007, da nettogælden var på vej til at blive afskaffet. Pudsigt :) Søg på google og led forgæves.
Hvis statens renter er på 2,5 pct. så skal vi betale sølle 8 milliarder, eller 20 pct. af hvad det koster at have folk på efterløn. Ikke sådan at forstå, at hvis vi afskaffede efterlønnen ville vi både kunne afdrage på gælden og betale renterne. Nej, sådan fungerer det ikke, dem på efterløn ville angiveligt blive arbejdsløse og en del ville søge førtidspension i stedet.
Det viser på en måde den håbløse situation, for hvor vil man spare, så man virkelig sparer?
Danmark BNP i 2009 var på 1740 milliarder, så indtil videre taler altså en statslig negativ nettogæld på omkring de 19 pct. af BNP med udgangspunkt i BNPet fra sidste år.
Men det mest interessante perspektiv, er hvor meget nettogæld regeringen forventer i 2010. Den forventede i konvergensprogrammet for 2009, at Danmarks nettogæld bliver positiv på 1,8 pct. af BNP. Og her er der så både tale om statslig og kommunal gæld, men vil personligt blive utroligt overrasket, hvis kommunerne har positiv nettogæld overhovedet.
Politikerne er notoriske for at dybt underestimere både væksten i offentligt forbrug og med al sandsynlighed også Danmarks gældssituation i fremtiden og har i mine øjne en overdrevent optimistiske tiltro til, hvor hurtigt indtægterne som krisen kappede bort vender tilbage til statskassen.
Situationen er ikke nær så graverende som Grækenlands og Englands, men deres situation vil sænke tempoet i vores vækst og det vil smitte.
Så Løkkes spareplan er ikke nogen hestekur, men et stearinlys ude i det fri hvor det blæser og regner.
En lille grafisk præsentation af 15 års kamp mod nettogælden, der aldrig blev vundet, heller ikke i 2007, og nu er sat tilbage igen med stejlt stigende kurve op ad.
Spørgsmålet er så, hvilke spareknapper er der at skrue på i dag, som der ikke allerede er skruet løs på og hvor højt nettogældsbølgerne vil stige til de kommende år?
"Kan ikke udelukkes" blev også brugt om Grækenland indtil for nylig, nu tør man godt bruge ord som "frygt" og "risiko" :)
What´s next?
Tja Spanien og Portugal, men stopper det der?
Nej, der er mere som ikke kan udelukkes:
De internationale finansmarkeder har en interesse i at vise, at landet er ved at gå bankerot. I første omgang tjener de masser af penge på de ekstreme renter. Derefter bliver landet reddet af EU - og så har spekulanterne ikke mistet noget, siger Svend E. Hougaard Jensen, professor på CBS i København til P1 Business.EU sagde det i går, statsgælden i eurozonen er virkelig truende og fokusset er på ........................ . Find selv det nordeuropæiske land i farezonen:Kan nå til Nordeuropa
- Selvom vi føler, vi har løst den græske krise, så kan det sprede sig til fx Spanien og Portugal. Finansmarkederne tjener så mange penge på det, at det er svært at stoppe, siger professoren, der heller ikke udelukker, at de også kan spekulere mod et nordeuropæisk land med stor statsgæld.
Derfor mener professoren også, at der er en stor risiko for, at finansmarkederne vil presse et nyt land ud i tovene i jagten på hurtig profit.
Det er i det land man i valgkampen taler om bankernes uansvarlighed, med hensyn til at låne penge ud.Sådan er kapitalismen, og det er sørme synd. Men kommunismen skabte mere elendighed og skabte faktisk meget lidt velstand og socialismen bruger for mange penge.
Det er for så vidt ikke anderledes, vi er alle kapitalister med de penge, vi har på bankontoen og i den forstand at vi ved godt her, at vi ikke kan bruge løs uden omtanke, på alt det vi nu lige synes, vi mangler.
Når det ryger op i det abstrakte statsbudget, så bliver vi rigtig abstrakte og glemmer at der findes også en konto med en begrænset sum.
Renterne er pt. lave. Det bliver de ikke ved med. Så skal staterne til at betale høje renter, før de overhovedet kan betale af på gælden og bruge flere penge på velfærd. Alternativt kan de gå bankerot, spare kraftigt, omstrukturere gælden så investorerne taber penge og holder sig langt væk fra England i fremtiden eller kræver megarenter.
Kort sagt ingen gode alternativer.
