For fuld manglende frontallap

Målløs er ordet, men der er historier som denne dagligt, hvis de altså blev fortalt hver gang.

Nogle mennesker kunne lige så leve i et diktatur som i vesten for de udsættes for præcist samme behandling - underlagt små minityranner, som ikke burde gå frit omkring, som Theodore Dalrymple så rammende skriver:

In Central America, I witnessed civil war fought between guerrilla groups intent on imposing totalitarian tyranny on their societies, opposed by armies that didn't scruple to resort to massacre. In Equatorial Guinea, the current dictator was the nephew and henchman of the last dictator, who had killed or driven into exile a third of the population, executing every last person who wore glasses or possessed a page of printed matter for being a disaffected or potentially disaffected intellectual. In Liberia, I visited a church in which more than 600 people had taken refuge and been slaughtered, possibly by the president himself (soon to be videotaped being tortured to death). The outlines of the bodies were still visible on the dried blood on the floor, and the long mound of the mass grave began only a few yards from the entrance. In North Korea I saw the acme of tyranny, millions of people in terrorized, abject obeisance to a personality cult whose object, the Great Leader Kim Il Sung, made the Sun King look like the personification of modesty.

Still, all these were political evils, which my own country had entirely escaped. I optimistically supposed that, in the absence of the worst political deformations, widespread evil was impossible. I soon discovered my error. Of course, nothing that I was to see in a British slum approached the scale or depth of what I had witnessed elsewhere. Beating a woman from motives of jealousy, locking her in a closet, breaking her arms deliberately, terrible though it may be, is not the same, by a long way, as mass murder. More than enough of the constitutional, traditional, institutional, and social restraints on large-scale political evil still existed in Britain to prevent anything like what I had witnessed elsewhere.

Yet the scale of a man's evil is not entirely to be measured by its practical consequences. Men commit evil within the scope available to them. Some evil geniuses, of course, devote their lives to increasing that scope as widely as possible, but no such character has yet arisen in Britain, and most evildoers merely make the most of their opportunities. They do what they can get away with.

In any case, the extent of the evil that I found, though far more modest than the disasters of modern history, is nonetheless impressive. From the vantage point of one six-bedded hospital ward, I have met at least 5,000 perpetrators of the kind of violence I have just described and 5,000 victims of it: nearly 1 percent of the population of my city—or a higher percentage, if one considers the age-specificity of the behavior. And when you take the life histories of these people, as I have, you soon realize that their existence is as saturated with arbitrary violence as that of the inhabitants of many a dictatorship. Instead of one dictator, though, there are thousands, each the absolute ruler of his own little sphere, his power circumscribed by the proximity of another such as he.

Violent conflict, not confined to the home and hearth, spills out onto the streets. Moreover, I discovered that British cities such as my own even had torture chambers: run not by the government, as in dictatorships, but by those representatives of slum enterprise, the drug dealers. Young men and women in debt to drug dealers are kidnapped, taken to the torture chambers, tied to beds, and beaten or whipped. Of compunction there is none—only a residual fear of the consequences of going too far.

Perhaps the most alarming feature of this low-level but endemic evil, the one that brings it close to the conception of original sin, is that it is unforced and spontaneous. No one requires people to commit it. In the worst dictatorships, some of the evil ordinary men and women do they do out of fear of not committing it. There, goodness requires heroism. In the Soviet Union in the 1930s, for example, a man who failed to report a political joke to the authorities was himself guilty of an offense that could lead to deportation or death. But in modern Britain, no such conditions exist: the government does not require citizens to behave as I have described and punish them if they do not. The evil is freely chosen.

Og så dagens manglende frontallap historie:

Sigtelserne lyder på vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og afpresning. Episoden fandt sted natten til søndag, da den 19-årige mand kørte i sin bil på Hundige Bygade i Greve Kommune. Klokken 02.00 dukkede seks personer op og kastede offeret ned i bagagerummet på sin egen bil.

Mændene kørte lidt rundt i området og endte på Hundige Strand, hvor de tvang den 19-årige mand til at smide tøjet. De slog og sparkede den nøgne mand, og en af gerningsmændene stak en pistol op i munden på offeret. Efter to timers frihedsberøvelse slap mændene den 19-årige mand fri, men krævede samtidig, at han betalte dem 100.000 kroner.

Senere søndag dukkede mændene op på Borups Allé i København for at hente første afdrag af de 100.000 kroner. Men offeret havde i mellemtiden kontakten politiet, så alle seks mænd blev anholdt.

Hvilken tiltro til egen magt til at skræmme, at tro de ikke ville blive mødt af politiet.

Det værste er, at hvis du ikke vil finde dig i en sådan behandling, risikerer du selv at bliver dømt.

Er du blandt de uheldige, som bliver udvalgt af psykopater, som disse her. Lever du i et dobbelt diktatur, du er magtesløs og må ikke selv bruge magt, fanget mellem ondskaben og staten.

Den mentale mur

Der er en afgrund til forskel på vores og deres syn på tilværelsen, men i sidste instans kommer virkeligheden til at ramme alle direkte i fjæset, undtaget måske Fanøboere og andre udørker.

Opinion af Marie Hvidt:

Denne lørdag eftermiddag får jeg fornøjelsen af at blive kaldt en dansk møgso af en lignende ungersvend, da jeg venligt beder ham om ikke at køre frontalt ind i mig og min 12årige kusine på sin damecykel. »Herligt! Nu igen,« tænker jeg, »skulle jeg aldrig se at få skrevet det speciale færdigt, så jeg med min første løn kan rekvirere den lejlighed på Fredhvilevej i danskerghettoen Frederiksberg?«

Så ville det være slut ved at hyperventilere, når jeg skal ind og ud af min opgang. Så vil det være slut med alternative seksuelle tilbud fra knægtene, der hænger på hjørnet og slut med bekymringer om mine gæsters sikkerhed på vej hjem fra rødvins­aftener.

