Muslimske kvinder føder over 3 børn i gennemsnit

Læs også om, at de føder børn i en tidligere alder, end danske kvinder gør det.

Jeg har lavet en ny beregning om muslimske indvandrerkvinders fødselsrate, tidligere har jeg jo regnet mig frem til, at indvandrerkvinder fra Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan, føder 1,71 gange så mange børn som os.

Ganger vi så de 1,71 flere børn med den gennemsnitsfertilitet, som danske kvinder siges at have, nemlig 1,824, altså 1,824 gange 1,71, så bliver resultatet 3,119 barn per kvinde for ovenstående muslimske indvandrerkvinder, hvilket er noget mere end den fertilitetsrate, der generelt angives for de her landegrupper.
Hvor somalierne ganske vist trækker op med en på 4,238, der trækker så den største muslimske indvandrergruppe, de tyrkiske kvinder, omvendt ned, for de har kun en fertilitetsrate, ifølge Danmarks Statistik, på 2.091. Da de fylder mere i antal, bør de også trække mere ned, end Somalierne trækker op.

Lad mig starte med de informationer fra Danmark Statistik, fra rapporten Indvandrere i Danmark 2009, som jeg tager delvist udgangspunkt i:


Læg mærke til, at kun somalierne angives med over 3 børn per kvinde, selv om de kun er i antal, hvad der svarer til 1/4 del af tyrkerne. hvilket reelt betyder, hvad jeg senere kommer ind på, at enten er antallet af børn per kvinde angivet for lavt for muslimerne, eller for højt for danskerne.


Derfor vil jeg lave min tidligere beregning om, og denne her gang vil jeg tage udgangspunkt i de 15-49 årige kvinder, af ovennævnte herkomst, præcis som Danmarks Statistik.
Eftersom de i ovenstående opererer med gennemsnitsfødsler over en femårig periode for de nævnte etniske grupper, så vil jeg også operere med et gennemsnit af 15-49 årige kvinder med forskelligt landeophav, som det har været mellem 2004-2008.

For at starte med 15-49 årige kvinder af etnisk dansk herkomst, så kan i se på ovenstående grafik, at de fødte 55.840 børn i gennemsnit om året i perioden 2004-2008.

Så mangler vi kun, hvor mange de var i perioden 2004-2008 i antal, og de tal finder vi her (BEF3), og her (KRBEF3).

Gennemsnittet var 1.102.065 af de 15-49 årige kvinder af etnisk dansk herkomst i perioden, og de fødte som sagt 55.840 børn, eller 50,67 barn per tusinde.

Tager vi så de tyrkiske indvandrerkvinder, så var der i gennemsnit 11.641 af de 15-49 årige i perioden 2004-2008.
Som i kan se fødte de i gennemsnit 771 børn. Det giver 66,23 barn per tusind tyrkiske indvandrerkvinder.
Det svarer til 131 pct. af, hvad danske kvinder fødte per tusinde. Den danske etniske kvindes fertilitetsrate hævdes at være 1,824, så den ganger vi med 1,31. Det giver 2,38 barn per kvinde for tyrkerne.

Tager vi de somaliske kvinder, så var der 4001 ditto af dem i ditto periode. De fødte 546 børn som i kan se, hvilket svarer til 136,47 børn per tusinde kvinder. Det er så 269 % af hvad etniske danske kvinder fødte. Der er: 1,824 * 2,69, altså 4,91 barn per kvinde.

Næste nummer i rækken er de afghanske indvandrerkvinder af 15-49 årige , dem var der mellem 2004-2008 i gennemsnit 2884 af dem. De fødte 239 børn i gennemsnit. Hvilket svarer til 82,87 barn per tusinde. Det svarer til næsten 164 pct. mere, end hvad de danske føder og igen 1,824 * 1,6355 svarer til 2,98 barn per kvinde.

Herefter kan vi tage de irakiske kvinder, der var gennemsnittet af 15-49 årige i perioden 2004-2008 på 6595. De fødte 582 børn i gennemsnit. Hvilket svarer til 88,24 børn per tusinde kvinder. Det er 174 pct. flere børn, end hvad de danske kvinder fødte, så kan vi tage den igen 1,824 * 1,7416 = 3,18 barn per kvinde.

De libanesiske ditto var 4730 og de fødte 440 børn, hvilket giver 93 børn per tusinde af dem. Eller næsten 184 pct. så mange børn per tusinde, som når det er etniske danske. Så tager vi den igen 1,824 * 1,8358 = 3,35 barn per kvinde.

Tilsidst har vi de pakistanske indvandrerkvinder. 3424 af dem i ditto både aldersgruppe og periode. De fødte 309 børn, hvilket svarer til 90,25 barn per tusinde kvinder. Det er 178 pct. af hvad etniske danske kvinder fødte per tusind. Igen hvis danske kvinder virkelig fødte 1,824 barn per kvinde, så fødte de pakistanske 3,25 barn per kvinde.

Altså, som i kan se ligger de muslimske indvandrerkvinder over den fertilitet, som er angivet i rapporten. Eller den danske har reelt været under 1,824 i de sidste fem år.

Det åbner for flere muligheder:

1. Danske kvinders fertilitet er overvurderet.

2. Muslimske kvinders er undervurderet.

3. Fertiliteten per kvinder tager udgangspunkt i en bredere periode, end 2004-2008. Det vil så pege på at muslimernes fertilitet stiger.

4. Danmarks Statistik korrigerer hokus pokus, det behøver ikke at være for at skjule så meget som muligt. Det kunne for eksempel være fordi, at nogle grupper er kommet senere til Danmark i et højt antal, end andre. Derfor må man sjusse sig frem, hvis man skal regne fødselstallet ud for en hel cyklus fra 15-49 år.

Gældende for de fem år mellem 2004-2008, var muslimske kvinder bestemt ikke i nærheden af 1,824 barn per kvinde.

Så kan vi passende runde af med den samlede omgang, altså gennemsnittet for de seks store muslimske indvandrerlande nævnt her.
For nok kan man pege på at tyrkerne relativt set ikke føder så mange børn, det er der bare andre, der gør, og bliver de ved med det, vil tyrkerne heller ikke være den største gruppe muslimer i Danmark om 20-30 år.

Gennemsnitsantallet i perioden 2004-2008 af 15-49 årige kvinder af alle herkomster var på 1.240.180.

Heraf udgjorde 33.313 af de 15-49 årige kvinder fra Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan, eller 2,686 pct. af det totale antal kvinder mellem 15-49 år.

Hvor mange pct. af børnene født i Danmark fødte de så? De fødte 2887 børn ud af i alt 64.599, hvilket svarer til 4,47 pct. af alle børn i landet. 166 pct. , eller 1,66 gange, af hvad deres andel af de 15-49 årige kvinder er.

De etniske danske kvinder udgjorde 88,8 pct. af kvinderne mellem 15-49 år i ovennævnte periode.

De fødte 55.840 af de 64.599 børn, hvilket var 86,44 pct. af børnene, hvilket svarer til 97,3 pct., 0,973 gange det antal børn, som de burde føde, hvis de fødte, det som svarer til deres andel af af de 15-49 årige kvinder.

Forholdet 166 pct. vs 97,3 pct.? = næsten 171 pct.

Som sagt før, så føder muslimske indvandrerkvinder fra: Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan 171 pct. så mange børn, som etniske danske kvinder.

Og hvis etniske danskere føder 1,824 barn per kvinde, så føder de muslimske indvandrerkvinder 1,824 gange 1,71, altså stadigvæk 3,119 barn per kvinde.

Hvis det er, hvad man kalder, at fertilitetsraten er faldet, så vil jeg slet ikke tænke på, hvad den ville være, hvis den ikke var faldet.

Så tager vi lige fremskrivningen. For indtil videre er disse muslimske kvinder jo heldigvis kun en dråbe i havet, næsten, med deres 2,7 pct. Det billede vil forandre sig generation for generation.

Men hvis de føder 3,119 barn per kvinde, så vil de føde 1,559 kvinde. altså 33.313 bliver til 51.952 nye kvindelige efterkommere, som hvis de føder 1,559 bliver til 80993,6, der igen, hvis fødselsraten fortsætter bliver til 126269, der igen bliver 196853 kvinder, der vokser til 306893 kvinder, der får 478446 døtre, der får 745897 døtre, der så ender med at have 1.162.853 kvindelige efterkommere.

