tirsdag den 22. marts 2011

Spot on! Når gode hensigter fører til helvede

Hvad vil du helst beholde, din velfærdsstat eller din menneskelighed. De to ting er på den lange led nemlig modsætninger.

Og det værste er, at hvis man foreslår at beskære velfærdsstaten, så får man smidt i hovedet at man er umenneskelig. Det er som at give fanden patent på at være god.

Kjeld Flarup



Uanset om du vælger den løsning, at man selv skal betale for ens ægtefælle, eller at tilvandrede kun skal have ret til velfærdsydelser efter fem års ophold, så er endestationen mindre velfærd i forskelligt tempo.

Jeg kunne være polemisk, og sige at nødvendigheden vil tvinge os blive et 'sink or swim' samfund som USA på langt sigt.

Realistisk set, behøver vi kun at have tydeligt mindre velfærd end gennemsnittet i de lande, vi sammen tiltrækker hobetal af indvandrere med.

Bundlinjen er, at en nettoindvandring på over 20.000 om året, som vi har nu, den koster.

For antallet af arbejdspladser, der finansierer hele skidtet vokser ikke i samme tempo, de udvandrer.

Så enten er vi et samfund med høj velfærd og få mennesker, eller et samfund med mange mennesker og få velfærdsgoder, der er ingen vej uden om - medmindre da vi forestiller os, at vi pludselig bliver verdens bedste iværksættere og flittige mennesker, alt andet lige skal der til for at matche verdens dyreste velfærdssamfund. Pengene gror ikke på træerne - kort og godt.

0 kommentarer: