Vores arbejdsløshed i dag, hedder det sig, er så lav som under 50000 ledige, det er sket inden for det sidste halve år:
Ledige på kontanthjælp: 19171 i 1. kvartal 2007 faldt til 10700 i 2. kvartal 2008.
Ledige dagpenge: 79927 i 1. kvartal 2007 faldt til 34089 i 2. kvartal 2008.
Der er bare det problem, at personer uden ordinær beskæftigelse udgør per 2. kvartal i 2008: 247591. I begyndelsen af 2007 var der 56000 flere.
Disse mennesker er hverken på førtidspension, eller efterløn. De er heller ikke på sygedagpenge, når vi tæller sidstnævnte med, ryger vi op over 800000 mennesker i den arbejdsdygtige alder. De er i aktivering, på kursus, under opkvalificerende forløb, jobtræning, i fleksjob, voksenlærlinge, orlov til børnepasning, osv.
De roterer med andre ord stadigvæk rundt i den mølle, vi har oprettet for at camouflere antallet af ledige, eller for at have et sted at placere det store overskud af arbejdskraft, vi har.
De er henvist til de sidespor, man oprettede, fordi vi havde overskud af arbejdskraft i cirka halvandet årti.
Vi mangler i følge myten arbejdskraft, til at supplere en stadig hendøende arbejdsstyrke og et stigende antal pensionister - som man jo kan læse i del 1. af denne kritik, oftest allerede er gået på pension/efterløn.
Men vi har også haft en nettoimmigration, der udgør en ekstra arbejdsstyrke.
Fra 1980 til 2007 er befolkningen i Danmark vokset fra 5.135.000 millioner til 5.447.000 millioner.
Men det mest interessante at undersøge i den sammenhæng, er ikke om vi har demografiske ressourcer til rådighed, for det har vi - vi har en større arbejdstyrke i dag, det er, om vi historisk set har evnet at skabe arbejde til dem?
Historisk set er antallet af beskæftigede, altså selvforsørgende, gået op og ned.
I 1981 havde vi 2.551.858 millioner beskæftigede, i 1988 havde vi 2.741.407 Millioner. Så indtraf krisen og lavkonjukturen, som den er ved at indfinde sig igen med global recession, og vi havde et nyt lavpunkt i 1994, hvor der kun var 2.584.866 millioner beskæftigede.
Da Fogh overtog regeringsmagten i 2001 var beskæftigelsen oppe på 2.772.868 millioner.
Trods det opsving alle har talt om, de gode tider for Danmark, Økonomi i topform osv. faldt antallet af beskæftigede faktisk med 68000 i forhold til Nyrups sidste år ved magten til 2.706.434 millioner i 2004. Det steg kun med omkring 3000 året efter.
Per 2. kvartal 2008, har vi en historisk høj grad af beskæftigede, nemlig 2.842.000 millioner. Men som det svarer kun til 100000 mere end firsernes højdepunkt og 70000 flere end Nyrups højdepunkt.
Hvorimod antallet af beskæftigede dykkede til 2.551.858 millioner under sidste økonomiske krise.
Antallet af beskæftigede går op og ned, og man kan ikke lave byggeboom og friværdi hvert år.
Når vi nu har så mange beskæftigede, burde det jo kunne ses i summen af de mennesker som er uden ordinær beskæftigelse, som er på overførselsindkomst, kan man det?
Det kan man faktisk ikke, tværtimod satte antallet af personer, som ikke er arbejdsløse, (de arbejdsløse kommer oven i) men på anden måde uden for arbejdsstyrken i den arbejdsduelige alder 15-66 år en ny rekord på 837000 mennesker per 1. kvartal i 2008 set i forhold til perioden helt fra 1995.
Som det ser ud i dag, har de middelaldrende danskere mellem 30-54 år, den højeste beskæftigelsesprocent på 88,1 procent.
Mens de store generationer, "som snart går på pension", aldergruppen 55-66 har den laveste beskæftigelsesprocent på kun 50,6. (Statistikbanken)
Altså, antallet af beskæftigede er vokset, det samme er antallet af mennesker på folkepension, som har forladt arbejdsmarkedet, men det kan ikke ses på det antal at mennesker i den arbejdsdygtige alder, 15-66, som ikke har ordinært arbejde, deres antal er også steget og ligger tæt på 900000 samlet set.
Ser vi til sidst, i denne omgang, på antallet af timer de beskæftigede arbejder: Så er der også sket en forandring på det seneste (1995-2008):
Antallet af arbejdstagere der arbejder mellem 15 og 36 timer om ugen er steget med næsten 160000.
Antallet af arbejdstagere som arbejder 37 timer om ugen er faldet med 253000
Antallet af arbejdstagere som arbejder mellem 38-48 timer om ugen er steget med 280000.
Altså der arbejdes muligvis færre timer i dagens Danmark og samtidig viser den stigning i overarbejde, at der er uddannet arbejdskraft som er nød til at arbejde mere, men manglen på uddannet arbejdskraft, er ikke det samme som manglen på arbejdskraft generelt.
(Her slutter del. 2.
I del 3 vil jeg kigge på hvor arbejdskraften mangler.)
tirsdag den 14. oktober 2008
mandag den 13. oktober 2008
Ideologi er noget bras - Immigrationskritik del 1.
Sagde en hvis Schlüter og erklærede med bestemt artikulation i en anden sammenhæng, at "unionen er stendød".
I det første havde han ret, i det andet havde han noget så uret.
Jeg har været EU modstander fra Maastricht og frem efter, så det seneste tiltag fra EUs side er altså kun noget, som har gjort min tvivl mindre angående mit oprindelige standpunkt.
EU gør intet godt for demokratiet og Europas fremtid. Beslutninger tages hinsides demokratisk rækkevidde, det har katastrofale følger for specielt velfærdssamfundet Danmark og det ganske udmærkede demokrati, vi havde opbygget.
EU er så sandelig beviset på, at ideologi er noget bras, og unionen er mere end levende.
At ideologi står over fornuft inden for EU og unionen, som med Lissabon traktaten faktisk er så politisk magtfuld, at den kan gennemføre alt via gummiparagraffen, er denne nyhed et tegn på:
Immigration er blevet et dogme - en erstatningsreligion for humanister, socialister og neoliberale, som har samme trosforhold i forhold til deres politiske idealisme, som den religiøse har til sine religiøse skrifter.
Skulle jeg være grov, og det er jeg! Findes der lang mere omhyggelig dokumentation og argumentation for de religiøse dogmer, end dette politiske dogme.
I virkeligheden bygger immigrationskulten kun på denne ene forestilling:
At vi i kraft af en stor generation, som skal på pension, som skal understøttes af en lille generation, kommer til at mangle arbejdskraft.
Argumentet hviler i sig selv på dets egne præmisser, men præmisserne udgør langt fra totalsummmen af de præmisser, der slutteligt vil afgøre, om vi virkelig kommer til at mangle arbejdskraft.
Desuden udgør en lille generation unge også på lang sigt en lille generation ældre.
Det er i bedste fald et midlertidigt problem, som kan gøres permanent med eksponentiel kraft
Den arbejdskraft man vil åbne for, udgør heller ikke den arbejdskraft, vi vil få brug for.
Jeg vil starte med at kigge på demografien, er det virkelig så galt med forskellen i de små og store årgange:
Først og fremmest: i perioden 1940 til 1950 udgjorde gruppen 0-4 årige i snit 382954.
Denne gruppe er perioden 1960 til 1970 lig med gruppen af 20-24 årige som er 370827 i snit. Altså er 12000 døde eller emigreret.
lad os så kigge på de små årgange fra firserne:
I perioden 1980-1992 var antallet af 0-4 årige 285578 i snit
Dette var dog kortvarigt, for i perioden 1993 til 2006 har snittet for 0-4 årige været på 334842.
Altså producerer vi godt med små babyer igen.
Dertil kommer, at vi allerede har haft en pæn indvandring, det betyder, at de lave fødselstal, de børnefattige firsere med under 300000 børn i alderen 0-4 (perioden 1982 - 1990), er blevet opsuppleret udefra. Det med et gennemsnit på 23188 børn via indvandring.
Altså, hvor der i 1985, det år vi havde færrest 0-4 årige, var der kun 264764 af dem. Til gengæld var antallet af 20-24 årige i 2005, 20 år efter, 289173 - en vækst på 24409 i årgangsgruppen.
Den højeste vækst ser vi fra 1988 til 2008 hvor antallet på 274120 af 0-4 årige i 1988 er vokset med 33538 - op over smertegrænsen - til 307658 af 20-24 årige 2008.
Altså, vi har allerede ekstra arbejdskraft i hus, spørgsmålet er, om vi har brug for den?
Nu vender jeg tilbage til dem som var mellem 0-4 år i perioden 1946 til 1950, det store baby boom efter krigen, det største antal 0-4 årige i Danmarkshistorien finder man i 1948, det er på 438600 i antal.
Men hvor mange af dem er i live i dag?, det svarer til de 60-64 årige i 2008, svaret er 374291. Hvor mange der er døde, hvor mange indvandrere der er kommet til i den aldersgruppe, hvor mange der er emigreret. Det er et andet spørgsmål, men de 438600 af 0-4 årige i 1948 er faldet til 374291 af 60-64 årige i 2008 ikke desto mindre!
Før jeg kaster mig ud i at undersøge arbejdsmarkedet - arbejdstyrken? Hvor mange arbejdspladser, der er skabt de sidste årtier? Hvor de er skabt? Hvilken arbejdskraft vi mangler? Synes jeg lige vi skal kaste et hurtigt blik på gruppen af 60-66 årige og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Af gruppen de 60-66 årige, "som snart går på pension", er per 2008, allerede 295035 af dem gået på pension, eller på anden måde ikke-beskæftigede. Det er vel at mærke en noget dyrere ydelse, de er på, end den lave folkepension.
Da vi har over 800000 tusinde uden for arbejdstyrken i den arbejdsdygtige alder, er vi altså bare i færd med at flytte mennesker fra en kategori af overførselsindkomst/pension til en anden!
Dette var del 1. af en immigrationspolitisk kritisk analyse, der bliver ret så omfattende og kommer til at strække sig over flere poster.
Kilder i Statistikbanken:
HISB4: Folketal pr. 1. januar efter alder (5-års intervaller) og køn
BEF6: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/amt, civilstand, alder og køn
BEF607: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/region, civilstand, alder og køn
RAS207: Befolkningen efter bopælsområde (nye kom.), socioøkonomisk status (13-grp), herkomst, alder og køn.
I det første havde han ret, i det andet havde han noget så uret.
Jeg har været EU modstander fra Maastricht og frem efter, så det seneste tiltag fra EUs side er altså kun noget, som har gjort min tvivl mindre angående mit oprindelige standpunkt.
EU gør intet godt for demokratiet og Europas fremtid. Beslutninger tages hinsides demokratisk rækkevidde, det har katastrofale følger for specielt velfærdssamfundet Danmark og det ganske udmærkede demokrati, vi havde opbygget.
