Statens budget 2010 - 11 - det sminkede lig

Jeg har forsøgt at kæmpe mig igennem den seneste præsentation af finansloven.

Som selve titlen "Ansvarlighed og varig velfærd" antyder, er det en omgang selvros, spin, halvløgne, påstande på kanten af sandheden, der går lige til kvalmegrænsen.

Jeg har desværre hverken tid, eller lyst til at gå disse igennem med en tættekam, men kan anføre, at et af de forhold jeg specielt studser over, er påstande omkring den offentlige nettogæld, der hævdes nedbragt med omkring 400 mia. kroner op til omkring 2008, ifølge Danmarks statistik er det nemlig 300 mia. kr. Endnu mere studser jeg over, at nettogælden hævdes afskaffet før krisen.

(TIlføjet senere - Det er så faktisk korrekt, at den offentlige nettogæld har været afskaffet, forstået som stat kommune regioner sammenlagt - statsgælden har aldrig været afskaffet, hvorfor regeringen/staten skynder sig at fremføre at nogle kommuner og regioner faktisk kan styre deres økonomi, hvor den ikke selv kan det, det må den da om)


Ifølge Danmarks Statistik har udviklingen set sådan her ud på nettogælden hos staten:

Vi er altså med andre ord oppe på det niveau, som regeringen overtog, som efterslæb fra krisen i firserne og halvfemserne allerede i 2011 og gælden vil fortsat vokse derefter.

I præsentationen fra Finansministeriet, ser det langt mindre dramatisk ud:



Så er spørgsmålet naturligvis, hvilken af de to der bedst afspejler den nettogæld staten faktisk har og skal betale renter for.

Det fremgår dog af statens budgetoversigt, at den skal betale renter af statsgæld for 24,8 mia. kr. i 2010 og for 27 mia. kr. i 2011.
Det peger alt sammen på, at tallene fra Danmarks Statistik er de mest reelle, da så høj en rente udgift, svarer til 3,5 - 4 pct. renter på en bruttogæld på omkring 700 mia. kr., ergo passer nettogælden angiveligt også bedst i den udgave vi ser hos Danmarks Statistik.

Men det er nogle andre poster jeg vil kigge på og kommentere først og fremmest.

Liberal Alliance kan nedsætte skatten så tosset de vil. Hvis ikke også man kigger på moms og øvrige afgifter, og får dem holdt i skak, evt. nedsat, så kan det offentlige hurtige hente på gyngerne, hvad det har mistet på karrusellen.

Og apropos mit forslag om at skære 15 pct. af de offentlige udgifter væk. Så rækker det knap til at bringe os ned på mellemniveau i OECD landene, hvad angår skattetryk, hvor vi næppe overraskende har verdens højeste.

Her er der ikke rørt ved, hvad der er noget nær verdens største moms og højeste afgitsniveau.
Det kommer altså oven i, hvis vi også der skal ned på mellemniveau i OECD.

At overførselsindkomster er vokset, kan man også se:

De samlede statslige udgifter forventes at blive ca. 685½ mia. kr. i 2011. En betydelig del af udgifterne udgøres af de såkaldte indkomstoverførsler. Det er overførsler til personer i form af fx folkepension, efterløn, SU og arbejdsløshedsdagpenge. På finanslovforslaget for 2011 udgør indkomstoverførslerne 267¾ mia. kr. Det svarer til 39 pct. af de statslige udgifter.

I 2010 tegner budgetredegørelsen et niveau for overførsler omkring 306 mia. kr. - Se her på side 29 i budgetredegørelsen for 2010 - Det forventes altså at disse vil falde kraftigt, delvist båret af ændringer i børnechecken, men først og fremmest via sænkning af arbejdsløsheden.

I december 2008 så det sådan her ud for indkomstoverførsler i forventningen til 2009:


Vi taler om en budgetoversigt udarbejdet i december 2008, vil jeg lige understrege, altså tre måneder efter Lehman krakket og krisens begyndelse.

Det endte så lige med omkring 45 mia. mere på de her poster i 2009, som desværre ikke er redegjort så detaljeret for i den seneste budgetoversigt, altså fordelingen. Men det er nok ikke svært at gætte, at det drejer sig om flere arbejdsløse.

Staten forventer altså næste år, at udgifterne vil være omkring 40 mia. kr. lavere i 2011.
Det er selvfølgelig en forventning, der ser langt pænere ud, end et underskud på de offentlige finanser på over 100 mia. kr.
Men hvad nu, hvis det viser sig, at der faktisk ikke er kommet så mange flere i arbejde næste år?
Eller endnu værre, at vi får en ny lille nedgang i antallet af de arbejdere, som ikke koster staten kasse. Altså dem i det private.

Det er svært at se, at man kan hente særligt mange kroner ved at justere på børnechecken. Afskaf efterlønnen, børnechecken, boligstøtten, så taler vi om beløb, der batter.
Det er ikke fordi, jeg mener at børnechecken bør fjernes, sammen med boligstøtten øjeblikkeligt Det er blot et eksempel på, hvad der faktisk skal til før det gør indtryk på statens udgifter.
Det vil trods alt ramme mennesker, som er vant til at leve over evne på samfundets regning, og selv om det er dumt og uansvarligt, så har jeg alligevel så meget sympati med dem, at de skal have lidt tid at reagere på sådanne ændringer i deres økonomi, altså en gradvis udfasing af de her to poster og gradvis nedgradering til støtte til kun to børn, resten er for egen regning - også selvom bordet kommer til at fange her, for familier som har flere børn - så må de ud og tjene nogle flere penge og finde en billigere bolig.

