Hvad koster indvandringen ?

Det er ikke muligt at sætte et beløb på indvandringen, der er skåret i granit.

Men det er muligt at lave et anslag på omkostningerne, som vi eventuelt havde været foruden, hvis vi ikke havde haft en indvandring, i den grad vi har.

For at nå til et sådan estimat, er man nødt til at tænke lidt bredere end indvandreres modtagelse af sociale ydelser modregnet deres skattebetalinger.

For spørgsmålet er om, der var blevet sendt så mange ud på et sidespor i samfundet i form af arbejdsløshed, efterløn, førtidspension osv., hvis ikke der havde været en indvandring?

Det mener jeg ikke ville være tilfældet.

Dertil skal i mine øjne lægges omkostninger til kriminalforsorg og en pæn portion af de stigende sundhedsudgifter. Hermed mener jeg ikke blot flere personer, som skal behandles. Jeg mener også at passiveringen af flere mennesker, uden arbejde og uden ordentlig indkomst, for at slet ikke at sige den øgede kontrol og skubben folk rundt i systemet, effektiviseringer osv. i kampen mod stigende offentlige budgetter har givet et dårligere psykisk klima, der ender med yderligere omkostninger, både økonomisk og psykisk.
Der er startet en masse uheldige cirkler og negative spiraler, der i mine øjne ikke var sket eller havde været i langt mindre omfang uden den store indvandring, vi har haft.

Vi har permanent siden firserne haft omkring 800.000 og 900.000 uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. Der er og har været et begrænset antal pladser på arbejdsmarkedet, så dem der ikke er plads til, skal kort og godt placeres på efterløn, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, bistand osv. Og var næppe blevet det, hvis der havde været plads til dem på arbejdsmarkedet.

Så det første der skal kigges på er hvor mange indvandrere, der er kommet ind siden firserne, og hvad det koster at forsørge personer på disse offentlige overførselsindkomster.

I 1983, hvor liberaliseringen af indvandrer- flygtningeloven fandt sted, så der både blev åbnet for familiesammenførelser i bred forstand og de-facto flygtninge, der var der omkring 130.000 indvandrere i Danmark. Dem regner jeg ikke med, da det var andre tider og under helt andre forudsætninger, med reel mangel på arbejdskraft.

Folketallet dengang i 1983 var 5.116.464 mio. mennesker i Danmark og er siden vokset til 5.534.738 mio. mennesker. Det vil sige rundt regnet 420.000 mennesker er kommet til via indvandring, da vi ikke selv har født nok børn til at opretholde vores antal siden dengang - tvært i mod - er det mindst 420.000 som er tilføjet via indvandrere og deres fødsler.

Nu forsimpler jeg det, for nogle af dem er børn i dag og ikke på offentlige overførselsindkomster. Men børn koster også det offentlige mange penge og uanset hvad, skal de ud på arbejdsmarkedet og mange af de her børn fylder i øvrigt meget inde for ungdomsforsorgen, og på de sociale poster.

Så jeg regner her rundt med, at disse personer betyder ekstra 420.000 på overførselsindkomst. Altså cirka halvdelen af de mellem 800.000 og 900.000 mennesker, der er placeret uden for arbejdsmarkedet og jeg vil endda hævde, at dette tal ikke er nok, fordi det øgede antal mennesker har betydet har betydet flere offentlige ansatte og flere ansatte i butikker osv. En naturlig konsekvens af at flere mennesker skal serviceres, men det for penge, der påhviler det offentlige! Altså de penge der bruges i butikken, der har brug for flere medarbejdere som følge af flere, stammer i højere grad fra overførselsindkomster og pensioner, end tidligere og det ville være tilfældet foruden indvandringen.

Men jeg holder det blot ved de 420.000 og det er rigeligt med udgifter i sig selv.

		Antal personer med indkomsttypen	Indkomstbeløb (1.000 kr.)
2007	Arbejdsløse	58277	11219821
	Førtidspensionister	229300	43347659
	Efterlønsmodtagere	137774	26042129
	Kontanthjælpsmodtagere	87875	13886050
		513226	94495659

Ovenstående er i øvrigt lettere forældede tal fra 2007. I dag er der angiveligt flere mennesker og på højere satser. De omfatter omkostningerne i form af indtægt fra overførselsindkomster i 2007, til 513.226 personer. Hvis vi tager 80 pct. af det beløb, som nogenlunde svarer til 420.000 personer. Så ender vi på cirka 75 mia, kr. om året.