Hun er så heldig, at hun får råd til at flytte. Det er ikke alle. Problemet kan selvfølgelig løses ved at konvertere til Islam og bære sit tørklæde offentligt. Så er man pludselig i en helt anden kategori:

Kald mig paranoid eller sippet, men det, jeg oplever på Nørrebro, er, hvad man kunne kalde for omvendt racisme og kvindefjendskhed i sådan en grad, at den er adfærdsændrende og angstprovokerende. Det er ment på den måde, at der i verbale sammenstød med drengene henvises til min etnicitet og mit køn, der dermed retfærdiggør deres aggression.

Igen skal det nævnes, at Jeanne Pierre Obin rapporten, bestilt af den franske regering, kom frem til det resultat, at de skoler som prøvede mest af dialogens vej var dem som havde størst problemer med manglende ligestilling og vold mod kvinder.
Det er vores skyld, at de finder det acceptabelt at diskriminere, kalde kvinder for ludere osv. for vi har intet gjort for at bearbejde den holdning - intet gjort for at forhindre vold hjemme hos dem selv.

Skal jeg acceptere, at det er da OK at være en danskerluder og en fucking so? Det er ikke et frit, tolerant og liberalt Nørrebro, som vi alle drømmer om, holder af og tænker tilbage på.

Det er en lille gruppe siger hun så, men gu er det ej. Det afhænger af hvad du kalder en lille gruppe, men jeg vil ikke kalde den lille.

Det her bliver et langt større problem og skal der være minimum af chance for at håndtere udviklingen, skal der sættes hårdt ind nu.

S og SF - selskabsskatten og virksomhedsflugt

SF og S vil jo øge selsskabsskatten fra 25 procent til 28 procent, og altså dermed forøge indtægterne fra den kant med over ti procent.

Som undskyldning for dette, nævner de selv i deres oplæg, fair forandring, at:

Når man hertil lægger, at den danske selskabsstat ikke er højere end i de lande vi normalt sammenligner os med, virker det endnu mere urimeligt, at virksomheder-ne er blevet overkompenseret ved selskabsskatteomlægningerne.

Selskabsskatten i EU-landene varierer fra 10 procent i Bulgarien og Cypern til 35 procent på Malta og 34,4 procent i Frankrig. Den gennemsnitlige selskabsskat i de 15 EU-lande fra før udvidelsen i 2004 (EU15) er på 27,2 procent, mens sel-skabsskatten i Danmark kun er på 25 procent, jf. figur 4.1. Den danske selskabs-skat hører dermed til blandt de absolut laveste i EU15 kun overgået af Irland, hvor selskabsskatten er 12,5 procent.

(Ja og der står selskabsSTAT i selve oplægget, hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med)

Måske skulle man i stedet spørge, om det faktum at Irland har en af Europas laveste selskabskatter, måske kunne være en væsentlig del af forklaringen på det store opsving i Irland?

Men en anden ting som man måske lige skulle viske i øret på Robin Hood. Er at hvis Sheriffen mister for mange indtægter, så vælger ham måske en helt anden rute, og den behøver ikke lige at gå igennem Skoven i Nottingham.

Tyskland som har en selskabsskat på 30 procent i dag, overvejer kraftigt at sætte den ned til 15 procent.

Så er spørgsmålet, vil S og SF ændre politik, før en masse virksomheder flytter til Tyskland?

Allerede som det er nu, flytter 6300 arbejdspladser til udlandet om året. Netto er antallet af mistede arbejdspladser heldigvis kun 3400.

Selsskabsskatten er ikke den eneste grund til at virksomheder flytter og heller ikke det eneste som fordyrer deres tilværelse.

Det er fint, at S og SF kan finde den undskyldning, at skatten er relativt lav målt med resten af verden.
Men hvad de øvrigt udgifter til virksomheder, lønudgifter, administrationsudgifter, kunne de tænkes at være blandt verdens højeste?

Det samme med indirekte skatter, moms og øvrige afgifter - kunne det tænkes at Danmark lå i verdenstoppen der?

Nu er DI jo heldigvis gået over til at råde sine medlemmer, til at undlade at flytte arbejdspladser til udlandet. Men der er stadig grænser for, hvor meget man skal save, i den gren man sidder på.

Verdis Requiem - Agnus Dei

Aktiv Wahhabisme med et strategisk sigte

USA har jo slet ikke de problemer med deres muslimer som vi har, pludrer pro multikulti flokken.

Det er en sandhed med modifikationer, da der nærmest dagligt, på det seneste har været terrorsager og anholdte i forbindelse med det dette.

Nogle vil måske mene at det skyldes at USA jo er den store satan, og selv om de kun har 2 procent muslimer. Så er man jo "forståeligt nok" primetarget, som nutidens store hegemon, der er så uforskammet at presse MCdonaldsburgere og Hollywood film ned i halsen på os, og udstationere og bruge deres militær i udlandet.

Men der kunne også være en tredje forklaring. Saudi Arabien med sine sponsorater af skoler og moskeer er primært aktive i tre lande. Pakistan, Indonesien og USA.

De skyldes i mine øjne strategiske hensyn. Pakistan er en stærk militærmagt med A-våben. USA er en ditto og Indonesien er Islams mest folkerige nation.

Nogle anslår at 90 procent af de amerikanske moskeer er Wahhabistiske og sponsorerede af Saudi Arabien.

2 millioner amerikanske muslimer går regelmæssigt i moské, hvor man så optimistisk vurderer, at kun 25 procent af dem, egentlig er wahhabister.

Så, den langsigtede strategiske satsning på USA fra Saudiarabisk side, skal nok give resultater på sigt. Ikke gode resultater, men flere af den slags resultater vi har set dagligt for nyligt, hvor inden for kort tid flere terrorceller blev optrevlet.

Men langt værre er de resultater som opstår i Indonesien og Pakistan, for her taler vi ikke om et klientel, som kun udgør 2 procent af befolkningen.

Amerikanske velintegrerede muslimer hylder Fort Hood morderen.

CAIR slæber skole i retten for at fremtvinge retten til bøn i skoletiden.

Apropos firser musik

Stor musik er stor musik, dyrk lige denne jazz version af et andet gammelt technopop hit:



Dang det er godt, ikke altid nye fortolkninger falder heldigt ud, men her gør det.

