| Næste visning: | |
| Gentagelser: |
Dokumentaren er ikke kun anbefalelsesværdig, fordi den fortæller historien om, hvordan en gruppe islamiske terrorrister ville have sprængt op til ti fly i luften og begået det største terrorangreb efter 9/11, men også fordi det faktisk er lykkedes at få topfolkene i den engelske og amerikanske regering og efterretningstjenester til at udtale sig i dokumentaren.
Dokumentaren udstiller uenigheden mellem den britiske efterretningstjeneste, der tøvede med at anholde de mistænkte, fordi den fandt det nødvendigt at samle flere beviser og den amerikanske efterretningstjeneste, der mente at anholdelserne skulle ske hurtigt, for ellers gamblede man med menneskers liv.
Amerikanerne fik med et smart skaktræk tvunget englænderne til at foretage arrestationerne tidligere, end de ønskede.
Plottets hovedmand var en pakistansk islamist, Rashid Rauf. CIA vidste, at hvis han blev fanget, så ville den engelske terrorcelle blive tvunget til at kaste sig ud i angrebet eller stikke af, og derfor ville den britiske efterretningstjeneste blive tvunget til at gribe til arrestationer.
Den tidligere CIA-chef (2006-2009), Michael Hayden, en virkelig lun og lynintelligent skarp fætter, fortæller i dokumentaren, hvordan han tog til Pakistan og fortalte den pakistanske efterretningstjeneste om Rashid Rauf og om det terrorangreb, han var arkitekten bag.
Han understreger, at han ikke bad den pakistanske efterretningstjeneste om at arrestere Rashid Rauf. Men underligt nok skete det kort tid efter mødet med ISI, den pakistanske efterretningstjeneste, at Rashid Rauf blev arresteret.
Michael Hayden understreger i dokumentaren, med et stort smil, at han ikke ligefrem beklager, at terroristlederen blev arresteret.
Briterne mistænkte, at amerikanerne stod bag arrestationen af Rashid Rauf. Dokumentaren rummer altså det tætteste, man kommer på en tilståelse fra amerikansk hold.
Den udstiller som sagt sider af efterretningstjenesternes forskellige strategier, hvor amerikanernes er mest proaktiv, mens de europæiske mere afventende.
Det hører med til historien, at de terrorangreb i Europa, som faktisk er lykkedes, London bomberne i 2005 og Madrid angrebet i 2004. Begge grupper var faktisk overvåget af efterretningstjenesterne.
Gruppen bag Madrid-angrebet var faktisk overvåget i over et år uden, at man åbenbart fik samlet nok beviser sammen.
Om London angrebet hævdede man først, at denne gruppe var sluppet under radaren. Det lyder pænere, end at man ikke havde samlet nok beviser sammen. Men personligt tror jeg ikke på det.
Det hører også med, at kort efter forsøgte en ny gruppe, at udføre et lignende angreb 14 dage senere den 21 juli 2005, men fejlede på grund af dårlige bomber.
FBI havde blandt advaret personalet på den amerikanske ambassade i London om at undgå at bruge Subway-banen i slutningen af 2004. Det er utænkeligt, at de ikke også har kontaktet den britiske efterretningstjeneste. Jeg tror faktisk, at de mange offentlige udmeldinger om terrortrusler i Europa fra amerikansk efterretningstjenesters side har været vink med vognstænger om, at de europæiske efterretningstjenester ikke griber hurtigt nok ind. Specielt den britiske efterretningstjeneste.
Læs mere om advarslerne før London bomberne her:
Sarkozy kom til at sige, at de britiske myndigheder havde arresteret nogle fra gruppen i 2004, og siden besluttet at lade dem gå igen i håbet om at fange det bredere netværk.
Jeg er af den opfattelse, at PET er hurtigere til at gribe ind end andre europæiske efterretningstjenester.
Men personligt var jeg hellere beskyttet af efterretningsfolk som Michael Hayden, end hans europæiske modparter.
Det hører med til historien, at den pakistanske efterretningstjeneste, der er dobbelt af natur, altså både rummer personale, der er på USAs og på islamisternes side. Den lod Rashid Rauf stikke af under et toiletbesøg under en fangeflytning, et hændeligt uheld hmm hmm.
USAs efterretningstjeneste fandt dog Rauf senere, og han blev dræbt af et droneangreb i Pakistan.
0 kommentarer:
Send en kommentar