Beløbet er højere i dag af ovennævnte årsager og sammen med de resulterende ekstra offentlige og andre arbejdspladser, der alligevel hviler på det offentlige budget er beløbet noget højere. Derfor har jeg ingen problemer med at opjustere beløbet til 80 mia. kr., hvilket angiveligt stadig er konservativt.

Så tager vi udgifter til retsvæsen, sundhedsvæsen og øvrige sociale ydelser. Her er der meget at diskutere, og det bliver meget svært at sætte præcise beløb på.

Men her er et bud, der lyder på 8 pct. af følgende udgifter, svarende nogenlunde til de 420.000 personer procentandel af befolkningen:

Klassifikation af offentlige udgifter, funktionel fordeling efter
funktion og tid
	1983	2008
3. Offentlig orden og sikkerhed	6050	18066
7. Sundhedsvæsen	41139	133096
10.3 Familie og børn	..	87912
10.6 Sociale ydelser i.a.n.	..	19227
10.7 Social beskyttelse mv.	..	9805
		268106	21448,48

Altså rundt regnet 21,5 mia. kr.

Her mangler flere poster, angiveligt poster inden for ungdomsforsorgen, hvor visse indvandrergrupper tæller tungt og Børn og Unge budgetter i kommunerne betaler også en del af problemerne, det er grundlæggende svært at spore alle de penge som bruges.

Omvendt er aldersfordelingen anderledes blandt indvandrere, så andelen af sundhedsudgifterne kan diskuteres, omend det hører med, at selv om de ikke har så høj en gennemsnitsalder, så lider de i større omfang af en lang række lidelser, end den gennemsnitlige dansker gør.
Modsat igen er 8 pct. af udgifterne til retsvæsen klart for lidt, da de fylder tungt i den afdeling.
Der mangler også poster som folkeskole, specielle pædagogiske indsatser, boligstøtte, osv.

Et bud på omkring 100 mia. kr. årligt for indvandringen er altså angiveligt under de reelle omkostninger.

Nu er der positive synergier i form af småbutikker og pizzeriaer, som ellers ikke var oprettet. Uddannet arbejdskraft vi ellers havde manglet.
Omvendt er indvandringen og dermed langt flere mennesker er stor del af forklaringen på manglen på uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger, og lærere, såvel som behovet for flere ansatte i det offentlige generelt.
Ligeledes er der negative synergier. Hvordan har den form for kriminalitet, der fulgte med indvandringen og påvirket de lokale brådne kar her og resulteret i mere brutal vold og grovere kriminalitet?
Hvordan har det påvirket graden af offentlige ansatte, der bliver syge og dårlige, efter overfald og trusler. Hvordan har de offentlige besparelser og kontrol, der skal til for finansiere indvandringen - en med økonomiske briller betragtet ekstra og overflødig udgift - påvirket samfundet og dets mennesker og bidraget til, at de bliver syge og deprimerede?

Så er der negative synergier i folkeskolen, som smitter af gennem hele undervisningssystemet, da unge ikke bliver klædt godt nok på til universitetet. Den negative synergi er både i form af truende og respektløse børn og i form af at ikke-vestlige indvandrere, der stadig for 50 pct. vedkommende forlader skolen som funktionelle analfabeter, i et vist omfang må have indvirkning på niveauet og effektiviteten af undervisningen.

Mit bud er, at 100 mia. årligt har langt, langt større sandsynlighed for at være for sat for lavt, fremfor for højt.

De samlede offentlige udgifter lyder på 1012 mia. kr. i 2010.

Mod 316 mia. kr. i 1983.

Inflationen har betydet lidt over en fordobling af forbrugerpriserne siden 1983. Ikke sådan at forstå, at næsten 400 mia. kr. ekstra offentligt forbrug, efter inflation, skal tolkes som en pris for indvandringen. De skal også tolkes som offentlig overforbrug og manglende evne til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kunne opsluge nogle af de "overflødige" op til 900.000 i den arbejdsdygtige alder.

Relaterede poster:

Udviklingen i det private erhvervsliv (opsummering: fald i stillinger, hvor de giver flest indtægter og færrest udgifter til staten)

Trusler og volds indtog i det offentlige.

Det ender ikke her, med indvandringen følger en masse børnefødsler, hvor det desværre, er de mindst integrerede og mest problematiske, der føder enormt mange børn og er mest kriminelle.

Om de mest kriminelle indvandrergrupper, somaliere og libanesere, der også er blandt dem som føder et højt antal børn og vil vokse eksplosivt, og deres påvirkning af kriminaliteten i Århus og Odense.