England, ja nettogælden for 2010 forventes at stige med over 20 pct. :
In the following or forecasted year, 2010, General Government Net Debt (% GDP) for United Kingdom was or will be 75.06 %, which is 20.84% more than the 2009 figure.
Med et BNP på 12.500 milliarder kroner, taler vi altså om renter, der skal betales af rundt regnet 9400 milliarder kr.
Lad os se på lidt obligationsrenter, for de er indtil videre ganske gunstige på det kortsigtede renteniveau. Så lad os nøjes med en medianrente på 2,5 pct. Så skal englands stat "kun" betale 235 milliarder kroner i renter om året, før de kan afdrage på gælden og bruge flere penge i det offentlige.
Stiger renten så til 5 pct. så taler vi naturligvis det dobbelte. osv. ud af et offentligt budget på cirka 4400 milliarder kroner, skal England altså betale over 5 pct. eller 10 pct. i renter alene, alt efter, hvordan renten udvikler sig og for at nedbringe gælden, skal der enten skæres mere end 5-10 pct. i budgettet eller indtægterne skal forøges.
For at perspektivere, så er der også en nettogæld i Danmark. Den er mere interessant end bruttogælden, hvor der for alvor tjenes ind på gyngerne, hvad der mistes på karrusellen.
Der er en forunderlig tavshed omkring nettogælden for tiden.
Nettogælden er per marts måned 2010 på 329 milliarder for staten og vi tjener også lidt på gyngerne her, da dem staten selv har lånt ud til, angiveligt betaler mere i rente, end vi gør på vores gæld. Det bemærkelsesværdige er, at regeringen ikke reklamerer med forholdet som i 2007, da nettogælden var på vej til at blive afskaffet. Pudsigt :) Søg på google og led forgæves.
Hvis statens renter er på 2,5 pct. så skal vi betale sølle 8 milliarder, eller 20 pct. af hvad det koster at have folk på efterløn. Ikke sådan at forstå, at hvis vi afskaffede efterlønnen ville vi både kunne afdrage på gælden og betale renterne. Nej, sådan fungerer det ikke, dem på efterløn ville angiveligt blive arbejdsløse og en del ville søge førtidspension i stedet.
Det viser på en måde den håbløse situation, for hvor vil man spare, så man virkelig sparer?
Danmark BNP i 2009 var på 1740 milliarder, så indtil videre taler altså en statslig negativ nettogæld på omkring de 19 pct. af BNP med udgangspunkt i BNPet fra sidste år.
Men det mest interessante perspektiv, er hvor meget nettogæld regeringen forventer i 2010. Den forventede i konvergensprogrammet for 2009, at Danmarks nettogæld bliver positiv på 1,8 pct. af BNP. Og her er der så både tale om statslig og kommunal gæld, men vil personligt blive utroligt overrasket, hvis kommunerne har positiv nettogæld overhovedet.
Politikerne er notoriske for at dybt underestimere både væksten i offentligt forbrug og med al sandsynlighed også Danmarks gældssituation i fremtiden og har i mine øjne en overdrevent optimistiske tiltro til, hvor hurtigt indtægterne som krisen kappede bort vender tilbage til statskassen.
Situationen er ikke nær så graverende som Grækenlands og Englands, men deres situation vil sænke tempoet i vores vækst og det vil smitte.
Så Løkkes spareplan er ikke nogen hestekur, men et stearinlys ude i det fri hvor det blæser og regner.
En lille grafisk præsentation af 15 års kamp mod nettogælden, der aldrig blev vundet, heller ikke i 2007, og nu er sat tilbage igen med stejlt stigende kurve op ad.
Spørgsmålet er så, hvilke spareknapper er der at skrue på i dag, som der ikke allerede er skruet løs på og hvor højt nettogældsbølgerne vil stige til de kommende år?
onsdag den 5. maj 2010
Hovedstadens røde kommunefarce fortsætter
I september sidste år spåede jeg, at når man brugte 20 pct. af hele Børn og Unge budgettet i Københavns Kommune på kriminalitetbekæmpelse og særlige indsatser på Nørrebro, så kom andre i samme afdeling til at betale.
Jeg formulerede det sådan her dengang:
Politikerne har danset om de her besparelser, som om den varme grød, selv om de længe har vidst, at de var fuldt nødvendige.
Først forsøgte man at spinne sig ud af miseren.
Nu lufter man, at man vil spare 350 mio. kr.
Og hvad er det man lufter? Man lufter forhøjelser af daginstitutionstaksterne på 200 kr.