40 års krise og hvad jeg hørte i firserne

Nej, jeg er ikke fyrre endnu, men det er godt nok tæt på. Det er ikke helt så let, som at fylde 30, som faktisk var en fantastisk alder.

Ens liv går jo altid gennem et panorama af fortid. Jeg vil slå lidt anker - i den musik, som var noget af det første jeg faldt for. (Hvad man i øvrigt ikke kan finde på You Tube)

Så nu går der total tidlig firser i den:

Den første LP jeg egenhændigt købte for 89 kroner tilbage i cirka 1982 eller 1983 var Kliché´s bag de røde bjerge.
Det var før konfirmationen :P Så pengene blev tjent på lokalaviser, som blev uddelt for 7 øre per styk, så regn selv ud hvor mange der gik på denne LP:



Dernæst blev der føjet andet godt til samlingen, som f.eks denne her. Yazoo med Nobodys diary, et af mine all time yndlingsnumre:



Elektronisk musik var allerede i min ungdom det helt store hit, selv om 80 synth er noget primitiv. Det vidste man ikke dengang.
Depeche Mode var naturligvis det helt store hit, ikke så meget I just can´t get enough, Som specielt Abroken Frame og senere Master and Servant. Her mit yndlingsnummer fra Abroken Frame, men hele lpen var ren stemning:



Men der var også andre former for musik som faldt i rent i hak:



Så var der den mere eksperimentelle afdeling, datidens forældreterror, jeg var sindsygt vild med det her nummer:



Progressivt for 1984 :)

Noget andet progressivt var X ray connection, en gruppe som nogle dog har hørt så meget om, at de findes på You Tube, igen helt oppe og ringe, dengang, langtidsværdien af det her nummer er måske til at overse, men husker jo stadig nummerets og gruppens navn, så lidt indtryk har det da gjort:



Så er der jo en klassiker, som de fleste burde havde stiftet bekendtskab med:



Mere overset er nok en som den her, desværre, for for mig er det et af de bedste technopop numre EVER!



Når vi nu er i den tyske technopop afdeling, så udover Alphaville, som jeg næppe behøver her på kanten af 40 behøver at spille forever young af, så var der, nej glem Modern Talking, mit yndlingshade og brækposeobjekt dengang, der var The Twins!



Mænd uden hatte er næppe helt glemt heller, men de var ikke de eneste fra Australien som gjorde det godt dengang:



Og så var jeg tæt på at glemme, kongen over technopopbands, efter Depeche mode.
Ikke fordi bandet er ubekendt, men in case de er glemte og borte, så lad os indtage Vienna før muslimerne gør det:



Et nummer som også altid vil rangere som et af de bedste jeg kender, og langt fra en enlig svale for den gruppe.

Meget af den musik kan jeg høre med lige så stor fornøjelse den dag i dag, også den her - endnu et semieksperimentielt nummer jeg aldrig bliver træt af og som den halvgamle, gnavne mand, vil rangere langt over musikalske metervarer på hitlisten:



Og når vi nu er i England, ikke lige frem ukendt, men hører til i samlingen:



Åh ja, så var jeg ikke specielt vild med opera dengang, for at sige det mildt - det blev dog hørt i mit hjem, og fløj ind af det ene øre og ud af det andet - men det gjorde den her ikke, næppe noget nogen husker i dag, jeg gør og har taget den frem med jævne mellemrum og lyttet til den igen:



Den her behøver jeg et ord for at udtrykke - "udødelig":



Som tiden dog går, men de gode minder består :P

For den rene er alting er rent

Der granskes bag bøge og i gamle bøger, for at finde det mindste citat som kan inkriminere en DFér, eller et andet højreorienteret "dumt svin".

Sådanne urimelige forhold skal naturligvis ikke times godhedens skarer, der har den rette tro:

Den fiktive Johannes udgav sig for at være en entusiastisk klimadebattør og kom i kraft af sin tilsyneladende store viden i kontakt med alt fra amerikanske skuespillere og medlemmer af den amerikanske regering til medlemmer af folketinget og byrådene rundt omkring i Danmark...

Også Helle Thorning-Schmidt (S) og Manu Sareen (R) har ifølge Marconi korresponderet med figuren Johannes Harboe, men dog ikke i samme grad som eksempelvis den daværende stifter af Borgerligt Centrum, Simon Emil Amitzbøll, der opfordrede Johannes til at komme med forslag til det nye partis klimapolitik.

Kim Marconi lod derfor Johannes på Facebook blive mere og mere militant i sin retorik. Han begyndte at tale om terrorisme i forbindelse med COP15, men der var kun få ud af hans mange venner, der reagerede. Og de få, der gjorde, kom med positiv respons.

”Jeg kunne finde på at citere Baader-Meinhof – et citat, som i øvrigt også blev brugt i forbindelse med Jagtvej 69: ”Når ret bliver til uret, bliver oprør til pligt”. Jeg skrev også ”Boom! Feel anger” eller ”Hvis I ikke vil høre, må I føle”.”

Har man blot retten på sin side, så er vejen brolagt med sympati. Sandheden, ja den bør man i nogle tilfælde holde sig fra, at have på sin side.

Vatikaner af den ene eller anden art, holder jo hånden over sine præster.

Til dem som går uden om kommentarfeltet

Så skal i ikke helt slippe for al den skønsang, som stille og roligt er endt i kommentarsporet her:

Det er dog kun ganske lidt af det som jeg smider i denne post.









Bonus, prøv at lægge mærke til afslutningen her:

Endnu en omgang islamistisk kløftet tunge

Der findes jo to publikummer. Dem i vesten som skal have den lange søde sang med afvisning af terror og Islam betyder fred.

Og så dem i mellemøsten, som man sagtens kan sige lige præcis, hvad man ærligt mener til.

Vores norske ven, den åh så velintegrerede Mullah Krekar, der når han ikke snakker om at muslimer avler som myg, og derfor vil fremtiden tilhøre dem:

"We are the ones who will change you. How? Look at the development of the populations in Europe where Moslems are breeding like Mosquitoes. Every western woman produces on average 1.4 children. Every Moslem woman in the same countries produce 3.5 children. In the year 2050, 30 percent of the population of Europe will be Moslems."

