lørdag den 24. september 2011
mandag den 19. september 2011
Danske Bank: Skattelettelser for 4,2 mia. kr
Danskerne har slet ikke fået store skattelettelser og slet ikke så ufinansierede, som Rød blok i valgkampen påstod.
Faktisk har en gennemsnitsdansker kun fået skattelettelser for 81 kr om måneden, når alle øvrige elementer som afgiftsforhøjelser og fjernelse af fradrag regnes med. Disse øvrige elementer vil dog først blive indført løbende frem mod 2019. Det skriver Berlingske, som har fået Danske Bank til at regne på sagen.
Men det er ikke skattelettelser, der har skabt det holdbarhedsproblem.
Faktisk har en gennemsnitsdansker kun fået skattelettelser for 81 kr om måneden, når alle øvrige elementer som afgiftsforhøjelser og fjernelse af fradrag regnes med. Disse øvrige elementer vil dog først blive indført løbende frem mod 2019. Det skriver Berlingske, som har fået Danske Bank til at regne på sagen.
Venstrefløjen ynder at tale om de ufinansierede skattelettelser, som regeringen indførte fra 2004 af, som årsag til at det offentlige i dag kører med store underskud.
Her er nogle eksempler:
DEN PRIMÆRE årsag til, at vi i dag står med et finanspolitisk holdbarhedsproblem, er regeringens ufinansierede skattelettelser fra 2007.
Hedder det sig i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Her taler AErådet om skattelettelser for 10 mia. kr., som det altså kalder det primære holdbarhedsproblem.
Hvad de ikke taler om, det er de ufinansierede offentlige lønstigninger i perioden 2007-2010.
Her steg udgifterne til de offentlige lønninger nemlig med 50 mia. kr. Altså det femdobbelte af de 10 mia. kr. i skattelettelser, som de klandrer for den offentlige økonomiske deroute.
I procent er de offentlige lønudgifter steget med ikke mindre end 17,6 procent i perioden 2007-2010.
Hvis der er noget, der er ufinansieret og skaber et holdbarhedsproblem, så er det de offentlige lønstigninger.
Og hvor skattelettelserne blev vedtaget i gode tider før krisen, så er de offentlige lønstigninger fortsat i en periode, hvor ingen kunne være i tvivl om, at krisen havde ramt dansk økonomi, som en torpedo dybt under vandlinjen.
Og det er ikke den eneste torpedo.
Alene mellem 2007 og 2009 steg de sociale udgifter med 64 mia. kr. til 539 mia. kr.
Definitionen af sociale udgifter fra Danmarks Statistik:
De sociale udgifter er defineret som udgifter til sociale ydelser og administration af disse ordninger. Udgifterne dækker et bredt område, dvs. ikke alene kontante ydel-ser, men fx også institutioner (plejehjem, daginstitutioner, forsorgshjem) m.m. Syg-dom dækker ud over fx sygedagpenge også hele sundhedsvæsenet. Invaliditet og handicap omfatter bl.a. højeste og mellemste førtidspension samt udgifter til revalidering samt døgninstitutioner og døgnpleje for handicappede. Alderdom dæk-ker foruden fx folkepension og almindelig/forhøjet almindelig førtidspension også arbejdsmarkedspensioner samt udgifter til plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Arbejdsløshed og beskæftigelse omfatter ikke blot arbejdsløshedsdagpenge, men også fx aktivering.
Hvem sagde holdbarhedsproblem?
Vi har bestemt et holdbarhedsproblem, og det er ikke kun på 15 mia. kr.Men det er ikke skattelettelser, der har skabt det holdbarhedsproblem.
Det er eksploderende offentlige udgifter med en vækst på i alt 139 mia. kr. i perioden 2007-2010 til knap 964 mia. kr.
På de fire år er de offentlige udgifter vokset med 16,8 procent, mens indtjeningsgrenen skrumpede og skrumpede.
Det er det problem, som de gamle partier ikke ønsker eller tør at tale om, og ingen udover Liberal Alliance har en løsning på.
Forårspakken 2009, som tilbageruller skattelettelser med øgede afgifter og afskaffelsen af fradrag, kan læses her (side 6):
fredag den 16. september 2011
Topchef: Kan kun forsvare os ved at flytte produktionen udenlands
Topchefen i slikproducenten Toms Group, der har 850 ansatte, om den nye afgift på slik, som den kommende regering vil indføre:
Konkurrenten Malaco har allerede besluttet at flytte produktionen til Slovakiet. Fabrikken i Slagelse lukker i 2012 og 200 arbejdspladser forsvinder.
Fedtafgiften fra den forrige såkaldte borgelige regerings side, får også flere virksomheder til at overveje at flytte til udlandet.
S og SF vil fordoble afgiften i forhold til det udspil VK regeringen kom med, altså vil incitamentet til udflytning af virksomheder blive større, end det allerede er.
"Hvis man rammer vores hjemmemarked væsentlig, så taber man både omsætning og indtjening. Og det er i hvert fald ikke noget, der stimulerer beskæftigelsen i vores sektor. Den eneste måde vi vil kunne forsvare os på, er ved at flytte så meget af produktionen som muligt til lavtlønsområder hurtigt muligt for at genvinde noget af den mistede konkurrenceevne."
Toms topchef, Jesper Møller, i Børsen 16-09-2011 på side 11.