Det er helt efter EU mønstret, man lufter en tanke og skaber det ikke den helt store blodige modstand, så er der jo grønt lys og carte blanché til at tromle derudaf som sædvanligt. I det her tilfælde er der trods tale om kernevælgere, der bliver ramt, ellers havde vi først hørt om det, når de næsten har besluttet sig fuldstændigt alligevel.
Louise, de handikappede børn, børn med psykiske lidelser, børn der har været udsat for incest og øvrige børn der lider i stilhed. Ja dem kommer vi ikke til at høre noget om. De besparelser der rammer dem, vil blive mødt med den samme tavshed, som de selv lider i.
Måske en enkelt journalist her og der nævner lidt i det lange referat af utallige spareposter, når sparepakken bliver offentliggjort?
Men de fleste børn der i øvrigt rammes og ikke klinger på stemmekontoen vil blive glemt i stilhed. Folk vil fortsat gå hen til stemmeboksene, som et ritual, stemme på idioterne mens tilliden og økonomien langsomt synker - i stilhed.
Jeg formulerede det sådan her dengang:
Der skal altså bruges endnu flere penge, og hvad betyder det? Ja, det betyder naturligvis noget alá: "Ja, kære Louise, vi ved godt, du har trukket en rigtig nitte i forældrelotteriet, men siden du kun skærer dig selv i håndleddet, og ikke begår kriminalitet, har vi altså ikke råd til at hjælpe dig."
Politikerne har danset om de her besparelser, som om den varme grød, selv om de længe har vidst, at de var fuldt nødvendige.
Først forsøgte man at spinne sig ud af miseren.
Nu lufter man, at man vil spare 350 mio. kr.
Og hvad er det man lufter? Man lufter forhøjelser af daginstitutionstaksterne på 200 kr.
Det er helt efter EU mønstret, man lufter en tanke og skaber det ikke den helt store blodige modstand, så er der jo grønt lys og carte blanché til at tromle derudaf som sædvanligt. I det her tilfælde er der trods tale om kernevælgere, der bliver ramt, ellers havde vi først hørt om det, når de næsten har besluttet sig fuldstændigt alligevel.
Louise, de handikappede børn, børn med psykiske lidelser, børn der har været udsat for incest og øvrige børn der lider i stilhed. Ja dem kommer vi ikke til at høre noget om. De besparelser der rammer dem, vil blive mødt med den samme tavshed, som de selv lider i.
Måske en enkelt journalist her og der nævner lidt i det lange referat af utallige spareposter, når sparepakken bliver offentliggjort?
Men de fleste børn der i øvrigt rammes og ikke klinger på stemmekontoen vil blive glemt i stilhed. Folk vil fortsat gå hen til stemmeboksene, som et ritual, stemme på idioterne mens tilliden og økonomien langsomt synker - i stilhed.
mandag den 3. maj 2010
Om ti år vil man spørge
Hvor blev alle arbejdspladserne af? Det er gået over hovedet på Villy, at danske selskaber kæmper for deres overlevelse og flere igen - igen flytter udenlands for at overleve.
I SF er man fokuseret på, at flere lande vi sammenligner os med har højere selskabsskat, end vi har det.
At selskaberne her kæmper med omkring verdens højeste lønudgifter, omfattende udgifter til administration og øvrige udgifter, høj moms og øvrige afgifter såsom på miljøområdet osv. Det går forbi hængekøjen.
Jeg kaldet det et langsomt kvælertag på økonomien, planen som SF og S har i støbeskeen. For der kan gå ti år, før man opdager for alvor, at virksomhederne og iøvrigt velstillede flytter udenlands og hvorfor de gør det.
I SF er man fokuseret på, at flere lande vi sammenligner os med har højere selskabsskat, end vi har det.
At selskaberne her kæmper med omkring verdens højeste lønudgifter, omfattende udgifter til administration og øvrige udgifter, høj moms og øvrige afgifter såsom på miljøområdet osv. Det går forbi hængekøjen.
Jeg kaldet det et langsomt kvælertag på økonomien, planen som SF og S har i støbeskeen. For der kan gå ti år, før man opdager for alvor, at virksomhederne og iøvrigt velstillede flytter udenlands og hvorfor de gør det.
Og så er den høje selskabsskat endnu ikke indført.
Dansk eksport tabt for evigt
Af SØREN KRAGBALLE
Udflytning til udlandet betyder, at vi næppe når op på samme eksportniveau igen.
Sammen med alle andre landes eksport dykkede den danske også med finanskrisen.