Undskyld den lange remse, men summa summarum:

Det var på otte generationer ud over den nuværende, hvilket vil tage lidt over 200 år.

På den tid vil så stort set alle i de sidste tre led være i live. altså 1.162.883 + 745897 + 478.446 gange 2!!! fordi her blev der kun regnet med pigekøn, der er også hankønnet. Så i alt 3.912.452 efterkommere. Det kun med udgangspunkt i indvandrerkvinder fra seks af de store muslimske indvandringslande!!! Det helt uden nyindvandring og familiesammenføring, Helt uden marokkanere, algierer, og hvad der ellers også er.

Tager vi alene de somaliske kvinder, så vil de være primus motor i væksten og fremtidens største gruppe af muslimer i Danmark. Der er kun 4979 somaliske kvinder mellem 0-25 år i Danmark ved begyndelsen af 4 kvartal 2011. Men hvis de føder 4 børn per kvinder - regnet som 2 døtre per kvinde i første i nedenstående, så ser udviklingen sådan her ud over 8 generationer

0-25 årige		2 døtre etc.
Somalia x 2 døtre	4979	9958	19.916	39.832	79.664	159.328	318.656	637.312
per oktober 2011					+ mænd	318656	637312	1274624	2230592

Når vi kommer de 200 år frem, som det cirka vil tage at føde de otte generationer, så er der altså cirka 2,2 mio. somaliske efterkommere i Danmark, hvis de fortsætter med at føde 4 børn per kvinde.

Danskerne, ja med 1,824 barn per per kvinde, der skrumper vi og vil ved næste årtusindskifte være omkring 4 mio. og om 200 år tæt på nede omkring de 3 mio.

Ingen kan sætte en præcis dato på den dag muslimerne er flertal i Danmark, men med en tilstrækkelig stor indvandring kan det ske i dette århundrede, det kommer til at være tilfældet i andre lande i Europa, såsom Tyskland og Frankrig og Sverige - det ville kræve en snarlig mirakuløs turnaround, at undgå det. Hvis muslimermes fertilitet virkelig falder, kan det trække ud til næste århundrede, eller længere, her i Danmark.

Men det et spørgsmål om hvornår, ikke om det sker. Medmindre, der sker dramatiske forandringer, altså andre steder end i Garbi Schmidts lille religiøse politiserende univers. I den virkelige verden!

I den virkelige verden vil muslimerne nok ikke blive integreret, men der vil komme den dag, hvor vi skal integreres i et muslimsk domineret samfund.

Læs også om Tyskland, hvor landet kollapser demografisk og indvandrere og efterkommere snart er flertal.







Læs også om, hvordan faldende fertilitet kan være misvisende og blot betyder, at det bliver lettere for fundamentalistiske religiøse at blive flertal i befolkningen. Selv fra et meget lille udgangspunkt:

Dagens grinebidder

Kastholm i 'Groft sagt' om 'Udenrigsturist' Lene Espersen:

Da Lene Espersen tiltrådte som udenrigsminister, bekendtgjorde hun vidt og bredt, at hun ville arbejde på at gøre en forskel. Det er lykkedes.

Det spørgsmål stiller jeg også tit

En præst i Schweiz advarer om, hvad den muslimske langt højere demografi kommer til at betyde på sigt.
Her i en lille oversættelse med hjælp af Google Translate:

Politikerne tager ikke frygten alvorligt

Kan du være så dum og ikke kunne se, hvor det fører hen? Integration er rigtigt og godt, men af hvem? Hvis denne udvikling fortsætter, i nogle år frem, er det de lokale (os), der skal integreres.

Det man skal gøre sig klart, er om man ønsker at erstatte vores kultur, som ledende kultur, med Islam som ledende kultur. For det er den vej det kommer til at gå. Så er det slut med vores kultur:
Slut med øl og lårkort. Slut med fritænkning og frie kunster. Slut med harmonisk fællesskab, altså uden for Islam. Slut med fri videnskab, rationalisme. Slut med ligestilling for kønnene. Slut med at vi snakker om problemerne og tager det stille og roligt, fremfor at blive fornærmet og aggressive, samt ærekære. Slut med pacifisme.

Det er kun en brøkdel af, hvad det er slut med.

At Danmarks, og før Danmark en hel masse andre landes, moralske kompas kommer til at blive dikteret af fatwaer, og hvad der er Halal og Haram. Det er åbenbart svært at tænke den tanke.
Det skyldes en form for dumhed, reel, eller dikteret af følelsen af velbehag, selv om det ikke er pænt formuleret.

Muslimerne føder dobbelt så mange børn. Det kan man så altid diskutere.

Der er så ikke så meget at diskutere med hensyn til den beregning, jeg lavede tidligere:

Går vi mere direkte ind og ser på kvinderne fra de seks udvalgte lande, Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan.
Så var i 2005 deres andel af de samlede 18-42 årige kvinder, 2,8 procent.
Deres andel alene, af de ikke-vestlige indvandreres fødsler, er 3067 fødsler -ud af 6023 i alt. Over halvdelen altså.
Deres andel af de samlede fødsler i Danmark er 4,8 procent, altså 1,71 gange så mange fødsler som normalen.

Om den så var 1,5 gange vores, eller kun 1,25 gange vores, så vil trenden stadig være mod muslimsk flertal.
Det er kun et spørgsmål om at udsætte det uundgåelige, ikke at afværge det.

Er det virkelig så svært at forstå, eller tror man på mirakler alá, det hele skal nok ende med en stor hyggenygge fest, bare vi lader som ingenting og smiler.

For så vidt kan jeg være ligeglad (Og jeg er tæt på at være det). Det vil vel kræve noget alá en muslimsk indvandring på 40.000 om året, for at der bliver muslimsk flertal i min levetid.

Men jeg har det svært med dumhed, der har så høj en pris, selv om det ikke bliver mig, som skal betale regningen fuldt.

Islam - Hvis du vil ..........

Hvis du vil være til grin, uden at nogen tør grine af dig.

De ni værste råd til aktie-investoren

De ni værste råd til aktie-investoren

Snakke solen sort med demografi spin

I dag havde Berlingske i papirudgaven en artikel med en påstande om, at indvandrerkvinders fertilitet er faldet.
Den historie var også fremme for et år siden og overskriften kunne minde om genbrug. Billedet blandt de muslimske kvinder vi bekymrer os om, forandrede sig ikke afgørende, som det ellers blev antydet i artiklen Garbi Schmidt med præcis samme vinkel for et år siden.

Dengang påstod artiklen:

Indvandrerfamilier i Danmark har i stor stil tilpasset sig et typisk dansk familiesmønster og får nu ligeså mange – eller lige så få – børn som en traditionel danske kernefamilie. På blot ti år er en søskendeflok i en indvandrerfamilie med rødder i bl.a. Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten og Somalia faldet fra omkring tre til to børn, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er faktuelt forkert og det ret så beviseligt, som behandlet her i en tidligere post:

Som Justus i post 2 her er inde på:

Filippinerne er formentlig det ikke-vestlige land, vi får flest indvandrere fra. Mit gæt er, at af de 500 filippinere, der indvandrede i 4. kvartal 2009, var næsten alle kvinder i den fødedygtige alder og stort set ingen har siden fået børn.

Det er nemlig overvejende korrekt og en au pair fra Filippinerne kommer ikke til Danmark for at få børn. Omvendt tæller hun som en ikke-vestlig indvandrer, der trækker gennemsnitsfertiliteten ned for de øvrige ikke-vestlige. Det er også tilfældet, at indvandringen fra muslimske lande er blevet mindre, altså keine hexerei i mindre fertilitet for indvandrerkvinder, eftersom deres sammensætning har ændret sig.

Det er spin, eller ureflekteret. Ingen af delene spor sympatisk for en forsker som Garbi Schmidt, der har måneder og år til sin rådighed til fordybelse og til at udrydde den overfladiske betragtning.

Der findes en helt naturlig forklaring på, hvorfor indvandrerkvinder føder færre børn.

Fra januar 2008 til april 2010 er pakistanske indvandrerkvinder mellem 15-49 vokset med 46 til 2049.

Somaliske ditto er faldet med 167 til 2001.

