Demografisk surprise i Frankrig

Frankrig er mindst et halvt skridt foran andre lande i Europa, hvad angår indvandring fra muslimske lande.
Indvandringen startede allerede for omkring 50 år siden, så Frankrig er det eneste land med en anseelig flok 3- generations indvandrere.
Andelen af Muslimske indvandrere og efterkommere, ligger angiveligt mellem 8-15 procent, man ved det ikke, fordi i Frankrig er det forbudt i det hele taget at tælle etniske minoriteter.

I medierne har der til tid til anden verseret rygter omkring at Immigranter og efterkommere i Frankrig stod for 1/3 af børnefødslerne. Det tal er nok overdrevet, medmindre antallet af Immigranter og efterkommere er over 15 procent.

Men uden for tvivl er det, at Frankrig er i besiddelse af Europas demografiske førertrøje.

Går man nogle årtier tilbage, regnede demograferne med at Frankrigs befolkning ville nå 64 millioner borgere i 2050. Nu i 2009 vil befolkningen ramme over 64 millioner, altså 41 år før demograferne beregnede. Så nu har demograferne i overrasket tilstand måttet justere deres prognose. Så i 2050 regner de med 75 millioner i 2050. Personligt tror jeg sagtens, man kan ligge omkring yderligere 10 millioner til det antal.

Dette pludselige babyboom er kommet som en stor overraskelse for de franske demografer, hvem kan dadle dem, de er jo ikke vant til at regne med muslimsk demografi, og det som er virkeligt interessant er, hvor hurtigt den kan sparke igennem.

Det er symptomatisk, at i året 2003 voksede hele Europas befolkning gennem naturlig vækst, det vil sige kun medregnet døde vs fødte, altså ikke medregnet immigration/emigration, med 216.000 borgere. Af det antal stod Frankrig for de 211.000 og resten af hele EU kun for de 5000.

Nettoimmigrationen står for tiden for under 100000 i den årlige vækst i befolkningen, demografien klarer resten. Faktisk skyldes kun omkring 1/3 del af befolkningsvæksten immigration.

Derfor er fertilitetsraten også efterhånden opjusteret til 2.0 barn per kvinde, men det er næppe højt nok sat.
Et tal der giver et nøjagtigt øjebliksbillede, er fødselsraten, nemlig hvor mange børn der bliver født per 1000 personer.
Den ligger på 12.73 børn per 1000 indbyggere.
Til sammenligning ligger resten af Europa, inklusive de store ny-immigrantnationer, Holland, Sverige, England, Danmark, omkring 10 børn per tusinde borgere, plus/minus 0,50.
Irland har en højere på 14.23 og Italien ligger på tredjesidste pladsen i den internationale bund, med 8,18.

Fra Danmark, som fører detaljeret statistik, ved vi:

At ikke-vestlige indvandrere som udgør 4,4 procent, ud af Danmarks samlede befolkning per 1. januar 2007 på 5.447.084, fødte 9,3 procent af de babyer som blev født i perioden 2003-2007.

Regner man deres fødselsrate isoleret, giver det 25,3 børn per 1000 ikke-vestlige indvandrere.

Alligevel formår de kun at trække den samlede danske fødselrate op til 10,54 per 1000 indbyggere.

Det vil sige, at det ser ikke vældigt dramatisk ud endnu. Men per den eksponentielle faktor, bliver det vældigt dramatisk. I værste fald kan de omkring 4-5 millioner immigranter og efterkommere i Frankrig, hvis det antal kan gøre det, tidoble sit antal inden for de næste hundrede år, vel og mærke alene ved demografisk forøgelse.
Det vil sige, der kan blive 40-50 millioner flere franskmænd i ekstremt fald, og hvis der ikke allerede var problemer, både med integration og arbejdsløshed, så bliver det ikke svært at regne ud, at der bliver det.

Og det med at det ikke ser vældigt dramatisk ud endnu, skal også tages med det forbehold, at befolkningen faktisk er vokset med over 5 millioner siden 1999 i Frankrig, ikke helt udramatisk.
Værd at bide mærke i er det; At i 1999 hed den franske fertilitetsrate 1,6 børn per kvinde.
Men fødselsraten, var allerede oppe på 11.38 børn per 1000 indbyggere, godt over Danmarks i dag) altså er fertilitetsraten ikke nogen sikker indikator, den kan enten halte bagefter eller være forud.
Fødselsraten for frankrig har set sådan ud med to års spring i mellem:

12.1 births/1,000 population (2001 est.)

12.54 births/1,000 population (2003 est.)

12.15 births/1,000 population (2005 est.)

12.91 births/1,000 population (2007 est.)

Det samme bliver tilfældet her, omend vi er et par årtier bagud i udviklingen i forhold til Frankrig. Den demografiske effekt vil også være her, og vores demografer har også glemt at regne med den høje demografirate blandt ikke-vestlige indvandrere, lige som de franske.
Det eneste vi kan håbe på, er at indvandrerne ændrer demografi, men det gør de næppe, efter som det i Islams tilfælde er pacet af en kultur, hvor der er prestige i at få mange drengebørn.

Læs også: Frankrig kan få muslimsk flertal allerede efter 2060.