Konkurrenten Malaco har allerede besluttet at flytte produktionen til Slovakiet. Fabrikken i Slagelse lukker i 2012 og 200 arbejdspladser forsvinder.
Fedtafgiften fra den forrige såkaldte borgelige regerings side, får også flere virksomheder til at overveje at flytte til udlandet.
S og SF vil fordoble afgiften i forhold til det udspil VK regeringen kom med, altså vil incitamentet til udflytning af virksomheder blive større, end det allerede er.
Analytiker: De Radikale får ingenting på det værdipolitiske område
Det spår Peter Goll i dagens Børsen (kræver abonnement)
Til gengæld vil de få mange indrømmelser på det økonomiske område, spår han.
Men lad os nu se, hvordan de kan få det kludetæppe fra Ø til R strikket sammen?
Vores arbejdspladser forsvinder allerede nu, men det her valg gør det værre, siger bestyrelsesformand i DSV, Kurt Larsen her på Børsen TV.
Han mener, at rød blok vandt på bodegapolitik.
"Der er stort skat på alt, undtaget den luft vi indånder," siger han.
Det er dog forkert, der også miljøafgifter på den luft :)
Til gengæld vil de få mange indrømmelser på det økonomiske område, spår han.
Men lad os nu se, hvordan de kan få det kludetæppe fra Ø til R strikket sammen?
Han mener, at rød blok vandt på bodegapolitik.
"Der er stort skat på alt, undtaget den luft vi indånder," siger han.
Det er dog forkert, der også miljøafgifter på den luft :)
mandag den 12. september 2011
Det er ikke en dag, der forandrer verden
Jeg ville egentlig have skrevet en klumme i går på ti-årsdagen for angrebet på World Trade Center.
Det hængende spørgsmål i debatten har været, hvad forandrede denne dag?
Set fra mit personlige synspunkt ændrede den ikke særligt meget, og den gjorde mig heller ikke til Islamkritiker.
Den eneste forandring, der indtraf den dag var, at jeg som så mange andre endte med en spirende erkendelse af, at Islam var ikke bare en dysfunktionel kultur, der skabte problemer i Mellemøsten, men en dysfunktionel kultur, der kan skabe krig og problemer i hele verden.
Som jeg skrev tidligere gjorde begivenheden mig ikke til islam-kritiker.
Jeg så skammen i muslimernes øjne, når jeg gik på gaden. De ærgrede sig i de fleste tilfælde lige som mig over, at en gruppe fanatiske galninge var gået så radikalt til værks.
Nej, det tog mig 2-3 år efter selve angrebet at blive islamkritiker. Og det skete ved at læse tusindvis af sider om Islam, ved at læse i Koranen og i hadithsamlingerne, ved at læse om den måde profeten selv førte krig på, hvordan han brugte drab på kritikere, som middel til at tystne kritiske stemmer, hvordan han angreb andre stammer, ofte jødiske og med tynde undskyldninger, alene for at kunne stjæle deres ejendom og i øvrigt førte jihad mod alt, der kunne krybe og gå.
Læs:
Jeg indså med andre ord, at der ikke var en solid væg, der adskilte religionen islam fra gerningen den 11. september. 2001.
Da Beslan tragedien indtraf i slutningen af 2004, der kom angrebet ikke som en overraskelse for mig, men nærmere som en understregning af, at vi står over for en modstander, der ingen midler skyr.
Hvis man kan skyde børn i ryggen, så er man i stand til at gøre alt, inklusive at bruge a-våben, gift, etc.
På langt sigt kæmper vi ikke kun en krig mod terror, for den krig har USA! (ikke Europas soft-power) stort set vundet, det er ikke lykkedes at udføre lignende store angreb, Al-qaida har ikke fred og sikkerhed noget sted på jorden, hvor et dronefly kan flyve.
For de som er villige og i stand til at udføre sådanne er få, men de muslimer som tager koranen og traditionen på ordet, islamisterne, er ikke få.
Der venter en anden kamp på langt sigt, nemlig kampen om at undgå, at Europa bliver islamificeret og ender i sin anden mørke middelalder, hvor friheden og fritænkningen igen kues af religiøse mørkemænd.
Med dette mener jeg ikke, at vi får præstestyre alá Iran. Den katolske kirke var heller ikke den officielle magtinstans i den mørke middelalder.
Men jeg mener til eksempel, at religiøse mennesker vil præge gadebilledet og samfundet og lege selvbestaltet sharia-politi, chikanere kvinder der går uden tørklæde, chikanere mennesker, der ikke er muslimer. Kræve en officiel sharialov og praktisere sharia i det skjulte. Personer der kritiserer Islam vil blive chikaneret eller dræbt. Ja selv personer, som ikke gør det vil risikere at blive dræbt, som det sker i utallige lande med store muslimske mindretal, alene fordi de ikke er muslimer og skal vide, at der kun findes sikkerhed mod den slags, hvis man følger den rigtige version af islam.
Alt hvad der strider mod islamistisk dogmatisme vil blive bekæmpet.
Og de som forstår truslen vil være i mindretal, indtil det er for sent.
Det eneste vi kan glæde os over er, at vi ikke har råd til evig kædeindvandring via familiesammenførelser.