Et årtier gammel nyhed bliver til en ny nyhed

Det er snart agurketid, men det er da rart at blive mindet om det, hvis man nu har glemt det:

Selvom arbejdsløshedstallet er faldet, er der ikke nødvendigvis færre danskere, der i dag står uden job.

Aktiverede og personer, der forlader arbejdsmarkedet mere eller mindre frivilligt, fremgår nemlig ikke af statistikken.

Men med en simpel ændring af vinklingen kunne det have været en. Nemlig at "arbejdsløsheden er steget med 500 personer".

Feldstein Says Greece Will Default, Portugal May Be Next: Video

Skæbnens ulidelige ironi

Den tredje debat mellem de tre hovedkombatanter i den engelske valgkamp ruller i øjeblikket over min TV-skærm.

For ikke så længe siden stod de og var på et nærmest hjernevasket plan enige om, at der skal gribes ind over for bankerne med skatter, og de skal betale for den krise, DE har forvoldt!

Mere ironisk bliver det næppe.

Her er blandt andet hvorfor: Den engelske regering er en af de regeringer i verden, der har den største offentlige gæld og hvis der er noget, der ikke bare truer, men på et tidspunkt vil skabe en ny økonomisk krise, så er det lånefinansieret offentligt overforbrug, som det man ser i England.

Verdens økonomien, er ved at bevæge sig fra et krak til et andet på grund først den velkendte boligboble og billige lån, til en statsgældboble, med billige lån i baggrunden som sideløbende effekt både privat og offentligt.

Mens vi bevæger os ud af boligboblen, bevæger vi os ind i statsgældboblen. Derfor er Clegg, Cameron og Brown en tragikomisk illustration af skæbnens ulidelige ironi.

Englands nettogæld, altså gælden når regeringens lån til andre lande osv. er trukket fra, er på ikke mindre end 59,9 pct. af BNP.'

Bruttogælden ved udgangen af 2009 så sådan her ud:

950.4 mia. pund, eller 68.1 pct. af BNP.

Underskuddet på de offentlige budgetter finansieret med gæld, var i 2009 lig med 159.2 mia. pund, eller hvad der svarer til 11.4 pct. af BNP.

England har som Danmark haft en boligboble, der har givet økonomien et kunstigt boost, der aldrig kommer tilbage. Hvis vi forestiller os, at året 1990 fastlægges som et økonomisk index på 100 og økonomien siden er vokset til indeks 170. Men de 50 pct. af denne vækst består af vækst relateret til boligøkonomien og en heftig aktivitet på området indtil priserne var vokset for højt, så er den reelle vækst egentlig kun op til indeks 135.

Nu er problemet, at det offentlige har tilpasset sine udgifter til de indtægter, der svarer til indeks 170 og de nærer forventninger om , at vi når hurtigt gennem krisen og vender tilbage til indeks 170 snart, og de låner løs af penge i den forventning. Men hvis realøkonomien kun reelt er nået til indeks 135 vil det kræve mange år med en naturlig realøkonomisk vækst, lad os sige 2 pct. årligt, før vi igen når til indeks 170, og det er som boligboblen gået forbi hovederne på de fleste.

Nu er vi så heldige, at vi har nye vækstlokomotiver i den internationale økonomi, Rusland, Kina, Indien, Brasilien, så returneringen til indeks 170 kan gå hurtigere. Økonomier der dog også risikerer, at ende med bristede bobler og inflationspanik. Måske er vi også så heldige, at boligmarkedet med relateret forbrug og for den sags skyld øget aktivitet på privathospitaler, og andet, som ikke er solid realøkonomi, ikke svarer til 35 indekspoint, men måske kun 10-20? Så vi så tilfælde kun skal vokse 10-20 indekspoint mere.
Det nøjagtige indekstal er et gæt fra min side, men det er ikke et gæt, at en pæn og substantiel andel af "væksten" har bestået af midlertidig og ikke-bæredygtig økonomi - boligmarkedet, friværdi og låntagning, eller drevet af offentlige penge.

Enkelte så boligboblen komme tidligt, mange flere så den da den næsten uafvendeligt var på vej.

Hvad angår den kommende "statsgældboble", der enten kan sprænge med et brag, eller lægge sig hæmmende over økonomien som en stille og sikkert sivende usikkerhed og ustabilitet i årevis, er det samme tilfældet, de færreste ser den komme og fortsætter i samme gamle spor.