Tyrkiske ditto er steget med 91 til 8925. Her kan man passende gå ind og skelne for aldersfordelingen er ikke homogen. Der er relativt flere ældre, end yngre. Derfor er der en naturlig forklaring på, hvorfor de tyrkiske kvinders demografi er faldet over de sidste ti år. 35-49 årige føder ikke så mange børn som 20-34 årige. Kort og godt!

Her kan tilføjes i forhold til tyrkerne, at deres demografi burde falde, hvis den ikke gør det, altså over de næste fem år, så vil det virkelig kræve hokus pokus spin, at snakke solen sort.

Tager vi så andre ikke-vestlige indvandrerkvinder, mellem 15-49 år i Danmark.

Så er der på de lidt over to år sket store forandringer.

Filippinske kvinder (15-49 år) i Danmark er steget med 1817 til 5109

Thailandske ditto med 680 til 5216

Ukrainske ditto med 566 til 2380

Russiske ditto med 516 til 3554

Det siger noget om, at heldigvis forandrer den indvandring vi har sin karakter.

Hvad det ikke gør, er at minimere den trussel, som den stadigvæk relativt høje muslimske fertilitet udgør på langt sigt. Danmark er stadigvæk på vej mod muslimsk flertal, et “overraskende babyboom” og et velfærdsøkonomisk babelstårn.

Hvis man vil have indblik i marginalerne i spil, så læs her:

4884 somaliske kvinder – indvandrere og efterkommere – mellem 0-25 år nu, kan blive til over 3,3 millioner efterkommere om cirka 200 år. forudsat en gennemsnits førstefødselsalder på 25 og et gennemsnit på 4 barn per kvinde.
Ryger muslimske indvandrere under 2,5 barn per kvinde har det lange udsigter, men først når de gør det og hvem siger de egentlig gør det?
Det gør de næppe, for dem som føder mange børn, vil hele tiden presse gennemsnittet op. 10 pct. af muslimerne, der som konstant føder over 4 børn per kvinde kan gøre arbejdet på langt sigt, uanset om de øvrige muslimer føder 1,5 barn per kvinde. Nej, faktisk slet ikke på så langt sigt, omend ikke i vores levetid.

Fremtiden kommer til at overgå fantasien

Min kommentar her på Snaphanen, får lige sig egen selvstændige post, med en enkelt tilføjelse:

“Hvis ikke tiden honorerer Torben Møller-Hansens optimisme, kan omfanget den samfundsmæssige katastrofe dårligt forudses med den fantasi, vi har til rådighed i dag.”

Tiden kommer ikke ikke til at honorere Torben Møller Hansens optimisme, den har ikke en jordisk chance.

1. Vi har og får problemer med at skabe nettoarbejdspladser, modregnet væksten i offentlige arbejdspladser og de private arbejdspladser relateret til offentlig service, samt serviceerhvervs-arbejdspladser, der følger at vi bliver flere mennesker, En udvikling, der iøvrigt på sigt ikke er råd til at opretholde, da det offentlige ikke har råd og af det offentlige betales stadig mere af gildet.
Så vil antallet af arbejdspladser ikke blive forøget i Danmark og kunne absorbere den stigning i den yngre del af befolkningen, der langt kommer til at overgå det antal som reelt forlader arbejdsmarkedet. Med reelt mener jeg, at halvdelen over 55 år allerede er uden for arbejdsmarkedet, som førtidspensionister, efterlønnere, langtidsledige.

2. Vi bliver flere mennesker i Danmark. 20 pct. indvandrere og efterkommere vil ikke kunne gøre det i 2050. Dels vil muslimske indvandrere presse antallet af gennemsnitsfødsler op – over de næste 20-25 år, hvilket alene er tæt nok til at forøge antallet, der skal beskæftiges i 2050 betragteligt. Dels er vil indvandringen fortsætte. Hvis vi siger, at befolkningen er 6,05 mio. i 2050, som Danmarks Statistik gør, så vil det kun kræve omkring 12.500 om året i en tilvækst båret af både indvandrere og efterkommere. Et meget lille antal realistisk set, og det vil langt fra holde sig på det niveau, medmindre der indføres noget nær nulindvandring på et tidspunkt snart!
I Danmarks Statistiks prognose regner de kun med 176.000 flere indvandrere i 2050, hvilket svarer til en nettoforøgelse på kun sølle 4400 om året. Hvor realistisk er det lige? – givet er det, at nok er nogle af indvandrerne er oppe i årene og vil dø i perioden, men flertallet har ikke en særligt høj gennemsnitsalder.

De seneste par år har nettoindvandringen været på næsten 25.000 om året, altså indvandring alene, forsætter det ti år er prognosen, hvad angår indvandrere i 2050 allerede nået før 2020, selv med dødsfald.

Nettoindvandring på under 5000 har vi knap haft siden 80'erne, og kun kort da den såkaldt stramme indvandringslov blev indført efter VKOs indtog i 2001, kom vi i nærheden af en indvandring på 4400:

De sidste tre år har nettoindvandringen i gennemsnit været på : 24879 indvandrere per år!

En tendens jeg kun kan forestille mig bliver større, ikke mindre, altså den gennemgående trend, for antallet fra år til år skal nok bølge op og ned.
Stramninger skal der nok komme ude i fremtiden, men næppe i dette årti og når de kommer, er det af økonomisk nød, altså på et tidspunkt, hvor blyloddet allerede er bundet solidt fast om foden på samfundet.


Tilvæksten i efterkommere går indtil videre langsomt, men det fortsætter den ikke med, eftersom basen af fødedygtige indvandrere og efterkommere vokser. Smid en dæmning i floden og strømmen sender vandet uden om den. Alene væksten i indvandrere inden for landet grænser vil øge presset, da stadig flere familie og venner, bekendte og immigrationslystne med adgang til research på internettet vil høre om den gyldne danske velfærdsgås, der endnu ikke er helt slagtet, og så har vi de udbredte arrangerede ægteskaber vi ikke bryder os om at snakke om og selv med lukkede grænser kommer demografien med en kraft, vi ikke forstår.

Jeg tror ikke engang, det er af ond vilje, eller for at være politisk korrekte, at det kniber for selv Danmarks Statistik at få væksten på plads. Vi er bare ude, hvor konsekvenserne er uoverskuelige, og de uregerlige viljer er for mange. Lidt som i det offentlige budget, hvor man ikke kan holde styr på alle de løbende haner, selv om man gerne vil.

Det er kort sagt dem, som føder mange børn, der bliver flere af, som igen føder endnu flere børn. Bare se forholdet i dag:

Indvandrere og Efterkommere
2010
Vestlige lande 162 410 og 16 971
Ikke-vestlige lande 252 012 og 111 345

Så klientellet uden arbejde, med lav socialklasse og anden etisk herkomst (ikke en stavefejl) , med dårlig perspektiver og derfor uden motivation, eller forældre til at tilvejebringe den, til at yde en indsats i skolen. Dem der føler sig som en del af et parallelsamfund, både etnisk og socialt, både med brun og hvid hud. De vil vokse.
De vil ikke føle ansvar for en skid og vil ikke se sig selv om del af det her samfund. Konsekvenserne har ingen gjort sig klart, men vi er kun på det første stykke af glidebanen.

Og optimisternes drømme, som Torben Møller Hansens, har ærligt talt ikke en jordisk chance, spørgsmålet for dem bliver, “hvad gik der lige galt?” De vil dø uden at kunne svaret, for det er, at de blinde leder de blinde, og blinde mennesker dør i reglen som blinde.

Spørgsmålet er ikke om det bliver værre, for det gør det. Spørgsmålet er, hvor meget værre, det bliver, og her er det korrekt, at der får selv fantasien det nok svært.

Recession eller venden tilbage til normale vækstrater?

Boble-økonomien kaldes det med en god grund, for når en boble blæses for meget op, siger den bang.

En boble starter med en forventning til økonomisk område, der går langt ud over, hvad grundlaget kan bære. Man tager med andre ord glæderne på forskud i rigtig god tid, alt for god tid.
En periode med overdrevne positive forventninger, har det med at ende i en periode med overdrevne negative forventninger.
I virkeligheden forsætter alt, som det ville have gjort, hvis man ikke kunstigt stablede korthuset for højt, efter et bungy jump op og ned.