Så skriver han bøger, hvor han afviser Osama Bin Laden, som en der misforstår Islam.

Når han så har gjort det. Så hopper han på arabisk TV og ønsker et Khalifat med Osama Bin Laden som leder.

Så mere har Bindegalimarmeladen så altså heller ikke misforstået Islam:

Kilde: Islam in Europe

Haiku for president

Det er ikke hver dag, vi får en præsident som skriver Haiku digte.

Derfor synes JP, at vi bør skrive et haiku digt til ham.

Hermed gjort:

Demokratiskhed
Vi takker for idéen nu
den er forsvundet

Tænk dig slank

Jeg har altid undret mig over, hvordan jeg kan være sådan en ædedolk uden at ligne Michelin manden.

Her er svaret:

Vores hjerner kræver 0,1 kalorier hvert minut blot for at overleve. Når vi så gør noget udfordrende, som for eksempel at lægge et puslespil eller lave en quiz, kan vi forbrænde 1,5 kalorie hvert minut.

I de her tider hvor så mange er så vægtforskræmte, er det i det mindste godt nyt.

Tænk jer om så det brager! Det ville jeg synes var alletiders idé, og det er ikke på grund af vægten.

Hvad den "menneskeskabte" klimakatastrofe ikke er skyld i

Klimaforandringer får nu også skylden krig og vel snart al elendighed på jorden. Som om listen ikke er lang nok i forvejen over det vi bør begå selvmord over.

De skulle ærligt skamme sig, dem som uden grund, eller riv-rask-ruskende unuanceret, forsøger at skræmme børn og få vestlige voksne til at føle sig som menneskehedens største forbrydere.

Grin eller græd i vantro over denne formulering hos DR - hvem ellers?

Et af de blodigste eksempler, hvor klima og fødevareforsyning spiller en rolle, er den mangeårige strid i Sudans Darfur-region, som ifølge FN har kostet mindst 200.000 mennesker livet.

Nu har vi sandelig også skylden for Darfur, og den egentlige synder ikke så meget som nævnes.

Generation nå dada

Når jeg læser en klumme som denne her, så ligger det aldeles til højrebenet at hudflette hunkønnet af i dag.

Når jeg så ikke gør det, er det fordi, at nok kan den politiske korrekthed rende mig et vist sted. Men virkeligheden er mere broget og den største forskel ligger mellem individ til individ, fremfor mellem hunkøn og hankøn.

Og så er der den anden side af sagen. Det er jo ikke kun hunkønnene i dag, der er snotforkælede, forvænte, og går i små modesko.
Det er hel generation, som helt uvant i det dyrerige vi kommer fra, ikke er blevet oplært af deres forældre.
Det vi skal kunne er noget skolen står for, forældrene skal bare sørge for at vi har tøj på og får mad. Det er groft sagt.

Mange forældre går naturligvis videre det, og klæder deres børn ordentligt på til livet.
Men der er en tendens til at opdragelse og livsindhold, er noget børnene selv skal kunne finde ud af.
Kriser er noget de selv må definere, som når tøsen i klummen, der har rundet de tredive, går i spåner over ikke at have 7500 kroner til et par sko.

Det er både mænd og kvinder i min generation, som aldrig er blevet voksne, for ingen har lært dem at blive det.
Det med opdragelse og dannelse, livsstil, er noget vi selv skal definere. Det kan nogle godt finde ud af, og i teorien er det jo et demokratisk, progressivt projekt, når det virker!

Andre må kæmpe med den forlængede barndom, og stå i stampe menneskeligt, for at udtrykke det med manglende omsvøb.

Jeg er ikke fuldt til Ole Birk Olesen, eller Mark Steyns tanker. Men de skal have ret, når de har ret, og de har ret langt hen af vejen.

Hvor priviligerede er vi ikke, når vi kan surfe fra kvinde til kvinde, børnepengene kommer fra staten, når vi ikke har råd og verden går i grus, når vi ikke kan hente, lige det vi ønsker i modebutikken.

Ingen kan forestille sig mennesket lidt tilbage i tiden, være i stand til at sige. "Jamen i dag gider jeg ikke gå på jagt, for det regner." Eller; "jeg gider ikke spise vildsvin i dag, jeg vil hellere ha vagtler"
Omvendt så havde dette menneske ikke implicitte krav om at skulle have fladskærm, blankpoleret glasbord, læse magasiner dagligt, og en helt masse andet.

Men, vi har det godt i dag. Rigtig godt endda.
Det er der heller ikke noget forkert i, men jeg kan alligevel ikke helt frigøre mig fra tanken om, at denne bedste civilisation som verden har set, er også den mindst overlevelsesdygtige.

Der går en spændende diskussion i øjeblikket på Snaphanen, som jeg har fulgt på sidelinjen, om samme emne, dog kun i forhold til den dimension af problemet, som hedder Islam vs Vesten.

Jeg svæver selv et sted mellem nihilisme og optimisme. Jeg både tror - og tror ikke - vi har det, som der skal til for at overleve.
Måske er det bare sådan, at nogle individer har det og andre har det ikke?

Men fakta er som Mark Steyn så glimrende ridser op. Vi får ingen børn, så det bliver gamle mennesker uden formål og vilje en dag, mod masser af unge med formål og vilje.
Fakta er, at vi er konfliktsky som ind i helvede. Vi bukker og skraber - i hobetal - hellere for ondskaben, end vi konfrontere den.

Som enkelte kommentatorer påpeger, så lykkedes det aldrig muslimerne, at helt at knægte viljen til dissens, det lykkedes heller ikke kirken, eller kommunismen, det er aldrig lykkedes nogen.
Men det udelukker jo stadig ikke århundreder under åget, for det er lykkedes at skabe totalitære åg som varede århundreder og brugte de århundreder på at ganske vist forgæves at knække dissensens rygrad i alle afskygninger. Så sad de dog i al den tid ved roret.