Enkelte ser den, som Dr. Doom, eller økonomiprofessor Nouriel Roubini, der også så boligboblen komme.

Problemet er ikke Grækenland. mislighedsforholdet, mellem tæring og næring, lån og realøkonomi, er udpræget i rigtig mange offentlige økonomier, se selv en liste her - ganske vist outdated og hastigt voksende. Grækenland er kun sommerfuglen, der blafrer med vingerne før orkanen bryder løs.

Forestil jer hvis et langt støre land, med en langt større økonomi, endte i samme situation. For eksempel England eller Japan, eller for den sags skyld USA, hvor i øvrigt penge lånt til en næsten gratis FED-rente kan skabe problemer anywhere, også i lavrentens eget land.

Hvilken kamel vil de Radikale sluge?

Der er snart folketingsvalg. Der kan nå at ske meget inden, specielt med Fælleslistens indtog i dansk politik.

Men en interessant debat i folketinget i dag, afspejler et dillemma for de Radikale, der som bekendt ligger til højre i den økonomiske politik og til venstre i den værdipolitiske.

11.33: Venstres finansordfører Jacob Jensen spørger Morten Østergaard, om de radikale kan støtte S og SF's millionærskat. Morten Østergaard svarer igen ved at spørge regeringspartiernes ordførere, hvor de 10 milliarder skal komme fra.


11:35: - Det er ikke en del af vores skattepolitik. Det er klart, det skal der forhandles om, svarer Morten Østergaard på spørgsmålet om millionærskat.


11.36: - Det er bare glasur, der er trukket ud over, når man ikke er enige om, hvilke reformer, der skal komme, lyder kommentaren til oppositionens fælles krav om reformer fra Venstres gruppeformand Kristian Jensen. Også her skal der forhandles, svarer Morten Østergaard. - Den her enighed er så tynd som det papir, den er skrevet på, konstaterer Kristian Jensen.


11.42: Venstres Erling Bonnesen spørger Morten Østergaard, hvilke reformer han er enig med S og SF om. Morten Østergaard svarer, at der er enighed om, at der skal sikres holdbarhed gennem reformer. Hvilke, skal man så forhandle om.

Her er der altså linet op til slugningen af kameler. Grundlæggende skal de Radikale enten slutte sig til højre, eller venstre.

Hvis de slutter sig til venstre, skal de sluge kameler såsom millionærskat, øget selskabsskat, øget skat på aktiegevinster, en fredet efterløn og en helt masse andet. Ovenstående kommentar afslører for så vidt, eller kraftigt antyder, at de ikke har fået forhandlet noget igennem endnu, trods det forhold at S og SFs fællesprogram, en fair forandring, stammer tilbage fra den 28. august i 2009.

Slutter de sig omvendt til højre. Så skal de i blandt samarbejde med DF.

Så bliver spørgsmålet, hvad gør mest ondt i hjertet på de Radikale? Og vil de helst følge hovedet, eller hadet og afskyen over for DF?

Grundlæggende vil jeg ikke blive spor overrasket, hvis den næste regering hedder en mindretalsregering med forbogstaverne VKR.

Løkke er nu lidt snu for at sige det mildt

Han er på mange måder den mest undervurderede statsminister, vi har haft længe, så længe det i øvrigt varer, og det er desværre næppe længe.

Understående er Lars Løkkes holdning til Ole Sohn og hans fortid på den anden side præ 1989 Berlinmuren i hyggeligt selskab med Honecker og andre tyranner.

- Jeg skal ikke gå og blande mig i, om de skal sige undskyld. Hvis man er blevet klogere, så er det vel rimeligt at få det formuleret. Hvis man ikke er blevet klogere og ikke synes, at der er noget at undskylde, så skal man selvfølgelig lade være.

Han er en rigtig listig ræv, er han. :)

Kunsten at tabe med succes

Det er med at nyde de sidste tider i dagens tabersamfund. Lykkeligvis er vi mange, der er så gamle, at vi ikke får det værste med, og har tid til at planlægge rejsen væk fra den glidende udvikling, der bevæger sig i uheldig glidende retning, langt væk fra det vi husker i vores barndom.

Vi taber med succes, ud og gøre karriere, feste, have masser af penge til os selv og gemme det med børn til sent, hvis overhovedet?

Sådan uddør vi langsomt. Sådan tilhører samfundet på sigt muslimer, der ikke svigter at føde børn, sådan ryger velfærden og sammenhængskraften i samfundet.

Børn går ud over trivslen og nu er det videnskabeligt bevist.