Nu er bunden imidlertid nået, man alligevel halter Danmark langt efter de øvrige lande, når det drejer sig om at vinde den tabte eksport tilbage.
Nye beregninger fra DI viser, at Danmark har hentet under 10 pct. af den tabte eksport tilbage, mens Kina og Indien har indhentet næsten det hele. Og Storbritannien og Tyskland har tilbageerobret henholdsvis 40 og 60 pct. af den tabte eksport mod Danmarks 7,3 pct.
lørdag den 1. maj 2010
Update på arbejdsløsheden
Når man tager i betragtning, at aktiverede ikke tæller som arbejdsløse, så er arbejdsløsheden ikke faldet, selv om det lyder flot når man siger det og holder politikere fra den ubekvemme situation man oplevede i begyndelsen af halvfemserne med en arbejdsløshed oppe omkring 12 pct.
Der er dog endnu flere camouflerede tal:
Det er klart, at fra det lave udgangspunkt vi kommer fra under krisens lavpunkt, kan det næsten kun gå frem, forhåbentlig da. En ny global krise kan i øvrigt hurtigt opstå, der er rigeligt med faktorer, der kan udløse en stadigvæk.
Arbejdsløsheden måned for måned siden starten af 2007:
Og udviklingen i det private forbrug ( 735 mia. kr, samlet i 2007 og 702 mia. kr. i 2009 ):
Der er dog endnu flere camouflerede tal:
På bare et år er gruppen af arbejdsløse mellem 15 og 66 år, der ikke modtager hverken dagpenge eller kontanthjælp, steget med 53 procent. I fjerde kvartal i 2008 stod 43.000 personer således i den uheldige situation, og det tal er i slutningen af 2009 steget til 66.000.
"Det er en uhyggelig udvikling. Mange får sig en meget ubehagelig oplevelse, når de kommer ned på jobcentret og finder ud af, at de end ikke kan få kontanthjælp, fordi deres ægtefælle for eksempel tjener for meget eller fordi de ejer en gammel bil," siger LOs næstformand, Lizette Risgaard."Økonomien skal nok vokse fremadrettet og det samme med arbejdspladserne, men det kommer til at gå langsomt, og jeg tror personligt ikke vi på alle planer når niveauet for indtægter til staten og vækst, som vi så i 2007 i den nærmeste fremtid og hermed mener jeg faktisk dette årti, og naturligvis korrigeret for inflation.
Det er klart, at fra det lave udgangspunkt vi kommer fra under krisens lavpunkt, kan det næsten kun gå frem, forhåbentlig da. En ny global krise kan i øvrigt hurtigt opstå, der er rigeligt med faktorer, der kan udløse en stadigvæk.
Arbejdsløsheden måned for måned siden starten af 2007:
Og udviklingen i det private forbrug ( 735 mia. kr, samlet i 2007 og 702 mia. kr. i 2009 ):
Politisk tvetungethed
"Blegansigt taler med kløftet tunge", var den klassiske beskyldning af indianere i de Lucky Luke tegneserier, jeg læste som barn. Som voksen må man nøjes med den kløvede tunge fra vores politikere:
Kort sagt er målet med kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service.
Lars Løkke Rasmussen
December 2005
Subsidiaritetsprincippet
Princip om, at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige politiske og administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan. Også benævnt nærhedsprincippet.
War is peace. Freedom is slavery. Ignorance is strength.
George Orwell
Et gældsmareridt under opsejling i EUropa
En interessant lille grafisk repræsentation af gældsudviklingen i det offentlige i Europa.
Bemærk hvor mange land, der allerede kæmpede med at holde den offentlige gæld nede før krisen.
Den kan findes her:
Reelt vi det ikke være så galt, for grafen er baseret på trenden her under krisen.
Men i betragtning af at allerede før krisen var mange lande inde i en uheldig udvikling og det ikke er givet, at det bliver så let i fremtiden at bevare konkurrenceevnen, bevare arbejdspladser, og vokse uden lave renter, samt at den vækst som var boligrelateret i høj grad er borte, så går trenden stadig den forkerte vej, omend knap så stejlt opad som her.
Bemærk hvor mange land, der allerede kæmpede med at holde den offentlige gæld nede før krisen.
Den kan findes her:
Reelt vi det ikke være så galt, for grafen er baseret på trenden her under krisen.