EU er så sandelig beviset på, at ideologi er noget bras, og unionen er mere end levende.
At ideologi står over fornuft inden for EU og unionen, som med Lissabon traktaten faktisk er så politisk magtfuld, at den kan gennemføre alt via gummiparagraffen, er denne nyhed et tegn på:
Brussels economists claim Britain and other EU states will “need” 56 million immigrant workers between them by 2050 to make up for the “demographic decline” due to falling birth rates and rising death rates across Europe.
The report, by the EU statistical agency Eurostat, warns that vast numbers of migrants could be needed to meet the shortfall in two years if Europe is to have a hope of funding the pension and health needs of its growing elderly population.
...
The proposals include the creation of a “blue card” system, based on the American green card, that provides full working and welfare rights.
Blue card holders would be entitled to move freely across the EU, setting up home in any of the 27 member states.
Immigration er blevet et dogme - en erstatningsreligion for humanister, socialister og neoliberale, som har samme trosforhold i forhold til deres politiske idealisme, som den religiøse har til sine religiøse skrifter.
Skulle jeg være grov, og det er jeg! Findes der lang mere omhyggelig dokumentation og argumentation for de religiøse dogmer, end dette politiske dogme.
I virkeligheden bygger immigrationskulten kun på denne ene forestilling:
At vi i kraft af en stor generation, som skal på pension, som skal understøttes af en lille generation, kommer til at mangle arbejdskraft.
Argumentet hviler i sig selv på dets egne præmisser, men præmisserne udgør langt fra totalsummmen af de præmisser, der slutteligt vil afgøre, om vi virkelig kommer til at mangle arbejdskraft.
Desuden udgør en lille generation unge også på lang sigt en lille generation ældre.
Det er i bedste fald et midlertidigt problem, som kan gøres permanent med eksponentiel kraft
Den arbejdskraft man vil åbne for, udgør heller ikke den arbejdskraft, vi vil få brug for.
Jeg vil starte med at kigge på demografien, er det virkelig så galt med forskellen i de små og store årgange:
Først og fremmest: i perioden 1940 til 1950 udgjorde gruppen 0-4 årige i snit 382954.
Denne gruppe er perioden 1960 til 1970 lig med gruppen af 20-24 årige som er 370827 i snit. Altså er 12000 døde eller emigreret.
lad os så kigge på de små årgange fra firserne:
I perioden 1980-1992 var antallet af 0-4 årige 285578 i snit
Dette var dog kortvarigt, for i perioden 1993 til 2006 har snittet for 0-4 årige været på 334842.
Altså producerer vi godt med små babyer igen.
Dertil kommer, at vi allerede har haft en pæn indvandring, det betyder, at de lave fødselstal, de børnefattige firsere med under 300000 børn i alderen 0-4 (perioden 1982 - 1990), er blevet opsuppleret udefra. Det med et gennemsnit på 23188 børn via indvandring.
Altså, hvor der i 1985, det år vi havde færrest 0-4 årige, var der kun 264764 af dem. Til gengæld var antallet af 20-24 årige i 2005, 20 år efter, 289173 - en vækst på 24409 i årgangsgruppen.
Den højeste vækst ser vi fra 1988 til 2008 hvor antallet på 274120 af 0-4 årige i 1988 er vokset med 33538 - op over smertegrænsen - til 307658 af 20-24 årige 2008.
Altså, vi har allerede ekstra arbejdskraft i hus, spørgsmålet er, om vi har brug for den?
Nu vender jeg tilbage til dem som var mellem 0-4 år i perioden 1946 til 1950, det store baby boom efter krigen, det største antal 0-4 årige i Danmarkshistorien finder man i 1948, det er på 438600 i antal.
Men hvor mange af dem er i live i dag?, det svarer til de 60-64 årige i 2008, svaret er 374291. Hvor mange der er døde, hvor mange indvandrere der er kommet til i den aldersgruppe, hvor mange der er emigreret. Det er et andet spørgsmål, men de 438600 af 0-4 årige i 1948 er faldet til 374291 af 60-64 årige i 2008 ikke desto mindre!
Før jeg kaster mig ud i at undersøge arbejdsmarkedet - arbejdstyrken? Hvor mange arbejdspladser, der er skabt de sidste årtier? Hvor de er skabt? Hvilken arbejdskraft vi mangler? Synes jeg lige vi skal kaste et hurtigt blik på gruppen af 60-66 årige og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Af gruppen de 60-66 årige, "som snart går på pension", er per 2008, allerede 295035 af dem gået på pension, eller på anden måde ikke-beskæftigede. Det er vel at mærke en noget dyrere ydelse, de er på, end den lave folkepension.
Da vi har over 800000 tusinde uden for arbejdstyrken i den arbejdsdygtige alder, er vi altså bare i færd med at flytte mennesker fra en kategori af overførselsindkomst/pension til en anden!
Dette var del 1. af en immigrationspolitisk kritisk analyse, der bliver ret så omfattende og kommer til at strække sig over flere poster.
Kilder i Statistikbanken:
HISB4: Folketal pr. 1. januar efter alder (5-års intervaller) og køn
BEF6: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/amt, civilstand, alder og køn
BEF607: Middelfolketallet (Folketal 1. juli) efter kommune/region, civilstand, alder og køn
RAS207: Befolkningen efter bopælsområde (nye kom.), socioøkonomisk status (13-grp), herkomst, alder og køn.
fredag den 10. oktober 2008
Til dem der tør Sandheden
Apropos ytringsfrihed, den eksisterer jo ikke altid, i hvert fald ikke når emnet er Islam.
Det er Sita Ram Goel en af de herrer som har erfaret:
Bogen, der er tale om, er denne her: "Understanding Islam through Hadis"
Den er ikke skyldig i løgn og bedrag, den har blot den frækhed at tage udgangspunkt i, hvad Muhammad faktisk sagde og gjorde, ud fra den hadith "Muslim" som mange muslimer sætter lige så højt som koranen og Ulemaen bruger som kernemateriale i deres deduktion af sharia.
Altså, er det noget muslimerne godt ved, men som vi helst ikke må vide.
Der findes i øvrigt andre glimrende værker om islam, ganske gratis, jeg har læst dem og kan kun anbefale dem, de er velresearchede, det er ikke et forhistorisk imperialistisk folk med skyldskompleks der taler, men dem som blev slagtet, de ikke spor politisk korrekte og gratis, for den grimme sandhed om islam er vigtigere end jordisk gods og guld, de handler om Indien, hvor Islam begik lavintensivt holocaust, huggede hovederne af staklerne efter forebillede af profeten, som gjorde med jøderne i Medina - udryddede buddhismen på 200 år og slagtede millioner af hinduer så de kunne føle hvor ubehageligt, det er at være vantro:
THE STORY OF ISLAMIC IMPERIALISM IN INDIA af SITA RAM GOEL
The Legacy of Muslim Rule in India - K.S. Lal
God fornøjelse, nej, nogen fornøjelse er det ikke, slet ikke når det samme foregår i Sudan, foregår i Indonesien lige nu. Foregik i Bangladesh for omkring 40 år siden og kan foregå meget snart, mange andre steder.
For helt historie er det jo ikke, islam er stadig imperialistisk, betragter stadig vantro som mindreværdige, man kan slå ihjel og blive belønnet fyrsteligt i paradis for det, ja betragter stadig hele jorden som noget den ejer, de skal bare have indløst skødet og have dræbt, underkuet, eller omvendt de vantro, der tror de ejer noget af jorden eller har ret til den.
Det er Sita Ram Goel en af de herrer som har erfaret:
In 1983, a reprint of the book by Sita Ram Goel, Ram Swarup's long-time friend and collaborator, sold out quickly. In 1987 Goel printed another edition of the book, and tried to publish a Hindi translation which he had commissioned. The details are not known with certainty but, apparently on the basis of a complaint lodged with the police, all copies of the Hindi translation were seized from the printer's shop and Goel was arrested. He recounted the situation:
...
Goel was bailed out after 18 hours in police custody, but the impounded copies of the Hindi translation were never returned to him. Later, public furore ensued after a claim in the Jamaat-e-Islami weekly Radiance that the book was offensive to Muslims. Finally, in 1990 the Hindi translation of the book was officially banned. In March 1991 the English original was also banned. The criminal case against Goel for printing the book was dismissed after some years on 5 May 1997, but the book still remained banned.[3]
Wiki
Bogen, der er tale om, er denne her: "Understanding Islam through Hadis"
Den er ikke skyldig i løgn og bedrag, den har blot den frækhed at tage udgangspunkt i, hvad Muhammad faktisk sagde og gjorde, ud fra den hadith "Muslim" som mange muslimer sætter lige så højt som koranen og Ulemaen bruger som kernemateriale i deres deduktion af sharia.
Altså, er det noget muslimerne godt ved, men som vi helst ikke må vide.
Der findes i øvrigt andre glimrende værker om islam, ganske gratis, jeg har læst dem og kan kun anbefale dem, de er velresearchede, det er ikke et forhistorisk imperialistisk folk med skyldskompleks der taler, men dem som blev slagtet, de ikke spor politisk korrekte og gratis, for den grimme sandhed om islam er vigtigere end jordisk gods og guld, de handler om Indien, hvor Islam begik lavintensivt holocaust, huggede hovederne af staklerne efter forebillede af profeten, som gjorde med jøderne i Medina - udryddede buddhismen på 200 år og slagtede millioner af hinduer så de kunne føle hvor ubehageligt, det er at være vantro:
THE STORY OF ISLAMIC IMPERIALISM IN INDIA af SITA RAM GOEL
The Legacy of Muslim Rule in India - K.S. Lal
God fornøjelse, nej, nogen fornøjelse er det ikke, slet ikke når det samme foregår i Sudan, foregår i Indonesien lige nu. Foregik i Bangladesh for omkring 40 år siden og kan foregå meget snart, mange andre steder.
For helt historie er det jo ikke, islam er stadig imperialistisk, betragter stadig vantro som mindreværdige, man kan slå ihjel og blive belønnet fyrsteligt i paradis for det, ja betragter stadig hele jorden som noget den ejer, de skal bare have indløst skødet og have dræbt, underkuet, eller omvendt de vantro, der tror de ejer noget af jorden eller har ret til den.
tirsdag den 7. oktober 2008
Ytringsfrihed og tankefrihed
Der er mange debatter som slet ikke drejer sig om argumenter, de ender med at dreje sig om personlige angreb (Ad hominem), distraktion, stråmænd, også videre.
I mange debatter, indvandrere, miljø, Islam, politik, EU, er argumenter sjældne, men følelsesmæssig antipati og sympati er ekstremt hyppig.
Det værste overgreb mod ytringsfriheden er naturligvis fysiske trusler og vold. Det er så antidemokratisk som noget kan være.
Alene at trodse sådanne trusler, kan være grundlag nok for at fortsætte sin kritik, nej, det er en forpligtigelse til at fortsætte denne, når trusler bringes på banen, fortsætte og udbygge.