De mest ulykkelige er dem, der har børn. Det er resultatet af et større lykkeforskningsprojekt, der gør op med forestillingen om, at børn er nøglen til et lykkeligt liv. Undersøgelsen viser, at det, der gør os lykkelig, er vores partner, vores sociale relationer, økonomiske frihed, familie og job. Ikke vores børn.

Noget de barnløse har gennemskuet for længe siden - nu foreligger dokumentationen så.

Undersøgelsen hviler på 15 års forskning, men helt vildt grænseoverskridende er den nu ikke. Som Christian Bjørnskov, lykkeforsker og lektor ved Aarhus Universitet, siger til Berlingske Tidende, så begrænser børn vores frihed. Ja tak, intet nyt her.

At den ellers normalt noget skarpere Anne Sophia Hermansen ukritisk reciterer følgende, skuffer mig dog:

Moderskabet er blevet en subtil form for kvindeundertrykkelse, siger den franske filosof Elisabeth Bandinter. Hun har skabt ravage i Frankrig med sit essay om Konflikten, Kvinden og Moderen og skitserer her en ny kvindetype, som ikke lader sin kvindelighed definere af moderskabet. Det giver de nemlig afkald på. For moderskabet er blevet en sur askese, fortsætter Badinter, en endeløs række af pligter og sær opfattelse af kvinden som et pattedyr, der lystfuldt fusionerer med sit barn. Med en stramning forskyder en barnefødsel lykken med 18 år, nemlig til den dag barnet er flyttet hjemmefra.

Kvinden sætter urimelige krav til, hvad der skal investeres i børn og der er problemet. Man behøver ikke at nurse sine unger døgnet rundt, de skal faktisk lære at handle selv, og selv tage initiativer. Hvis nogen undertrykker kvinder er det dem selv, med krav til madlavning, rengøring, børnepleje for at slet ikke at tale om at vi mænd også skal vendes og drejes og skrues på i timevis. Krav om middage med veninderne, krav om sociale ting vi skal nå.
Kvinder ved grundlæggende ikke at døgnet har 24 timer, og i de timer skal man huske at nulstille sig selv og slappe af. Der findes masser af undtagelser, men tiden er til inflation i kravene med stadigt større udbud af alt fra Facebook til modetøj og lidt større udvalg end flæsk, persille og kartofler i supermarkedet.

Jo mere man kan og vil, jo mere æder det en op.

Og i Tyskland, der jo føder 1,1 barn per kvinde og i færd med at halvere sin befolkning, ser det ifølge "karrierekvinden", sådan her ud:

I Tyskland er fremtiden ved at være nu; 38 % af de veluddannede kvinder siger, at de ikke ønsker at få børn. Jeg er ikke bekendt med en tilsvarende dansk undersøgelse, men lykkeprojektet synes at pege på, at vi skal have redefineret vores tilgang til at få børn og ikke mindst revideret deres betydning for vores liv. Måske kan vi passende begynde at spørge os selv, hvorfor børn er vigtige og ikke bare spørge til andres fravalg, som var det et tegn på dårlig dømmekraft. For hvorfor egentlig få børn? Åbenbart ikke for vores lykke skyld.

Personligt er jeg på udkig efter et godt sted at blive pensionist. Spørgsmålet bliver hvor?
Dette her land og så mange andre tilhører på sigt uuddannede og muslimer og så en masse voksne, der spilder krudtet de forkerte steder, og derfor ikke har energien til at give børnene en opdragelse og et selvansvar og eget initiativ.

Velfærdsinflation - at stable overforbrug oven på overforbrug

SF landsmøde er passeret, det er virkeligheden også over SFs hoveder.

Man italesætter det som om, at at SF er kommet ud af hængekøjen og fremhæver at partiet nu har en erhvervspolitik. Den er grundlæggende uforandret siden murens fald.

I virkeligheden har partiet bevæget sig ud i katastrofekøjen, og Socialdemokratiet er fulgt med.

Det er heller ikke let at overgå den nuværende regerings nærmest historiske vækstrater i de offentlige udgifter. Der skal selvfølge stables mere overforbrug oven på et allerede højt overforbrug.

Men SF og Socialdemokratiet vil gøre det.

Her sidder jeg lige og ser, at Mogensen på TV2 News, vinkler på at Løkke vil indføre minimalstaten.

