torsdag den 11. november 2010

At man ønsker at aflive en myte er ikke det samme som den dør

En læser af bloggen har gjort mig opmærksom på følgende perle fra Dansk Industri.

Nemlig en undersøgelse af, at 26-30 årige efterkommere med en videregående uddannelse tjener flere penge, end ditto danskere i samme gruppe.

Det skal der nok være noget om. Det er ikke utænkeligt, at de tænker mere på karriere og indtjeningsmulighederne end Louise, der gerne vil være pædagog. Per, der gerne vil være arkæolog og for den sags skyld er mere arbejdsomme og mindre forkælede.

Men, hvad vi fortsat mangler, både på kontoen af danske- og efterkommer unge, er personer, der vil være ingeniører, økonomer og biologer, altså er til de tungt boglige og matematiske fag.

Og der hvor filmen virkelig knækker, er når en konsulent fra DI messer følgende:

Det afliver én gang for alle myten om, at indvandrere og deres efterkommere ikke bidrager til det danske samfund, fortæller DI’s konsulent, Claus Andersen.
Det gør det fortsat ikke. For spildprocenten er fortsat høj. I den anden ende af skalaen har vi de, som koster det danske samfund rigtig mange penge på grund af dårlig integration og høj kriminalitet. De ligger fortsat under danskerne i generelt uddannelsesniveau og under os i gennemsnitsindtægt generelt.

Derudover er der mange flere forbehold - blandt andet følgende:

Alle de Somaliske efterkommere er der for eksempel ingen af i alderen 26-30 år.

Til gengæld er der er der flere af dem i gruppen af 0-5 årige, kvantitativt flere, end der er Tyrkere i aldersgruppen 26-30 år. ( Se senere tabel - Kilde: Statistikbanken).

Libaneserne er heller ikke med i denne aldersgruppe. Så når vi skruer tiden 25 år frem, er det det dårligst integrerede danske efterkommere, der fylder mest i den aldersgruppen mellem 25-30 år.

Med andre ord, så indvandrere er ikke bare indvandrere, der er forskel, stor forskel, fra land til land.

En anden ting. Lad os forestille os at i morgen inviterer vi 1 mio. af de mest flittige og intelligente kinesere, vi kan finde, der er uden personlig formue.

Det ville da skabe en masse offentlig beskæftigelse, en masse gang i boligbyggeriet, en masse nye butikker, frisører osv. Det vil også skabe et boost i BNP. Men vil det gøre os rigere? Svaret er nej, for der er ikke arbejde til dem.

Så hvad skal de leve af? Hvor skal vi skære ned for at forsørge dem, eller de personer, som de tager arbejde fra?

For de 26-30 årige her gælder det, at de fik chancen på et historisk gunstigt tidspunkt, hvor der var mangel på arbejdskraft, hvor der var en højkonjunktur, der ikke vender igen foreløbig. En boligboble og kreditboble båren højkonjunktur med overgejlet optimisme, ikke blot her, men i flere lande, specielt USA.

Når vi nu lukker 25.000 nye indvandrere ind årligt, som vi gør, så lukker vi dem ind ti gange så hurtigt - med et slag på tasken, som vi skaber reelle arbejdspladser.

Ergo, det bliver aldrig en myte, at indvandrere ikke bidrager positivt til samfundet. Det gør de reelt kun, når de skaber arbejdspladser, eller kommer med en uddannelse i baglommen, hvor vi selv ikke har uddannet nok og er løbet tør.

Sådan ser efterkommer fordelingen ud per 1 januar 2010 i aldersgruppen 26-30 år - de lande som ikke kan mønstre tocifrede antal er sorteret fra:



26 år 27 år 28 år 29 år 30 år
Finland 6 6 10 13 11
Jugoslavien (eks.) 90 95 116 111 121
Makedonien 16 7 16 16 19
Norge 10 28 13 9 16
Polen 35 48 44 44 57
Storbritannien 19 15 11 21 16
Sverige 16 24 30 18 25
Tyrkiet 449 468 525 484 448
Tyskland 21 15 20 19 19
Egypten 14 7 9 13 10
Marokko 57 84 80 64 71
Filippinerne 12 9 10 19 17
Indien 25 23 27 21 20
Jordan 16 21 18 19 20
Pakistan 187 194 212 244 209
Vietnam 68 63 40 39 11

2 kommentarer:

Morten - - - sagde ...

Aflivning af en myte er der imidlertid tale om: Den myte, at indvandrere diskrimineres på arbejdsmarkedet er - endnu engang - aflivet.

Dét burde have vide perspektiver, om noget ...

En af de dårligste undskyldninger gennem tiderne for asocial adfærd blandt muslimer er (påny, påny, påny) sat skakmat.

- - -

Thomas Bolding Hansen sagde ...

Den har altid været en and, nok er der arbejdsgivere med dårlige erfaringer, der vægrer sig.

Men der er også masser med positive erfaringer, der ved at de får en arbejdskraft, der yder noget uden at pive.

Og arbejdsgivere går nu en gang efter god arbejdskraft og er ligeglade med hudfarven på den.

Oven i er der den politisk korrekte trend til positiv diskriminering.

De som ikke har arbejde blandt indvandrere, vil angiveligt ikke, eller egner sig ikke, altså under normale omstændigheder, krisen rammer hårdt, men som jeg husker det, er indvandrere mindre tilbøjelige til at blive fyret, end danskere.