Update:

Jeg kan dog efter egne udregninger se, at tallene fra CIA World Fact book ikke stemmer helt nøjagtigt, i hvert fald hvad angår Danmark. Altså tallene skal muligvis tages med et muligt forbehold, hvad angår Frankrig også. Jeg vil en gang senere prøve at se om Frankrigs Statistik Central har informationer på Engelsk, for Fransk kan jeg ikke.

Fødselsraten i Danmark i 2008 i Danmark var angivet til 10,71 børn per 1000 indbyggere i Cia World Factbook.
Mine egne beregninger baseret på statistikbankens befolknings og fødselstal viser en fødselsrate 11,88 børn per 1000 indbyggere i Danmark år 2008.
CIA World Fact Book, kalder selv tallet et estimat. Som så burde være baseret på tallet fra 2007.
Men der var tallet 11,76 børn per tusinde indbyggere, baseret på Danmarks statistiks tal.
Faktisk skal vi tilbage til firserne, før vi finder et tal alá det, der står i CIA World Factbook.

Om det så skyldes, at de kun regner med statsborgere, folk med fastopholdtilladelse og ikke alle som opholder sig i landet, eller om de simpelthen ikke har de rigtige tal, skal jeg ikke kunne sige?

Update 2: Det var så ret let at finde, Institut national d'études démographiques, og de har en side på engelsk.

De viser en nogenlunde sammenhæng mellem tallene i CIA World Factbook og den stigninger i fødsler:

Nyfødte i 1998= 738.080
1999 = 744.791
2000= 774.782
2001 = 770.945
2002 = 761.630
2003 = 761.464
2004 = 767.816
2005 = 774.355
2006 = 796.896
2007 = 816,500 (Anden kilde,som også nævner 63,8 millioner borgere per 1 januar 2008)

Jeg kan kun finde befolkningstal for 1999 og 2006 på websitet:

1999 = 58.519 i tusinde
2006 = 61.400 i tusinde

Det giver til gengæld en fødselsrate på 12,72 børn per 1000 indbyggere i 1999, altså over CIAs og på 12,98 børn per 1000 indbyggere for 2006, tæt på CIAs estimat for 2007.

Befolkningsoverskud i Danmark

Indvandringen, uanset hvor velintegrerede indvandrere vi får, kommer til at koste statskassen.
Sådan er vores velfærdssystem flikket sammen, en gennemsnitlig borger, er lig med en der henter flere penge ud af statskassen, end han putter i den.

Fra topbeskæftigelsen i firserne, 1988, til rekordbeskæftigelsen i 2008, lykkedes det at skabe 100000 ekstra arbejdspladser. Alle stort set oprettet i det offentlige. I dag kan vi læse i nyhederne, at Danish Crown igen flytter arbejdspladser.

Fra 3F lyder det i går i Politiken:

"I de kommende tre år vil 229.000 ufaglærte arbejdspladser forsvinde. Og selv om konjunkturerne skulle vende i 2011, vil mindst 122.000 ufaglærte job aldrig komme igen, viser beregninger fra det økonomiske sekretariat i de ufaglærtes forbund 3F"

Siden 1980erne er vi vel blevet omkring over 300000 flere i Danmark.
Nu står vi altså til at miste over 100000 ufaglærte arbejdpladser permanent, helt i pagt med trenden fra de sidste årtier, igen fra artiklen i Politiken:

Selv i gode tider forsvinder der ufaglærte job. I 1993 var der godt en million ufaglærte job i Danmark, men i 2005 var det tal dalet til under 850.000.

Nu vil der så til gengæld være brug for flere faglærte, det er der allerede.

Men der har vi jo så, en reserve på næsten en million der vil stå uden for arbejdsmarkedet, kan vi så finde ud af at uddanne den?
Befolkningen i Danmark vil vokse, på grund af øget demografi og indvandring.

Når en gennemsnitlig borger koster mere for staten, end vedkommede smider i statskassen, så betyder det også yderligere udgifter.

Når de virksomheder, som lapper hullerne i statskassen flytter udenlands, så mister vi indtægter. Og de borgere som var ansat af de firmaer, bliver oven i en større udgift, for hvor før virksomhederne før dækkede deres indtægt, skal staten nu til det.

Altså vil presset på statens budgetter og velfærdssamfundet blive større, så er der man kan spørge, hvorfor tænker vi stadig ikke over konsekvenserne, når vi åbner vore grænser for flere mennesker? For det giver igen endnu et større pres på velfærdsstaten.

Blandet news

Venstrefløjen, og alle diverse, som er i ekstase over at USAs nye præsident hedder Obama, er måske endnu ikke ramt af virkeligheden frontalt - det er også sjældent, det sker.
Men corporation Amerika, har en bestemt produktlinje, som der ikke bliver lavet det store om på, uanset hvem der er præsident.

To amerikanske krigsskibe er sendt tæt på Nordkorea, som på sin side truer med at genåbne en atomreaktor.

Årsagen er at Nordkorea vil affyre et langtrækkende missil, der kan nå så langt som til Alaska.