Med et underskud på 100 milliarder årligt på det offentlige budget, er der ikke tale om minimalstat, men tale om en meget optimistisk tiltro til hvor hurtigt vi kan komme ud af krisen og få enorme vækstrater med de små besparelser. Hvis Danmark er tilbage til 2007 niveau i økonomien i 2013, så er vi heldige, så besparelserne, som Mogensen nu kalder megahestekur! er virkelig i småtingsafdelingen og sikrer en fortsat høj gældsudvikling.

Der er offentligt overforbrug og så har vi en ny regering på vej, der ovenikøbet vil bruge endnu flere penge. Fair Forandring kan læses her.

Flere penge på sygehuse og sundhedsvæsenet.

Overførselsindkomster skal opleve stigninger, der mig bekendt endnu ikke er definerede.

Skattefradrag på arbejde på 6000 kr.

5000 mere til pensionister, folke- og førtidspensionister.

Kompensation for sundhedsudgifter til folk på overførselsindkomst.

Deres reform af selskabsskatten er sat til 3,2 mia. i deres program, med en forøgelse af selskabsskatten til 28 pct. fra 25 pct.
Hvilket skal bruges til bedre folkeskoler og støtte til alternativ energi.

Desuden vil de omprioritere og indføre en masse nye miljøafgifter, som den, der så har råd til at købe en miljøvenlig bil, kommer til at nyde godt af og landbruget, flyrejsende, og en afgift på fossilt brændstof.

S og SF siger selv de har finansieringen på plads. Det står til troende, og jeg vil personligt se det før jeg tror på det, under alle omstændigheder, går det fuldstændigt det faktum, at det offentlige har mistet indtægter og fået nye udgifter for oppe omkring 100 mia. det nævnes knapt nok og det virkede ikke som at SF havde taget de nuværende omstændigheder til efterretning.

Hvis S og SF skal overgår den nuværende regering i velfærd, bliver det dyrt og finansieringen bliver alt andet lige via skatter og afgifter, samt gældssætning. Et langsomt kvælertag på dansk økonomi.

Det vigtigste er i øvrigt, at selv om Fair forandring, der er klassisk omfordelingspolitik holder stik, så er der tendenser der trækker i hastig vækstretning over hele den offentlige sektor, vil S og SF sige nej til kommuner, der klager over at de ikke kan få det til at hænge sammen.
Vil de vise "handlekraft og velvilje" ved at smide store pengebeløb, efter ethvert problem, der opstår som skrækkeligt og forkasteligt for et velfærdssamfund som Danmark i pressens strøm af "det er for dårligt"?

Den nye regering vil næppe lade det offentlige vokse mindre end de forrige, som nærmest har slået Anker Jørgensen på området.

Grundtvig genopstår af den jyske muld

Der er ikke mange gode nyheder for tiden, hvis man ikke er til dronninge-fødselsdage. Men gårsdagen bød på en af rang, nemlig at et nyt og virkeligt truende politisk alternativ opstår, der ikke er sovset ind i ideologi, symbolpolitik og et højt DJØF-tal.

Her sigter jeg til annonceringen af partiet, fælleslisten. De opstiller til folketingsvalget.

Hans Engell var klar over, at her var der en langt alvorligere trussel mod de etablerede partier, specielt til højre for midten, end Liberal Alliance nogensinde vil blive. Det skyldes ikke kun politikerlede. Det her er ikke et oprør fra midten, fra højre eller venstre. Dette er et oprør fra provinsen. Men spørger i mig, er det potentielt meget mere end det.

Dette er folkestyret, der genopstår i sin urkraft. Det er nærdemokratiets tilhængere, der hæver deres røst. Det er Grundtvigånden og folkelighedens træthed over afstanden til Christiansborg, hvor politikerne lever i deres egen lille indspiste centraliserede verden med det meget blokerede udsyn gennem DJØF og Ideologi hornbrillerne.

Politikere der afkræver mere skat, centraliserer og lader EU centralisere. Jo kommunalreformens bagsider gør allermest ondt ude i provinsen. Men manglen på folkestyre og demokrati gør ondt på stort alle andre end det mindretal, der ser tingene gå i hak med deres visioner og surfer gennem livet med fordelene.

I bund og grund vil der altid være en sund træthed og frustration over at ikke blive hørt og blive skaltet og valtet med, i en tilstand af magtesløshed.

Dette er sundt for landet.

Der er ingen roser uden torne, det kan beklageligvis ende med,, at de borgerlige taber deres flertal. Det kunne de så have gjort alligevel, og det her kan også betyde et skred, der gør det nemmere for dem at vinde det.