Det er en pligt over for den fritænkning og ytringsfrihed som er kernen i demokrati og videnskab.
I en tidsalder som er moderne og oplyst, fornægtes sandheden og retten til at søge denne stadig.
Mod dette skal der blæses til fuld kamp, sandheden må aldrig fornægtes og muligheden at tænke frit og lade argumenter kæmpe frit mod argumenter må der aldrig accepteres indgreb mod.
Som Orwell har udtrykt det:
John Stuart Mill har fat i den lange ende, når han siger:
Jo mere falsk en forestilling er. Jo lettere er den at modbevise med ARGUMENTER!
Og sandheden, når den er sandhed, vokser sig stærkere og klarere i kampen mod usandhed og fejlslutninger.
Så uanset hvor dumt og forkert noget er, har man ret til at mene det! Det er bolden og ikke manden man skal gå efter.
Vores civilisation hviler på skuldrene af dem som, tænkte videre end det accepterede, som kritisk gik til værks, som søgte sandheden fremfor overtroen.
Sandheden trives kun i den have, hvor kritisk analyse, argumenter og modargumenter, logik, fritænkning, nysgerrighed og åbenhed og den ubetingede ret til at forfølge sandheden eksisterer, som redskaber, gødning og muld.
John Stuart Mill igen:
Her følger en lille samling af citater som siger det langt bedre, end jeg kan:
I mange debatter, indvandrere, miljø, Islam, politik, EU, er argumenter sjældne, men følelsesmæssig antipati og sympati er ekstremt hyppig.
Det værste overgreb mod ytringsfriheden er naturligvis fysiske trusler og vold. Det er så antidemokratisk som noget kan være.
Alene at trodse sådanne trusler, kan være grundlag nok for at fortsætte sin kritik, nej, det er en forpligtigelse til at fortsætte denne, når trusler bringes på banen, fortsætte og udbygge.
Det er en pligt over for den fritænkning og ytringsfrihed som er kernen i demokrati og videnskab.
I en tidsalder som er moderne og oplyst, fornægtes sandheden og retten til at søge denne stadig.
Mod dette skal der blæses til fuld kamp, sandheden må aldrig fornægtes og muligheden at tænke frit og lade argumenter kæmpe frit mod argumenter må der aldrig accepteres indgreb mod.
Som Orwell har udtrykt det:
"If liberty means anything at all, it means the right to tell people what they do not want to hear."
John Stuart Mill har fat i den lange ende, når han siger:
“The peculiar evil of silencing the expression of an opinion is that it is robbing the human race; posterity as well as the existing generation; those who dissent from the opinion, still more than those who hold it. If the opinion is right, they are deprived of the opportunity of exchanging error for truth: if wrong, they lose, what is almost as great a benefit, the clearer perception and livelier impression of truth, produced by its collision with error.”
Jo mere falsk en forestilling er. Jo lettere er den at modbevise med ARGUMENTER!
Og sandheden, når den er sandhed, vokser sig stærkere og klarere i kampen mod usandhed og fejlslutninger.
Så uanset hvor dumt og forkert noget er, har man ret til at mene det! Det er bolden og ikke manden man skal gå efter.
Vores civilisation hviler på skuldrene af dem som, tænkte videre end det accepterede, som kritisk gik til værks, som søgte sandheden fremfor overtroen.
Sandheden trives kun i den have, hvor kritisk analyse, argumenter og modargumenter, logik, fritænkning, nysgerrighed og åbenhed og den ubetingede ret til at forfølge sandheden eksisterer, som redskaber, gødning og muld.
John Stuart Mill igen:
We can never be sure that the opinion we are endeavoring to stifle is a false opinion; and if we were sure, stifling it would be an evil still.
Her følger en lille samling af citater som siger det langt bedre, end jeg kan:
"Without free speech no search for truth is possible... no discovery of truth is useful... Better a thousandfold abuse of free speech than denial of free speech. The abuse dies in a day, but the denial slays the life of the people, and entombs the hope of the race."
Charles BRADLAUGH
British social reformer (1833-1891)
"Freedom of expression is the matrix, the indispensable condition, of nearly every other form of freedom."
Benjamin Nathan CARDOZO
American jurist (1870–1938)
"The Freedoms of Speech and Press are the necessary Conditions for the Enlightenment of Human Life, which again is the only Thing, that can save Peoples and Nations, and Experience teaches, that where these Freedoms exist, one will find comfort from much other Burdensomeness and Unpleasantness; but where it is not, and in particular where one feels deprived from it, the People either descends to the Beast or cut up rough like the Wild Animals, and in both Cases it is indeed the End to Human Life."
Niels Frederik Severin GRUNDTVIG
Danish social reformer and educationist, 1845 (1773-1872)
"Freedom of expression must be considered sacred and thought can only be corrected by counter thought."
Naguib MAHFOUZ
Egyptian novelist and screenwriter (1911-)
"What is freedom of expression? Without the freedom to offend, it ceases to exist."
Salman RUSHDIE
"The greatest threat to freedom is the absence of criticism."
Wole SOYINKA
Nigerian playwright, poet, novelist, and political activist (1934-)
Indian-born British novelist (1947-)
"I have always been among those who believed that the greatest freedom of speech was the greatest safety, because if a man is a fool the best thing to do is to encourage him to advertise the fact by speaking."
Woodrow WILSON
28th President of the United States (1856-1924)
The antidote for misuse of freedom of speech is more freedom of speech.
Molly Ivans
Thomas Jefferson:
I never submitted the whole system of my opinions to the creed of any party of men whatever, in religion, in philosophy, in politics or in anything else, where I was capable of thinking for myself. Such an addiction is the last degradation of a free and moral agent. If I could not go to Heaven but with a party, I would not go there at all.
Lex Balvig 2
Min oprindelige kritik af den såkaldte forsker Balvig, er blevet uddybet og udbygget, rettet, det var nødvendigt for at få min pointe across, kan jeg forstå.
Læs her:
Min samlede kritik af Balvig og konsekvenser findes her:
Læs her:
Min samlede kritik af Balvig og konsekvenser findes her:
mandag den 6. oktober 2008
Borgerkrigen der aldrig kommer
Det vrimler med skræmmescenarier i debatten omkring Islam, borgerkrig, ren kollaps af al civilisation, ro og orden og ja, så er muslimerne snart mindst flertallet i Danmark.
Nogle siger allerede om 20 år, andre om 50 år, men det er bare et spørgsmål om tid.
jeg må tilstå, at jeg har svært ved at tage den slags alvorligt og jeg fortænker bestemt ikke andre i at have samme besvær.
Det kan godt være vi får flere ghettoer, der bliver flere knivoverfald, gaderøverier, der bliver kastet flere sten efter brandvæsen og politi, sat ild til flere biler.
Men ingen af delene bliver nogensinde det samme som borgerkrig, kollaps, demokratiets ende. USA har haft langt større problemer end vi har, det land hænger trods alt stadigvæk sammen og har med de rette, eller i hvert fald virkningsfulde, midler kommet halvdelen af kriminaliteten til livs og har ikke haft en større civil urolighed i lang tid.
Nej, når jeg argumenterer for selv et stort muslimsk mindretal ikke nødvendigvis er det store problem, så henviser jeg til Israel.
19,7 procent af befolkningen i Israel er Arabere, 83 procent af dem er muslimer.
Hvis Israel kan leve i fordragelighed med så stor en andel af "arvefjenden". Så ville det sørme være mærkeligt, hvis vi ikke også kunne gøre det.
Faktisk kommer forsvindende få terrorangreb inde i Israel fra denne del af befolkningen.
Forklaringen er simpel, de ved godt at Israel er et dejligt sted, det eneste demokrati og velstillede land i mellemøsten, de nyder rettighederne og mulighederne. De bliver ikke hjernevasket dagligt og elsker at kunne have deres mening uden at risikere forfølgelse, lige så meget som alle os andre.
forleden da jeg kiggede mine islamdokumenter i gennem i jagten på noget andet, faldt jeg over denne interessante artikel, som jeg havde glemt.
Man skulle tro, at alle Palestinænsere gerne vil have deres eget land, ikke sandt, men måske skulle man lige spørge dem først, altså dem der bor i Jerusalem og omegn for læs lige grundigt her:
Som de Israelske Arabere selv forklarer det:
De fleste muslimer kan godt skelne kanel fra skidt, islam er så afgjort en trussel, men borgerkrig, ødelæggelse af de vestlige demokratier, det har lange udsigter, spørgsmålet er om radikal islam kan overleve så mange århundreder, det kan dog ikke helt udelukkes, den har trods alt overlevet 1400 år.
Og et sted som Indonesien hvor hundredtusinder af kristne og ikke muslimer er blevet slået ihjel de sidste halvtreds år, viser at det også kan gå galt, men ikke lige sådan med et.
Men the shit is going to hit the fan, mange andre steder i verden før det sker i Danmark, vi er så gode til at være flødeskumsfront, det vil vi sikkert også være i selv en større konflikt mellem islam og vesten, hvis radikal islam ikke falder fra hinanden i tide.
Så ro på, de fleste muslimer er ikke mindre flinke mennesker, end vi er og tror ikke reelt på alt det vås som står i koranen, på jihad eller terrorisme osv.
Faktisk er det nok de færreste muslimer der har læst den fuldt ud overhovedet, grundigt, det skulle de tage og gøre.
Daniel Pipes artikelsamling om Arabere i mellemøsten her.
Nogle siger allerede om 20 år, andre om 50 år, men det er bare et spørgsmål om tid.
jeg må tilstå, at jeg har svært ved at tage den slags alvorligt og jeg fortænker bestemt ikke andre i at have samme besvær.
Det kan godt være vi får flere ghettoer, der bliver flere knivoverfald, gaderøverier, der bliver kastet flere sten efter brandvæsen og politi, sat ild til flere biler.
Men ingen af delene bliver nogensinde det samme som borgerkrig, kollaps, demokratiets ende. USA har haft langt større problemer end vi har, det land hænger trods alt stadigvæk sammen og har med de rette, eller i hvert fald virkningsfulde, midler kommet halvdelen af kriminaliteten til livs og har ikke haft en større civil urolighed i lang tid.
Nej, når jeg argumenterer for selv et stort muslimsk mindretal ikke nødvendigvis er det store problem, så henviser jeg til Israel.
19,7 procent af befolkningen i Israel er Arabere, 83 procent af dem er muslimer.
Hvis Israel kan leve i fordragelighed med så stor en andel af "arvefjenden". Så ville det sørme være mærkeligt, hvis vi ikke også kunne gøre det.
Faktisk kommer forsvindende få terrorangreb inde i Israel fra denne del af befolkningen.
Forklaringen er simpel, de ved godt at Israel er et dejligt sted, det eneste demokrati og velstillede land i mellemøsten, de nyder rettighederne og mulighederne. De bliver ikke hjernevasket dagligt og elsker at kunne have deres mening uden at risikere forfølgelse, lige så meget som alle os andre.
forleden da jeg kiggede mine islamdokumenter i gennem i jagten på noget andet, faldt jeg over denne interessante artikel, som jeg havde glemt.