Men i betragtning af at allerede før krisen var mange lande inde i en uheldig udvikling og det ikke er givet, at det bliver så let i fremtiden at bevare konkurrenceevnen, bevare arbejdspladser, og vokse uden lave renter, samt at den vækst som var boligrelateret i høj grad er borte, så går trenden stadig den forkerte vej, omend knap så stejlt opad som her.
fredag den 30. april 2010
Hvad koster indvandringen ?
Det er ikke muligt at sætte et beløb på indvandringen, der er skåret i granit.
Men det er muligt at lave et anslag på omkostningerne, som vi eventuelt havde været foruden, hvis vi ikke havde haft en indvandring, i den grad vi har.
For at nå til et sådan estimat, er man nødt til at tænke lidt bredere end indvandreres modtagelse af sociale ydelser modregnet deres skattebetalinger.
For spørgsmålet er om, der var blevet sendt så mange ud på et sidespor i samfundet i form af arbejdsløshed, efterløn, førtidspension osv., hvis ikke der havde været en indvandring?
Det mener jeg ikke ville være tilfældet.
Dertil skal i mine øjne lægges omkostninger til kriminalforsorg og en pæn portion af de stigende sundhedsudgifter. Hermed mener jeg ikke blot flere personer, som skal behandles. Jeg mener også at passiveringen af flere mennesker, uden arbejde og uden ordentlig indkomst, for at slet ikke at sige den øgede kontrol og skubben folk rundt i systemet, effektiviseringer osv. i kampen mod stigende offentlige budgetter har givet et dårligere psykisk klima, der ender med yderligere omkostninger, både økonomisk og psykisk.
Der er startet en masse uheldige cirkler og negative spiraler, der i mine øjne ikke var sket eller havde været i langt mindre omfang uden den store indvandring, vi har haft.
Vi har permanent siden firserne haft omkring 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. Der er og har været et begrænset antal pladser på arbejdsmarkedet, så dem der ikke er plads til, skal kort og godt placeres på efterløn, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistand osv. Og var næppe blevet det, hvis der havde været plads til dem på arbejdsmarkedet.
Så det første der skal kigges på er hvor mange indvandrere, der er kommet ind siden firserne, og hvad det koster at forsørge personer på disse offentlige overførselsindkomster.
I 1983, hvor liberaliseringen af indvandrer- flygtningeloven fandt sted, så der både blev åbnet for familiesammenførelser i bred forstand og de-facto flygtninge, der var der omkring 130.000 indvandrere i Danmark. Dem regner jeg ikke med, da det var andre tider og under helt andre forudsætninger, med reel mangel på arbejdskraft.
Folketallet dengang i 1983 var 5.116.464 mio. mennesker i Danmark og er siden vokset til 5.534.738 mio. mennesker. Det vil sige rundt regnet 420.000 mennesker er kommet til via indvandring, da vi ikke selv har født nok børn til at opretholde vores antal siden dengang - tvært i mod - er det mindst 420.000 som er tilføjet via indvandrere og deres fødsler.
Nu forsimpler jeg det, for nogle af dem er børn i dag og ikke på offentlige overførselsindkomster. Men børn koster også det offentlige mange penge og uanset hvad, skal de ud på arbejdsmarkedet og mange af de her børn fylder i øvrigt meget inde for ungdomsforsorgen, og på de sociale poster.
Så jeg regner her rundt med, at disse personer betyder ekstra 420.000 på overførselsindkomst. Altså cirka halvdelen af de mellem 800.000 og 900.000 mennesker, der er placeret uden for arbejdsmarkedet og jeg vil endda hævde, at dette tal ikke er nok, fordi det øgede antal mennesker har betydet har betydet flere offentlige ansatte og flere ansatte i butikker osv. En naturlig konsekvens af at flere mennesker skal serviceres, men det for penge, der påhviler det offentlige! Altså de penge der bruges i butikken, der har brug for flere medarbejdere som følge af flere, stammer i højere grad fra overførselsindkomster og pensioner, end tidligere og det ville være tilfældet foruden indvandringen.
Men jeg holder det blot ved de 420.000 og det er rigeligt med udgifter i sig selv.
Ovenstående er i øvrigt lettere forældede tal fra 2007. I dag er der angiveligt flere mennesker og på højere satser. De omfatter omkostningerne i form af indtægt fra overførselsindkomster i 2007, til 513.226 personer. Hvis vi tager 80 pct. af det beløb, som nogenlunde svarer til 420.000 personer. Så ender vi på cirka 75 mia, kr. om året.