Det store langsigtede problem vil være for Fælleslisten, at undgå at ende som en landsbytosseparti med masser af skænderier, og få ting man er enige om. Men uanset partiets videre skæbne, er der sendt et nyt momentum ind i dansk politik, der var absolut tiltrængt. Et nødvendigt krav om mere demokrati, om mere nærdemokrati, og mere lytten til folket, frem for en Christiansborg-vide-bedre-mentalitet.

Jeg tror, at Fælleslisten kommer ind til næste valg, jeg tror de bliver endnu større ved næste valg igen. Uanset hvor meget de nuværende partier forsøger at miseren i opløbet, vil mange sige, at de har haft årevis til at lytte.

Som det eneste kan jeg frygte, at det her øger det offentlige forbrug i en situation, hvor vi har allermindst brug for det. Omvendt mener jeg ikke, at nærdemokrati koster, eller centraliseringer, som dem i den fiasko man kalder kommunalreformen, skaber besparelser.

Der er fordele i det nære. Det forstår man måske bedst ude i provinsen?

Stordriftsfordele virker for virksomheder, for det offentlige virker det kun, når der skal indkøbes materialer og bøger. For min skyld måtte alle politikere gerne sidde på de samme stole, indkøbt billigt via storkøb. Men demokratiet og specielt nærdemokratiet, skal de holde sig fra.

Vil gerne og det vil vi fordi ...

Vil gerne have flere kvindelige medarbejdere og ledere og det vil vi fordi, fordi, fordi vi vil.

Jeg er en doven mand, der heller ikke gider at arbejde i døgndrift, så jeg sakser bare nogle citater, men hvis man vil frem, skal man også skubbe andet til side og fokusere, sådan er det og ikke at ville gå op i arbejdet med liv og sjæl og ud over 37 timer om ugen er fair nok, det er bare ikke den måde, man bliver den bedste på.

Først herfra:

Samfundet må indstille sig på, at mange højtuddannede kvinder hellere vil gå på nedsat arbejdstid end knokle sig til en karriere. Det mener de to danske virksomheder ATP og Abakion.

Begge virksomheder har taget konsekvensen og indført særlige ordninger for at sikre, at de får mest muligt ud af de kvalificerede kvinder. Det skriver Politiken torsdag.

»Vi har højtuddannede kvinder ansat, og vi vil gerne have flere. Derfor har vi gjort os klart, hvad de efterspørger, og det er gennemgående, at de efterspørger at kunne arbejde på deltid«, siger kommunikationskonsulent Maja Bavngaard fra konsulentfirmaet Abakion til Politiken.

...

Det er fuldstændig misforstået at mene, at kvinder skal konkurrere på mændenes vilkår«, siger Lillian Mogensen til Politiken. Hun mener, at der er for mange mandlige værdier i den ledelsesstil, virksomheder har i dag:

»Det er sådan en jæger-samler-kultur, hvor møderne bliver lagt på sene tidspunkter, og det bliver fremhævet som en værdi at knokle. Der kan vi tydeligt se, at mange kvinder simpelthen bakker ud. Vi må som samfund indse, at kvinder gerne vil gøre karriere, men de vil ikke give afkald på at være mor for at gøre det. Hvis vi skal have kvinderne med, må vi tilpasse arbejdskulturen derefter og sørge for, at man godt kan gøre karriere med en 37 timers arbejdsuge«, siger Lillian Mogensen til Politiken.

...

Og herfra:

Kvinder bliver straffet på lønnen, når de sætter børn i verden. Mænd præmieres med mere i lønposen.

Når kvinder bliver mødre, tjener de mindre end andre kvinder, mens mænd, som sætter børn i verden, tjener mere end andre mænd, som har samme erfaring på arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse, som forsker og lektor ved Århus Universitet Marianne Simonsen har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet.

- Resultaterne viser, at det målt på timelønnen er omkostningsfyldt at få børn for kvinder men
ikke for mænd. Afhængigt af lønbegrebet tjener mødre i gennemsnit 2 – 5 % mindre end
tilsvarende ikke-mødre, mens fædre i gennemsnit tjener 2 – 6 % mere end tilsvarende ikkefædre, skriver Marianne Simonsen i rapporten.

Hvis en kvinde nu med rettidig omhu husker at skyde moderstadiet ind mellem barndomsfasen og karrierefasen og ikke udsætter projekt børn til 35+ alderen, så vil hun i sin bedste alder, erhvervs og erfaringsmæssigt, være i stand til at satse på en karriere. Den er egentlig ikke meget længere.