Jo mere kraft der er i den overdrevne optimisme opad, jo mere tyngende pessimisme er der på vejen ned.

George Soros har skrevet mangt og meget om Bubble-economics, for det er et evigt tilbagevendende fænomen, der opstår mindst en gang hver tiende år og måske lidt oftere (7-8 år), på forskellig skala. Den nuværende boble minder mest om den man så i 1930erne:



Optimismen tager fat og presser taget op på alt for høje søjler, hvorefter det falder ned med en kraft, der knuser selv det tidligere gulvniveau.

Den nuværende:



Skyldes den nuværende krise så 'hysteriske kællinger' på børserne, der overreagerer?

Nej, for så ville situationen hurtigt rette sig igen. Årsagen skal findes i boligmarkedet, der ikke kunne vokse evigt, og vækst baseret på kredit, der var tildelt personer som ikke var kreditværdige på basis af overdrevne forventninger til den generelle økonomi, såvel som privatindividers manglende økonomiske overblik.

Investorikonet Warren Buffett sætter meget præcise ord, med konkret afsæt i virkeligheden, på begivenhederne:

He used a good example in the housing market, where about 1.2 million households are formed to buy a house each year. That's been the historic trend. But we went through a span of time, four or five years, because of the bubble and sub-prime lending and all the shenanigans that were going on with the mortgage market, when we were building two million homes a year. Now we're building 500-thousand, and what Warren pointed out was, look, we're going to get back to 1.2, but right now we're soaking up a whole bunch of inventory.

Når 1,5 millioner nybygninger fjernes i en økonomi, sætter det en kædereaktion i gang gennem hele samfundet, hvor ikke blot håndværkeren mister arbejde, men også fabrikken der producerer materialer til nybygning, bilfabrikanten, der sælger en bil til de nyrige hussælgere. Detailforretningen, der pludselig mister salg, fordi hussælgeren er kreditbarberet, fordi håndværkeren, fabriksarbejderen er fyret og ikke har så mange penge, hvilket igen smitter af på fabrikkerne, der producerer varer til detailhandlen, der så igen smitter af på detailsalget, der så igen smitter af på beskæftigelsen i industrien.
Det er årsag og virkning og har intet med hysteriske kællinger at gøre, men mere med menneskets tendens til at håbe på at træerne vokser ind i himlen og ignorere alt, der modsiger fantasien.

Det er først og fremmest, det som er sket. At bankerne er kommet i klemme i den situation, er et symptom/bieffekt, nærmere end sygdommens ophav, eller sygdommen selv.
Det er på mange måder forkert, at kalde det en finanskrise, og det er helt forbi målet at skyde på bankerne, der som en selvstændig brik aldrig havde skabt den krise. De har blot været en dominobrik i rækken.

Det er forkert, at bilde sig ind, at med en stram styring af bankerne, kan man undgå lignende kriser. Det er ren symptombehandling, mentalhygiejne.

Samme tendens finder du alle steder i samfundet. Manglende overblik og håbefulde fantasier.

Du finder det i velfærdssamfundet, man også forventer kan vokse ind i himlen. Du ser det på indvandringsområdet, hvor man lever fra dag til dag, og ikke ser de langsigtede konsekvenser.

Mennesket generelt er snæver- og kortsynet, det gælder også dem, som vil forsværge, at de er det.

Vold skal tæmmes med magt

En interessant debat på Uriasposten:

Og dér kommer forholdet til den civile borger der udøver nødværge ved at blande sig. Denne borger er jo med det samme på kant med de normer der eksisterer i.f.t. kriminalitet, og han er med det samme en del af en straffesag, i bedste fald som vidne og i værste fald selv som tiltalt, hvor hans skyld i.h.t. gerningen (fysisk indgriben) allerede er bevist i.f.m. den primære straffesag OG hvor hans uskyld ikke er en formodning men en sag hvor HAN skal bevise at hans ageren udi nødværgen var proportionel og nødvendig. En meget sværere situation end gerningsmanden i den primære sag, som jo uskyldig ved der er en “rimelig tvivl” om hans skyld...

Mig bekendt nægter straffeprocessuelle eksperter hidtil at anerkende, at man som tiltalt i en sag om anvendelse af vold som nødret reelt er under omvendt bevisbyrde, da selv gerningsindholdet – altså den konkrete magtanvendelse med skub, greb, slag og andet – jo er materiale, som er bevidst enten via egen vidneforklaring eller dokumentation i primær-sagen. Man skal herefter selv påvise, at eens adfærd for hver enkelt skub, greb, slag var nødvendigt og proportionelt i.f.t. at standse forbrydelsen.

Der kører mig bekendt ingen debat på området om, hvorvidt det skal være anklagemyndigheden der skal bevise at volden IKKE var proportionel, nødvendig m.v.

Kommentarer af KBH

Jeg kan kun opfordre politikerne til at ændre på dette. I flere stater i USA placeres skylden og konsekvenserne altid juridisk hos angriberen. Man kunne ikke drømme om at placere noget ansvar andre steder. Vi bør have noget lignende her.

Kommentar af Sigwar

Et konkret eksempel:

På hovedbanegården kom der 4-5 larmende elementer ind i det næsten tomme tog, de begyndte at ødelægge og udøve hærværk, til sidst begyndte de at genere en ung pige, og det endte med at de prøvede at flå tøjet af hende, der greb vi ind og kom i klammeri med de pågældende bøller.

Det endte med, at min ven fik banket den ene voldsmands hoved ind igennem en af de tykke ruder, som er mellem gang og kupe, og en anden fik en brækket næse.

Nu kommer det paradoksale, min ven kom i fængsel i 4 måneder, og jeg fik en dom og samfundstjeneste i 60 timer.

Personligt ville jeg sagtens kunne pacificere selv en pæn flok rødder, men bestemt ikke på nogen såkaldt proportional måde. Den ville jeg ikke overleve længe nok til at udføre til punkt og prikke, når det beskidte dusin er ude og sætte fut i fejemøget på deres måde.
Men ville jeg gøre det? Nej - ærligt talt ikke, folk må sejle i deres egen sø , medmindre jeg vurderer, at en persons liv er i direkte fare.

Årsagen skal findes i det ovenstående, jeg kan fremvise en ren straffeattest og har ikke deltaget i slåskampe for alvor siden min skolegang.

Kort sagt gider jeg ikke kæmpe andres kamp, når andre ikke selv vil kæmpe den.

Det tæller ikke en meter, at jeg aldrig har overfaldet nogen som helst. Når en af de her fyre, der samler voldsdomme på samlebånd går løs og endnu en gang får følelsen af, at han kan gøre, som det passer ham, så skal man i princippet lade ham gøre det, for fyren skal jo stoppes og stoppet bliver han af vold og magt - ikke en løftet pegefinger.
Det er utopisk, at man ikke skulle stoppe en sådan fyr uden at slå ham halvt fordærvet. Medmindre man da er håndværker og vant til at kunne holde med fast greb i lang tid af gangen, altså både stor gribestyrke og udholdenhed.

Her må jeg lufte min gamle traver igen. Offeret og hjælperen har langt færre rettigheder, end forbryderen.
Offeret kan gøre som han vil og stikke af, uden at nogen må gøre det der skal til, for at han ingen vegne løber, eller standser sin aktivitet.

Her tæller det ikke en meter, om man er pletfri på straffekontoen, eller har over ti voldsdomme, lovens blinde øje er virkelig blindt.

Hvis det her skal ændres, skal straffokusset være på den oprindelige aggressor og folk skal have friere hænder til at pacificere stodderen, der skal naturligvis stadig være vidner, og man skal ikke hoppe på hovedet, når forbryderen ligger ned. Og ikke nok med det. Det skal være slut med billige straffe for gentagne tilfælde af vold.

Begår du vold igen og igen, er du ikke uheldig, du er sygeligt voldelig.

Straffen skal stige med gentagelser, femte voldsdom, femdobbelte straf.

Begår du vold, der kan true livet, for eksempel sparker på personer, der ligger ned og lignende, vold med slagvåben. Så skal det være ligegyldigt om personen faktisk dør - straffen skal automatisk være hård og to tilfælde af den slags skal give fængsel på ubestemt tid.

Hvor drakonisk det end lyder, så kræver det noget i den stil for at reducere volden. På nuværende tidspunkt, lader vi kun Tordenskjolds voldelige soldater ødelægge livet for offer efter offer.