Man skulle tro, at alle Palestinænsere gerne vil have deres eget land, ikke sandt, men måske skulle man lige spørge dem først, altså dem der bor i Jerusalem og omegn for læs lige grundigt her:
Just 30 percent of Israel's Arab population, a May 2001 survey found, agree to the Galilee Triangle being annexed to a future Palestinian state, meaning that a large majority prefers to remain in Israel. By February 2004, according to the Haifa-based Arab Center for Applied Social Research, that number had jumped to 90 percent preferring to remain in Israel. No less startling, 73 percent of Triangle Arabs said they would resort to violence to prevent changes in the border. Their reasons divided fairly evenly between those claiming Israel as their homeland (43 percent) and those cherishing Israel's higher standard of living (33 percent). So intense was the Arab opposition to ceding the Galilee Triangle to the Palestinian Authority that Sharon quickly gave the idea up.
Som de Israelske Arabere selv forklarer det:
The whole world seems to be talking about the future of the Arabs of Jerusalem, but no one has bothered asking us. The international community and the Israeli Left seem to take it for granted that we want to live under Mr. Arafat's control. We don't. Most of us despise Mr. Arafat and the cronies around him, and we want to stay in Israel. At least here I can speak my mind freely without being dumped in prison, as well as having a chance to earn an honest day's wage.
"They tell me—we are not like Gaza or the West Bank. We hold Israeli IDs. We are used to a higher standard of living. Even if Israeli rule is not so good, it is still better than that of the PA."
”Here you can say whatever you like and do whatever you want”
Victor, a Jordanian who once worked as advance man for a senior Saudi government minister, observed in 1994 that Israel was the only Middle Eastern country he admires. "I wish Israel would just take over Jordan," he said, his brother nodding in vigorous agreement. "The Israelis are the only people around here who are organized, who know how to get things done. And they're not bad people. They're straight. They keep their word. The Arabs can't do anything right. Look at this so-called democracy in Jordan. It's a complete joke."
De fleste muslimer kan godt skelne kanel fra skidt, islam er så afgjort en trussel, men borgerkrig, ødelæggelse af de vestlige demokratier, det har lange udsigter, spørgsmålet er om radikal islam kan overleve så mange århundreder, det kan dog ikke helt udelukkes, den har trods alt overlevet 1400 år.
Og et sted som Indonesien hvor hundredtusinder af kristne og ikke muslimer er blevet slået ihjel de sidste halvtreds år, viser at det også kan gå galt, men ikke lige sådan med et.
Men the shit is going to hit the fan, mange andre steder i verden før det sker i Danmark, vi er så gode til at være flødeskumsfront, det vil vi sikkert også være i selv en større konflikt mellem islam og vesten, hvis radikal islam ikke falder fra hinanden i tide.
Så ro på, de fleste muslimer er ikke mindre flinke mennesker, end vi er og tror ikke reelt på alt det vås som står i koranen, på jihad eller terrorisme osv.
Faktisk er det nok de færreste muslimer der har læst den fuldt ud overhovedet, grundigt, det skulle de tage og gøre.
Daniel Pipes artikelsamling om Arabere i mellemøsten her.
søndag den 5. oktober 2008
Islam er ikke ufarlig
Jeg ser Islam som en stor trussel, men først og fremmest en trussel mod sig selv i de lande, hvor der ikke er demokrati, orden og fairness i det politiske system. Der hvor der er fattigdom og uvidenhed.
jeg ser det som en meget sandsynlig mulighed, at der vil komme større konflikter, end dem vi ser i dag. Alt det kræver, er at terrororganisationer udfører større angreb på vesten end 9/11. Det vil angiveligt føre til egentlig konflikt med alle de lande som huser terrorister og kun delvist samarbejder med hensyn til at nedkæmpe dem, hvis de overhovedet gør det, eller mere eller mindre indirekte støtter terrorister økonomisk og teknologisk, eller som mangler evnerne til at gøre noget ved problemet.
Listen over disse lande er lang. Pakistan, Sudan, Somalia, PA, Iran, Nigeria, Syrien.
Et sådan terrorangreb er en meget stor mulighed, terrorister vil når de finder tiden opportun til det, forsøge at angribe Israel eller USA med et lammende angreb og måske få succes.
Osama Bin Ladens mål med 9/11 var at starte en storkonflikt mellem Islam og USA. Han fandt i første omgang ud af at USA ikke var den papirtiger, som han troede efter exitten i Somalia. Men han ved også at selv USAs militær gaber over for meget bare ved at være engangeret i Irak og Aghanistan.
Det afgørende spørgsmål i den her sammenhæng, er ikke fanatiske muslimers uvilje mod at slå millioner ihjel, den vilje har de.
Det afgørende spørgsmål er om Al Qaida, eller lignende megaterrorister, har evnen til at gøre det og i det tilfælde, hvornår de beslutter, det rette øjeblik er.
At viljen er der, kan der ikke være tvivl om. At evnen evt. mangler, hvilket den næppe gør, det kan man så håbe på for den nærmeste fremtid, men ikke som en permanent manglende evne.
Bin laden kan gemme sig, fordi han i store områder og mange lande har ubetinget støtte som vil kæmpe og dø for ham og aldrig vil angive ham.
En anden forklaring kan være, at USA reelt ikke tør ramme ham, ud fra hvad det kan forårsage af hævnangreb.
En højtstående Al Qaida Officer har vidnet, at Al Qaida for indeværende stund kun vil bruge ABC våben, hvis de bliver brugt mod dem, eller al qaida er truet af fuldstændig udslettelse.
Bin laden selv sagde i 2001:
Der er muligheden, at dette kun er kun er retorik og bluff. Men man ved at Al Qaida før invasionen i Aghanistan havde faciliteter til at udvikle WMD. I øvrigt var den hovedbunker som blev angrebet allerede i 1998 en stor bunker med flere etager, hvor man havde efterretninger om at ABC våben blev udviklet.
Her er en lang liste over efterretninger omkring Al Qaidas bestræbelser på at få ABC våben.
Hvornår der kommer et større angreb end 9/11, det er svært at spå om, der kan gå mange år og årtier endnu. Løkken er nok for stram om Al Qaidas hals for indeværende stund.
Men både Israel og USA vil være på terroristers sigtekorn for årtier fremad.
Israel på grund af sin eksistens midt i et muslimsk mellemøsten og en muslimsk eskatologisk tradition, som siger at de sidste dage ikke vil komme før muslimerne dræber jøderne. Samme syge tankegang finder man i det kristne højres ubetingede støtte til Israel. Biblens profetier om armageddon kan jo ikke blive virkelighed, uden at Israel er omringet af fjender på alle sider.
Tilgengæld tror jeg at Al qaida vitterligt har disse våben, men er ikke i stand til at udrette større skade med dem, deres mål er et lammende angreb mod USA, ikke at ryste det Amerikanske hvepsebo.
Omvendt er det sandsynligt at alt blive brugt hvis Al Qaida er truet på sin eksistens.
Så krigen mod terror er altså en vandring på ægget af et sværd, hvor man ikke kan angribe for hårdt og udslette Al Qaida eller skabe flere fjender i den islamiske verden end man allerede har, omvendt kan man heller ikke angribe dem for lidt og lade dem udvikle sig stærke nok til at udøve et lammende angreb på USA eller Israel.
Det er vigtigt at truslen ikke undervurderes, dette kan løses ved oplysning, ved klarhed over hvad truslen er, ved at presse moderate muslimer som ikke ønsker krig, hvilket er flertallet, til at tage afstand og turde at kæmpe mod disse kræfter i deres midte, selv med deres liv som indsats. Ligeledes må vi droppe islamofobi tanken, islam skal kritiseres, vi kan ikke stikke hovedet i jorden her og håbe problemet forsvinder af sig selv. Det gør det ikke!
USA har begået en kæmpebommert med med Irak, først med sanktionerne, siden med invasionen. Uden den havde Bin Laden ikke stået så stærkt. Flere ressourcer kunne have været brugt mod Al Qaida i Aghanistan og mere samarbejdsvilje forventes fra Pakistans side. Flere penge kunne have været brugt på at forebygge via information, uddannelse, støtte til skoler.
Nu kommer disclaimeren: jeg er godt klar over, at de fleste muslimer er moderate og ønsker ikke krig. jeg er godt klar over der er mange islamiske teologer der tager afstand fra offensiv jihad, men for nogles vedkommende som f.eks Qaradawi, er det halvhjertet, hans begrundelse er at islam er for svag til Jihad, så det er tåbeligt at tale om det. Han mener alligevel at islam skal genvinde Israel, Andalusien, Grækenland, Balkan og Syd Italien.
At Islam, faktisk udgør så stor en trussel, at så mange tusinder stiller op til kamp den dag i dag, hvor de ikke har en chance og deres tabsforhold er noget alá 1 vestlig soldat mod 100 af dem. At de stadig trods den underlegenhed, er villige til at kæmpe og sikre på at deres magt bliver større en dag. Alene det forhold er værd at tænke over. De er drevet af en nidkærhed og tro, vi ikke forstår. Hvis magtbalancen på noget som helst tidspunkt rykkes i deres favør og det tidspunkt kommer ikke i morgen, men angiveligt i mange nulevendes levetid, så har vi konflikten på en skala som går ud over de flestes fantasier.
Jeg var hellere optimist, jeg var i militæret den dag da Berlinmuren faldt og det var en af mine lykkeligste dage, da de mørke skyer forsvandt over Europa. Den tro på at den vestlige verden var sikret mod katastrofer, forsvandt for mit vedkommende efter den 9/11 2001, hvor jeg brugte flere år på at kigge islam nærmere i sømmene. Islamiske terrorister dræber på nuværende tidspunkt "kun" titusinder årligt.
Men det skyldes kun at de er svage og modarbejdes, deres intentioner og villighed til at slå næsten uhæmmet ihjel, kan man ikke være i tvivl om, se Sudan, Irak, Algeriet, Aghanistan, Indien, Pakistan, Indonesien hvor over 10000 kristne er slået ihjel. Filipinerne, Thailand for at nævne nogen som intet har med USA og Israel at gøre, men alt at gøre med den hadefulde variant af Islam som ekstremistisk islam udgør.
Deres svaghed kan vi ikke regne med varer evigt, derfor må vi tage dæmonen ved hornene og tage denne trussel alvorligt og se den direkte i øjnene. Meget få tog den alvorligt før 9/11. Det nytter ikke, at tage trusler alvorligt når det er for sent.
Fundamentalistisk islam er en langt større og en langt mere irrationel trussel, end noget vi nogensinde har mødt før, og desværre skal den nok nå katalytiske højder, før man fatter det.
