Det hængende spørgsmål i debatten har været, hvad forandrede denne dag?
Set fra mit personlige synspunkt ændrede den ikke særligt meget, og den gjorde mig heller ikke til Islamkritiker.
Den eneste forandring, der indtraf den dag var, at jeg som så mange andre endte med en spirende erkendelse af, at Islam var ikke bare en dysfunktionel kultur, der skabte problemer i Mellemøsten, men en dysfunktionel kultur, der kan skabe krig og problemer i hele verden.
Som jeg skrev tidligere gjorde begivenheden mig ikke til islam-kritiker.
Jeg så skammen i muslimernes øjne, når jeg gik på gaden. De ærgrede sig i de fleste tilfælde lige som mig over, at en gruppe fanatiske galninge var gået så radikalt til værks.
Nej, det tog mig 2-3 år efter selve angrebet at blive islamkritiker. Og det skete ved at læse tusindvis af sider om Islam, ved at læse i Koranen og i hadithsamlingerne, ved at læse om den måde profeten selv førte krig på, hvordan han brugte drab på kritikere, som middel til at tystne kritiske stemmer, hvordan han angreb andre stammer, ofte jødiske og med tynde undskyldninger, alene for at kunne stjæle deres ejendom og i øvrigt førte jihad mod alt, der kunne krybe og gå.
Læs:
Hvem var Profeten Muhammad - Et studie i et dårligt eksempel på adfærd
Hvis du vil have den længere version.Jeg indså med andre ord, at der ikke var en solid væg, der adskilte religionen islam fra gerningen den 11. september. 2001.
Da Beslan tragedien indtraf i slutningen af 2004, der kom angrebet ikke som en overraskelse for mig, men nærmere som en understregning af, at vi står over for en modstander, der ingen midler skyr.
Hvis man kan skyde børn i ryggen, så er man i stand til at gøre alt, inklusive at bruge a-våben, gift, etc.
På langt sigt kæmper vi ikke kun en krig mod terror, for den krig har USA! (ikke Europas soft-power) stort set vundet, det er ikke lykkedes at udføre lignende store angreb, Al-qaida har ikke fred og sikkerhed noget sted på jorden, hvor et dronefly kan flyve.
For de som er villige og i stand til at udføre sådanne er få, men de muslimer som tager koranen og traditionen på ordet, islamisterne, er ikke få.
Der venter en anden kamp på langt sigt, nemlig kampen om at undgå, at Europa bliver islamificeret og ender i sin anden mørke middelalder, hvor friheden og fritænkningen igen kues af religiøse mørkemænd.
Med dette mener jeg ikke, at vi får præstestyre alá Iran. Den katolske kirke var heller ikke den officielle magtinstans i den mørke middelalder.
Men jeg mener til eksempel, at religiøse mennesker vil præge gadebilledet og samfundet og lege selvbestaltet sharia-politi, chikanere kvinder der går uden tørklæde, chikanere mennesker, der ikke er muslimer. Kræve en officiel sharialov og praktisere sharia i det skjulte. Personer der kritiserer Islam vil blive chikaneret eller dræbt. Ja selv personer, som ikke gør det vil risikere at blive dræbt, som det sker i utallige lande med store muslimske mindretal, alene fordi de ikke er muslimer og skal vide, at der kun findes sikkerhed mod den slags, hvis man følger den rigtige version af islam.
Alt hvad der strider mod islamistisk dogmatisme vil blive bekæmpet.
Og de som forstår truslen vil være i mindretal, indtil det er for sent.
Det eneste vi kan glæde os over er, at vi ikke har råd til evig kædeindvandring via familiesammenførelser.
Når valget en dag faldet på velfærdsstat, eller fortsat kædeindvandring i tolerancens navn. Så vælger folket at beholde velfærdsstaten for sig selv.
Heldigvis.
Selv i de frelste multikulturelle rækker vil der opstå sprækker i idealismen.
Her er en tolerant radikal, hvis syn på islam blev ændre ved at bo i Gellerup:
Selvfølgelig ønskede jeg at lære noget om islam så jeg spurgte mig frem. Jeg fik at vide af ALLE – unge som gamle, kriminelle som pensionister – forretningsdrivende eller foreningsaktive, at muslimerne er kommet for at skabe et nyt samfund her i landet. Og de var helt åbne omkring det, ja stolte endda. For det bliver bedre end det gamle, sagde de. Og da jeg ikke har noget imod forbedringer, fortsatte flere af dem med at fortælle mig om sharialovens mange velsignelser. Straffedelen sprang de fleste over, men begreber som dhimmi (dvs ikke-muslimers retsstilling under sharia!), lærte jeg for første gang om oppe i Bazaren – og fik det siden bekræftet både i koranen og andre steder.
Og her er en SFer, som bor tæt på Mjølnerparken, der har mistet illusionerne om integration af Islam i Danmark.
Men det bliver stadig ikke en dag, eller et terrorangreb, eller erkendelse af Islams antidemokratiske natur, der kommer til at ændre holdningen til Islam og indvandringen af muslimer.
Jeg bor selv i en ghetto , hvor jeg er medlem af bestyrelsen, og jeg mener, at SF har en nærmest naiv holdning i hele udlændingedebatten. Det vil være et kæmpeproblem, hvis De Radikale og SF går sammen og får store dele af regelsættet om udlændinge rullet tilbage,
De færreste vil gide at studere religionen. De færreste vil få smidt virkeligheden direkte i ansigtet, som herren i Gellerup, og selv om de gør, vil de ikke alle vove at drage konklusionen til islams indflydelse på omstændighederne.
Det bliver maven, truslen mod levebrødet og ønsket om at beholde velfærdsstaten for os selv, der bliver udslagsgivende. Det bliver basale instinkter, der reagerer, både i stemmeboksen og på gaderne, hvis staten ikke formår at holde dem sikre.
9/11 forandrede meget for militæret, men ikke meget af vores måde at tænke på, eller af vores vanenatur.
0 kommentarer:
Send en kommentar