Og loven er ikke på ofrenes side, pigen i toget skulle ifølge loven selvfølgelig bare have revet tøjet af sig, og hvad der nu måtte ske, hvis vi skal følge loven. For det giver sig selv, at de personer ikke stopper uden brug af magt og vold. De havde sikkert også sluppet af sted med det, uden at blive fanget, hvis de ikke direkte havde voldtaget og lemlæstet hende, som om sådan et angreb er en mild forbrydelse? For så havde politiet næppe prioriteret sagen så højt.

Lever den kvinde og de mænd som greb ind i et retssamfund?

Nej, ikke hvis du spørger mig, her har forbryderne initiativretten og kan blive ofre, hvis nogle vil standse dem i tide.

Det skal, der ændres på.

Når der går inflation i offentlig vækst

Dagens leder i Børsen - ikke online - har i al sin enkelthed en vigtig pointe.

Den nuværende regering, med Mr. - pengene - fosser - ud - af - statskassen - Rasmussen, som originator, har forsøgt at holde 2010 planen for dansk økonomi, men er endt med at bruge 37 mia. kr. mere årligt, end skitseret i denne.

Den næste statsminister hedder nok Helle Thorning, og hun har travlt med at love mere velfærd og snakke månen fuld af atter mere velfærd, at VK - O ikke har gjort nok, brugt nok på velfærdsrettighederne - hun en gang lancerede uden at tænke på finansieringen.

Det er måske at stramme den, at tale om kommende græske tilstande i Danmark, måske bedre med engelske tilstande? Hvis det egentlig kan betragtes som bedre, for gælden er ikke rigtig mindre.

Og så alligevel. Græske tilstande var præget af at booste det offentlige med flere medarbejdere til bedre lønninger, lyder bekendt? Og så var der den med den tidlige pension, lyder bekendt?

Nå ja, så vidt jeg ved, var tidlig pension i Grækenland og Italien osv. betinget af, at man har arbejdet i 40 år, ergo starter med at arbejde som 15 årig = pension som 55 årig. Det slår selvfølgelig efterlønnen, men den er så ikke betinget af 40 års arbejde og førtidspension, ja den kan jo få på at være ung og deprimeret.

Et mere produktivt Grækenland, med mere eksport. Men dog græske tilstande, husk at sætte krydset på Anker 2 ved næste valg, vi har på en måde brug for at velfærdsbabelstårnet kollapser under sin egen vægt.

Det grå guld kan gøre os 19.000 kr. rigere

Hvis efterlønnen bliver afskaffet og pensionsalderen hævet til 67 år vil det betyde, at beskæftigelsen i Danmark vil blive øget med 137.000 personer til og med 2025.

Det vil kunne hæve den danske vækst med 0,4 pct. årligt og vil løfte det danske BNP med 105 mia. kr., når vi når frem til 2025, eller 6,1 pct. yderligere vækst de næste 15 år sat op mod et scenarie uden reformer.

Læs resten og bemærk billedet :) :

UK borgere skal betale 30 pct. mere i skat for af fjerne gæld

Den britiske gæld er blevet gjort op via en ny metode, som indbefatter hvad der skyldes, eller løbende vil koste i lovede pensioner og andet.

Prislappen, hvis gælden skal betales fuldt ud, og dermed bringes helt ud af verden og finansieres? Så skal den nuværende generation betale 30 pct. i skat for at betale den samlede gæld og kommende udgifter.

Gælden/latente udgifter er på 4000 milliarder pund, eller hvad der svarer til 35.720 mia. kr., målt med dagens kursforskel.

For hver britiske borger er det en ekstraregning på 200.000 pund, eller 1.786.000 mio. kr., der venter, hvis den offentlige gæld skal afdrages og pensionister have den pension, der er lagt op til.

Mere fra The Independent:

The true scale of Britain's national indebtedness was laid bare by the Office for National Statistics yesterday: almost £4 trillion, or £4,000bn, about four times higher than previously acknowledged...

Failure to cut back now or raise taxes – and there is little sign of the population clamouring to make life easier for the as-yet-unborn – will leave future taxpayers with an additional burden of £200,000 each over their lifetimes to pay for the public services enjoyed by this and previous generations. Even with current plans to reduce the deficit, the tax bill would still be as high as £150,000 over the life of someone born in 2011.

The ONS itemised the public sector's main liabilities as:

* Future payments for the state old age pension: £1.1trn to £1.4trn

* Unfunded public sector pensions for teachers, NHS staff and civil servants: £770bn to £1.2trn

* Payments under private finance initiative contracts: £200bn

* Contingent liabilities (eg bank deposit guarantees): £500bn

* Nuclear power plant decommissioning: £45bn

* Impact of financial sector interventions: £1trn to £1.5trn

Business.dk har denne sjove vinkel på historien:

Dermed er den britiske statsgæld langt højere end den danske - også forholdsvist set. Den danske statsgæld er på cirka 300 mia. kroner. Da der er cirka 12 gange flere indbyggere i Storbritannien end i Danmark, ville et land med Danmarks statsgæld men med storbritanniens indbyggertal altså stå med en gæld på cirka 3.000 mia. kroner.

Det er selvfølgelig helt forkert, at kalde den britiske gæld for ti gange så stor som vores.

For vi har ikke indregnet fremtidige udgifter til pension, mere og bedre sundhedsvæsen osv.

Vi har endnu ikke gjort os klart, hvor mange fossende offentlige haner, der står fuldt åbne.

Nej, vi har udsigt til en ny regering, der ikke mener, at der er blevet brugt nok penge i det offentlige, at velfærdsstaten er blevet udsat for en "massakre".

Og når Gordon Brown kunne spille det kort, at han var økonomisk ansvarlig under den britiske valgkamp uden at særligt mange indså, hvor hult detom noget rungede . Så er der også potentiale i Danmark til, at vi går hele velfærdsplanken ud og ikke forstår, at det er direkte ud i et hajfyldt farvand. Ikke får overblikket over hvilken retning vi bevægede os i før hajtænderne skærer direkte i kødet. Hvilket som minimum koster store lunser af spækket.

Det tog ikke mange år for Labour at bringe Storbritannien i den nuværende gælds og udgiftssituation. Det vil heller ikke tage mange år for S og SF, at bringe Danmark i den.

Forbrugsfesten er afblæst

Siden 1997 er privatforbruget kun vokset med 1,2 procent årligt, og det er den tredjelaveste stigningstakt blandt alle 27 EU-lande. Det skriver dagbladet Børsen.

Kun tyskerne og italienerne har holdt sig mere væk fra butikkerne. Og derfor er det danske privatforbrug styrtdykket fra at ligge nummer syv på den europæiske rangliste i 1997 til at ligge nummer 15 sidste år.

...

Kilde:

Så peges der på den lave vækst, som vi har haft i BNP og den manglende produktivitet. Det giver selvfølgelig sig selv, at vi kan bruge penge, vi ikke tjener.

Men, der er også andre penge vi ikke kan bruge. Når huspriserne stiger på landsplan med over 60 pct. på ti år og stiger kraftigt i byerne fra et allerede højt niveau, for eksempel over 100 pct. på Frederiksberg, Så ryger der flere penge ud af kredsløbet fra forbrug til betaling af stadig højere lån på bolig - omend stadig mange har valgt et afdragsfri lån.

Altså vi fik varmen, ved at save den gren over vi sidder på, for nok føltes det godt, mens boligboblen blæste sig op og håndværkere ikke savnede arbejde. Nu er det bare slut og en masse penge er låst i boliger, som i mine har kostet et fald i det indenlandske forbrug.

Lønnen er i hvertfald steget mere end med 1,2 pct. om året, Også det offentlige har haft en lønfest nær den private - så nok har BNP væksten været begrænset, men Danmark har haft noget nær den højeste lønvækst i OECD, så når privatforbruget ikke følger med, så må pengene jo blive ædt op et sted.
Den gennemsnitlige lønvækst har så vidt jeg kan regne mig frem været på næsten 4 pct. årligt for både offentlige og private medarbejder.

Hvis vi måler forbruget per gode, på den producerede enhed, ser det helt forfærdeligt ud. I mine øjne forsvinder mange penge på overpriser på boliger og på varer.
Det skaber ikke flere arbejdspladser, at danskernes høje lønninger går til for eksempel højere pris på boliger, højere pris på el, højere pris på en liter mælk.