Flådens talsmand siger de er beredt på alt, og Hillary Clinton:

"Denne provokerende aktion - der er et brud på et FN-mandat - vil vi ikke bare se på i tavshed, og der vil blive betydelige konsekvenser

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den ene ekspert er optimistisk, den anden er pessimist. Optimisten regner med at det kan blive muligt med oliepriser på 10 dollar per tønde, hvilket lyder som ren ønske tænkning og er betinget af at dollaren mangedobler sin værdi.
Matthew R. Simmons, pessimisten har nok et bedre bud. Olieprisen vil ramme ikke et loft, men det tag som skygger for prischokket.
Jagten på nye oliekilder er blevet sparet væk, her under krisen.
Med peakoil et svært forudsigeligt sted i horisonten, er det kun godt, at der kommer nye spændende hybrider, og elbiler til.
Ikke at det er lige om hjørnet, men dyr olie er sikker, og det vil sikkert smitte af på interessen.

EPN

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så har FN vedtaget sin resolution som fordømmer ærekrænkelse af religion, som et brud på menneskerettighederne.
Tillykke med sejren til de ømskindede ensrettere af tankegangen, og lad os glæde os over, at den er frivillig at deltage i.

Men synd for religionskritikere i de religiokratier, der nu ikke længere bryder menneskerettighederne ved at fængsle kritikere af religion, men i stedet for håndhæver "menneskerettighederne".

Islam uncensored

(Denne post er også placeret i "udvalgte poster" ude, øverst til højre, så man kan labbe den stille og roligt i sig efter kaperingslyst, eller finde og gense den let)

Vi kender ikke meget til Islam i Danmark. Derfor kan vi ikke forestille os, at det er en religion meget anderledes, end den vi er opvokset med.

Men Islam har en langt blodigere fortid end nogen anden religion. Den ikke blot ser sig selv som den eneste sande religion. Den ser det også som sit mål, at underlægge resten af verden sig selv, så alle bliver muslimer. Og som middel til at opnå det mål, har Jihad altid været et centralt og dominerende redskab. Den eneste grund til at vi har haft relativ fred med Islam i omkring 300 år, er det forhold at Islam har været for svag til at angribe.

Men for hver dag der går, bliver Islam stærkere og finder ud af, at vi ikke er så stærke i virkeligheden, som vi er på papiret. Finder revner i vores forsvar.

For 100 år siden var der 2 kristne for hver muslim. Nu er der 2 muslimer for hver kristen. Om ikke så lang tid vil der være 3-4 muslimer for hver kristen eller vesterlænding.

Når vi ser Matador, X-factor, Debatten, Horisont, Basta, Aftenshowet osv. Så ser de noget helt andet i den muslimske verden.
Det som kommer nu, er en samling af muslimsk indoktrinering og verdensanskuelse, fra de store TV- kanaler i Mellemøsten, altså mainstream nok til at blive vist på dem. Jeg har forsøgt at finde eksempler fra så mange forskellige lande som muligt, men You Tube er ikke en særlig god søgemaskine, har ikke kunne finde noget af det, jeg har set tidligere. Det jeg har fundet burde dog give et indblik:

Fra Al-Jazeera og diverse andre TV-kanaler, Stor-ayatollah Al-Baghdadi :



Kuwaitisk Professor taler om kommende terrorangreb på USA med WMD våben på Al Jazeera:



Tidligere Jordansk minister i Palæstinensisk TV:



Qaradawi, meget respekteret lærd - som driver det mest besøgte online websted om Islam, islamonline, som ligger og svinger mellem at være blandt de 2000-4000 mest besøgte websites i Verden:



Lidt børne indoktrinering i jihad i det moderate Egypten:



Saudiarabisk tv, beklager at muslimerne ikke kan/vil føre jihad som de burde:



Fredags Prædiken i det officielle Palæstinensiske selvstyres TV:



Tale af Jordansk Parlamentsmedlem på Al-Jazeera:



En fra Islamiske revolutionsråd i Iran, erklærer at Islam er stærkere end vesten og Iran bør tage lederskab i den muslimske verden:



Syrisk viceminister om Jøderne, der er "værre end dyr":



Marokkansk Forfatterinde, glæder sig over at muslimske kvinder er frugtbare og giver fødsel til "rigtige mænd" som Osama Bin Laden, Hassan Nasrallah (shia/sunni skismaet er ikke så stort i det her tilfælde):



Mere børneindoktrinering:


Hamas-TV, Jøderne forudbestemt til udslettelse før de overhovedet opstod som folk:



Og i den mere underholdende afdeling, en Saudi Iman gør sig klog på Danmark, hvordan kvinder her har sex med hunde og æsler og 54 procent af alle børn født bliver registreret som faderløse:



Dette skal ikke ses, som der ikke er andre og mere moderate holdninger i den muslimske verden. Men det har der altid været og vil altid være.
Forskellen på nu og fortiden, er at de radikale, ikke har styrken til at føre krig.

Så længe som at Islam eksisterer, vil der være radikale. Og de radikale vil være en garanti for krig, terror, despotisme.
Muslimer kæmper og dør, også i kampen mod terroristerne. Men dogmatikken/radikalismen inden for islam, er nu en gang som den er, og den vil altid dukke op, altid sive gennem alle sprækker. Og det tror jeg personligt den vil blive ved med, indtil den har bragt så utroligt meget død og lidelse til denne verden, at det er helt hinsides tvivl, hvor langt ude et tankesæt, det er.

Det både rigtigt og forkert, at skelne mellem moderate og fundamentalistiske muslimer, men det er mest forkert. Først og fremmest er det en konstant glidende overgang mellem, hvad vi vil kalde fundamentalister og moderate. Den såkaldt fundamentalistiske er blot den som "abonnerer" på de fleste eller alle islamiske dogmer. I det øjeblik man ikke abonnerer på et eneste af disse dogmer, er man ikke længere muslim.