Det er ikke noget let spørgsmål, hvordan man kommer islamisk fundamentalisme til livs. Men at lade som om problemet er minimalt hjælper slet ikke. Den må udstilles i al sin gru, imødegåes med rationalitet, kritiseres uhæmmet. Vores problem er ikke alle de hæderlige muslimer, vores problem er at de holder hånden beskyttende over fundamentalisterne, for de kan ikke acceptere en kritisk gennemgang af deres religion, en kritisk gennemgang som er strengt nødvendig, fordi fundamentalisterne hviler på arven fra muhammad og hans eksempel, på den historiske jihad, som var uden hæmninger og grænser. Sufivarianten af jihad som indre bestræbelse, var marginaliseret gennem det meste af islams historie og salafismen er en reaktion på den revisionisme som er opstået siden Kalifatets fald startende med Napoleons invasion i Egypten.
Som Daniel Pipes Skriver:
Jihad har altid været kernen i Islam og selv om der i dag findes muslimer som hævder at jihad kun må føres defensivt og højst præventivt og påstår at man citerer koranen ude af kontekst hvis man hævder det modsatte (I virkeligheden citerer de selv koranen ude af kontekst, nemlig den kontekst Muhammad befandt sig i da han ikke havde styrken til at sende repræsentanter ud til alle lande og magter omkring Arabien med buddet om de omvendte sig, underkastede sig eller blev nedkæmpet, han skiftede mening og adfærd da han havde den militære magt). Så har Fundamentalisterne fat i den lange historiske ende.
I virkeligheden er disse Airy Fairy muslimer en ømskindet hånd der bliver holdt over de fundamentalistiske muslimer.
I virkeligheden går debatten ikke på militant jihad, men på under hvilke omstændigheder og forhold, man kan praktisere jihad, nogle vil kun hævde defensivt, men det er i streng modstrid med Islam historisk og dens historiske fortolkning.
Qaradawi vil ikke løbe fra det forhold, men han håber at vesten frivilligt underkaster sig:
I øvrigt har der altid eksisteret moderate muslimer, det har aldrig holdt de fanatiske tilbage. Problemet går 1400 år tilbage og har eksisteret i 1400 år.
Verden ville blive bedre uden islam, eller en klar sejr til dem som holder på udelukkende defensiv jihad, et vidt begreb i sig selv, de kan stadig anbefale angreb på USA og Israel som Tantawi:
Og med det stjålne land, make no mistake, mener han hele Israel.
Mere moderat er moderat Islam altså heller ikke. Der findes dog enkelte, men ikke markante muslimer, som støtter Israels ret til at eksistere.
Men selv moderat islam er en trussel, for islam er ikke født som moderat, det moderate forsvandt da muhammad havde en stor nok hær.
jeg ser det som en meget sandsynlig mulighed, at der vil komme større konflikter, end dem vi ser i dag. Alt det kræver, er at terrororganisationer udfører større angreb på vesten end 9/11. Det vil angiveligt føre til egentlig konflikt med alle de lande som huser terrorister og kun delvist samarbejder med hensyn til at nedkæmpe dem, hvis de overhovedet gør det, eller mere eller mindre indirekte støtter terrorister økonomisk og teknologisk, eller som mangler evnerne til at gøre noget ved problemet.
Listen over disse lande er lang. Pakistan, Sudan, Somalia, PA, Iran, Nigeria, Syrien.
Et sådan terrorangreb er en meget stor mulighed, terrorister vil når de finder tiden opportun til det, forsøge at angribe Israel eller USA med et lammende angreb og måske få succes.
Osama Bin Ladens mål med 9/11 var at starte en storkonflikt mellem Islam og USA. Han fandt i første omgang ud af at USA ikke var den papirtiger, som han troede efter exitten i Somalia. Men han ved også at selv USAs militær gaber over for meget bare ved at være engangeret i Irak og Aghanistan.
Det afgørende spørgsmål i den her sammenhæng, er ikke fanatiske muslimers uvilje mod at slå millioner ihjel, den vilje har de.
Det afgørende spørgsmål er om Al Qaida, eller lignende megaterrorister, har evnen til at gøre det og i det tilfælde, hvornår de beslutter, det rette øjeblik er.
At viljen er der, kan der ikke være tvivl om. At evnen evt. mangler, hvilket den næppe gør, det kan man så håbe på for den nærmeste fremtid, men ikke som en permanent manglende evne.
Bin laden kan gemme sig, fordi han i store områder og mange lande har ubetinget støtte som vil kæmpe og dø for ham og aldrig vil angive ham.
En anden forklaring kan være, at USA reelt ikke tør ramme ham, ud fra hvad det kan forårsage af hævnangreb.
En højtstående Al Qaida Officer har vidnet, at Al Qaida for indeværende stund kun vil bruge ABC våben, hvis de bliver brugt mod dem, eller al qaida er truet af fuldstændig udslettelse.
Bin laden selv sagde i 2001:
“if America used chemical and nuclear weapons against us, then we may retort with chemical and nuclear weapons. We have the weapons as a deterrent”
Der er muligheden, at dette kun er kun er retorik og bluff. Men man ved at Al Qaida før invasionen i Aghanistan havde faciliteter til at udvikle WMD. I øvrigt var den hovedbunker som blev angrebet allerede i 1998 en stor bunker med flere etager, hvor man havde efterretninger om at ABC våben blev udviklet.
Her er en lang liste over efterretninger omkring Al Qaidas bestræbelser på at få ABC våben.
Hvornår der kommer et større angreb end 9/11, det er svært at spå om, der kan gå mange år og årtier endnu. Løkken er nok for stram om Al Qaidas hals for indeværende stund.
Men både Israel og USA vil være på terroristers sigtekorn for årtier fremad.
Israel på grund af sin eksistens midt i et muslimsk mellemøsten og en muslimsk eskatologisk tradition, som siger at de sidste dage ikke vil komme før muslimerne dræber jøderne. Samme syge tankegang finder man i det kristne højres ubetingede støtte til Israel. Biblens profetier om armageddon kan jo ikke blive virkelighed, uden at Israel er omringet af fjender på alle sider.
Tilgengæld tror jeg at Al qaida vitterligt har disse våben, men er ikke i stand til at udrette større skade med dem, deres mål er et lammende angreb mod USA, ikke at ryste det Amerikanske hvepsebo.
Omvendt er det sandsynligt at alt blive brugt hvis Al Qaida er truet på sin eksistens.
Så krigen mod terror er altså en vandring på ægget af et sværd, hvor man ikke kan angribe for hårdt og udslette Al Qaida eller skabe flere fjender i den islamiske verden end man allerede har, omvendt kan man heller ikke angribe dem for lidt og lade dem udvikle sig stærke nok til at udøve et lammende angreb på USA eller Israel.
Det er vigtigt at truslen ikke undervurderes, dette kan løses ved oplysning, ved klarhed over hvad truslen er, ved at presse moderate muslimer som ikke ønsker krig, hvilket er flertallet, til at tage afstand og turde at kæmpe mod disse kræfter i deres midte, selv med deres liv som indsats. Ligeledes må vi droppe islamofobi tanken, islam skal kritiseres, vi kan ikke stikke hovedet i jorden her og håbe problemet forsvinder af sig selv. Det gør det ikke!
USA har begået en kæmpebommert med med Irak, først med sanktionerne, siden med invasionen. Uden den havde Bin Laden ikke stået så stærkt. Flere ressourcer kunne have været brugt mod Al Qaida i Aghanistan og mere samarbejdsvilje forventes fra Pakistans side. Flere penge kunne have været brugt på at forebygge via information, uddannelse, støtte til skoler.
Nu kommer disclaimeren: jeg er godt klar over, at de fleste muslimer er moderate og ønsker ikke krig. jeg er godt klar over der er mange islamiske teologer der tager afstand fra offensiv jihad, men for nogles vedkommende som f.eks Qaradawi, er det halvhjertet, hans begrundelse er at islam er for svag til Jihad, så det er tåbeligt at tale om det. Han mener alligevel at islam skal genvinde Israel, Andalusien, Grækenland, Balkan og Syd Italien.
At Islam, faktisk udgør så stor en trussel, at så mange tusinder stiller op til kamp den dag i dag, hvor de ikke har en chance og deres tabsforhold er noget alá 1 vestlig soldat mod 100 af dem. At de stadig trods den underlegenhed, er villige til at kæmpe og sikre på at deres magt bliver større en dag. Alene det forhold er værd at tænke over. De er drevet af en nidkærhed og tro, vi ikke forstår. Hvis magtbalancen på noget som helst tidspunkt rykkes i deres favør og det tidspunkt kommer ikke i morgen, men angiveligt i mange nulevendes levetid, så har vi konflikten på en skala som går ud over de flestes fantasier.
Jeg var hellere optimist, jeg var i militæret den dag da Berlinmuren faldt og det var en af mine lykkeligste dage, da de mørke skyer forsvandt over Europa. Den tro på at den vestlige verden var sikret mod katastrofer, forsvandt for mit vedkommende efter den 9/11 2001, hvor jeg brugte flere år på at kigge islam nærmere i sømmene. Islamiske terrorister dræber på nuværende tidspunkt "kun" titusinder årligt.
Men det skyldes kun at de er svage og modarbejdes, deres intentioner og villighed til at slå næsten uhæmmet ihjel, kan man ikke være i tvivl om, se Sudan, Irak, Algeriet, Aghanistan, Indien, Pakistan, Indonesien hvor over 10000 kristne er slået ihjel. Filipinerne, Thailand for at nævne nogen som intet har med USA og Israel at gøre, men alt at gøre med den hadefulde variant af Islam som ekstremistisk islam udgør.
Deres svaghed kan vi ikke regne med varer evigt, derfor må vi tage dæmonen ved hornene og tage denne trussel alvorligt og se den direkte i øjnene. Meget få tog den alvorligt før 9/11. Det nytter ikke, at tage trusler alvorligt når det er for sent.
Fundamentalistisk islam er en langt større og en langt mere irrationel trussel, end noget vi nogensinde har mødt før, og desværre skal den nok nå katalytiske højder, før man fatter det.
Det er ikke noget let spørgsmål, hvordan man kommer islamisk fundamentalisme til livs. Men at lade som om problemet er minimalt hjælper slet ikke. Den må udstilles i al sin gru, imødegåes med rationalitet, kritiseres uhæmmet. Vores problem er ikke alle de hæderlige muslimer, vores problem er at de holder hånden beskyttende over fundamentalisterne, for de kan ikke acceptere en kritisk gennemgang af deres religion, en kritisk gennemgang som er strengt nødvendig, fordi fundamentalisterne hviler på arven fra muhammad og hans eksempel, på den historiske jihad, som var uden hæmninger og grænser. Sufivarianten af jihad som indre bestræbelse, var marginaliseret gennem det meste af islams historie og salafismen er en reaktion på den revisionisme som er opstået siden Kalifatets fald startende med Napoleons invasion i Egypten.