Nej, jeg tvivler på, at vi har det som der skal til, når krisen kradser. Omvendt tror jeg ikke der er sket den store genetiske mutering endnu, det ligger måske under overfladen? Overlevelsesinstiktet, altså? Ikke helt bedøvet, ikke helt væk og overflyttet til den forkælede nutid, pakket ind i velfærdsvat og alt er andres ansvar.

Men hvis vi ikke forandrer nogle fundamentale ting, bliver det stadig gamle gråhårede vatnisser mod unge islamoprægede testosteronbomber, en revolution af samfundet som end ikke Lenin, eller Hitler kunne drømme om.

Og dette er jo kun et aspekt af udviklingen, økonomisk og åndeligt ser det ikke bedre ud.

Jeg ved ikke, om jeg skal grine, eller græde. Være optimist eller pessimist.

Modeløsninger der batter som en skrædder i helvede

Verden er forandret. Men vi har slet ikke fattet det endnu. Her tænker jeg ikke på Islam, men på de asiatiske tigerøkonomier.

Ærligt talt, uden væksten i det offentlige, og boblen på boligmarkedet, havde vores BNP set skidt ud. Ikke at det er vokset så kraftigt.

Erhvervsøkonomisk chef i DI Kent Damsgaard drømmer om de gamle dage med vækst og giver sit bud på, hvad der skal til:

Væksten ikke kommer tilbage til de gamle stigningstakter, hvis virksomhederne ikke råder over tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

- Populært sagt: Hvis vi ikke fortsætter med at være "klogere" end andre, så kan vi ikke blive ved med at få en overpris for vores varer, siger Kent Damsgaard.

Det er sagens kerne, vi kan ikke under nogle omstændigheder blive ved med at få en overpris for vores varer.

Kina og Indien vil snart producere stort set alt, til langt billigere penge, end det kan produceres for i Danmark.
Sat på spidsen, så har vi ikke en jordisk chance over for kinesiske virksomheder, som ikke blot har lave løn omkostninger, men oven i købet helt kan undlade at udbetale løn i flere måneder, fordi medarbejder rettigheder er en by i Rusland.
Virksomheder forsvinder hurtigere, end de opstår. Det er i hvert fald tilfældet med arbejdspladserne hos industrien og de klassiske erhverv.

Det er unfair konkurrence, når vores virksomheder skal kunne sælge lige så godt, som tidligere, i kampen mod lande uden højt lønniveau og øvrige lave udgifter.

Frihandel er set med idealismens briller godt. Men på det pragmatiske plan, tjener det hverken os, eller arbejderne i de lande, som har få rettigheder, og heller ikke får dem, så længe det at være det billigste land, er et konkurrence-parameter.

Det vil ikke forandre det overvejende billede meget, selv om eventyret om de hundredtusinde kloge hovedet kommer til Danmark.

Derimod bør vi følge trop med Tyskland, hvis de halverer selskabsskatten fra 30 procent til 15 procent. Ellers er vi ikke konkurrencedygtige med vores største eksport marked.

Men sådan kommer det næppe til at gå. Den angiveligt kommende regering vil jo forhøje selskabsskatten og indføre millionærskat.
Den danske økonomi har bly i røven, og S/SF vil sende den hurtigere mod bunden.

Den har længe vippet på kanten af skrænten og der skal altså noget mere omfattende til alá eliteuddannelser og højnet udannelsesniveau, iværksætterånd, reducering af omkostninger for virksomhederne - kraftig.
Før der bliver lys for enden af tunnellen.

Velfærd kommer ikke dalende ned fra himlen og samfundspungen er ikke magisk, selv om det ville være rart.

Cia spår som sagt at EU går ned om 15 år, medmindre vi reformerer vores velfærdssystemer.

Det er næppe helt forkert, selv er jeg lidt mere optimistisk og regner med, at vi kan holde skindet på næsen - i enkelte lande som Danmark - indtil 2030 og efter 2050 er velfærdsstaten som vi kender den forsvundet, ikke blot reformeret.

Koryfæer spiller blæret Brahms

Man må imponeres over deres evne til at trylle musikken frem de forlængst udvandrede Richter og Oistrakh. Brahms er ikke den mest folkekære komponist, men der er en grund til at han ikke er glemt.

Jeg kan desværre ikke Embedde videoen, da You Tube ikke tillader det. Men her er den;

Men der er da andet som kan embeddes:

Medier der batter

CBN news er åbenbart ikke så bange for at trække nogle islamiske lig ud af lasten. Det skyldes måske kanalens oprindelse fra Filipinerne, hvor der er rigeligt med personlige oplevelser med terror. Her er listen over angreb i 2008 fra TheReligionOfPeace.com ( første talkolonne er døde, anden sårede ) :