Beløbet er højere i dag af ovennævnte årsager og sammen med de resulterende ekstra offentlige og andre arbejdspladser, der alligevel hviler på det offentlige budget er beløbet noget højere. Derfor har jeg ingen problemer med at opjustere beløbet til 80 mia. kr., hvilket angiveligt stadig er konservativt.
Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på.
Men her er et bud, der lyder på 8 pct. af følgende udgifter, svarende nogenlunde til de 420.000 personer procentandel af befolkningen:
Altså rundt regnet 21,5 mia. kr.
Her mangler flere poster, angiveligt poster inden for ungdomsforsorgen, hvor visse indvandrergrupper tæller tungt og Børn og Unge budgetter i kommunerne betaler også en del af problemerne, det er grundlæggende svært at spore alle de penge som bruges.
Omvendt er aldersfordelingen anderledes blandt indvandrere, så andelen af sundhedsudgifterne kan diskuteres, omend det hører med, at selv om de ikke har så høj en gennemsnitsalder, så lider de i større omfang af en lang række lidelser, end den gennemsnitlige dansker gør.
Modsat igen er 8 pct. af udgifterne til retsvæsen klart for lidt, da de fylder tungt i den afdeling.
Der mangler også poster som folkeskole, specielle pædagogiske indsatser, boligstøtte, osv.
Et bud på omkring 100 mia. kr. årligt for indvandringen er altså angiveligt under de reelle omkostninger.
Nu er der positive synergier i form af småbutikker og pizzeriaer, som ellers ikke var oprettet. Uddannet arbejdskraft vi ellers havde manglet.
Omvendt er indvandringen og dermed langt flere mennesker er stor del af forklaringen på manglen på uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger, og lærere, såvel som behovet for flere ansatte i det offentlige generelt.
Ligeledes er der negative synergier. Hvordan har den form for kriminalitet, der fulgte med indvandringen og påvirket de lokale brådne kar her og resulteret i mere brutal vold og grovere kriminalitet?
Hvordan har det påvirket graden af offentlige ansatte, der bliver syge og dårlige, efter overfald og trusler. Hvordan har de offentlige besparelser og kontrol, der skal til for finansiere indvandringen - en med økonomiske briller betragtet ekstra og overflødig udgift - påvirket samfundet og dets mennesker og bidraget til, at de bliver syge og deprimerede?
Så er der negative synergier i folkeskolen, som smitter af gennem hele undervisningssystemet, da unge ikke bliver klædt godt nok på til universitetet. Den negative synergi er både i form af truende og respektløse børn og i form af at ikke-vestlige indvandrere, der stadig for 50 pct. vedkommende forlader skolen som funktionelle analfabeter, i et vist omfang må have indvirkning på niveauet og effektiviteten af undervisningen.
Mit bud er, at 100 mia. årligt har langt, langt større sandsynlighed for at være for sat for lavt, fremfor for højt.
De samlede offentlige udgifter lyder på 1012 mia. kr. i 2010.
Mod 316 mia. kr. i 1983.
Inflationen har betydet lidt over en fordobling af forbrugerpriserne siden 1983. Ikke sådan at forstå, at næsten 400 mia. kr. ekstra offentligt forbrug, efter inflation, skal tolkes som en pris for indvandringen. De skal også tolkes som offentlig overforbrug og manglende evne til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kunne opsluge nogle af de "overflødige" op til 900.000 i den arbejdsdygtige alder.
Relaterede poster:
Udviklingen i det private erhvervsliv (opsummering: fald i stillinger, hvor de giver flest indtægter og færrest udgifter til staten)
Trusler og volds indtog i det offentlige.
Det ender ikke her, med indvandringen følger en masse børnefødsler, hvor det desværre, er de mindst integrerede og mest problematiske, der føder enormt mange børn og er mest kriminelle.
Om de mest kriminelle indvandrergrupper, somaliere og libanesere, der også er blandt dem som føder et højt antal børn og vil vokse eksplosivt, og deres påvirkning af kriminaliteten i Århus og Odense.
Men det er muligt at lave et anslag på omkostningerne, som vi eventuelt havde været foruden, hvis vi ikke havde haft en indvandring, i den grad vi har.
For at nå til et sådan estimat, er man nødt til at tænke lidt bredere end indvandreres modtagelse af sociale ydelser modregnet deres skattebetalinger.
For spørgsmålet er om, der var blevet sendt så mange ud på et sidespor i samfundet i form af arbejdsløshed, efterløn, førtidspension osv., hvis ikke der havde været en indvandring?
Det mener jeg ikke ville være tilfældet.