Efterlønnen derimod skal standses på stedet.


Statens nettosaldo blev fik en opjustering af underskudsestimatet i august måned i år. Fra allerede linkede redegørelse fra august :

• Statens nettokassesaldo, der er relevant i forhold til den umiddelbare statsgældsvirkning, skønnesat udvise et underskud på 109½ mia. kr. i 2010. Det er en forværring på ca. 7 mia. kr. i forhold til vurderingen i maj, som skyldes et forventet større DAU-underskud og et ændret skøn for statens beholdningsbevægelser.
• I 2011 skønnes et nettokasseunderskud på 71¼ mia. kr. afledt af det budgetterede underskud på DAU-saldoen og et genudlånsomfang på 15½ mia. kr.
• I lyset af de forventede nettokasseunderskud i 2010 og 2011 skønnes statsgælden at stige fra 301½ mia. kr. ultimo 2009 til 473 mia. kr. ultimo 2011 svarende til en stigning på knap 86 mia. kr.pr. år i gennemsnit. Statsgælden skønnes dermed at stige fra godt 18 pct. af BNP i 2009 til 26½ pct. af BNP i 2011, dvs. 8¼ pct.-enheder.

Altså en trend, som peger i retning af et endnu større underskud, rokker ikke ved forventning om et underskud på rundt regnet 40 mia. kr. mindre næste år.

Så hvad forventer staten af ekstra indtægter. Den forventer en stigning i pensionsafkastskat på 33,4 mia. kr. hvilket for så vidt kan være reelt nok. Det kan jeg ikke gennemskue.

Men så forventer den ekstraindtægter for 16 mia. kr. via øgede NETTO skatteindtægter og 6,4 mia. kr. via ekstra momsindtægter, samt 2,2 mia. kr. via ekstra arbejdsmarkedsbidrag.

Det kan jeg godt stille mig tvivlende over for, hvor skulle komme fra.

Har regeringen indregnet en forhøjelse af skatten i 2011, som de lige har glemt at fortælle os om?

For til eksempel 10.000 flere ansatte, der betaler 150.000 i gennemsnit i skat, vil kun bidrage med 1,5 mia. kr.

Den private beskæftigelse er faldet med 200.000 personer de sidste par år, en stor del af disse har undgået at blive betegnet som arbejdsløse via ansættelse, eller aktivering i det offentlige og tallet siger i øvrigt noget om, at mange simpelthen har satset og "glemt" at forsikre sig mod arbejdsløshed og ejer for meget til at kunne hæve kontanthjælp. Derfor figurer de ikke blandt de registrerede arbejdsløse osv.
De udgør ikke en udgift for staten. Men omvendt har de heller ikke en indtægt, til at give skattekroner i statskassen, til at forbruge for.
Udviklingen er vendt lidt i andet kvartal i år, men ansættelsesniveauet i bare industri og bygge og anlæg er fortsat underdrejet, med cirka 100.000 færre ansatte end ved udgangen af 2007.

Her taler vi om ansat arbejdskraft (Arbejdskraftundersøgelsen), og der skeles ikke til, at mange er gået ned i tid og arbejder færre timer, blandt dem som fortsat har et arbejde.

Antallet af personer som arbejder mellem 38-48 timer om ugen er faldet med 40.000 på to år.

Antallet af personer der arbejder over 49 timer er faldet med 32.000

Det skal ses i forhold til at disse personer udgør under 1/3 del af arbejdsstyrken, men bærer klart over en tredjedel af beskæftigelsesfaldet.
Hvor omvendt de som arbejder under 15 om ugen, er de eneste der er steget over to år og dem som arbejder mellem 15 -36 timer er kun faldet med 3000 personer til 602.000.

Kilde:

Der er altså også en tendens til at arbejdspladser med største forbrugs- skatteindtægt potentiale er røget.

Hvordan det skulle føre til markante forbedringer af de offentlig budget er et stort spørgsmål, også selv om man kan klappe i hænderne af 10.000, eller 20.000 flere ansatte i det private.

Den fremgang i det seneste kvartal, kan skyldes at man har fundet ud af, at man fyrede for mange i 2009 og afspejler derfor delvist en justering, nærmere end en blivende trend i stigningen af arbejdskraft.

Alt andet lige, denne her krise værre end den i halvfemserne, som det tog lang tid at komme sig oven på.

Hu hej hvor går det godt- vi har ganske vist lidt underskud og en lille krise, men den skal vi nok hurtigt få rystet af os :) Nej, regeringens finanslov minder mere om et sminket lig, der skal gøre det lettere at vinde næste valg, fremfor en præsentation af landet økonomiske situation, endsige en fremadrettet løsning på de økonomiske problemer, den "ansvarlige" regering har.