Der findes ingen løsning, andet end at Islam rives op med rode, og forkastes fra mindst 95 procent af den muslimske befolknings hjerner og hjerter. Hvis det overhovedet er nok. Islam er jo ikke en demokratisk institution, det er en ideologi der ser sig selv som den evige sandhed, med gudsgiven ret til at herske over verden. Så selv et mindretal på 5 procent vil føre Jihad, lave terror, osv. Hvilket ikke er meget i et organiseret samfund som vores, men i mellemøsten, Afrika, er det nok til at rive en hel nation med i faldet og overvinde nationer på stribe. Hamas, Bolchevikkerne, Nazisterne, Khomeneis revolution, det drejer sig ikke altid om antal, men om at de rigtige betingelser i form af fattige, undertrykte, Illoyale (over for eksisterende styre) forsmåede, vrede og hadefulde, folkemasser til stede. Og disse folkemasser er tilstede og vil være det i stigende grad, fordi dem muslimske befolkningsudvikling forgår i et langt højere tempo, end de fleste af landene faktisk kan brødføde, beskæftige, give uddannelse osv.

Det værste er, at Islam ikke blot er en katastrofe som venter på at ske. Det er en katastrofe som allerede er sket mange gange. Vi er bare så uvidende om Islams historie, muslimerne selv er det, og kan slet ikke sætte os ind i, at en så vanvittig religiøs tankegang er så udbredt som den er, i det hele taget kan vi slet ikke sætte os ind i den tankegang.

Senere tilføjelse: Islam Uncensored 2 med Morsi:

En lille tilføjelse til min tidligere post, Islam Uncensored, med videoer, der afslører den del af islam, vi ikke hører meget om.

I Egypten er Morsi fra det muslimske broderskab valgt til Præsident. Der har været dem, der har kaldt ham og broderskabet moderat. Well i forhold til Al-qaida er han moderat, eller rettere sagt pragmatiker, for endemålet er det samme, nemlig en global islamisk stat.

I den seneste tid er nogle gamle optagelser fra 2010 dukket op, hvor Morsi udtaler sig om jøder og Israel:

"De har ingen ret til Palæstinas land (Inklusive det område de fik i 1947-48)"


Mere: Morsi hygger sig til en bøn, der går på jødernes udslettelse:

 

 (Bøn om sejr over de vantro, er ikke en sjældenhed - Det er kernen i jihad og kan tages direkte fra koranen:)

"Give us victory over the disbelieving folk." 2:286

I en hadith findes en dommedagsprofeti, der ikke holder sig til at love svovl og brand, men kræver at muslimerne spiller en aktiv rolle:

Book 41, Number 6981:

Ibn 'Umar reported Allah's Messenger (may peace be upon him) as saying: You will fight against the Jews and you will kill them until even a stone would say: Come here, Muslim, there is a Jew (hiding himself behind me); kill him.

Som vist i den tidligere Islam Uncensored, så har det muslimske broderskabs fremmeste lærde, Yusuf Qaradawi brugt dette citat og bedt om jødernes udslettelse. En moderat fortolkning ville være at dræbe nogle jøder, men det giver sig selv, at en anden fortolkning kan være at fortsætte med det totale folkemord, som Hitler forsøgte. Svært at forestille sig? Her er endnu et eksempel, igen fra Egypten:

 

Og lidt fra den nærmeste front, her en venlig Israelsk journalist, der besøger Hamas tilhængere på Vestbredden, der nu er sluppet fri, efter at have været forbudt af Abbas Fatah:

Selv for ham er det svært at forstå, at de faktisk mener det, de mener:



Og sidst men ikke mindst, en glad kvindelig terrorist uden den mindste anger, der får at vide, at hun dræbte flere børn, end hun selv troede:

 

Den blodige virkelighed

I aften havde TV 2 en dokumentar om knivvold i Storbritannien. I Storbritannien har de langt større problemer med knivvold og drab, end vi har i Danmark.

I programmet var der en optagelse af mordet på Daniel Pollen, et tydelige vilkårligt drab og overfald, et af mange som har chokeret England.

Familien til den dræbte ønsker selv at drabet skal vises til omverdenen, og jeg vil vise det her, for det er noget, vi kommer til se mere til i Danmark, og noget vi skal gribe ind over for på en omfattende måde:



Der er mange forklaringer og mange mulige årsager, til det vi ser her.

Jeg tror ikke på den med fattigdom og marginalisering.

Går vi 80-90 år tilbage i vores historie, så vi virkelig marginalisering, virkelig fattigdom, men ikke hvad vi ser i dag, af vilkårlig og brutal vold.

Som en betjent nævnte i TV 2 dokumentaren; hvad med god gammel opdragelse og sunde familier, sunde lokalsamfund, sunde tilbud til de unge, gode mandlige rollemodeller.

Disse unge tænker ikke langt, de tænker måske slet ikke fremad? De gør det i hvert fald ikke, når de tager et andet liv og med stor sikkerhed ryger i fængsel.
Til Balvig og andre, så vil de heller ikke tænke langt, hvis de fik mildere straffe.