31-12-08	Philippines	General Santos	0	22	Moro Islamists toss a grenade into a New Years Eve celebration, injuring over twenty.
09-12-08	Philippines	Maguindanao	1	8	A local soldier is killed when Moro Islamists open fire on them with automatic weapons.
11-08-08	Philippines	Basilan	2	12	Two civilians are killed when Moro Islamists storm a village.
16-08-08	Philippines	Panamao	2	0	Two off-duty soldiers are brutally murdered by Abu Sayyaf after being stranded by a broken motorcycle.
25-08-08	Philippines	Maguindanao	1	0	A soldier is kidnapped, bound, tortured and brutally executed.
17-08-08	Philippines	Lanao del Sur	7	11	Moro Islamists ambush a logistics transport, killing seven riders.
01-09-08	Philippines	Digos	6	32	Islamic bombers are suspected in a blast that rips nails through a passenger bus, leaving six dead.
24-12-08	Philippines	Kalamansig	1	0	Moro Islamists fire at a motorboat, killing a passenger.
01-10-08	Philippines	Mindanao	3	12	Moro Islamists ambush a security patrol, killing three members.
23-12-08	Philippines	Sultan Kudarat	9	8	Moro Islamists storm two villages and shoot nine civilians to death.
14-10-08	Philippines	North Cotabato	1	0	Moro Islamists attack a Christian village, killing one civilian and driving many families from their homes.
16-03-08	Philippines	Jolo	1	0	A gay man is stabbed and clubbed to death by suspected fundamentalists.
22-01-08	Philippines	Tawi-Tawi	1	0	An innocent vendor is executed after being kidnapped by Abu Sayyaf terrorists for use as a human shield.
09-11-08	Philippines	Maguindanao	2	0	Two locals are abducted and shot to death by Moro Islamists.
30-01-08	Philippines	Zamboanga	1	1	A woman is killed, and another injured, following an ambush by Moro Islamic terrorists.
17-09-08	Philippines	Mindanao	1	7	Moro Islamists attack a group of local soldiers, killing one.
18-12-08	Philippines	Iligan	3	47	Islamists detonate nail-packed bombs at two shopping malls in Christian areas, killing at least three people.
30-12-08	Philippines	Esperanza	1	0	A 17-year-old Christian taxi driver is killed by a bomb planted by Muslim radicals.
12-08-08	Philippines	Basilan	4	0	At least four Catholic civilians are killed when Moro Islamists strafe their homes with gunfire.
15-11-08	Philippines	Sarangani	2	0	Moro Islamists murder two local soldiers with a landmine.
07-08-08	Philippines	Zamboanga	2	1	A 16-year-old and his father are shot to death by suspected Abu Sayyaf militants.
13-11-08	Philippines	Mindanao	3	0	A 5-year-old boy is among three civilians killed by Moro Islamists during an assault.
20-09-08	Philippines	Maguindanao	1	4	Moro Islamists ambush and kill a pro-government tribesman.
13-12-08	Philippines	Basilan	3	3	A woman is among three people murdered in their home by Moro Islamists.
26-09-08	Philippines	Maguindanao	1	7	A civilian is killed when Moro Islamists attack an army patrol.
11-10-08	Philippines	Sultan Kudarat	5	5	Moro Islamists attack a Christian village, killing five innocents and kidnapping two others for use as human shields.
06-07-08	Philippines	Kauswagan	5	0	Five people are killed in a shooting attack on a bus by suspected Moro Islamic terrorists.
26-11-08	Philippines	Makir	1	3	Moro Islamists ambush a group of local soldiers guarding a highway, killing one.
10-08-08	Philippines	Midsayap	3	0	Moro Islamist snipers take out three local soldiers.
31-12-08	Philippines	Bagong	1	0	Moro Islamists gun down a civilian.
22-07-08	Philippines	Aleosan	1	1	Moro Islamists shoot a 62-year-old woman to death as she is farming her field.
20-05-08	Philippines	Patikul	1	4	Abu Sayyaf terrorists ambush a patrol, killing a local soldier.
23-10-08	Philippines	Cotabato	2	0	Two game hunters are shot to death by Moro Islamists.
07-05-08	Philippines	Midsayap	3	10	Suspected Islamists detonate a crude bomb, killing three people waiting for a bus.
15-01-08	Philippines	Mindanao	1	0	A priest resists a kidnapping attempt by Abu Sayyaf terrorists and is shot to death in his chapel.
24-07-08	Philippines	Digos	2	10	A group tied to the Moro Islamic Front is suspected in the bombing of a bus in which two people died.
08-07-08	Philippines	Pagangan	1	0	A farmer is killed following an ambush by Moro Islamists.
30-08-08	Philippines	Sulu	4	10	Four local soldiers are killed in a brutal ambush by Islamic extremists.
05-08-08	Philippines	Aleosan	1	0	One person is killed when Moro Islamic terrorists storm a sugar plantation.
18-08-08	Philippines	Mindanao	49	50	Forty-nine Christian villagers are shot or hacked to death by Moro Islamists rampaging through three towns.
23-12-08	Philippines	Isabela	0	26	Abu Sayyaf members toss two grenades into a group of people enjoying a musical performance.
29-07-08	Philippines	Mindanao	4	1	Four Christian passengers are pulled from a bus and murdered by Islamic terrorists.
09-01-08	Philippines	Jolo	2	0	Two off-duty cops are shot to death by suspected Islamic extremists, while jogging along a road.
09-11-08	Philippines	Pikit	2	3	A 12-year-old boy and 10-year-old girl are brutally gunned down by Islamic extremists.
29-05-08	Philippines	Zamboanga	3	17	Three civilians are murdered in a bomb attack by Islamic terrorists.
01-07-08	Philippines	Aleosan	1	0	A Christian man is shot to death after refusing to give up his property to Moro Islamic Front raiders.

Der er så meget vi aldrig hører om, specielt hvad angår Islam. Vi hører dog om Pakistan, men det er stadig meget begrænset hvilke detaljer, der kommer på bordet.
Stein Bagger sagen er vi gennemført informerede om. Det er fokus, der vil noget.

Men her bliver der sagt meget på blot 3 minutter, det kan faktisk lade sig gøre:

De vil indføre en islamisk superstat, som skal regere hele verden. Dette er det simple fakta vi aldrig hører om.

Muslimer her og der, er altid klar til at blive fornærmet. Dette gør os bævrende og det er netop hensigten. Kæmp mod din fjende således du jager skræk i livet på ham, står der i koranen.

Så vi kaster os over selvcensuren til ingen nytte. For det vil intet forandre, Islam er ikke til dialog. Det kræver blot et rygte om defamering af koranen, eller nogle fængselsindsatte, som taler skidt om muhammad. Så er fanden løs, undskyld, muslimske skarer, som vil skræmme os til tavshed med alle midler. Det er umuligt at undgå. Problemet vil kun løse sig, når muslimerne har vænnet sig til kritik og ikke længere eksploderer som nitroglycerin, ved den mindste rystelse.
En undersøgelse i Frankrig af skolerne og religiøse udtryk i dem - kom, blandt meget andet, til den konklusion, at de skoler som havde bøjet sig mest for islamisternes krav, var dem som havde størst problemer med vold og negativt syn på kvinder.