Dertil skal i mine øjne lægges omkostninger til kriminalforsorg og en pæn portion af de stigende sundhedsudgifter. Hermed mener jeg ikke blot flere personer, som skal behandles. Jeg mener også at passiveringen af flere mennesker, uden arbejde og uden ordentlig indkomst, for at slet ikke at sige den øgede kontrol og skubben folk rundt i systemet, effektiviseringer osv. i kampen mod stigende offentlige budgetter har givet et dårligere psykisk klima, der ender med yderligere omkostninger, både økonomisk og psykisk.
Der er startet en masse uheldige cirkler og negative spiraler, der i mine øjne ikke var sket eller havde været i langt mindre omfang uden den store indvandring, vi har haft.
Vi har permanent siden firserne haft omkring 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. Der er og har været et begrænset antal pladser på arbejdsmarkedet, så dem der ikke er plads til, skal kort og godt placeres på efterløn, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistand osv. Og var næppe blevet det, hvis der havde været plads til dem på arbejdsmarkedet.
Så det første der skal kigges på er hvor mange indvandrere, der er kommet ind siden firserne, og hvad det koster at forsørge personer på disse offentlige overførselsindkomster.
I 1983, hvor liberaliseringen af indvandrer- flygtningeloven fandt sted, så der både blev åbnet for familiesammenførelser i bred forstand og de-facto flygtninge, der var der omkring 130.000 indvandrere i Danmark. Dem regner jeg ikke med, da det var andre tider og under helt andre forudsætninger, med reel mangel på arbejdskraft.
Folketallet dengang i 1983 var 5.116.464 mio. mennesker i Danmark og er siden vokset til 5.534.738 mio. mennesker. Det vil sige rundt regnet 420.000 mennesker er kommet til via indvandring, da vi ikke selv har født nok børn til at opretholde vores antal siden dengang - tvært i mod - er det mindst 420.000 som er tilføjet via indvandrere og deres fødsler.
Nu forsimpler jeg det, for nogle af dem er børn i dag og ikke på offentlige overførselsindkomster. Men børn koster også det offentlige mange penge og uanset hvad, skal de ud på arbejdsmarkedet og mange af de her børn fylder i øvrigt meget inde for ungdomsforsorgen, og på de sociale poster.
Så jeg regner her rundt med, at disse personer betyder ekstra 420.000 på overførselsindkomst. Altså cirka halvdelen af de mellem 800.000 og 900.000 mennesker, der er placeret uden for arbejdsmarkedet og jeg vil endda hævde, at dette tal ikke er nok, fordi det øgede antal mennesker har betydet har betydet flere offentlige ansatte og flere ansatte i butikker osv. En naturlig konsekvens af at flere mennesker skal serviceres, men det for penge, der påhviler det offentlige! Altså de penge der bruges i butikken, der har brug for flere medarbejdere som følge af flere, stammer i højere grad fra overførselsindkomster og pensioner, end tidligere og det ville være tilfældet foruden indvandringen.
Men jeg holder det blot ved de 420.000 og det er rigeligt med udgifter i sig selv.
| Antal personer med indkomsttypen | Indkomstbeløb (1.000 kr.) | |||
| 2007 | Arbejdsløse | 58277 | 11219821 | |
| Førtidspensionister | 229300 | 43347659 | ||
| Efterlønsmodtagere | 137774 | 26042129 | ||
| Kontanthjælpsmodtagere | 87875 | 13886050 | ||
| 513226 | 94495659 | |||
Ovenstående er i øvrigt lettere forældede tal fra 2007. I dag er der angiveligt flere mennesker og på højere satser. De omfatter omkostningerne i form af indtægt fra overførselsindkomster i 2007, til 513.226 personer. Hvis vi tager 80 pct. af det beløb, som nogenlunde svarer til 420.000 personer. Så ender vi på cirka 75 mia, kr. om året.
Beløbet er højere i dag af ovennævnte årsager og sammen med de resulterende ekstra offentlige og andre arbejdspladser, der alligevel hviler på det offentlige budget er beløbet noget højere. Derfor har jeg ingen problemer med at opjustere beløbet til 80 mia. kr., hvilket angiveligt stadig er konservativt.
Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på.