Når valget en dag faldet på velfærdsstat, eller fortsat kædeindvandring i tolerancens navn. Så vælger folket at beholde velfærdsstaten for sig selv.
Heldigvis.
Selv i de frelste multikulturelle rækker vil der opstå sprækker i idealismen.
Her er en tolerant radikal, hvis syn på islam blev ændre ved at bo i Gellerup:
Og her er en SFer, som bor tæt på Mjølnerparken, der har mistet illusionerne om integration af Islam i Danmark.
De færreste vil gide at studere religionen. De færreste vil få smidt virkeligheden direkte i ansigtet, som herren i Gellerup, og selv om de gør, vil de ikke alle vove at drage konklusionen til islams indflydelse på omstændighederne.
Det bliver maven, truslen mod levebrødet og ønsket om at beholde velfærdsstaten for os selv, der bliver udslagsgivende. Det bliver basale instinkter, der reagerer, både i stemmeboksen og på gaderne, hvis staten ikke formår at holde dem sikre.
9/11 forandrede meget for militæret, men ikke meget af vores måde at tænke på, eller af vores vanenatur.
Det hængende spørgsmål i debatten har været, hvad forandrede denne dag?
Set fra mit personlige synspunkt ændrede den ikke særligt meget, og den gjorde mig heller ikke til Islamkritiker.
Den eneste forandring, der indtraf den dag var, at jeg som så mange andre endte med en spirende erkendelse af, at Islam var ikke bare en dysfunktionel kultur, der skabte problemer i Mellemøsten, men en dysfunktionel kultur, der kan skabe krig og problemer i hele verden.
Som jeg skrev tidligere gjorde begivenheden mig ikke til islam-kritiker.
Jeg så skammen i muslimernes øjne, når jeg gik på gaden. De ærgrede sig i de fleste tilfælde lige som mig over, at en gruppe fanatiske galninge var gået så radikalt til værks.
Nej, det tog mig 2-3 år efter selve angrebet at blive islamkritiker. Og det skete ved at læse tusindvis af sider om Islam, ved at læse i Koranen og i hadithsamlingerne, ved at læse om den måde profeten selv førte krig på, hvordan han brugte drab på kritikere, som middel til at tystne kritiske stemmer, hvordan han angreb andre stammer, ofte jødiske og med tynde undskyldninger, alene for at kunne stjæle deres ejendom og i øvrigt førte jihad mod alt, der kunne krybe og gå.
Læs:
Hvem var Profeten Muhammad - Et studie i et dårligt eksempel på adfærd
Hvis du vil have den længere version.Jeg indså med andre ord, at der ikke var en solid væg, der adskilte religionen islam fra gerningen den 11. september. 2001.
Da Beslan tragedien indtraf i slutningen af 2004, der kom angrebet ikke som en overraskelse for mig, men nærmere som en understregning af, at vi står over for en modstander, der ingen midler skyr.
Hvis man kan skyde børn i ryggen, så er man i stand til at gøre alt, inklusive at bruge a-våben, gift, etc.
På langt sigt kæmper vi ikke kun en krig mod terror, for den krig har USA! (ikke Europas soft-power) stort set vundet, det er ikke lykkedes at udføre lignende store angreb, Al-qaida har ikke fred og sikkerhed noget sted på jorden, hvor et dronefly kan flyve.
For de som er villige og i stand til at udføre sådanne er få, men de muslimer som tager koranen og traditionen på ordet, islamisterne, er ikke få.
Der venter en anden kamp på langt sigt, nemlig kampen om at undgå, at Europa bliver islamificeret og ender i sin anden mørke middelalder, hvor friheden og fritænkningen igen kues af religiøse mørkemænd.
Med dette mener jeg ikke, at vi får præstestyre alá Iran. Den katolske kirke var heller ikke den officielle magtinstans i den mørke middelalder.
Men jeg mener til eksempel, at religiøse mennesker vil præge gadebilledet og samfundet og lege selvbestaltet sharia-politi, chikanere kvinder der går uden tørklæde, chikanere mennesker, der ikke er muslimer. Kræve en officiel sharialov og praktisere sharia i det skjulte. Personer der kritiserer Islam vil blive chikaneret eller dræbt. Ja selv personer, som ikke gør det vil risikere at blive dræbt, som det sker i utallige lande med store muslimske mindretal, alene fordi de ikke er muslimer og skal vide, at der kun findes sikkerhed mod den slags, hvis man følger den rigtige version af islam.
Alt hvad der strider mod islamistisk dogmatisme vil blive bekæmpet.
Og de som forstår truslen vil være i mindretal, indtil det er for sent.
Det eneste vi kan glæde os over er, at vi ikke har råd til evig kædeindvandring via familiesammenførelser.
Når valget en dag faldet på velfærdsstat, eller fortsat kædeindvandring i tolerancens navn. Så vælger folket at beholde velfærdsstaten for sig selv.
Heldigvis.
Selv i de frelste multikulturelle rækker vil der opstå sprækker i idealismen.