Men der må alligevel gribes ind, før de kommer så langt. Mange af dem som begår grov vold og mord, har ofte stukket med kniv før, eller begået vold før. Mange af dem har haft en dårlig opvækst og dårlig skolegang, dårlig bekendtskabskreds. Mange har udviklet et forkvaklet manddomsideal, en bizar opfattelse af hvad det vil sige at være sej, et had til samfundet. Alle er de dybest set bange, eller gjort følelseskolde af et hårdt liv.

På alle disse tidlige trin er de ikke blevet taget alvorligt, er der ikke blevet grebet ind. Selv når de starter med den milde vold og kriminalitet, bliver der ikke grebet ind, slet ikke på en afskrækkende måde, der på nogen måde kan konkurrere med gevinsten i form af status blandt deres dårlige slæng af venner, gevinsten i form af respekt, frygt og magt, opfyldelsen af det forkvaklede manddomsideal.

Det bedste ville være stærke forældre, der lærer deres børn sociale koder og opdrager dem, holder dem fast i skolearbejde, fremtidsdrømme, og hvad det koster. Lærer dem at ødelægger man andres liv, ødelægger man i sidste instans også sit eget. At man skal respektere andre mennesker og behandle dem, som man selv vil behandles af dem. Som fjerner dem fra dårligt selskab, hvis de kommer ud i det om det så betyder, at de skal flytte ikke bare skole, men også hjem.

Men i mange tilfælde vil der ikke være stærke forældre. Der må man fra samfundets side være hurtigere til at gribe ind, hurtigere til at tvangsfjerne børn, tilbyde støtte, hjælp med sund normdannelse, lektiehjælp, snakke uddannelse og belønne de rigtige træk. Unge der begår kriminalitet, giv dem uddannelse under afsoningen af deres straf, beløn dem økonomisk og med ren straffeattest, hvis de kan holde sig fra kriminalitet i 5 år efter afsoningen.
Når tilbagefaldprocenten til kriminalitet er så høj, 80 procent for dem i ungdomssanktion, og 40-50 procent for dem i fængsel eller lukket institution, så kan det næppe andet end betale sig at gøre det, menneskeligt set kan det kun betale sig.
Til gengæld bør straffesystemet arrangeres sådan, at bliver man ved at udøve kriminalitet, så stiger straffen 100 procent, hver gang man bliver dømt påny.
Det skal med andre ord være bedre perspektiver for at vende kurs, og værre for at forblive kriminel.

Vi kan aldrig komme kriminalitet og bandevæsen hele til liv, for der er store penge i det. Skal vi det til livs, skal det ske i den narko forbrugende ende.
Men vi kan gøre kriminalitet mindre attraktivt, specielt den man ikke tjener penge på, vi kan ansætte flere til det opklarende arbejde inden for politiet og gøre det lettere for dem at opnå beviser.

Og vi kan gøre det bedre før de unge ender i fængselsvæsenet.

Bandeuvæsen, vil sprede sig som ringe i vandet. Jo flere der er i dårligt selskab, jo flere vil der komme i kontaktfladen med ungdomskriminelle, og nye ringe vil komme til.

Og vi tager hverken ordentligt fat ved hverken nælden eller dens rod.

Aldrig håne menneskers religiøse følelser

Muhammadtegningerne, burde i manges øjne aldrig have været publiceret. De var en fornærmelse mod profeten. Så var det underordnet, at de blev lavet i en protest mod dødstrusler, om noget undergravende for demokratiet.
Nej, de var fornærmende. At de så i streng forstand ikke var anderledes, og langt fra så grove som mange andre satiretegninger, det er underordnet. Ligeledes er det underordnet, at Jens Thorsens Jesus med erigeret lem, ikke var mindre provokerende og endnu mere blasfemisk.

Nej, Muhammad tegninger var en særdeles grov fornærmelse af primært en eneste årsag: muslimernes selvpåtagede fornærmelse og reaktion. Underforstået, hvis de ikke havde opfattet det som en fornærmelse, havde tegningerne været lige så harmløse som alle andre satiretegninger.
Altså er kriteriet ikke så meget tegningens vederstyggelighed, som "oplevelsen" deraf.

Så er spørgsmålet, hvor meget skal vi tilpasse os krænkelser, for her et billede som også krænkede nogle muslimer:




Historien bag billedet kan læses på Synopsis.

Men hvis vi virkelig mener det alvorligt, med at ikke krænke de religiøse følelser, så er der en lang række ting vi ikke bør gøre. Hunde er ikke godt, kvinder der går med bare arme og maver er endnu værre, svin og svinekød, alkohol osv. Alt det er noget, som mange muslimer finder krænkende.
Spørgsmålet er hvor langt vi skal gå for at ikke krænke? og hvor meget krænket reaktion der skal til, før vi bøjer og føjer os, atter og atter.

I England er de gået langt med appeasement, det er nogle gange så man tager sig til hovedet, men mere kræver jo mere trods al tilpasningen, er problemerne de samme, undskyldningerne om marginalisering, beskyldningerne om dæmonisering de samme.

Voldspakker og "strenge" straffe

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorfor jeg ikke mener at vold straffes hårdt nok.

Så er her et konkret eksempel:

Otte måneder for at trampe på hoved

"Deres afstraffelse er fuldstændig vanvittig. Han har ikke et eneste ar eller mærke på arme eller kroppen. De er udelukkende gået efter hals og hoved. Han er næsten ikke til at kende. De har maltrakteret ham. Han ligger i respirator med hjerneblødning og kraniebrud. Han er blevet syet med 28-30 sting i et ar, der går fra hovedbund ned over øret og til halsen," siger vennen efterfølgende til Ekstra Bladet.

