Udgifterne til offentlig arbejdskraft er steget med 33 pct. ( inflation i perioden lidt over 19 pct.) på ni år mellem 2000-2008 til 316.250 mio. kr. (eller 316 mia. kr.) og i dag har de angiveligt fået endnu et kraftigt nyk op af.
Overførselsindkomster har fået en tur op på 262.311 mio. kr. Vækst på ni år omkring 22,5 pct.
I alt 578,5 MILLIARDER kroner i 2008 tal -altså de absolut tunge poster i det offentlige budget.
Her kan man også omfordele, så dem med de højeste offentlige ydelser og lønninger skal betale mest, gå mest ned i indtægt. Det er jo det skattesystem vi hylder, så hvorfor ikke flytte princippet over på offentlige lønninger og overførsler i stedet for på skatten?
Man kan nå mere ved at afskaffe efterlønnen, end ved at nedsætte en allerede lav kontanthjælp, eller folkepension, såvel som man få større fordel af at fyre en offentlig medarbejder med over 500.000 i løn årligt, end en sundhedshjælper og man kan selvfølgelig kombinere mellem fyringer og lønnedgange.
I det offentlige tjener man faktisk mere end i det private og med en kraftig stigning på netop højtlønnede akademikere ansat i det offentlige, er det skel udvidet endnu mere.
Siden dengang og efter de her tal fra Danmark Statistik har lønvæksten i det offentlig faktisk været langt højere end tidligere.
En gennemsnitlig lønstigning på 11,3 pct. over de sidste to år.
Inflationen i ovennævnte periode har som sagt været på lidt over 19 pct.
Skær 15 procent væk af de her udgifter og vi kan først tage statsgælden, derefter regulere med skattenedsættelser.
Dermed bliver det også mere attraktivt at arbejde i det private, samt de dygtige medarbejdere vil være mere tilbøjelige til at søge over i de private.
Derefter parallelt med skattelettelser, skal der være begrænset lønvækst i en årrække.
Derudover kunne man indføre egenbetaling ved sundhedsydelser med loft på 1000 kr. årligt - for en anden løbsk post findes der.
Det er ikke uden grund, at vi har verdens dyreste offentlige sektor og så er den ikke blevet markant forbedret de sidste tyve år, blot blevet markant dyrere.
Dertil skal princippet om nulvækst i det offentlige de næste tre år gennemføres så vidt muligt.
Det var min alternative finanslov og selv om den er streng, vil den i første omgang kun fjerne væksten i den offentlige gæld. Ja det vil den ikke engang for 2010 og 2011, men når bedringen i den globale økonomi kommer, så vil den.
Skal vil stoppe væksten i den offentlige gæld, skal vi nærmere skære omkring 30 pct. af udgifterne til offentlige lønninger og overførsler væk. Fordi en del kommer jo tilbage gennem skatten og momsen, samt fyrede medarbejde vil i første omgang overgå til overførselsindkomster og ikke forsvinde ud af den offentlige kasse, omend de vil være billigere i drift.
Til gengæld vil denne plan bringe os i en position, hvor befolkningen kan få lidt af de kraftige nedskæringer i offentlig forsørgelse tilbage via skattelettelser på sigt. Og det her burde give et indblik i, hvor sindssygt stort det offentlige overforbrug er.
Den nuværende måde at løse problemet på, løser det slet ikke, men vi ender med en statsgæld på over 100 pct. af BNP. En sådan har vi inden for fem til 10 år med en kæmpe rente- gældsbyrde til følge, som kommer oven i de markante offentlige besparelser, vi under alle omstændigheder skal sluge en dag.
0 kommentarer:
Send en kommentar