Her er en tolerant radikal, hvis syn på islam blev ændre ved at bo i Gellerup:
Selvfølgelig ønskede jeg at lære noget om islam så jeg spurgte mig frem. Jeg fik at vide af ALLE – unge som gamle, kriminelle som pensionister – forretningsdrivende eller foreningsaktive, at muslimerne er kommet for at skabe et nyt samfund her i landet. Og de var helt åbne omkring det, ja stolte endda. For det bliver bedre end det gamle, sagde de. Og da jeg ikke har noget imod forbedringer, fortsatte flere af dem med at fortælle mig om sharialovens mange velsignelser. Straffedelen sprang de fleste over, men begreber som dhimmi (dvs ikke-muslimers retsstilling under sharia!), lærte jeg for første gang om oppe i Bazaren – og fik det siden bekræftet både i koranen og andre steder.
Og her er en SFer, som bor tæt på Mjølnerparken, der har mistet illusionerne om integration af Islam i Danmark.
Men det bliver stadig ikke en dag, eller et terrorangreb, eller erkendelse af Islams antidemokratiske natur, der kommer til at ændre holdningen til Islam og indvandringen af muslimer.
Jeg bor selv i en ghetto , hvor jeg er medlem af bestyrelsen, og jeg mener, at SF har en nærmest naiv holdning i hele udlændingedebatten. Det vil være et kæmpeproblem, hvis De Radikale og SF går sammen og får store dele af regelsættet om udlændinge rullet tilbage,
De færreste vil gide at studere religionen. De færreste vil få smidt virkeligheden direkte i ansigtet, som herren i Gellerup, og selv om de gør, vil de ikke alle vove at drage konklusionen til islams indflydelse på omstændighederne.
Det bliver maven, truslen mod levebrødet og ønsket om at beholde velfærdsstaten for os selv, der bliver udslagsgivende. Det bliver basale instinkter, der reagerer, både i stemmeboksen og på gaderne, hvis staten ikke formår at holde dem sikre.
9/11 forandrede meget for militæret, men ikke meget af vores måde at tænke på, eller af vores vanenatur.
søndag den 11. september 2011
Jeg kommer ikke til at græde over rød bloks sejr
Jeg kommer til at grine, for virkeligheden kommer til at ramme Danmark, som en lynlektion.
Villy Lover flere offentlige ansatte og Helle Thorning siger, at det er den nuværende regering, der vil fyre offentlige ansatte, ikke S og SF.
Villy mener også, at en vækst i det offentlige forbrug på 4,8 procent om året siden 2003 ikke er nok. At regeringen har udsultet det offentlige med nulvækst i lang tid, og det offentlige forbrug skal sættes i vejret.
Hør Villy blive interviewet af Politikens nye chefredaktør, Bo Lidegaard:
Helle afviser, at der mangler 10 mia. kr. i planen om de 12 minutter mere om dagen. For de offentlige ansatte betaler jo skat og skaber mere værdi i samfundet. Men så afviser hun, at selvsamme er dynamiske effekter, hurra Helle, hvad er det så?
Hun henviser til, at det er arbejdsmarkedskommissionen, der har lavet det regnestykke.
"De siger nemlig, at hvis alle arbejder 12 minutter mere, så giver det 15 milliarder kroner".
Faktisk er det 14 milliarder, de nævner:
For at dette tal skal holde har velfærdskommissionen en vigtig note:
Hun kalder Novodirektørens udsagn om, at han må fyre 300 medarbejdere, hvis de skal sætte arbejdstiden op, for noget sludder.
Det er de bare ikke, hvis en virksomhed kun har brug 3700 arbejdstimer om ugen, og tallet sættes op til 3800, så bliver der fyret mindst to personer.
Se hele interviewet med det blanke sludrechatol her:
Enten er de totalt blanke, hvad angår økonomiske forhold, eller så er de dybt manipulerende, der gives ikke rigtig andre muligheder.
Og jeg kommer til at glæde mig, fordi alternativet, den såkaldt borgerlige og økonomisk ansvarlige regering vil ikke bringe os væk fra afgrunden. Men vil i stedet sørge for, at vi klatrer ned af den, fremfor at falde ned af den.
Så er det trods alt bedre, at vi tager et stejlt fald og slår os, så vi så hurtigt som muligt kan finde ud af, at vi er nødt til at kravle op ad skrænten og komme væk fra kanten.
Ingen af partierne har nogen som helst løsning på, hvordan vi bevæger os væk fra et underskud på de offentlige finanser i størrelsesordenen 60-90 mia. kr.
S og SF er til gengæld klar til at sætte turbo på de offentlige udgifter på dette tidspunkt. Det bliver spændende at høre de to talanalfabeter snakke løs, når den kommende gældskrise virkeligt slår i gennem.
Villy Lover flere offentlige ansatte og Helle Thorning siger, at det er den nuværende regering, der vil fyre offentlige ansatte, ikke S og SF.
Villy mener også, at en vækst i det offentlige forbrug på 4,8 procent om året siden 2003 ikke er nok. At regeringen har udsultet det offentlige med nulvækst i lang tid, og det offentlige forbrug skal sættes i vejret.
Hør Villy blive interviewet af Politikens nye chefredaktør, Bo Lidegaard:
Helle afviser, at der mangler 10 mia. kr. i planen om de 12 minutter mere om dagen. For de offentlige ansatte betaler jo skat og skaber mere værdi i samfundet. Men så afviser hun, at selvsamme er dynamiske effekter, hurra Helle, hvad er det så?
Hun henviser til, at det er arbejdsmarkedskommissionen, der har lavet det regnestykke.