50 procent af dem som bliver dømt for vold, begår vold igen. Og mange voldsmænd har et register på mellem 5-10 voldstilfælde.
Der er et offer som har fået sit liv slået i stykker bag hver af disse tilfælde.
Der er kun en eneste grund til, at vi har så meget vold. Vi straffer ikke vold særligt hårdt.
Vi straffer økonomisk svindel, bankrøverier hårdere.
Og vi har sjovt nok ikke særligt mange bankrøverier, kunne der tænkes at være en sammenhæng med straflængde der?

For grov vold er straframmen ganske forholdsvist lang:

Straffeloven § 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.

Men når man kan trampe på et hoved med hjerneblødning som resultat og slippe med 8 måneder, så er der problemer, både med loven og fortolkningen af den.

Et kvalmende individ

Dolph når han var bedst; Poul Krebs og kollektiver, hvad er verden ikke kommet til:

Sidste nye skrig i hockeystav-branchen

SF og de Radikale synes efterhånden, det er på tide, der bliver gjort noget ved DF effekten.

Sammenhængen mellem stigningen i vold og DF mandater kan der efterhånden ikke være tvivl om, mener både Morten Østergård og Karina Lorentzen.

De bakkes op af FNs internationale DF panel.

Sammenhængen mellem DF gas og stigningen i vold kan der ikke længere stilles spørgsmål omkring. Vi har kørt alle relevante data gennem vores computermodeller og er resultatet her er en tydelig sammenhæng:

"Det er vigtigt, vi får aftalt at gøre noget problemet ved kommende DF gas topmøde i Durban", understreger Morten Østergård.

Karina Lorentzen er enig:
"hvis vi ikke snart skrider til handling så går verden mindst under"

No Mercy

Jeg er selv fodbold fan, derfor vil jeg ikke kaste mig ud i, hvor stupide sådanne er.

Men jeg må ærligt talt slå en krølle på mig selv over kommentarerne til Arek Onyszko sagen. mordtrusler, banken sin eks-kone til hun var hævet, kvælertag osv.
Jo, han er ikke dømt endnu, men hvis sigtelserne holder, er der nogle, der mener han skal have lov til at blive, "for han er jo en god målmand", " hjælpe et menneske ud af en personlig krise", "Jeg kan bare ikke se, hvorfor han skal have en dobbelt straf" osv.

Måske er jeg bare gammeldags, men at slå og pine kvinder og børn, eller for den sags skyld andre som ikke kan forsvare sig selv, er det usleste, der findes næst efter at voldtage børn, eller at slå et menneske ihjel med vilje. Der skal sørme ingen nåde vanke, og da slet ikke fordi han er en kendt person, vigtig mand for OB osv.
Jeg har minus respekt for sådanne nogle krystere. Hvis de angriber en som kan banke dem med større sandsynlighed, end de kan banke ham, fair nok. Men der kan de sjovt nok godt beherske sig som regel - FØJ!

Nej, no mercy, YT! både af land og klub!

Årets dårligste nyhed for kriminologer

Ungdomssanktionen, var lige efter kriminologernes hjerte. I stedet for at smide unge i fængsel, eller på en lukket institution hele tiden, kom de kun få måneder på en lukket institution, derefter 1 et år i en åben, hvorefter resten af afsoningen foregik i hjemmet under tilsyn af de sociale myndigheder.

Nu er det blevet evalueret hvor godt den har virket, og da tanken var at undgå, de unge fortsatte med at være kriminelle, kan man ikke ikke ligefrem sige, at den har virket særligt godt.

Citat fra dagens politiken:

Men ungdomssanktionen har ikke haft den ønskede effekt, viser en ny rapport fra Justitsministeriet. Fra 1. juli 2001 til 31. august 2006 blev 416 unge idømt ungdomssanktion, og på trods af behandlingen har otte ud af ti begået kriminalitet igen.

Altså en recidivprocent (tilbagefald til kriminalitet efter straf) på 80 procent!

Recidivprocenten for unge 15-19 årige, der er i dømt ubetinget fængselsstraf mellem 42,5 procent og 50 procent, alt efter år (Kilde:)

Til dette Udtaler formand for det Kriminalpræventive Råd:

»Det er meget uheldigt, for det er helt centralt at få de unge ud af kriminaliteten«, siger Eva Smith,

Og giver sig derefter til at bortforklare:

»Der har manglet kontinuitet i de unges toårige forløb. At nogen følger med i, at der en åben institution klar, når den unge er klar til det. Og når han er klar til at komme ud i det almindelige liv, så er kommunen opmærksom på ham og har tilbud klar til ham«, siger Eva Smith.

Og bortforklaringer er jo på sin plads, for hun plejer jo at være blandt dem der missionerer mod straf:

- Det første er, at selv om det er dokumenterbart, at længere straffe ikke virker præventivt, så er det også dokumenterbart, at større risiko for at blive straffet gør. I forbindelse med pakkens lancering formuleredes dette fint af juraprofessor Eva Smith: "Det er ikke straffen, man er bange for. Når man er 22 år, er 12 år allerede en evighed, det ændrer ikke noget, at straffen hedder livstid. Det, man er bange for, er at blive opdaget".

