Økonomisk Ugebrev i denne uge har lavet en analyse af de 200 største fremstillingsvirksomheder i Danmark, der viser, at 47 af dem er truet af konkurs.
Bemærk venligst tavsheden. Blandt ugens væld af nyheder har man fundet nyheden for ganske uinteressant.
En google søgning giver kun få hits, nemlig Økonomisk Ugebrevs egen hjemmeside og Aktieugebrevet, der skrives af samme stab.
Undersøgelsen er foretaget med Edward Altmans Z-score, hvor en score under 1,1 giver en stor sandsynlighed for konkurs inden for 1-2 år.
Analysemodellen er ikke en statsgaranti for konkurs, der findes blandt de 47 selskabet 12 selskaber med relativt gode regnskaber. De ender så med lav Z-score på grund lav egenkapital og høj gæld.
Ligeledes ejes mange af selskaberne af store internationale giganter, der holder hånden under dem.
Men som Økonomisk Ugebrev skriver, så er risikoen her, at disse udenlandske moderselskaber vælger at flytte produktionen hos deres danske datterselskaber udenlands.
Det gælder selvfølgelig også for dem med danske ejere, for hvad skal de ellers gøre for at overleve?
Det var ugens ikke-nyhed, for nyheder i den kategori er åbenbart for abstrakte og uinteressante.
Artiklerne i Økonomisk Ugebrev kræver abonnement.
0 kommentarer:
Send en kommentar