"De siger nemlig, at hvis alle arbejder 12 minutter mere, så giver det 15 milliarder kroner".
Faktisk er det 14 milliarder, de nævner:
Hvis eksempelvis hver beskæftiget arbejder én time mere om ugen, vil det varigt forbedre de offentlige finanser med 14 mia. kr.
For at dette tal skal holde har velfærdskommissionen en vigtig note:
Kravet er mindst 50.000 ekstra personer i ustøttet fuldtidsbeskæftigelse gennemFor at de 15 mia. kr kan komme i hus, skal der jo selvfølgelig betales for den ekstra arbejdstid i den offentlige sektor, og det kræver så 50.000 stillinger uden om det offentlige, ellers skal der skæres offentlige stillinger væk.
foranstaltninger, der ikke belaster de offentlige kasser. Fx at 50.000 er i arbejde
frem for at være på efterløn.
Hun kalder Novodirektørens udsagn om, at han må fyre 300 medarbejdere, hvis de skal sætte arbejdstiden op, for noget sludder.
Det er de bare ikke, hvis en virksomhed kun har brug 3700 arbejdstimer om ugen, og tallet sættes op til 3800, så bliver der fyret mindst to personer.
Se hele interviewet med det blanke sludrechatol her:
Enten er de totalt blanke, hvad angår økonomiske forhold, eller så er de dybt manipulerende, der gives ikke rigtig andre muligheder.
Og jeg kommer til at glæde mig, fordi alternativet, den såkaldt borgerlige og økonomisk ansvarlige regering vil ikke bringe os væk fra afgrunden. Men vil i stedet sørge for, at vi klatrer ned af den, fremfor at falde ned af den.
Så er det trods alt bedre, at vi tager et stejlt fald og slår os, så vi så hurtigt som muligt kan finde ud af, at vi er nødt til at kravle op ad skrænten og komme væk fra kanten.
Ingen af partierne har nogen som helst løsning på, hvordan vi bevæger os væk fra et underskud på de offentlige finanser i størrelsesordenen 60-90 mia. kr.
S og SF er til gengæld klar til at sætte turbo på de offentlige udgifter på dette tidspunkt. Det bliver spændende at høre de to talanalfabeter snakke løs, når den kommende gældskrise virkeligt slår i gennem.
fredag den 9. september 2011
Absurd surt æble vinder over Samsung
Det er sørme lykkedes Apple at få medhold i sagen mod Samsungs tablet i Tyskland.
Samsung producerede dog minimalistisk moderne mobiltelefoner med tyndt design og afrundede hjørner længe før, der var noget der hed iPhone eller iPad.
Problemet for Apple er, at netop Samsung er deres mest innovative konkurrent sammen med HTC.
Fanme sørgeligt, at man giver Apple medhold i denne sag.
"Dommer Johanna Brueckner-Hoffmann siger, at der er "et klart indtryk af lighed" mellem de to produkter - for eksempel i den "minimalistiske, moderne" form begge produkter har med deres tynde skærme og runde hjørner."
Samsung producerede dog minimalistisk moderne mobiltelefoner med tyndt design og afrundede hjørner længe før, der var noget der hed iPhone eller iPad.
Problemet for Apple er, at netop Samsung er deres mest innovative konkurrent sammen med HTC.
Fanme sørgeligt, at man giver Apple medhold i denne sag.
tirsdag den 6. september 2011
Jobvækst siden 1951 har kun været i det offentlige
Denne nyhed (Her i Børsens referat - Agendas egen artikel har muligvis ikke et individuel link), som Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda, i dag bringer til torvs, burde sende chokbølger gennem hele samfundet:
Men på sigt vil de økonomiske realiteter tvinge os til en forandring. Der venter mindst tyve hårde år for Danmark forude, hvor skive efter skive af velfærdsstaten vil ryge af.
Jeg har tidligere skrevet om, at væksten i arbejdspladser har været drevet af det offentlige, mens de private arbejdspladser har stået i stampe.
Læs mere her (trods den sorte farve er det faktisk links):
Og her:
Hele den historiske fremgang i arbejdsstyrken er gået til at udvide den offentlige sektor. Nu vender bøtten den anden vej, og det vil føre til store velfærdsreformer, mener professor.Nu er det helt andre tider, de gunstige vilkår for offentlig vækst er forlængst væk, og beskæftigelsen i det private er sværere at bevare, end den nogensinde har været før:
Mens der i 1951 var 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat er der i dag kun 2,3 privat beskæftigede pr. offentligt ansat, viser tal fra DA’s kommende arbejdsmarkedsrapport.I forhold til 1951 er der i dag 4.000 flere privat beskæftigede. Der er 683.000 flere offentligt beskæftigede.
Det er meget svært at drive arbejdsstyrken opad. Selv med reformer er det vanskeligt. Samtidig vil flere og flere få brug for velfærdsstaten, i takt med, at vi får flere ældre,” siger Jan Rose Skaksen, der forudser store forandringer af velfærdsstaten i fremtiden.Jeg tvivler dog på, at denne nyhed på nuværende tidspunkt vil finde grobund i et velfærdssamfund, der fortsat tror på egen evne til at gå på vandet, samtidigt med at nettoindvandringen ligger omkring 25.000 om året - et tempo, som det offentlige ikke har råd til at skabe arbejdspladser i.