Det ville skabe flere arbejdspladser, hvis der kunne købes mere for pengene og dermed var plads til at købe flere produkter - i antal altså.

Det bliver i øvrigt svært, at få lønningerne ned, så eksporterende erhverv kan blive konkurrencedygtige på andre markeder, end det det danske, når både leveomkostnings- og skatteniveauet er så højt.

Omvendt kan man jo også spørge om forbruget virkeligt er steget så lidt. Danmarks Statistik har her et tal, der lyder på 2 pct. stigning i det private forbrug:




Opdatering:

Cepos tal stammer fra Eurostat og er korrigeret således:

Eurostat har opgjort størrelsen af det private forbrug pr. indbygger i EU samt Schweiz, Norge og
Island. Tallene er købekraftskorrigerede, så Ifølge opgørelsen er det private forbrug ikke højt i Danmark sammenlignet med andre lande.
Sammenlignes der med EU27-landene samt Schweiz, Norge og Island, så ligger det danske forbrug pr. indbygger på en 15. plads (lige under Italien) ud af de 30 lande

Her er de lande vi ligger under:

I kan ikke slå os ihjel - det klarer vi selv

Tom Lundén, en af de mere sympatiske drømmere, der netop skrev "i kan ikke slå os ihjel".

I 1968 lød det: "fantasien til magten".

I dag er konklusionen mere nøgtern:

vi drømte om at ændre verden
& det lykkedes!

vi har i hvert fald flyttet lidt rundt
på de skygger vi kaster!

Det er på mange måder synd, for intentionerne var gode nok.

Men som anden digter skrev, så er vejen til helvede brolagt med gode hensigter



Nogle gange kræver det noget, som tilsyneladende ikke er gjort med hjertet placeret det rigtige sted, at skabe noget godt.

Selvmords-kulturen

Hvordan man kan ødelægge Europa på nul tid, aká det tyske eksempel.

En lille fugl synger om, at i Tyskland er 40 pct. af babyerne født af forældre født i udlandet, eller ophav der. Det lyder af lidt for meget, omend det bestemt ikke kan udelukkes. For de tyske mødre føder usædvanligt få børn.

Det giver alligevel anledning til et godt udgangspunkt for en lille demografisk eksemplificering.

Den tyske demografi har været nede omkring 1,1 barn per kvinde. Faktisk er den laveste fertilitet per kvinde uden for Kina registreret i Østtyskland i 1994. Den lød på 0,8 barn per kvinde.

Hvad betyder det ?

Det betyder, at en hvis en hel generation på 100 mødre fastholder en sådan fertilitetsrate, altså 1,1, så vil de effektivt halvere befolkningen, eller pålægge deres børn, at føde langt over 2,5 barn per kvinde for at modvirke det de har gjort.

Det er ret simpelt. 1,1 barn er 0,55 kvinde. Altså føder de 100 kvinder kun 55 nye mødre. Følger den 55 nye mødre deres mødrende eksempel, føder de kun 30 nye mødre.

To generationer tager det, at reducere ungdommen til 30 pct. af hvad den var to generationer før.

Skal de 55 mødre vende bøtten, skal de og deres kvindelige efterkommere føde 2,5 barn i tre generationer, for at komme at vende tilbage til 100 kvindelige efterkommere igen.

Det kan dog klares på to generationer, ved at føde 3 børn per kvinde. Det bliver til næsten 124 kvindelige efterkommere i det andet efterfølgende led.

Så er spørgsmålet, kan andre end de tørklædeklædte kvinder af anden kulturel baggrund præstere dette?

Nu er den tyske demografi steget til imponerende 1,41 barn per kvinde siden hen. Her kan man så spekulere over hvorfor? Forhåbentlig føder de tyske kvinder lidt flere børn. Der kan dog bare ikke være nogen tvivl om, at muslimske mødre ligger højere end det.

Uanset om immigranter allerede føder 40 pct. af børnene i Tyskland, eller ej.

Så er om 20-30 år - vil jeg skyde på - immigrantbørn flertal blandt de under 18 årige. i Tyskland

Tyskerne vil være flertal blandt pensionisterne, og pensionisterne vil sikkert på alle måder være jaget vildt, både på gader og i kampen for at holde styr på det offentlige budget.

Udsæt besværet - gaderøverier og sultetilværelse, fremmed i eget land, i stedet for lortebleer.

Tyskland er EUropas stærkeste økonomi. Det vil den fortsat være nogle årtier endnu. Men kultur-selvmordet er allerede utilsigtet iscenesat og effekturet med langsomt virkende effekt.

Med så få børn født, kan indvandrere nøjes med at føde 2,1 barn per kvinde, og det er alt rigeligt.

Det giver nemlig fortsat 100 kvinder efter to generationer, der føder 100 kvinder, frem for 30 kvinder, der føder 16 kvinder.

Tyskland er på mange måder ærke-eksemplet på, hvordan vi afskaffer os selv som kultur. Dernede kommer det bare til at gå lidt hurtigere, end andre steder.

Som en lille biting, så kan man også spørge, hvem der ikke føder mange børn i Tyskland.

26 pct. af de højestuddannede kvinder i Tyskland er barnløse. At netop de klogeste blandt os får færreste børn, det er heller ikke noget, der gavner vores langsigtede overlevelsesevner.

Lad os forestille os en fremtid med fire gange så mange unge islamiske machomænd, der nu virkeligt dominerer gaderne. Samtidigt med at antallet af unge vestlige er halveret til en mindre flok, der sniger sig langt husmurene.

Lyder overdrevet? Lad os håbe det.

Det glimrende Sappho interview med Gunnar Heinsohn:

A Continent of Losers

-Heinsohn - hvis bog burde være obligatorisk læsning. Jeg fristes næsten til at gøre forsøget og slide en tysk ordbog op, hvis den Sohne und Weltmacht, ikke snart bliver oversat

Fra interviewet:

"

This brings me to something that I call 'Demographic Capitulation'. It has a very simple definition: Take all the men aged 40-44 and compare them to the boys aged 0-4. Demographic capitulation is when you have 100 males aged 40-44 compared to less than 80 boys aged 0-4. In Germany the numbers are 100/50, in the Gaza Strip they are 100/464. I have compared some numbers for you, and these show that Denmark is on the verge of Demographic Capitulation. Your numbers are 100/80."

Heinsohn's statistical overview shows that if Denmark had reproduced at the same rate as the Gaza Strip (from 240 000 to 1.4 million between 1950 and 2006), then we would not have had a population of 5.5 million (compared to 4.3 million in 1950), but 25 million – more than New Zealand and Australia combined. In that case the median age of Danish males would have been 15 (in reality it is 39), and there would have been 3.6 million men of battle-ready age (15-29), whereas the real number is only 470 000.

Ulig tyrkerne i Tyskland, der vil have to hjemlande, hvor de kan herske og handle som de vil - nemlig Tyrkiet og Tyskland - vil tyskerne selv intet hjemland have.

Det er om noget selvmord, det ultimative selvmord.

Life (Garry Schyman - Praan) - HD

BBC life på Ecstacy, faktisk en ret godt skruet sammen video og udholdelig musik. Det bedste er, hvis i klikker ind på You Tube kan i få videoen op i 720p kvalitet.

Hvad fanden tænker de på?

Her må jeg altså melde pas. Det er vel nærmest et forslag, som ikke engang DF kunne finde på at komme med:

Venstre og Konservative vil indføre indslusningsløn til nydanskere, der skal arbejde til eksempelvis halvdelen af mindstelønnen, skriver Berlingske Tidende lørdag.

Arbejdsgiverne skal kunne ansætte nydanskere uden tilknytning til arbejdsmarkedet til halvdelen af mindstelønnen, hvilket vil sige ned til cirka 50 kr. i timen. Sådan lyder et opsigtsvækkende forslag fra Venstre, der vil tage et opgør med de nuværende høje mindstelønninger for at trække flere nydanskere væk fra passiv forsørgelse.

Det lugter så langt af et elfenbentårnsforslag, forfattet i et forsøg på slå hårdt ned der, hvor det opfattes som mest populistisk opportunt.