Men her er et bud, der lyder på 8 pct. af følgende udgifter, svarende nogenlunde til de 420.000 personer procentandel af befolkningen:
| Klassifikation af offentlige udgifter, funktionel fordeling efter | |||
| funktion og tid | |||
| 1983 | 2008 | ||
| 3. Offentlig orden og sikkerhed | 6050 | 18066 | |
| 7. Sundhedsvæsen | 41139 | 133096 | |
| 10.3 Familie og børn | .. | 87912 | |
| 10.6 Sociale ydelser i.a.n. | .. | 19227 | |
| 10.7 Social beskyttelse mv. | .. | 9805 | |
| 268106 | 21448,48 |
Altså rundt regnet 21,5 mia. kr.
Her mangler flere poster, angiveligt poster inden for ungdomsforsorgen, hvor visse indvandrergrupper tæller tungt og Børn og Unge budgetter i kommunerne betaler også en del af problemerne, det er grundlæggende svært at spore alle de penge som bruges.
Omvendt er aldersfordelingen anderledes blandt indvandrere, så andelen af sundhedsudgifterne kan diskuteres, omend det hører med, at selv om de ikke har så høj en gennemsnitsalder, så lider de i større omfang af en lang række lidelser, end den gennemsnitlige dansker gør.
Modsat igen er 8 pct. af udgifterne til retsvæsen klart for lidt, da de fylder tungt i den afdeling.
Der mangler også poster som folkeskole, specielle pædagogiske indsatser, boligstøtte, osv.
Et bud på omkring 100 mia. kr. årligt for indvandringen er altså angiveligt under de reelle omkostninger.
Nu er der positive synergier i form af småbutikker og pizzeriaer, som ellers ikke var oprettet. Uddannet arbejdskraft vi ellers havde manglet.
Omvendt er indvandringen og dermed langt flere mennesker er stor del af forklaringen på manglen på uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger, og lærere, såvel som behovet for flere ansatte i det offentlige generelt.
Ligeledes er der negative synergier. Hvordan har den form for kriminalitet, der fulgte med indvandringen og påvirket de lokale brådne kar her og resulteret i mere brutal vold og grovere kriminalitet?
Hvordan har det påvirket graden af offentlige ansatte, der bliver syge og dårlige, efter overfald og trusler. Hvordan har de offentlige besparelser og kontrol, der skal til for finansiere indvandringen - en med økonomiske briller betragtet ekstra og overflødig udgift - påvirket samfundet og dets mennesker og bidraget til, at de bliver syge og deprimerede?
Så er der negative synergier i folkeskolen, som smitter af gennem hele undervisningssystemet, da unge ikke bliver klædt godt nok på til universitetet. Den negative synergi er både i form af truende og respektløse børn og i form af at ikke-vestlige indvandrere, der stadig for 50 pct. vedkommende forlader skolen som funktionelle analfabeter, i et vist omfang må have indvirkning på niveauet og effektiviteten af undervisningen.
Mit bud er, at 100 mia. årligt har langt, langt større sandsynlighed for at være for sat for lavt, fremfor for højt.
De samlede offentlige udgifter lyder på 1012 mia. kr. i 2010.
Mod 316 mia. kr. i 1983.
Inflationen har betydet lidt over en fordobling af forbrugerpriserne siden 1983. Ikke sådan at forstå, at næsten 400 mia. kr. ekstra offentligt forbrug, efter inflation, skal tolkes som en pris for indvandringen. De skal også tolkes som offentlig overforbrug og manglende evne til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kunne opsluge nogle af de "overflødige" op til 900.000 i den arbejdsdygtige alder.
Relaterede poster:
Udviklingen i det private erhvervsliv (opsummering: fald i stillinger, hvor de giver flest indtægter og færrest udgifter til staten)
Trusler og volds indtog i det offentlige.
Det ender ikke her, med indvandringen følger en masse børnefødsler, hvor det desværre, er de mindst integrerede og mest problematiske, der føder enormt mange børn og er mest kriminelle.
Om de mest kriminelle indvandrergrupper, somaliere og libanesere, der også er blandt dem som føder et højt antal børn og vil vokse eksplosivt, og deres påvirkning af kriminaliteten i Århus og Odense.
Et årtier gammel nyhed bliver til en ny nyhed
Det er snart agurketid, men det er da rart at blive mindet om det, hvis man nu har glemt det:
Selvom arbejdsløshedstallet er faldet, er der ikke nødvendigvis færre danskere, der i dag står uden job.
Aktiverede og personer, der forlader arbejdsmarkedet mere eller mindre frivilligt, fremgår nemlig ikke af statistikken.
Men med en simpel ændring af vinklingen kunne det have været en. Nemlig at "arbejdsløsheden er steget med 500 personer".
torsdag den 29. april 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