Men på sigt vil de økonomiske realiteter tvinge os til en forandring. Der venter mindst tyve hårde år for Danmark forude, hvor skive efter skive af velfærdsstaten vil ryge af.
Jeg har tidligere skrevet om, at væksten i arbejdspladser har været drevet af det offentlige, mens de private arbejdspladser har stået i stampe.
Læs mere her (trods den sorte farve er det faktisk links):
Offentlig vækst - immigrationskritik del 3
Og yderligere anbefales her:Europas farligste myte
Og her:
OECD og Aamund
mandag den 5. september 2011
Dokumentar om det fejlslagne terrorangreb på ti fly
I de kommende måneder vil National Geographic TV sende en stærkt anbefalelsesværdig dokumentar om "The liquid bomb plot". Dokumentaren vises næste gang på lørdag:
Dokumentaren er ikke kun anbefalelsesværdig, fordi den fortæller historien om, hvordan en gruppe islamiske terrorrister ville have sprængt op til ti fly i luften og begået det største terrorangreb efter 9/11, men også fordi det faktisk er lykkedes at få topfolkene i den engelske og amerikanske regering og efterretningstjenester til at udtale sig i dokumentaren.
Dokumentaren udstiller uenigheden mellem den britiske efterretningstjeneste, der tøvede med at anholde de mistænkte, fordi den fandt det nødvendigt at samle flere beviser og den amerikanske efterretningstjeneste, der mente at anholdelserne skulle ske hurtigt, for ellers gamblede man med menneskers liv.
Amerikanerne fik med et smart skaktræk tvunget englænderne til at foretage arrestationerne tidligere, end de ønskede.
Plottets hovedmand var en pakistansk islamist, Rashid Rauf. CIA vidste, at hvis han blev fanget, så ville den engelske terrorcelle blive tvunget til at kaste sig ud i angrebet eller stikke af, og derfor ville den britiske efterretningstjeneste blive tvunget til at gribe til arrestationer.
Den tidligere CIA-chef (2006-2009), Michael Hayden, en virkelig lun og lynintelligent skarp fætter, fortæller i dokumentaren, hvordan han tog til Pakistan og fortalte den pakistanske efterretningstjeneste om Rashid Rauf og om det terrorangreb, han var arkitekten bag.
Han understreger, at han ikke bad den pakistanske efterretningstjeneste om at arrestere Rashid Rauf. Men underligt nok skete det kort tid efter mødet med ISI, den pakistanske efterretningstjeneste, at Rashid Rauf blev arresteret.
Michael Hayden understreger i dokumentaren, med et stort smil, at han ikke ligefrem beklager, at terroristlederen blev arresteret.
Briterne mistænkte, at amerikanerne stod bag arrestationen af Rashid Rauf. Dokumentaren rummer altså det tætteste, man kommer på en tilståelse fra amerikansk hold.
Den udstiller som sagt sider af efterretningstjenesternes forskellige strategier, hvor amerikanernes er mest proaktiv, mens de europæiske mere afventende.
Det hører med til historien, at de terrorangreb i Europa, som faktisk er lykkedes, London bomberne i 2005 og Madrid angrebet i 2004. Begge grupper var faktisk overvåget af efterretningstjenesterne.
Gruppen bag Madrid-angrebet var faktisk overvåget i over et år uden, at man åbenbart fik samlet nok beviser sammen.
Om London angrebet hævdede man først, at denne gruppe var sluppet under radaren. Det lyder pænere, end at man ikke havde samlet nok beviser sammen. Men personligt tror jeg ikke på det.
Det hører også med, at kort efter forsøgte en ny gruppe, at udføre et lignende angreb 14 dage senere den 21 juli 2005, men fejlede på grund af dårlige bomber.
FBI havde blandt advaret personalet på den amerikanske ambassade i London om at undgå at bruge Subway-banen i slutningen af 2004. Det er utænkeligt, at de ikke også har kontaktet den britiske efterretningstjeneste. Jeg tror faktisk, at de mange offentlige udmeldinger om terrortrusler i Europa fra amerikansk efterretningstjenesters side har været vink med vognstænger om, at de europæiske efterretningstjenester ikke griber hurtigt nok ind. Specielt den britiske efterretningstjeneste.
Læs mere om advarslerne før London bomberne her:
Sarkozy kom til at sige, at de britiske myndigheder havde arresteret nogle fra gruppen i 2004, og siden besluttet at lade dem gå igen i håbet om at fange det bredere netværk.
Jeg er af den opfattelse, at PET er hurtigere til at gribe ind end andre europæiske efterretningstjenester.
Men personligt var jeg hellere beskyttet af efterretningsfolk som Michael Hayden, end hans europæiske modparter.
Det hører med til historien, at den pakistanske efterretningstjeneste, der er dobbelt af natur, altså både rummer personale, der er på USAs og på islamisternes side. Den lod Rashid Rauf stikke af under et toiletbesøg under en fangeflytning, et hændeligt uheld hmm hmm.
USAs efterretningstjeneste fandt dog Rauf senere, og han blev dræbt af et droneangreb i Pakistan.
| Næste visning: | |
| Gentagelser: |
Dokumentaren er ikke kun anbefalelsesværdig, fordi den fortæller historien om, hvordan en gruppe islamiske terrorrister ville have sprængt op til ti fly i luften og begået det største terrorangreb efter 9/11, men også fordi det faktisk er lykkedes at få topfolkene i den engelske og amerikanske regering og efterretningstjenester til at udtale sig i dokumentaren.