Det kan vist kun være fremstillet at politikere, der aldrig har prøvet at arbejde i for eksempel rengøringsbranchen, eller på lager med manuelle løft, eller overhovedet kender nogen som har.

De arbejdspladser ville have svært ved at få besat deres stillinger, hvis det ikke var for indvandrere, for der er også nogle af dem, der godt gider at slide og faktisk gør det bedre og med mindre brok, end mange forkælede velfærdsdanskere.

Skal de nu slide til den halve løn af andre?

Når vi så taler om de dovne og uduelige- undskyld udtrykket- altså dem med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Dem men ringe færdigheder med hensyn til at arbejde. Dem der aldrig har lært, hvordan man holder på en hammer osv. og skal samles helt op fra bunden.
Findes de så kun blandt nydanskere? Eller kunne det tænkes, at vi også har en del af dem med pæredansk ophav?

At man så oven i ikke kan se, hvor farligt det her er strategisk set. Hvordan oppositionen kan smovse sig i denne "finke".

Vi har en nogenlunde ny regering, der mangler at præstere noget solidt håndværk, altså noget der batter folkeligt, efter man er blevet fløj sorte svin, der måtte gennemføre nogle milde besparelser, der forslår som en skrædder i helvede, men ikke desto mindre er ildesete blandt Vox Populi.

Månederne går, og der kommer flere dumheder, end der kommer genialiteter. Vil den nuværende regering vinde næste valg?

Opdatering:

Nils Åkerstrøm Andersen, som er politisk kommunikationsekspert, har den vinkel på ovenstående, at der faktisk kan være tale om aftalt spil for galleriet.

”Måske kan det endda være klaret af i forvejen, så Venstre får lov til at signalere, at de selv kommer med nye forslag på integrationsområdet, men samtidig signalerer, at de har nogen, der sætter en grænse.”

Det kan bestemt ikke udelukkes, for selv om der er strategisk bagslag, så er der også strategiske muligheder.

Udover at Venstre-medlemmer kan profilere sig selv som gode, kan DF også komme ud af skurkerollen, som et parti, der faktisk ikke hylder diskrimination.

Den langsigtede effekt af dette og spillen på alle heste kan bære frugt på langt sigt, altså noget der rækker ud over oppositionsrevsningen, der jo finder et eller andet ben at gnave i alligevel. Flytte noget uheldig fokus fra DF og få dem til at fremstå som et menneskeligt parti.

For Venstre ligger der i det, at de gerne vil have mindstelønnen ned, og her er dette forslag en kile i denne proces. At kræve mindstelønnen ned for alle her og nu ville naturligvis være politisk selvmord.

Se blot hvad nulvækst i det offentlige kostede. Lene Espersen sagen skal man nok hurtigt glemme. Det samme med Helle Thornings skattesag.
Men rør velfærdsstaten og du er færdig som flertal i dansk politik. Schlüter huskes for sin hestekur, og denne regering vil blive husket for sit indgreb i den offentlige vækst.

At de så stadig ikke griber den mulighed, der er for reform af efterlønnen, noget som der langt efter ti år ovenpå Nyrups uheldige erfaring med emnet er en stigende forståelse blandt befolkningen med hensyn til, at der skal gøres noget ved. Det er en anden sag.

Der savnes stadig planer og udspil der batter hos denne regering, måske gemmer de dem bevidst til tiden op til et valg, hvor de er allermest vigtige. Det må man da håbe.

Omvendt stadig ingen katastrofe, hvis S og SF vinder. Fordi de vil give en lynlektion alá Anker i at det offentlige forbrug skal faktisk tøjles, ikke vokse Og der skal gøres noget ved konkurrencedygtigheden.

Noget som befolkningen stejler i forhold til. De vil bedre kunne se problemet, når Anker 2 har mistet grebet om ganske få år. Hvis vi er heldige i første regeringsperiode. Knap så heldige er vi, hvis det først bliver i anden.
For det er kritiske arbejdspladser, der hvert år fyger ud af landet.

Positiv racisme

Det tyske multikulti-hold vækkede stor begejstring. Tænk at indvandrere kan præstere noget positivt! Hvilken begejstring det ikke vækker, når de bekræfter vores fordomme om, at de ikke duer til andet end det fysiske.

Vi er nødt til at blive begejstrede nu, fordi vi kan ikke vente til, at de indtager universiteterne på stribe og excellerer i videnskab. Vi kan ikke vente på, at de laver revolutionerende opfindelser, store firmaer.

Vi er så begejstrede, bare de kan finde ud af at spille fodbold. Hurrah, Hurrah, de længe leve.

Bare de kan lave lidt fornuftigt, og blive en minimal solstråle historie, så er vi yderst tilfredse i vores positive racisme, der grundlæggende ikke forventer en skid af dem.

Dagen da verden brast

Ekspert mener ikke, at blæksprutten Paul er synsk!!!

Betyder det så også, at når jeg slår ti seksere i træk, så er det ikke fordi jeg har telekinetiske evner og kan vende terningerne med mine mentale kræfter?

Jeg er skuffet, min barnetro er stjålet fra mig, at den fæle journalist, der fik den idé at spørge en ekspert - snøft.

Sic transit gloria mundi

Jeg er stadig af den holdning, at USA nok kan gå ned med flaget, men kommer op og stå på benene igen langt hurtigere end Europa gør, for USA er en langt mere dynamisk økonomi. Og Japan plages også af en nettogæld, der kan få Danmark til at fremstå som et økonomisk dydsmønster - altså byder Asien også på tunge økonomier i gældsklassen.
Det grundlæggende har Jim Rogers dog ret i, de vestlige økonomier er passé, et overstået kapitel i verdenshistorien, men vi forventer at de stegte duer fortsat vil falde ned fra himlen.

Investorguru dumper Europa og USA

Hvis man leder efter en positiv vurdering af de klassiske store økonomier i den vestlige verden, er det ikke investorguruen Jim Rogers, man skal henvende sig til.

"Jeg har ikke købt aktier i mindst halvandet år. Jeg ser mere uro forude på valutamarkedet og verdensøkonomiens problemer er stadig ikke blevet løst. Jeg er flyttet til Asien, for det er der, jeg ser de store muligheder frem for i Europa og USA," siger han i et interview med den engelske avis, The Telegraph og fortsætter.

"Flere af de asiatiske økonomier er fortsat frem, mens resten af verdenen led, men de asiatiske økonomier kan ikke trække resten af verden ud af problemerne."

Overskudssamfund

Han mener, at det skifte som fandt sted i 1920'erne til 30'erne, hvor verdensøkonomiens kraftværk skiftede fra Storbritannien til USA, her og nu finder sted fra USA til Asien.

"Kontinentet huser de største kreditorer i verden - Korea, Kina, Japan, Taiwan, Singapore et cetera. De har alle overskud, mens de andre store økonomier har massiv gæld," påpeger han og fortsætter:

"Hvis nogen fortalte mig, at de vil bygge en fabrik i Europa, så ville jeg havde enhver ret til at spørge, om de er dumme," mener han.

Holder sig fra de britiske øer

Rogers nævner den britiske økonomi med den i hans øjne overvældende gæld. Han har af den grund ingen investeringer i Storbritannien.

"Storbritannien drog i lang tid nytte af Nordsø-olien og City of London, som finansielt center, som øgede dets internationale indtjening. Jeg ser ikke noget, som kan erstatte den omsætningsstrøm. Handelsbalancen og gældsniveauerne vil blive værre," siger han.

Det samme gælder USA, som Rogers kalder den 'største debitor verden nogensinde har set'. Her har han heller ingen investeringer. Det er Californiens truende konkurs og en Federal Reserve, han tvivler på, har nok 'faldskærme' tilbage, der blandt andet skræmmer ham væk.

Godt øje til sølv

Han mener ikke, at ældrebyrden i Asien er nogen byrde på samme plan, som den er det i Europa.

"Den store forskel er, at de asiatiske økonomier har store opsparinger, og de europæiske økonomier har stor gæld. De europæiske regeringer har lovet deres borgere store generøse statsbetalte pensionsordninger, hvilket ikke er noget de asiatiske regeringer har gjort," påpeger han.

Selv har han investeret meget i guld for tiden. Han vil dog ikke anbefale køb af guld, men fremhæver, at sølv ligger 60 pct. under den historiske topværdi. Platinium og Palladium er også langt fra deres historiske højdepunkter.