Dialog er ikke vejen frem, det er vejen tilbage og når vi bakker går Islam fremad og presser os, demokratiet, kvindernes stilling, længere ind i hjørnet.
Dialog i den forstand vi bruger den, består i at ikke placere ansvaret, hvor det egentlig hører til, nemlig hos muslimerne, og i stedet for hos os, hvor det ikke hører hjemme.
At vi skal føle skyld, svarer til når man anklager kvinden som er blevet voldtaget, for at have gået i lårkort nederdel. At man så oven i mistænker kvinden for at have gået med nederdel af ondskab, for at lokke mænd til at voldtage hende, føjer idiotisk, urimeligt spot til skade.

CBN news henviser til Robert Spencers nyeste bog, det uden politisk korrekte afsværgelser.

Det ukritiske mikrofonholderi er forbeholdt dem med de politisk korrekte meninger, her til lands.

Nyd indslaget, vi ser ikke noget lignende, før vi står i blod og problemer til knæene her i landet:

Skovtrolde og klimatrolde

En artikel i Information i kølvandet på Søren Pinds blogindlæg om det at skræmme børn med verdens undergang - citat Birgitte Hoffman, pædagogisk lektor:

»Det er ikke skolens opgave at aflevere nogle færdigformulerede budskaber og få børn til at gå hjem og påvirke deres forældre til at skrue ned for varmen. Det er en meget uhæderlig måde at behandle børn på.«

Citat, journalisten Anita Brask Rasmussen:

Der er nu så bred konsensus om klimaproblematikken, at den er blevet institutionaliseret.

Der er også bred konsensus omkring guds trefoldighed inden for kirken. Men jeg bliver træt af at høre på klimakatastrofen, som den evige sandhed.

Hvis det var en sandhed, så var det ok. Men ikke over for børn, før de er modne nok.

Men nu er det ikke engang en sandhed!

Det kan ikke gentages ofte nok. Klimaforandringerne er ikke primært menneskeskabte, de er heller ikke sekundært menneskeskabte.
Den menneskelige indflydelse er som en samling stearinlys om vinteren. Isoleret og minimal.

Og det er ikke CO2, der er den største af dem.

Kort sagt: Temperaturen steg ikke mellem 1940 og 1975, den faldt, men CO2 udledningen steg.

Altså kan det som skaber den store forskel ikke være CO2! Og hysteri om at reducere denne, som aldrig bliver helt at fjerne CO2 udledningen, vil udgøre en endnu mindre forskel.

Elisabeth Söderström er død - 82 år

I næsten ubemærkethed. Hun var aldrig så berømt, som hun egentlig fortjente det.

Jeg vil savne hendes stemme, men livet går videre og hver dag kommer der nye, smukke bidrag til verdenshistorien. Det skal selv ikke en pessimist som mig glemme, selv om det er umuligt for mig, at blive blind over for dårskaben og ondskaben som endnu hyppigere produceres.

Har uploadet endnu en video med hende - Gretchen am Spinrade fra Goethes Faust med musik af Schubert:



Teksten med engelsk oversættelse:

Meine Ruh ist hin,
Mein Herz ist schwer,
Ich finde sie nimmer
Und nimmermehr.

Wo ich ihn nicht hab,
Ist mir das Grab,
Die ganze Welt
Ist mir vergällt.

Mein armer Kopf
Ist mir verrückt,
Mein armer Sinn
Ist mir zerstückt.

Nach ihm nur schau ich
Zum Fenster hinaus,
Nach ihm nur geh ich
Aus dem Haus.

Sein hoher Gang,
Sein' edle Gestalt,
Seines Mundes Lächeln,
Seiner Augen Gewalt,

Und seiner Rede
Zauberfluss,
Sein Händedruck,
Und ach, sein Kuss.

Mein Busen drängt
Sich nach ihm hin.
Auch dürf ich fassen
Und halten ihn,

Und küssen ihn,
So wie ich wollt,
An seinen Küssen
Vergehen sollt!

English Translation of Gretchen am Spinnrade

My peace is gone,
My heart is heavy,
I will find it never
and never more.

Where I do not have him,
That is the grave,
The whole world
Is bitter to me.

My poor head
Is crazy to me,
My poor mind
Is torn apart.

For him only, I look
Out the window
Only for him do I go
Out of the house.

His tall walk,
His noble figure,
His mouth's smile,
His eyes' power,

And his mouth's
Magic flow,
His handclasp,
and ah! his kiss!

My peace is gone,
My heart is heavy,
I will find it never
and never more.

My bosom urges itself
toward him.
Ah, might I grasp
And hold him!

And kiss him,
As I would wish,
At his kisses
I should die!

Fornuften på retræte

"The Retreat of Reason" af Anthony Browne, er en lille bog på lidt over 100 sider indeholdende skarp kritik og udpensling af politisk korrekthed. Bogen kan det stærkt anbefales at læse. Ikke fordi den bringer så meget nyt på området, for læsere af denne og andre kritiske blogge.
Men fordi den er logisk og sprogligt velopbygget, samt koncist argumenterer for sin sag - det meget stærkt og simpelt.

Her lidt af sammenfatningen af bogen:

"Starting as a reaction to the dominant ideology, it has become the dominant ideology. It defines the terms and parameter of any national debate. Anything that is not PC is automatically controversial. Across the public sphere, it has replaced reason with emotion, subordinating objective truth to subjective virtue..."

"The aim of political correctness is to redistribute power from the powerful to the powerless. It automatically support those it deems victims, irrespective of whether they merit it, and opposes the powerful, irrespectively of whether they are malign or benign..."

Hans hovedpointe er at selv om politisk korrekthed er dobbelt, det vil sige bunder nogle gange i retfærdighed, så er politisk korrekthed i dag overvejende til mere skade, end gavn - dens fordele forlængst høstet:

Så skaber den blindhed over for Islam.

Gør forbrydere til ofre på bekostning af deres ofre.

Skaber dårlig disciplin i skolen og skaber neddroslede eksamenskrav - dårligere undervisning.

Den gør folk til ofre, ja og hele kontinenter som Afrika, og forhindrer dem i at tage ansvar for deres eget liv.

Forfatteren er engelsk. Så han kunne dagligt finde absurde eksempler på politisk korrekthed og fylde tusinder af sider.