Dokumentaren udstiller uenigheden mellem den britiske efterretningstjeneste, der tøvede med at anholde de mistænkte, fordi den fandt det nødvendigt at samle flere beviser og den amerikanske efterretningstjeneste, der mente at anholdelserne skulle ske hurtigt, for ellers gamblede man med menneskers liv.
Amerikanerne fik med et smart skaktræk tvunget englænderne til at foretage arrestationerne tidligere, end de ønskede.
Plottets hovedmand var en pakistansk islamist, Rashid Rauf. CIA vidste, at hvis han blev fanget, så ville den engelske terrorcelle blive tvunget til at kaste sig ud i angrebet eller stikke af, og derfor ville den britiske efterretningstjeneste blive tvunget til at gribe til arrestationer.
Den tidligere CIA-chef (2006-2009), Michael Hayden, en virkelig lun og lynintelligent skarp fætter, fortæller i dokumentaren, hvordan han tog til Pakistan og fortalte den pakistanske efterretningstjeneste om Rashid Rauf og om det terrorangreb, han var arkitekten bag.
Han understreger, at han ikke bad den pakistanske efterretningstjeneste om at arrestere Rashid Rauf. Men underligt nok skete det kort tid efter mødet med ISI, den pakistanske efterretningstjeneste, at Rashid Rauf blev arresteret.
Michael Hayden understreger i dokumentaren, med et stort smil, at han ikke ligefrem beklager, at terroristlederen blev arresteret.
Briterne mistænkte, at amerikanerne stod bag arrestationen af Rashid Rauf. Dokumentaren rummer altså det tætteste, man kommer på en tilståelse fra amerikansk hold.
Den udstiller som sagt sider af efterretningstjenesternes forskellige strategier, hvor amerikanernes er mest proaktiv, mens de europæiske mere afventende.
Det hører med til historien, at de terrorangreb i Europa, som faktisk er lykkedes, London bomberne i 2005 og Madrid angrebet i 2004. Begge grupper var faktisk overvåget af efterretningstjenesterne.
Gruppen bag Madrid-angrebet var faktisk overvåget i over et år uden, at man åbenbart fik samlet nok beviser sammen.
Om London angrebet hævdede man først, at denne gruppe var sluppet under radaren. Det lyder pænere, end at man ikke havde samlet nok beviser sammen. Men personligt tror jeg ikke på det.
Det hører også med, at kort efter forsøgte en ny gruppe, at udføre et lignende angreb 14 dage senere den 21 juli 2005, men fejlede på grund af dårlige bomber.
FBI havde blandt advaret personalet på den amerikanske ambassade i London om at undgå at bruge Subway-banen i slutningen af 2004. Det er utænkeligt, at de ikke også har kontaktet den britiske efterretningstjeneste. Jeg tror faktisk, at de mange offentlige udmeldinger om terrortrusler i Europa fra amerikansk efterretningstjenesters side har været vink med vognstænger om, at de europæiske efterretningstjenester ikke griber hurtigt nok ind. Specielt den britiske efterretningstjeneste.
Læs mere om advarslerne før London bomberne her:
Sarkozy kom til at sige, at de britiske myndigheder havde arresteret nogle fra gruppen i 2004, og siden besluttet at lade dem gå igen i håbet om at fange det bredere netværk.
Jeg er af den opfattelse, at PET er hurtigere til at gribe ind end andre europæiske efterretningstjenester.
Men personligt var jeg hellere beskyttet af efterretningsfolk som Michael Hayden, end hans europæiske modparter.
Det hører med til historien, at den pakistanske efterretningstjeneste, der er dobbelt af natur, altså både rummer personale, der er på USAs og på islamisternes side. Den lod Rashid Rauf stikke af under et toiletbesøg under en fangeflytning, et hændeligt uheld hmm hmm.
USAs efterretningstjeneste fandt dog Rauf senere, og han blev dræbt af et droneangreb i Pakistan.
lørdag den 3. september 2011
Ekstremvinkling af historier
Normalt er det jo Ekstra Bladet, der er berømt og berygtet for avisens ekstreme skævvinkling af historier. Men Berlingske Tidende er efterhånden godt med, og ret konsekvent i ekstrem skævvridning af historier.
Måske er det fordi, at avisen vil gøre op med det gamle tante image.
Dagens skævvredne historie har dog fået Danske Bank til at gå i rette med den lidt for omformede vinkel.
Måske er det fordi, at avisen vil gøre op med det gamle tante image.
Dagens skævvredne historie har dog fået Danske Bank til at gå i rette med den lidt for omformede vinkel.
Det gør ikke en nævneværdig forskel, om rød eller blå blok vinder valget den 15. september, for oppositionens økonomiske plan er lige så god som regeringens. Sådan lød budskabet i dag i en artikel fra Berlingske Tidende, der var bygget på en analyse til udenlandske investorer fra Danske Bank.
Budskabet i artiklen har dog ikke hold i virkeligheden, mener Danske Bank, der påpeger, at artiklen ikke er dækkende for analysens indhold.