Som Daniel Pipes Skriver:
JIHAD WAS no abstract obligation through the centuries, but a key aspect of Muslim life. According to one calculation, Muhammad himself engaged in 78 battles, of which just one (the Battle of the Ditch) was defensive. Within a century after the prophet's death in 632, Muslim armies had reached as far as India in the east and Spain in the west. Though such a dramatic single expansion was never again to be repeated, important victories in subsequent centuries included the seventeen Indian campaigns of Mahmud of Ghazna (r. 998-1030), the battle of Manzikert opening Anatolia (1071), the conquest of Constantinople (1453), and the triumphs of Uthman dan Fodio in West Africa (1804-17). In brief, jihad was part of the warp and woof not only of premodern Muslim doctrine but of premodern Muslim life.
Jihad har altid været kernen i Islam og selv om der i dag findes muslimer som hævder at jihad kun må føres defensivt og højst præventivt og påstår at man citerer koranen ude af kontekst hvis man hævder det modsatte (I virkeligheden citerer de selv koranen ude af kontekst, nemlig den kontekst Muhammad befandt sig i da han ikke havde styrken til at sende repræsentanter ud til alle lande og magter omkring Arabien med buddet om de omvendte sig, underkastede sig eller blev nedkæmpet, han skiftede mening og adfærd da han havde den militære magt). Så har Fundamentalisterne fat i den lange historiske ende.
I virkeligheden er disse Airy Fairy muslimer en ømskindet hånd der bliver holdt over de fundamentalistiske muslimer.
I virkeligheden går debatten ikke på militant jihad, men på under hvilke omstændigheder og forhold, man kan praktisere jihad, nogle vil kun hævde defensivt, men det er i streng modstrid med Islam historisk og dens historiske fortolkning.
Qaradawi vil ikke løbe fra det forhold, men han håber at vesten frivilligt underkaster sig:
Muslims may march into a non-Muslim territory to make it submit to the Islamic state and to the supremacy of the Islamic law which governs human life with its just legislation, and superior guidelines and instructions.
I øvrigt har der altid eksisteret moderate muslimer, det har aldrig holdt de fanatiske tilbage. Problemet går 1400 år tilbage og har eksisteret i 1400 år.
Verden ville blive bedre uden islam, eller en klar sejr til dem som holder på udelukkende defensiv jihad, et vidt begreb i sig selv, de kan stadig anbefale angreb på USA og Israel som Tantawi:
A: Allah the Almighty says in His book, 'Fight in the path of Allah those who fight you and do not transgress, for Allah does not love transgressors.' Fighting Israel is an obligation. in support of the oppressed, and it is. fighting in order to repel the aggressors. As long as the Jews are aggressors and pillage our rights and spill our blood, it is our duty to fight them. If they stop fighting, recognize our rights, and return the pillaged land to us, then it is our duty to treat them well and adhere to our [good] treatment of them.
Og med det stjålne land, make no mistake, mener han hele Israel.
Mere moderat er moderat Islam altså heller ikke. Der findes dog enkelte, men ikke markante muslimer, som støtter Israels ret til at eksistere.
Men selv moderat islam er en trussel, for islam er ikke født som moderat, det moderate forsvandt da muhammad havde en stor nok hær.
fredag den 3. oktober 2008
Eksklusionskriterier i en postkritisk tid
En undersøgelse foretaget for nyligt af Ledernes Hovedorganisation viser, at 60 procent af de næsten 1000 adspurgte ledere vil foretrække at ansætte mennesker med sund livsstil.
Det kan man jo så sige er rationelt nok, eftersom usunde mennesker er mere syge end andre.
Men, problemet er at gener spiller en større rolle end en sund livsstil, dvs. et menneske som lever almindeligt, kan faktisk være sundere end et menneske som lever sundt, faktisk kan overdrevent "sundt" være skadeligt, da man måske frarøver kroppen nødvendige næringsstoffer og slider mere på den end den kan regenerere.
Et parameter på sund livsstil bliver naturligvis om vedkommende er overvægtig. Men her bedrager skindet, for en overvægtig kan ofte være langt mere fit end en ikke overvægtig og have et sundere legeme.
I øvrigt er fedme ikke nødvendigvis et tegn på at man spiser mere usundt end andre, der findes mennesker som er genetisk disponeret for overvægt og som har en lav forbrænding.
Man beklager sig bestandigt over, at man ikke kan få nok kvalificeret arbejdskraft, alligevel har vi over 800000 uden for arbejdsmarkedet.
Et samfund som sorterer over 20 procent af sine medmennesker fra, er ikke sundt.
Når fede, rygere, folk der spiser husmandskost, gamle, indvandrere, kvinder som ikke har født, sorteres fra. Så har vi ikke reelt mangel på arbejdskraft, men et arbejdsmarked, der er blevet vænnet til at være snotforkælet, og som kræver stadigt mere og mere af sine medarbejdere.
Findes der ikke grænser for i hvor høj grad en arbejdsplads eller regeringen må blande sig i private forhold længere, eller lade arbejdet indtage privatlivet?
En såkaldt fed indvandrer på 60 år, kan stadig være en langt bedre arbejdskraft end en ung maratonløber. Det drejer sig om motivation, erfaring og færdigheder først og fremmest.
Der er, hvad en arbejdsgiver hyrer, ikke en sjæl og dets privatliv.
Og hver ansøger er et individ og bør bedømmes som sådan, ikke ud fra fordomme.
Det mest beskæmmende er, at en markant og tragisk holdning som denne forbipasserer ubemærket i medierne.
Det kan man jo så sige er rationelt nok, eftersom usunde mennesker er mere syge end andre.
Men, problemet er at gener spiller en større rolle end en sund livsstil, dvs. et menneske som lever almindeligt, kan faktisk være sundere end et menneske som lever sundt, faktisk kan overdrevent "sundt" være skadeligt, da man måske frarøver kroppen nødvendige næringsstoffer og slider mere på den end den kan regenerere.
Et parameter på sund livsstil bliver naturligvis om vedkommende er overvægtig. Men her bedrager skindet, for en overvægtig kan ofte være langt mere fit end en ikke overvægtig og have et sundere legeme.
I øvrigt er fedme ikke nødvendigvis et tegn på at man spiser mere usundt end andre, der findes mennesker som er genetisk disponeret for overvægt og som har en lav forbrænding.
Man beklager sig bestandigt over, at man ikke kan få nok kvalificeret arbejdskraft, alligevel har vi over 800000 uden for arbejdsmarkedet.
Et samfund som sorterer over 20 procent af sine medmennesker fra, er ikke sundt.
Når fede, rygere, folk der spiser husmandskost, gamle, indvandrere, kvinder som ikke har født, sorteres fra. Så har vi ikke reelt mangel på arbejdskraft, men et arbejdsmarked, der er blevet vænnet til at være snotforkælet, og som kræver stadigt mere og mere af sine medarbejdere.
Findes der ikke grænser for i hvor høj grad en arbejdsplads eller regeringen må blande sig i private forhold længere, eller lade arbejdet indtage privatlivet?
En såkaldt fed indvandrer på 60 år, kan stadig være en langt bedre arbejdskraft end en ung maratonløber. Det drejer sig om motivation, erfaring og færdigheder først og fremmest.
Der er, hvad en arbejdsgiver hyrer, ikke en sjæl og dets privatliv.
Og hver ansøger er et individ og bør bedømmes som sådan, ikke ud fra fordomme.
Det mest beskæmmende er, at en markant og tragisk holdning som denne forbipasserer ubemærket i medierne.
onsdag den 1. oktober 2008
Tiden løbet fra 24 årsreglen
Da Metock-dommen kom frem blev den betragtet som en bombe under den danske indvandringspolitik. Jeg vil nærmere kalde den en bordbombe, skæg hat og blå briller, opstyltet ceremoni i en indbildningsproces, den rene mentalhygiejne.
Til at begynde med virkede ordningen ganske godt og satte en stopper for arrangerede ægteskaber på samlebånd. Men løsningen har hele tiden været en spredehaglsløsning og nu synes jeg det er på tide, at det bliver grundigt undersøgt om den overhovedet virker.
Som Eivind Vesselbo har været inde på, så findes der masser af smuthuller.
Problemet er ikke mennesker der gifter sig med folk i andre lande, problemet er tvangsægteskaber og de foregår stadigvæk.
Hvis regler skal give nogen mening, skal de have den reelle problematik som mål.
Hvad kunne man gøre indføre af alternativer?
Først og fremmest, det er tvangsægteskaber vi skal til livs.
Men den mest oplagte måde at gøre dette på, er ved at undersøge det enkelte ægteskab, at tilkalde de involverede til samtaler i enerum og give dem beskyttelse, hvis de vidner og straffe dem som står bag tvangen hårdt.
Derudover kan man give fri ret til, at gifte sig med hvem man vil, bare man kan forsørge sin ægtefælle, eller ægtefællen kan forsørge sig selv. Altså ingen velfærdsydelser til de tilrejsende ægtefæller, andet end lægehjælp.
I led med det burde man overveje at gøre retten til velfærdsydelser betinget af, at man er enten kvoteflygtning med særligt behov for hjælp, eller at man er dansk statsborger, et statsborgerskab som bør optjenes ved at man ligger f.eks minimum en million kroner i den danske statskasse via arbejdsindtægter.
(Altså starthjælpen skal forblive, hvis man vil direkte ind i Danmark skal man være personligt forfulgt og have FN kvoteflygtning status.)
Det vil skabe en ny mentalitet hos indvandrere og skabe respekt blandt danskere for disse indvandrere som vitterligt har fortjent deres statsborgerskab.
En anden løsning man kunne overveje, er kvoteordninger som bestemmes af hvor mange indvandrere man har fra et givet område, det vil sige lande som Tyrkiet og Pakistan, som der er familiesammenført meget fra, vil få relativt mindre kvoter end lande hvor der ikke er kommet mange fra. Desuden bør fætter og kusine ægteskaber forbydes.
Dette er dog også en spredehaglsløsning, som kommer til at ramme dem som vil have Thailandske og Russiske kvinder herover osv.
Men for mennesker som har en uddannelse vi har brug for, bør der være smidig adgang og de skal gå uden om kvoteordningerne.
En afskaffelse af 24 årsreglen, er ikke nogen katastrofe, de fleste som vil familiesammenføre gør det allerede, kvinder som venter på de bliver gamle nok til arrangerede ægteskaber eller tvangs optager studie pladser som de måske aldrig kommer til at bruge, når de skal til at blive hjemmegående husmødre. Der bliver stadig tvangsgift og kvinderne udsættes for en tragisk behandling, når de er uden for beskyttelse og opfølgning.
Den her bordbombe er ingen katastrofe, den kan måske ende med en bedre politik på området der virkelig tager fat på nældens rod.
Til at begynde med virkede ordningen ganske godt og satte en stopper for arrangerede ægteskaber på samlebånd. Men løsningen har hele tiden været en spredehaglsløsning og nu synes jeg det er på tide, at det bliver grundigt undersøgt om den overhovedet virker.
Som Eivind Vesselbo har været inde på, så findes der masser af smuthuller.
Problemet er ikke mennesker der gifter sig med folk i andre lande, problemet er tvangsægteskaber og de foregår stadigvæk.
Hvis regler skal give nogen mening, skal de have den reelle problematik som mål.
Hvad kunne man gøre indføre af alternativer?
