Meeeennnn, det er naturligvis ikke noget problem. For det drejer sig jo om gode nyttige investeringer:
Nu kan det jo godt tænkes, at lige de 2 mia. sek. bruges på nyttige investeringer.
"Det blir en större andel investeringar som framöver måste finansieras med lån. Men det är ingen dramatik i det, säger Jan-Åke Troedsson, kommunens ekonomidirektör.
Om du har pengar på banken så har du ingen skuld, säger Ilmar Reepalu.
– Så köper du ett hus, och pengarna försvinner från banken. Men det betyder inte att du blir fattigare.
Nu behöver lån inte vara ett problem, så länge det görs vettiga saker med pengarna. Ett växande Malmö behöver byggas ut för att fungera. Investeringar i infrastruktur som Citytunneln, Malmöringen och större trafikleder är satsningar där en skuld med tiden kan bli en tillgång."
Så er pointen bare, hvis vi siger, at det samlede budget i Malmø er på for eksempel 30 mia. sek. om året.
Så går mange af de penge til rent forbrug, der ikke repræsenterer for eksempel en bygning, man kan sælge igen, eller en investering i infrastruktur, der kan betale sig i det lange løb.
Disse udgifter har åbenbart nået et niveau, hvor man ikke kan finde plads til investeringer inden for det normale budget, altså har man en usammenhængende økonomi, uanset hvor meget man sværger lånet er til nyttige investeringer.
Københavns kommune kan også tage et stort lån, og snakke solen sort om, hvor meget nyttigt det går til, reparation af veje, snerydning osv.
Det offentlige forbrug, har man nu engang ikke styr på, når man låner penge, lige så lidt som en privat person, der låner 100.000 kr. i banken til at shoppe møbler for, heller ikke har styr på sit. Med den forskel, at privatpersoner agerer i deres eget liv, og hvis lånebyrden vokser over hovedet, så går det kun ud over dem selv - ja og dog eventuelle børn, der er klart uskyldige.
Det offentlige låner på alles vegne, og hvis det vokser det offentlige over hovedet, så går det ud over alle som tvangsdeltagere.
0 kommentarer:
Send en kommentar