Og i tante Agathes fortrukne:

Professor: Straf virker ikke

Men de kriminelle bandemedlemmer laver jo ikke kriminalitet, mens de er i fængsel?

- Nej, men når de kommer ud, så laver de jo ny kriminalitet. Jeg synes hellere, man skal se på, om det kan lykkes at resocialisere disse mennesker. Og det lykkes bedst, hvis de ikke har siddet for længe i fængsel. Jeg tror i hvert fald man har mulighed for at resocialisere de unge, og så er det langt bedre, at de sidder inde i kort tid, og så kommer der en ordentlig samfundsborger ud, som kan bidrage til samfundet.

Nej, straf gør ikke alle lovlydige, men mindre straf gør dem åbenbart mindre lovlydige.

Min samlede kritik af kriminologer, specielt Balvig/Kyvsgaard.

Al Gore vs Videnskab

En lille kort duel mellem Al Gore og klimatologer



Lidt længere, men også mere uddybende er en anden dokumentar, som har bidrag fra blandt andet Jørgen Peder Steffensen, Niels Bohr Instituttet,(God artikel med interview af ham her) der kan fortælle os at temperaturen på Grønland har været meget højere end i dag, og højere end i den varme middelalder - faktisk har der været næsten 4000 årig periode hvor der var en grad varmere end i den varme middelalder. Mest interessant dog, så var året 1875 det koldeste år i hele 10000 år på Grønland. Altså, det tidspunkt hvor hockeystavkurven opstod, på grund af påstået menneskelig indflydelse, var der faktisk tale om det koldeste tidspunkt i Grønlands seneste 10000 årige historie:

Global Warming - Doomsday called off fra You tube i 5 afsnit, cirka 50 minutter i alt:

Del 1:



Del 2, Om forkere fra Harvard, der har samlet så meget forskning om temperaturen fra år 800 til vi begyndte at måle den med redskaber, som de kunne fat i:

c

Del 3, Med John Christy, Alabama Univesity, som gjorde det, da han mente de landbaserede temperatur stationer ikke var dækkende nok globalt, at han samlede satelitmålinger fra 7-8 satelitter og samlede alle deres data fra de sidste 25 år om troposfæren, den laveste del af atmosfæren, og fandt, der var ingen betydelig temperaturstigning!:



Del 4. Nils Axel Mõrner, omkring at vandstanden ved Maldiverne, faktisk er faldet med omkring 30 cm, de sidste 50 år, plus sammenhængen mellem stigende temparatur og fordampning, hvor af store dele vil ende som nedbør over land og fryse til is ved polerne:



Del 5, om klimamodellers svagheder:



Er der mod på mere findes også dokumentaren, The Global Warming Swindle, her kun del 1:

Danskerne har aldrig støttet indvandringen

En af de ting, som ikke bliver undersøgt for ofte, er danskernes holdning til indvandringen. Vi skal så vidt jeg ved, helt tilbage til 2002, for at finde sidste undersøgelse (Danskernes holdning til indvandring).

Det er heller ikke rart at vide, at danskerne faktisk aldrig har støttet indvandringen i det omfang, som den har fundet sted.

Det der skete i 2001, var ikke at danskerne havde ændret holdning, nej, men at et flertal blandt politikerne for første gang lyttede til den skepsis der rumsterede i befolkningen.

Nej, danskerne har hele tiden været skeptiske. Men hvor lidt man forstår dette, viser denne overskrift i rapporten fra 2002 "Ambivalente holdninger":

Selv om uenigheden mht. overordnede fortolkninger ikke blot har betydning for
udpegningen af forklaringer, men også på selve synet på holdninger som sådan, er der dog ikke den store uenighed om, at danskernes syn på flygtninge/indvandrere er mangesidet og ambivalent. Det er først og fremmest Øystein Gaasholt og Lise Togeby, der i bogen I syv sind (1995) har påpeget det flertydige og ambivalente i danskernes holdninger til indvandrere.
De påpeger på den ene side en række fordomme og negative forestillinger. Således mente i 1993-undersøgelsen 76 pct., at ‘De mange indvandrere og flygtninge er med til at øge Danmarks økonomiske problemer’; 65 pct. var enige i, at ‘Mange indvandrere er kommet til Danmark for at udnytte vores sociale system’; og 68 pct. tilsluttede sig synspunktet, at ‘Der følger øget kriminalitet og vold med indvandrere’
(Gaasholt & Togeby 1995: 40).

På den anden side tilslutter 77 pct. sig det synspunkt, at ‘Danmark bør tage imod mennesker på flugt, uanset fra hvilken del af verden, de kommer’, 65 pct. er enige i, at ‘Selvfølgelig har vi råd til at tage ordentligt mod flygtninge her i landet’ og 64 pct. i synspunktet om, at ‘Det danske samfund har en forpligtelse til at stille ordentlige boliger til rådighed for flygtningene’ (Gaasholt & Togeby 1995: 46).

Endelig har gæstfriheden også sine grænser: Kun 15 pct. svarede ‘nej’ til at ‘...indføre begrænsninger i muligheden for at foretage familiesammenføringer i forhold til, som det er nu’, og kun 27 pct. svarede ‘nej’ til at ‘...man bør indføre begrænsninger i flygtninges adgang til Danmark i forhold til, som det er nu’. Og kun 18 pct. var imod, at ‘Indvandrere, der begår handlinger, der fører til fængselsstraf, bør omgående udvises’.

Ambivalent, betyder som modstridende tankegang, altså to tanker i samme sind som ikke peger i samme retning.

Men hvor ligger det ambivalente i, at man gerne vil hjælpe nogle flygtninge i nød, men man er også klar over, at vi ikke kan hjælpe alle?
Og Indvandring i øvrigt og familiesammenføring har ikke, og har aldrig, haft meget at gøre med folk i nød, eller på flugt fra krig, de fleste af dem som er kommet ind i landet er nu engang ikke flygtninge, men indvandrere.
Og hvor ligger det fordomsfulde i at kunne regne ud, at det koster økonomisk? Vi taler altså om en undersøgelse fra 1993, hvor arbejdsløsheden var rekordhøj.
At åbne Danmarks grænser for andet end flygtninge, på et tidspunkt hvor man har 800000-900000 på overførselsindkomst, det var tåbeligt! At kalde kritik af det for fordomsfuldt, er ligeledes tåbeligt.

At tvinge folk til at bide på en formulering som at "udnytte det danske system", på et punkt hvor der ikke kan være tvivl om, at mange indvandrere har haft de økonomiske goder for øjnene, da de valgte at flytte til Danmark, det er lige så tarveligt som at kalde mennesker fordomsfulde når de bider på.
Selvfølgelig har velfærdssystemet, alt indbefattet, tiltrukket en masse og gør det stadigvæk.
Hvis du kom fra relativt fattige og elendige forhold, men er rig nok til at skrabe sammen til en rejse til Danmark, ville du så ikke gøre det?

Hvad angår kriminaliteten der følger med, så er den for længst bekræftiget, men det var den også 1993. Selv om der ikke var lavet så mange undersøgelser endnu, så vidste man godt, hvem det var der blev fremstillet flest af i Københavns byret og hvem der var mest tilbøjelig til at føre en kniv.

Humlen er, danskerne har altid gerne ville hjælpe en andel flygtninge, men aldrig har støttet den masseindvandring som vi har haft.

Hvorfor har danskerne så ikke reageret mere før? Det skyldes den manglende vægt man har givet spørgsmålet, bortset fra lige i en kort periode omkring 1986, efter "verdens mest liberale indvandringslov" - indført i 1983 med defacto flygtninge og familiesammenføring - blev stadfæstet, har man ikke før midthalvfemserne, betragtet spørgsmålet som et vigtigt politisk spørgsmål.
Udviklingen i vægten ser sådan her ud:


Udviklingen i danskernes holdning til begrænsning af flygtninge og indvandrere har været konstant. Men bemærk dog den toppede i 1986, hvor 82 procent mente, der skulle begrænsninger til og faldt til 55 procent i 2002. Altså præget af en reaktion på nærværende ændringer i politikken.
Det kunne være interessant at få en ny undersøgelse, med mere detaljerede holdningsundersøgelser, på nuværende tidspunkt. Ligeledes som det er interessant at se, hvor meget vægt man egentlig tildeler spørgsmålet i dag?
Men her kan man se hvor mange, der har ønsket grænser i indvandring i forhold til daværende niveau (det er ikke det, der står i grafen, men det må være det som menes, eftersom modstanden mod ubegrænset indvandring ville være højere):


Ligeledes konstant efter 1986, har holdningen til om vores nationale egenart er truet været:



Endelige trækker undersøgelsen Islamofobikortet, for det viser sig at danskernes generelle sympati for Islam kan ligge på et meget lille sted, hvor skalaen går fra 0, som betyder meget lidt sympati, til 10, som betyder meget stor sympati, svarer 46 procent, at de har meget lidt sympati altså 0. I den modsatte ende er de nød til at samle karakterene for kun 9 procent angiver en symapatigrad mellem 6-10, hvilket vel må svare til muslimerne selv og en de mest naivistiske venstreorienterede og radikale.

Sympatierne fordeler sig således:



Undersøgelsen påpeger også at danskerne er det mest religions-skeptiske folk i verden (Med hensyn til religionens konfliktskabende og intolerante potentiale). På et skepsisdiagram hvor -100 er mest skeptisk og + 100 mest skeptisk scorer danskerne +64, 10 point over nummer to på listen som er Norge. USA scorer naturligvis kun +5:



Danskernes forhold til Indvandring og Islam har altid været præget af skepsis og sund fornuft. Elitens har været præget af bekymring over racisme, svinehunde (der findes da også et fåtal der bjæffer grimt) lukkethed, kolonihavementalitet osv.
Men andre ord, præget af fordomme mod den danske befolkning, som egentlig blot ikke lader sig binde blår i øjnene.
Hvis man gad at undersøge det, ville man angiveligt finde, at specielt hvis al øvrig indvandring blev stoppet, undtaget den af uddannet arbejdskraft og man lavede nogle fornuftige regler på området, så ville danskerne være villige til at tage flere flygtninge, altså folk der virkelig har grund til at flygte.
Havde man lyttet til befolkningen i tide, var vi aldrig kommer til, hvor vi er nu.
Dette er i virkeligheden et dybt svigt af de folkevalgte og en historisk fejltagelse, hvis fulde konsekvenser vi kun er i begyndelsesfasen af.