Først og fremmest, det er tvangsægteskaber vi skal til livs.
Men den mest oplagte måde at gøre dette på, er ved at undersøge det enkelte ægteskab, at tilkalde de involverede til samtaler i enerum og give dem beskyttelse, hvis de vidner og straffe dem som står bag tvangen hårdt.
Derudover kan man give fri ret til, at gifte sig med hvem man vil, bare man kan forsørge sin ægtefælle, eller ægtefællen kan forsørge sig selv. Altså ingen velfærdsydelser til de tilrejsende ægtefæller, andet end lægehjælp.
I led med det burde man overveje at gøre retten til velfærdsydelser betinget af, at man er enten kvoteflygtning med særligt behov for hjælp, eller at man er dansk statsborger, et statsborgerskab som bør optjenes ved at man ligger f.eks minimum en million kroner i den danske statskasse via arbejdsindtægter.
(Altså starthjælpen skal forblive, hvis man vil direkte ind i Danmark skal man være personligt forfulgt og have FN kvoteflygtning status.)
Det vil skabe en ny mentalitet hos indvandrere og skabe respekt blandt danskere for disse indvandrere som vitterligt har fortjent deres statsborgerskab.
En anden løsning man kunne overveje, er kvoteordninger som bestemmes af hvor mange indvandrere man har fra et givet område, det vil sige lande som Tyrkiet og Pakistan, som der er familiesammenført meget fra, vil få relativt mindre kvoter end lande hvor der ikke er kommet mange fra. Desuden bør fætter og kusine ægteskaber forbydes.
Dette er dog også en spredehaglsløsning, som kommer til at ramme dem som vil have Thailandske og Russiske kvinder herover osv.
Men for mennesker som har en uddannelse vi har brug for, bør der være smidig adgang og de skal gå uden om kvoteordningerne.
En afskaffelse af 24 årsreglen, er ikke nogen katastrofe, de fleste som vil familiesammenføre gør det allerede, kvinder som venter på de bliver gamle nok til arrangerede ægteskaber eller tvangs optager studie pladser som de måske aldrig kommer til at bruge, når de skal til at blive hjemmegående husmødre. Der bliver stadig tvangsgift og kvinderne udsættes for en tragisk behandling, når de er uden for beskyttelse og opfølgning.
Den her bordbombe er ingen katastrofe, den kan måske ende med en bedre politik på området der virkelig tager fat på nældens rod.
Another one bites the dust
Nu må sølvpapirshattebanden af konspirationsteoretikere til at revidere deres syn på fremkomsten af AIDS.
Nå ja, de har jo altid trumfen i ærmet der hedder cover up.
Og det er sikkert, hvad de vil kalde det her - nemlig cover up.
Det ville da også være for ekstremt forrykkende af deres paranoide verdensbillede, hvis det viste sig at virkeligheden ikke forholder sig, som de helst håndplukker den.
Men et alternativ kunne jo være at at CIA faktisk er ældre og allerede fandtes i 1910.
Konspirationsteorier udgør kun en ekstremitet i et ocean af myter, overtro, absurde forestillinger.
Men, hvad vi kan lære af dem, er hvor langt mennesker kan gå i sine vanvittige forestillinger, overtro og håndplukning af understøttelse af "hypotesen". I sin tyrkertro og mytomani.
Nå ja:
Nå ja, de har jo altid trumfen i ærmet der hedder cover up.
Og det er sikkert, hvad de vil kalde det her - nemlig cover up.
Det ville da også være for ekstremt forrykkende af deres paranoide verdensbillede, hvis det viste sig at virkeligheden ikke forholder sig, som de helst håndplukker den.
Men et alternativ kunne jo være at at CIA faktisk er ældre og allerede fandtes i 1910.
Konspirationsteorier udgør kun en ekstremitet i et ocean af myter, overtro, absurde forestillinger.
Men, hvad vi kan lære af dem, er hvor langt mennesker kan gå i sine vanvittige forestillinger, overtro og håndplukning af understøttelse af "hypotesen". I sin tyrkertro og mytomani.
Nå ja:
tirsdag den 16. september 2008
Kreationisme
Penn and Tellers bramfrie bashing af Kreationistisk idioti er bestemt ens tid værd:
Del 1:
Del 2:
Del 3:
Penn and Tellers "bullshit" show kan i øvrigt stærkt anbefales, til alle som gerne vil have udfordret deres tankegang.
Man skal dog have en en DVD afspiller som kan afspille region 1 DVDer, Denver er som regel kodefri, som den de har i Harald Nyborg, men de fleste er låst til EU region 2. Så skal man også være god til engelsk, for der er ingen undertekstning
På Amazone UK, kan man finde enkelte som shipper sæson 1-3 pakken (9 dvder) fra EU, så man sparer toldgebyr på omkring 150 kroner og told og moms.
Men det bedste bud er nok er Amazon.ca, som kun skal have omkring 225,- (dags dato) kroner for sæson 1-3 samlingen. det bliver omkring 480,- kroner med toldgebyr og hele pivtøjet.
Del 1:
Del 2:
Del 3:
Penn and Tellers "bullshit" show kan i øvrigt stærkt anbefales, til alle som gerne vil have udfordret deres tankegang.
Man skal dog have en en DVD afspiller som kan afspille region 1 DVDer, Denver er som regel kodefri, som den de har i Harald Nyborg, men de fleste er låst til EU region 2. Så skal man også være god til engelsk, for der er ingen undertekstning
På Amazone UK, kan man finde enkelte som shipper sæson 1-3 pakken (9 dvder) fra EU, så man sparer toldgebyr på omkring 150 kroner og told og moms.
Men det bedste bud er nok er Amazon.ca, som kun skal have omkring 225,- (dags dato) kroner for sæson 1-3 samlingen. det bliver omkring 480,- kroner med toldgebyr og hele pivtøjet.
Giv mig i dag den daglige sandhed
Jeg startede for mange år siden med en meget hård kritik af Kristendom på MSN forummet for livsstil. Der var ikke rigtig nogle der reagerede, og en del der gav mig ret.
Så var der en som fremhævede Islam som en bedre religion end Kristendom. Den påstand tvivlede jeg på, at den holdte, så begyndte at læse om islam og udsatte den kort efter for en lige så torden og lynildagtig kritik, som jeg havde udsat kristendom for.
Det er ikke svært at gætte at reaktionen blev en helt anden og medholdet var noget mindre markant, vel?
Jeg bryder mig hverken om kristendommen eller islam, begge er dybt defacto intolerante religioner som har kostet XXX millioner af menneskeliv gennem historien.
Begge er monopolreligioner, som ser sig selv som eneste vej til frelse, som regner med at vantro og kættere ryger direkte i helvede.
Begge har i et vist omfang været så overbeviste om sin egen fortræffelighed og ment at målet helliger midlet. Begge er kvindeundertrykkende. Begge har holdt og holder mennesker i både fysisk og åndeligt armod og været undertrykkende. Det humanitære arbejde har altid blot været en niché af disse religioner og det er i øvrigt ikke nogen betingelse eller forudsætning at tilhøre disse religioner, for at være et humant indstillet væsen.
Jeg har længe ønsket, at jeg kunne skue ind i disse religiøse mennesker og læse deres tanker. En gang spurgte jeg en flok på 5-6 teologistuderende om de troede sådan en som mig røg i helvede. Svaret var bukkede hoveder og flere sekunders tavshed. Hvorefter en løftede hovedet og sagde "Det håber vi da ikke".
For mig tangerer tanken om, at mennesker der tænker anderledes skal straffes med et evigt helvede, tanken om at en bestemt race er mindre værd.
Det er en afskyvækkende tanke.
Jeg så gerne det blev omhyggeligt undersøgt, hvordan religiøse tænker.
En undersøgelse med over 5000 svar per statement i gennemsnit, men som desværre ikke kan regnes som fuldt repræsentativ, da husbehovskristne næppe besøger hans website i stor stil og flertallet, 80-90 procent af respondenterne er ateister.
Men mange af svarene er alligevel chokerende:
Sam Harris har lavet en stor undersøgelse på sit website
Mere end 80 procent af de kristne respondenter, mener ikke at kristne og ikke-kristne ender det samme sted efter døden! Efter som der kun er to valgmuligheder, betyder det at ikke-kristne ryger i helvede. Dette er en religion der hævder, at den drejer sig om tilgivelse og næstekærlighed. Hvis det er tilgivelse og næstekærlighed, så siger jeg pænt nej tak til tilbuddet.
Det sjove er jo, at de kristne respondenter samtidigt hævder at:
90 procent hævder uden at blinke, at Biblen er den bedste guide til moral og fuldendelse vi har.
2008 og man tror stadig på en gammeltestamentelig gud:
Men det usammenhængende henhører ikke kun til hjertets, men også til tankens verden:
Se hvordan flertallet af kristne betragter sig selv værende i besiddelse af en bedre end gennemsnittet viden om videnskab.
Men:
Når videnskab konflikter med troen, så ryger videnskaben, ikke troen.
Men det bliver værre endnu:
Biblen er den mest vigtige bog vi har, med overvældende flertal blandt kristne.
Ikke nok med det, den indeholder de mest dybsindige sandheder:
Hvad angår evolution, sikke noget værre vrøvl, biblen fortæller jo at jorden blev skabt for 6000 år siden og gud skabte mennesket, på en dag:
Så har kristne en bizar opfattelse af beviser:
Og så skal kvinderne naturligvis huske at ære deres mænd, de syndefaldslokkere skabt af et ribben:
Mennesket lever ikke af brød alene. Det er sandt, det lever bedst med sandheden. Det lever af viden. Det lever af videnskab. Uden videnskab var vi sultne og forkomne skarer, der døde tidligt og kummerligt, magtesløse overfor verdens farer og luner.
Så var der en som fremhævede Islam som en bedre religion end Kristendom. Den påstand tvivlede jeg på, at den holdte, så begyndte at læse om islam og udsatte den kort efter for en lige så torden og lynildagtig kritik, som jeg havde udsat kristendom for.
Det er ikke svært at gætte at reaktionen blev en helt anden og medholdet var noget mindre markant, vel?
Jeg bryder mig hverken om kristendommen eller islam, begge er dybt defacto intolerante religioner som har kostet XXX millioner af menneskeliv gennem historien.
Begge er monopolreligioner, som ser sig selv som eneste vej til frelse, som regner med at vantro og kættere ryger direkte i helvede.
Begge har i et vist omfang været så overbeviste om sin egen fortræffelighed og ment at målet helliger midlet. Begge er kvindeundertrykkende. Begge har holdt og holder mennesker i både fysisk og åndeligt armod og været undertrykkende. Det humanitære arbejde har altid blot været en niché af disse religioner og det er i øvrigt ikke nogen betingelse eller forudsætning at tilhøre disse religioner, for at være et humant indstillet væsen.