"Vi siger ikke, at rød og blås 2020-plan er lige gode. Fra et økonomisk synspunkt er den blå plan stærkere end den røde. Den blå plan indeholde en række konkrete og nødvendige reformer, der skal sikre holdbarheden af dansk økonomi på sigt," oplyser Danske Banks cheføkonom Steen Bocian.
Fair Løsning bashing del 4
S og SFs trafikpolitik er kommet til at dreje sig meget om en betalingsring i hovedstaden.
I virkeligheden vil S og SF indføre betaling på alle store trafikveje i landet og blandt de trafikpolitiske tiltag, gemmer der sig endnu et konkurrencesvækkende tiltag.
S og SF vil nemlig indføre en afgift på lastbiltrafik på 1,32 kr. pr. km, hvilket vil ramme visse virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, nemlig virksomheder langt fra havne og med produkter, der fylder meget og samtidigt har lav indtjeningsrate i forhold til volumen.
Er du primært en eksportvirksomhed i skarp international konkurrence, der satser på store partier afsatte varer til en lav indtjening. Så vil du nok stærkt overveje, om Danmark er stedet, hvor din produktion skal ligge, for denne afgift knytter sig til en lang række forringelser af konkurrenceevnen.
S og SF forventer, at få 1,5 mia. kr i provenu for denne afgift på lastbiler.
Også person- og varebiler uden for København kan imødese en afgift på 0,35 kr. per kilometer.
Her forventer S og SF et provenu på 4,5 mia. kr.
Sammen med betalingsringen i København forventer S og SF 8,3 mia. kr. mere i statskassen.
Pengene skal bruges til en halvering af registreringsafgiften på miljøvenlige biler, der udleder mindre end 125 g CO2 pr. km.
Læs mere i Fair Forandring - Baggrund.
I virkeligheden vil S og SF indføre betaling på alle store trafikveje i landet og blandt de trafikpolitiske tiltag, gemmer der sig endnu et konkurrencesvækkende tiltag.
S og SF vil nemlig indføre en afgift på lastbiltrafik på 1,32 kr. pr. km, hvilket vil ramme visse virksomheder uforholdsmæssigt hårdt, nemlig virksomheder langt fra havne og med produkter, der fylder meget og samtidigt har lav indtjeningsrate i forhold til volumen.
Er du primært en eksportvirksomhed i skarp international konkurrence, der satser på store partier afsatte varer til en lav indtjening. Så vil du nok stærkt overveje, om Danmark er stedet, hvor din produktion skal ligge, for denne afgift knytter sig til en lang række forringelser af konkurrenceevnen.
S og SF forventer, at få 1,5 mia. kr i provenu for denne afgift på lastbiler.
Også person- og varebiler uden for København kan imødese en afgift på 0,35 kr. per kilometer.
Her forventer S og SF et provenu på 4,5 mia. kr.
Sammen med betalingsringen i København forventer S og SF 8,3 mia. kr. mere i statskassen.
Pengene skal bruges til en halvering af registreringsafgiften på miljøvenlige biler, der udleder mindre end 125 g CO2 pr. km.
Læs mere i Fair Forandring - Baggrund.
Fair Løsning bashing del 3
Er du glad for smør så nyd det, så længe det varer. For S og SF vil indføre en fedtafgift på 50 kroner per kilo mættet fedt. Et kilo smør indeholder cirka 530 gram mættet fedt. Det betyder at en pakke smør bliver 6,6 kroner dyrere plus momsen, der føjer 1,7 kroner til. I alt 8,3 kroner.
En pakke smør koster i dag omkring 14 kroner og vil altså efter denne afgift koste omkring 22,5 kroner.
Er du ryger, skal du betale 10 kroner mere per pakke cigaretter.
Sukker og slik står også for tur.
Fedtafgifterne kommer også til at koste konkurrenceevne for industrien.
En pakke smør koster i dag omkring 14 kroner og vil altså efter denne afgift koste omkring 22,5 kroner.
Er du ryger, skal du betale 10 kroner mere per pakke cigaretter.
Sukker og slik står også for tur.
Fedtafgifterne kommer også til at koste konkurrenceevne for industrien.
»Der ligger en hel dyne af dødsvægtsomkostninger i forbindelse med at indføre denne afgift, og omkostningsniveauet er meget højt. Målt i tabt konkurrenceevne svarer det til en stigning på 1 pct. i lønsummen,« siger branchedirektør Ole Hall fra DI. (...)
»Det er meget omkostningskrævende at administrere, netop fordi man skal rundt omkring i udlandet for at fremskaffe informationer om varerne,« siger fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv, der repræsenterer mange importører og butikker.
De høje omkostninger skyldes også, at virksomhederne bl.a. skal ændre it-systemer, prisniveau, lagerføring og oprette registreringer. På sigt vil afgiftsomkostningerne dale til en tredjedel af opstartsudgifterne, men det er stadig et alt for højt niveau, lyder det fra DI og Dansk Erhverv.
Klagen fra erhvervslivet går på, at fedtafgiften er en meget administrativt tung afgift. I praksis betyder loven, at der vil blive opkrævet fedtafgift af virksomheder og produkter, der ikke har noget med fødevarer at gøre. Det skyldes bl.a., at der skal betales afgift af slagteriaffald, som anvendes til dyrefoder.
Kilde: epn.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)