Han ser også muligheder i landbruget, efter 30 års forfærdelige tilstande. Der er en stigende efterspørgsel efter fødevarer, hvilket gør branchen til en af de få, han er optimistisk med hensyn til.

Kilde:

Original interview på engelsk:

Hvad koster Kurt Westergård?

Blot en brøkdel af de 100 milliarder, som importen af islamister, der er med til at forstærke truslen, koster deres broderpart af årligt.

I sidste uge var Kurt Westergaard på ferie – og vagterne var med. Skal han besøge sine børn i udlandet, skal vagterne med. Hvad koster en Kurt Westergaard det danske samfund?

Politiken, hvis du vil tænke mindre og føle mere.

Hjemmehjælpsgate

Cepos har jo forsøgt at mane den skrøne i jorden, at der er færre timer til hjemmehjælp.

Men efter afsløringen af plejepersonalets mildt sagt slappe arbejdsmoral, så undrer man om ikke antallet af timer til de gamle kan være faldet alligevel.

Bonus: Peter Kurrild Klitgaard behandler sagen i Groft Sagt:

Og JPs leder i dag om samme emne.

Krisen lærte virksomhederne hvor meget livremmen kan strammes ind

Den krise vi har været i gennem, var ikke en krise som den i 1987, den i begyndelsen af halvfemserne, den omkring årtusindskiftet.

Det var en krise, (det er), en krise som er den værste siden den store recession i 1930erne.

Meget vil virke som om det fortsætter, hvor alting slap.

Men det gør det ikke. Vi mangler stadig at finde ud af, hvor mange arbejdspladser vi har mistet permanent.

Virksomhederne har strammet til med livremmen som aldrig før, for det har været en krise som aldrig før.

Et par saks fra dagens Børsen:

Krisen var en gave

"Krisen kom specielt som en gave for mig, som nu direktør. For jeg blev ansat til at forandre virksomheden. Der er jeg helt overbevist om, at jeg ikke havde fået gravet så dybt, hvis ikke det havde været for krisen. Der havde været nogle interne barrierer, jeg ikke kunne have brudt ned. Vi blev tvunget til at skære dybere og til at åbne alle siderne i bogen. Når vi tænkte: Nu er vi færdige, så kiggede vi igen," fortæller Niels Mikkelsen til Direkt i Canada."

"Vi blev slået et halvt skridt tilbage af finanskrisen, og vi havde en tung og ulogisk organisation. Vi havde for mange mennesker i for mange forskellige stillinger. Samtidig havde nogle af vores gamle mærker tabt rigtigt meget, men organisationerne var stadig den samme størrelse."

Det førte til, at selskabet afskedigede flere hundrede ansatte og måtte skære sine omkostninger ligeledes dramatisk.

...

Ambu-topchef: Vi er foran planen

"De er billigere, og det betyder, at man kan satse mere og investere i mere. I Danmark ville det være en stor omkostning at sætte en ekstra medarbejder på en maskine, mens det i Malaysia mere anses som backup. Og der har det vist sig, at har man flere operatører på en maskine, så er oppetiden på en maskine højere. Nu er det her meget simplificeret, men vi ser nogle indikationer af, at antallet af elektroder, vi får ud af det samme maskineri i hvert fald ikke er mindre, end det er i Danmark. Det er lidt en overraskelse, for vi havde regnet med en til en," forklarer Lars Marcher.

Prisen på en malaysisk produktionsmedarbejder er cirka 17 kr. i timen, mens en dansk produktionsmedarbejder i gennemsnit tjener 233 kr. i timen på tværs af alle skift, dag, aften, nat og weekend.

Krisen er ikke overstået i 2013 og statens indtægter er ikke på samme niveau som i 2007, når vi når frem til 2013.

Vi kan snakke efterløn, men hvis vi ikke sænker udgiftsniveauet for det private erhvervsliv, så kan vi sende flere på efterløn i stedet, for der vil ikke være arbejde til dem.

Adeus Brazil - snøft

Holland styrede selvfølgelig det sidste af kampen, men fortjente vindere ville jeg ikke kalde dem.
Men selvfølgelig er de gode nok til at profitere på fejl, det skal man også være gode for, men imponerende har de ikke været.

Endnu en spot on fra Kimpo

Man kan altid diskutere årsagerne og kuren. Her er jeg ikke nødvendigvis helt enig med Kimpo, men jeg er heller ikke helt uenig.

Men han har ret i at vi skider på rigtigt og forkert, når blot vi selv kan være i fred:

Forleden forsøgte nogle skolepiger at springe over køen, og en anden dag var det bare et styks voksen ikke-truende kvinde. Begge gange påtalte jeg og krævede min ret: “Om bag i køen”. Og begge gange var folk mere sure på mig end på forbryderen.

Jeg har jævnligt disse oplevelser: danskere har megen lille trang til retfærdighed og meget stor trang til fred. Fredsforstyrrere er i folks øjne større forbrydere end lovbrydere.

De bløde værdier, som vi er opflasket med, giver nu en gang frit slag til dem som er fløjtende ligeglade med dem.

Opdragelse af både børn og voksne er konflikt, og tager man ikke konflikten får børnene og de voksne heller ikke effekten af opdragelsen.

Dermed fører de bløde værdiers samfund til et, der taber til de alt andet end bløde værdier og giver dem mere og mere spillerum.

Som enkeltindivid, eller for den sags skyld politi på det højere plan, kan man intet gøre mod dette, andet end at fremstå som værende træls og konfliktskabende, emsig osv. hvis man ikke følger den konfliktsky trop.

Udviklingen fanger os konstant på det forkerte ben, der synker lige så stille dybere ned i mudderet.

Held og lykke med nulvæksten Hr. Statsminister

Ja ja, det er heller ikke til at holde styr på så mange anarkistiske kræfter:

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en offentlig jobvækst på 18.500 i forhold til for et år siden. Ifølge Danske Bank er der i øjeblikket 6000 flere ansat i den offentlige sektor, end regeringen selv har forventet. Det vil betyde, at underskuddet på statsfinanserne bliver 2,3 mia. større i perioden 2010-2013 end hidtil skønnet.

"Den offentlige beskæftigelse er på det seneste noget mere, end regeringen har lagt til grund for deres seneste prognose og konvergensprogrammet," siger Christian Hilligøsøe Heinig, chefanalytiker i Danske Bank, som påpeger, at flere offentligt ansatte historisk har en tendens til at bide sig fast.

EPN

Og der er mere:

Departementschefer og kommunaldirektører er i flere år steget over 100.000 kroner om året i løn. Lønfesten forarger flere fagforbund, fordi den kommer midt i en sparetid, hvor det offentlige er på skrump. Derimod mener andre, at lønstigningerne sikrer gode offentlige ledere.

BELØNNING Departementschefen i Miljøministeriet, Marianne Thyrring, blev belønnet med en lønstigning på 210.839 kroner. Christian Schønau, som er departementschef i Socialministeriet, fik 198.365 kroner ekstra for sit arbejde for de svageste. Det er blot nogle få eksempler på de lønstigninger, departementscheferne de seneste år har høstet.

Sammenlagt har cheferne i danske ministerier fået en lønstigning på 8,3 procent fra 2008 til 2009, og gennemsnitslønnen er nu 1.576.858 kroner om året. Det viser tal fra Personalestyrelsen.

Når man får en god løn, er det naturligvis svært at forstå problemet:

Også kommunaldirektørerne har grund til at være tilfredse. Ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor fik de sidste år omkring 115.000 kroner i lønforhøjelse, og det er en pæn fremgang for tredje år i træk.

Kommunaldirektøren i Frederikshavn, Jane Wiis, mener, at kritikken af lønstigningerne er forfejlet.

»Jeg synes ikke, at jeg får en krone for meget. Som kommunaldirektør er jeg chef for en virksomhed med 6.000 ansatte. I en privat virksomhed ville man aldrig mene, at lønnen var for høj for en tilsvarende stilling,« siger Jane Wiis.

Ugebrevet A4

Nej, men en god leder i det private tjener penge til virksomheden, en offentlig leder bruger flere penge :) Er der forskel? Som en spurgte, hvor tit ser man offentlig leder konvertere sin stilling som offentlig leder, til en bedre lønnet som leder i det private?