Jeg har længe ønsket, at jeg kunne skue ind i disse religiøse mennesker og læse deres tanker. En gang spurgte jeg en flok på 5-6 teologistuderende om de troede sådan en som mig røg i helvede. Svaret var bukkede hoveder og flere sekunders tavshed. Hvorefter en løftede hovedet og sagde "Det håber vi da ikke".
For mig tangerer tanken om, at mennesker der tænker anderledes skal straffes med et evigt helvede, tanken om at en bestemt race er mindre værd.
Det er en afskyvækkende tanke.
Jeg så gerne det blev omhyggeligt undersøgt, hvordan religiøse tænker.
En undersøgelse med over 5000 svar per statement i gennemsnit, men som desværre ikke kan regnes som fuldt repræsentativ, da husbehovskristne næppe besøger hans website i stor stil og flertallet, 80-90 procent af respondenterne er ateister.
Men mange af svarene er alligevel chokerende:
Sam Harris har lavet en stor undersøgelse på sit website
Mere end 80 procent af de kristne respondenter, mener ikke at kristne og ikke-kristne ender det samme sted efter døden! Efter som der kun er to valgmuligheder, betyder det at ikke-kristne ryger i helvede. Dette er en religion der hævder, at den drejer sig om tilgivelse og næstekærlighed. Hvis det er tilgivelse og næstekærlighed, så siger jeg pænt nej tak til tilbuddet.
Det sjove er jo, at de kristne respondenter samtidigt hævder at:
90 procent hævder uden at blinke, at Biblen er den bedste guide til moral og fuldendelse vi har.
2008 og man tror stadig på en gammeltestamentelig gud:
Men det usammenhængende henhører ikke kun til hjertets, men også til tankens verden:
Se hvordan flertallet af kristne betragter sig selv værende i besiddelse af en bedre end gennemsnittet viden om videnskab.
Men:
Når videnskab konflikter med troen, så ryger videnskaben, ikke troen.
Men det bliver værre endnu:
Biblen er den mest vigtige bog vi har, med overvældende flertal blandt kristne.
Ikke nok med det, den indeholder de mest dybsindige sandheder:
Hvad angår evolution, sikke noget værre vrøvl, biblen fortæller jo at jorden blev skabt for 6000 år siden og gud skabte mennesket, på en dag:
Så har kristne en bizar opfattelse af beviser:
Og så skal kvinderne naturligvis huske at ære deres mænd, de syndefaldslokkere skabt af et ribben:
Mennesket lever ikke af brød alene. Det er sandt, det lever bedst med sandheden. Det lever af viden. Det lever af videnskab. Uden videnskab var vi sultne og forkomne skarer, der døde tidligt og kummerligt, magtesløse overfor verdens farer og luner.
mandag den 15. september 2008
Så er det set med
Sidder og ser National Geographic til min aftensmad. Artige sager for folk, der har svært ved at tage religiøse dogmer, og mennesker der får kommandoer af gud, alvorligt.
Koranen, omhandler programmet. Det bliver helt sikkert genudsendt for folk med stærke nerver eller en prominent evne til at se det gode i alt og overse det dårlige i processen.
En ny Channel 4 Dokumentar omhandlende koranen.
Vi møder nogle muslimske (konvertitter) kvinder. Den ene var tidligere advokat, men nu har hun forladt sit arbejde for at passe sit hjem. Hun bærer Niqab. Gud ønsker det har hun følt, hun er ikke presset af sin mand. Den anden bærer hijab, gud har ligeledes fortalt hende at hun bør det. Gud kan åbenbart ikke blive enig med sig selv!
Ja så er der jo dem som Gud befaler skal slå vantro ihjel, skal slå sig selv ihjel.
Ja, jeg kan også se det positive i det hele, inden for religion kan man være from i stedet for skizofren, når man hører stemmer:)
Dr. Saleh, en slags muslimsk Dr. Phil docerer
-Visse kvinder, må slås, Dem som ikke adlyder deres mand eller løber hjemme fra f.eks.
Der er i øvrigt flere oversættelser, af vers 4.34 Dr. Saleh mener godt man kan forene islam og menneskerettigheder, selv om kvinden er en grad under manden, arver det halve af mænd og hun som sagt godt må få tæsk. Enkelte oversættere har i øvrigt oversat til "Scourge". Som en enkelt har tilført "lightly". Tæsk er det generelt alligevel og i øvrigt kun ved mistanke om ulydighed.
Dr. Muhammad Hurani,"Society for Inter-Religious Understanding", en i øvrigt meget sympatisk mand og klart en moderat udtalte noget meget essentielt
-Koranen er som et supermarked, de moderate kan finde fredelige vers at læne sig op ad, de ekstremistiske kan finde de krigeriske vers til at støtte deres version.
Problemet er jo så, at de krigeriske vers er der klart og tydeligt og jihadisterne kan med solid tekstuel opbakning gøre sig selv immune over for kritik, kalde de moderate for hyklere, skulle de for alvor betvivle deres fortolkning. Muhammad sagde jo selv de senere jihad vers erstattede de tidligere Mekka vers.
En af de ikke særligt moderate, kørte hele propaganda apparatet i position og fortalte hvordan muslimer bliver dræbt over hele verden, at det så i reglen er muslimer som dræber muslimer, som direkte går efter at dræbe kvinder og børn og hvorfor i det hele taget islam tilfældigvis er involveret i flertallet af konflikter i verden, den slags refleksioner skal man nok ikke forvente.
En anden moderat, indrømmede - spændende nok, at radikal islam er centrum i islam som det er nu. De sidder på oliepengene og pumper dem ud til koranskoler, bøger og spredning af deres salafitro. De dominerer islamisk teologi.
Der er naturligvis ingen skarpe kritikere af koranen i filmen, nej da, det er kun noget, man finder når emnet er USA, Israel eller Kristendom.
Til gengæld kan man hilse på sukkertungen Tariq Ramadan med flere. Så kan man sige at de enkelte - ikke de værste - udsnit af ekstremister de viser i channel 4 dokumentaren, kan selvstændigt tænkende væsener godt dechifrere, selv om hvert et sådanne klip bliver fulgt af en moderat muslim som beklager sig over, hvordan de misforstår det hele.
De rosenrøde airyfairy historier fylder til gengæld mest. Men omvendt, en kvinde som indrømmer at mænd har ret til at slå kvinder ærligt og blankt. Ja, sådan et klip er jo råt for usødet.
Åh ja, så får sukkertungen Tariq Ramadan æren af at runde programmet af, sammen med den ellers ganske fornuftige Dr. Muhammad Hurani som sagde
- Vi kan ikke ændre teksten i koranen, men vi kan ændre den måde, vi fortolker den på.
Med alle de vers der klart taler om jihad, martyrdom, had og intolerance over for vantro osv. Så held og lykke ønskes Dr. Muhammad Hurani.
Den muslimske organisation MPACUK (Moslem public affairs commitee United Kingdom), er naturligvis tilfredse
Måske ville channel 4 bare undgå alle de utilfredse muslimer, de oplevede en anden gang de lavede noget om islam
Koranen, omhandler programmet. Det bliver helt sikkert genudsendt for folk med stærke nerver eller en prominent evne til at se det gode i alt og overse det dårlige i processen.
En ny Channel 4 Dokumentar omhandlende koranen.
Vi møder nogle muslimske (konvertitter) kvinder. Den ene var tidligere advokat, men nu har hun forladt sit arbejde for at passe sit hjem. Hun bærer Niqab. Gud ønsker det har hun følt, hun er ikke presset af sin mand. Den anden bærer hijab, gud har ligeledes fortalt hende at hun bør det. Gud kan åbenbart ikke blive enig med sig selv!
Ja så er der jo dem som Gud befaler skal slå vantro ihjel, skal slå sig selv ihjel.
Ja, jeg kan også se det positive i det hele, inden for religion kan man være from i stedet for skizofren, når man hører stemmer:)
Dr. Saleh, en slags muslimsk Dr. Phil docerer
-Visse kvinder, må slås, Dem som ikke adlyder deres mand eller løber hjemme fra f.eks.
Der er i øvrigt flere oversættelser, af vers 4.34 Dr. Saleh mener godt man kan forene islam og menneskerettigheder, selv om kvinden er en grad under manden, arver det halve af mænd og hun som sagt godt må få tæsk. Enkelte oversættere har i øvrigt oversat til "Scourge". Som en enkelt har tilført "lightly". Tæsk er det generelt alligevel og i øvrigt kun ved mistanke om ulydighed.
Dr. Muhammad Hurani,"Society for Inter-Religious Understanding", en i øvrigt meget sympatisk mand og klart en moderat udtalte noget meget essentielt
-Koranen er som et supermarked, de moderate kan finde fredelige vers at læne sig op ad, de ekstremistiske kan finde de krigeriske vers til at støtte deres version.
Problemet er jo så, at de krigeriske vers er der klart og tydeligt og jihadisterne kan med solid tekstuel opbakning gøre sig selv immune over for kritik, kalde de moderate for hyklere, skulle de for alvor betvivle deres fortolkning. Muhammad sagde jo selv de senere jihad vers erstattede de tidligere Mekka vers.
En af de ikke særligt moderate, kørte hele propaganda apparatet i position og fortalte hvordan muslimer bliver dræbt over hele verden, at det så i reglen er muslimer som dræber muslimer, som direkte går efter at dræbe kvinder og børn og hvorfor i det hele taget islam tilfældigvis er involveret i flertallet af konflikter i verden, den slags refleksioner skal man nok ikke forvente.
En anden moderat, indrømmede - spændende nok, at radikal islam er centrum i islam som det er nu. De sidder på oliepengene og pumper dem ud til koranskoler, bøger og spredning af deres salafitro. De dominerer islamisk teologi.
Der er naturligvis ingen skarpe kritikere af koranen i filmen, nej da, det er kun noget, man finder når emnet er USA, Israel eller Kristendom.
Til gengæld kan man hilse på sukkertungen Tariq Ramadan med flere. Så kan man sige at de enkelte - ikke de værste - udsnit af ekstremister de viser i channel 4 dokumentaren, kan selvstændigt tænkende væsener godt dechifrere, selv om hvert et sådanne klip bliver fulgt af en moderat muslim som beklager sig over, hvordan de misforstår det hele.
De rosenrøde airyfairy historier fylder til gengæld mest. Men omvendt, en kvinde som indrømmer at mænd har ret til at slå kvinder ærligt og blankt. Ja, sådan et klip er jo råt for usødet.
Åh ja, så får sukkertungen Tariq Ramadan æren af at runde programmet af, sammen med den ellers ganske fornuftige Dr. Muhammad Hurani som sagde
- Vi kan ikke ændre teksten i koranen, men vi kan ændre den måde, vi fortolker den på.
Med alle de vers der klart taler om jihad, martyrdom, had og intolerance over for vantro osv. Så held og lykke ønskes Dr. Muhammad Hurani.
Den muslimske organisation MPACUK (Moslem public affairs commitee United Kingdom), er naturligvis tilfredse
Måske ville channel 4 bare undgå alle de utilfredse muslimer, de oplevede en anden gang de lavede noget om islam
Abonner på:
Opslag (Atom)