Det gør han heldigvis ikke, men holder sig til enkelte symbolske eksempler og en bred diskussion af emnet og forskellige konsekvenser af politisk korrekthed, som parteres i sine enkelte bestandele.

Men som han påpeger, så er man så langt ude, at man kaster sig ud i en afklapsning af en studine som bestiller sin kaffe hvid - hvilket naturligvis betyder med rigtig meget mælk i - i den politiske korrektheds hellige navn. Det religiøse aspekt af denne, er han ikke blind for.

Det er verden til gengæld, som helst vil fornægte den er politisk korrekt, selv om den er det for fuld skrue og stort set ingen er helt undtaget.

Forfatteren er liberal og mener at politisk korrekthed intet har at gøre med den klassiske liberale model, hvor meningen netop var at alt kunne diskuteres ud fra devisen om; at hvis nogen tager fejl, så er der netop noget at diskutere.

Et samfund som ikke mangler noget, kan tillade sig at blive intellektuelt dekadent, som han skriver. Men i sidste instans kommer samfundet til at mangle sandheden, hvilket i dette tilfælde ikke blot bliver til åndeligt armod, men selv til fysisk fattigdom.

Bogen har en guide til at rense sig for Politisk korrekthed. Den kan jeg lige så vel bringe her:

“When you say something in public, ask yourself are you saying it because it is politically correct, or because you know it to be factually correct? Are you choosing intellectual laziness over emotional discomfort?”

“Be open to self-criticism, and criticism from others.”

“Don’t psychologise those you disagree with: judge what they say at face value, rather than believing there are hidden, dark motives that entitle you to dismiss what they say without thinking about it.”

“Stick to rational, evidence-based arguments, not discussions of emotionally difficult cases.”

“Feel compassion for ‘victims’, but don’t defer to them. If their victimhood is self-inflicted, deferring to them will only entrench their victimhood, rather than help them.”

“Don’t do cultural relativism: stick to a level playing field, and judge everyone by the same ethical standards. Just because someone is a ‘victim’ or a ‘minority’ doesn’t excuse unethical behaviour that you wouldn’t accept in an ‘oppressor’ or a ‘majority’.”

“Don’t feel guilty for something you weren’t responsible for: if you weren’t responsible for it, you can’t be guilty. Visiting the sins of the fathers on the sons is a contravention of the UN Convention on Human Rights.”

“Don’t feel guilt by association. Judge people by what they are in themselves, not by their tenuous links to others.”

“Don’t do zero tolerance. Humanity is not black and white, but many shades of grey. Thinking in absolutes is not thinking at all.”

“Don’t indulge in self-loathing. If you think you should be proud of yourself, and your culture, then be so. Coming from a dominant culture doesn’t make you bad.”

Den evige tudehistorie - nej den svider ikke

Jeg kunne lige så vel tude over de Israelske børn med posttraumatisk stress, som jeg kunne tude over de checkpoints, der skal forhindre flere raketter i at komme ind i Gaza, eller forhindre palæstinenserne i at dræbe næsten 1000 israelere på kort tid med terrorangreb, hvilket de lykkedes med, da de checkpoint ikke eksisterede.

At kræve af Israel, at de skal fjerne de checkpoints, er som at bede dem om at acceptere et terrorangreb om ugen, eller to.
Det er som at bede dem om at dø.

Disse checkpoints er der af nødvendigved og desperation. Ikke af ond vilje.

En engelsk officer understreger over for det FN, hvor offer/bøddel rollen er fast uddelt, at Israel gjorde langt mere for at spare civile liv, end noget militær i hele verdenshistorien har gjort det:



Mere - der mangler desværre første del, Alan Dershowitz :

Bondam og DF

Et parti hvis mærkesag er at holde et demokratisk parti helt uden for det gode selskab.
Flipper ud over fedteriet med mandater og stemmer, når det urørlige parti forhandles med.

De snakker sjældent om andet, og når de snakker om andet får de lige nævnt det i en sidebemærkning.

Og så undrer de sig over, at deres stemmeantal er halveret.

Det burde de ikke gøre. De er kort sagt et patetisk parti.

Søndagens musik

Verdens bedste bokser

Verdensmesterskab i nu syv forskellige vægtklasser og selv om han har lidt nogle få nederlag, så er der næppe tvivl om, at han er noget af det bedste verden nogensinde har set - se selv hvorfor - runde 3 og 4 fra kampen i nat:



Manny Pacquiao eller Pacman.

Australsk tv om "rubbing the rights noses in diversity"

Denne sag har allerede fået lidt dækning på Snaphanen, men her følger Yasmin Alibhai-Browns, nævnt den anden dag, forsvar af immigration med de sædvenlige floskler - har altid været immigration - Eu bestemmer, hun er sat over for den tidligere premierminister (AUS) John Howard:

"We entered the EU, once you enter the EU, things come with it"

Og så videre til pointsystem, hvor Yasmin mener at Australiens pontsystem er underlæggende, i motivanalysen racistisk, modsat Canadas.

Perlen om at Australien ikke tilhører de anglosaksiske beboere kommer også, er det fordi at jorden tilhører menneskeheden, eller Allah, det må guderne vide.

Et skoleeksempel på hvor umulig den debat med multukulturalister, som hun i øvrigt ærligt indrømmer, hun ville ønske slet ikke eksisterede.

God morgenkaffe - men:

I går kom en historie frem, om noget som egentlig var sket i onsdags:

Sammen med en 14-årig kammerat passede den 17-årige drengen op, da han var på vej ud af sportshallen. De truede ham væk fra indgangen og ville have ham til at udlevere sine penge og sin mobiltelefon. Da han ikke havde nogen af delene, slog de ham i maven med en mukkert og stjal nøglen til hans knallert.

Det unge offer brækkede fem til seks ribben.

For omkring ti år siden vakte en sag hvor nogle store børn havde slået et andet barn med nogle isskøjter stor debat og opmærksomhed.

Det var dengang. I dag er vi måske lettede, hvis de ikke skyder hinanden?

Så hurtigt forandres et samfund.

Min egen kaffe brygges i dette øjeblik, og trods det hele kan intet dog formindske den nydelse.