En kommentar på første artikel skal også lige havde en gang copy - paste:

Jeg er da helt sikker på. at de lande vi konkurrerer med har fuld forståelse for danske kvinders ønske om at arbejde på deltid.
De vil derfor med sikkerhed med glæde betale en overpris for danske varer i forhold til markedsværdien af varerne. Det drejer jo om danske kvinders ret til ikke at arbejde så meget og alligevel blive godt lønnet og blive forfremmet i stedet for hårdt arbejdende og bedre kvalificerede mænd.
Det manglede da bare.

Vågn op, se ud ad vinduet og opdag hvordan verden ser ud

Hård kritik af regeringen i en analyse

En ny analyse af PA Consulting giver regeringen et væsentligt medansvar i boblen på boligmarkedet.

Regeringens beslutning om at indføre de afdragsfri lån er den væsentligste årsag til den boligboble, der i dag betyder, at op mod 150.000 familier er teknisk insolvente.

De afdragsfri lån alene kan forklare op mod 70 pct. af stigningen i de københavnske boligpriser i perioden fra 2003 til 2006.

Realkreditrådet stiller dog et væsentligt spørgsmålstegn ved lånenes rolle, og mener den kun er på fem procent.
Og de kan givetvis have ret. Når man ser på Kina, så indfører de den ene stramning efter den anden for tiden af nærmest drakonisk karakter, men kun delvis virksom i kampen mod stigende boligpriser.
Hvis spekulanter, store som små, forventer de kan sætte næsen op efter en fordobling af prisen på en ejendom inden for få år, så gør de det også, selv om de skal afdrage øjeblikkeligt, eller renten er høj, blot de har råd til "investeringen".

Lektor Jens Lunde nævner hovedsynderen:

Forsker i boligmarkedet, lektor Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København, kalder politikernes timing med at indføre afdragsfrihed for meget uheldig.

»Det skete på et tidspunkt, da mentaliteten i hele samfundet i forvejen var, at alt gik ufatteligt godt. Der havde bredt sig en eufori om, at boligpriserne kun kunne stige. Med de afdragsfri lån øgede man folks købekraft og dermed efterspørgslen, samtidig med at man mindskede udbuddet, fordi både nyskilte og folkepensionister pludselig havde råd til at blive i deres bolig. Oveni ville flere købe sommerhus og lejlighed til deres børn. Den slags giver en voldsom prisreaktion, og den fik vi,« siger Jens Lunde.

Han siger, at den kollektive tro på stigende boligpriser var den helt store synder. Men også politikerne har et ansvar for boligboblen ved at give afdragsfriheden løs. Ansvaret er dog ikke mindre hos rådgiverne. Ligesom køberne selv bærer et ansvar.

Nemlig hovedproblemet var det kollektive store ejendomsspil, hvor menigmand i stigende antal gik ind og skabte kaos på markedet.

Læs min gamle post om, hvordan det store ejendomsspil egentlig var ekstrem og fingeret version af det store ejendomsspil hele familien Danmark deltog i, som jeg i øvrigt omarbejdede til en kronik, der desværre ingen interesse var for.

Sohn med sin fetish

Blot fordi Berlinmuren er faldet, og man måske er Danmarks kommende X-minister, efter Kremliseringen af Danmark ikke gik efter Marx´s foreskrifter, så kan man da godt stadig have en lille fetish for Cuba og Che:

Savner stadig Nyrup

Socialdemokratiet er gået fra et parti, der omtalte SF som et hængekøje-parti, til et der ligger hængekøjen og fabulerer, mens skyerne driver forbi.

Alle børsnoterede danske virksomheder skal mindst have 40 pct. kvinder i bestyrelserne i 2014, hvis oppositionen vinder magten efter næste valg.

Modsætter virksomhederne sig kønskvoteringen, er Socialdemokratiet klar til at tvangsopløse virksomheder som for eksempel rederigiganten Mærsk.

Det fastslår ligestillingsordfører Julie Rademacher (S).

Jeg er ikke specielt begejstret for unge i politik, og jeg fristes til at sige, endnu mindre begejstret for unge kvinder i politik.

Ingen af delene er dog helt fair, da der findes kvalificerede blandt både unge og tøser. Men det er et fåtal.

Men det her forslag er hul i hovedet, og vil skade landet utroligt meget. Her er blandt andet hvorfor:

Man nævner igen og igen, at der er få kvindelige topchefer og bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Så referer man til at kvinder udgør flertallet på mange uddannelser.

Her er det man skal gøre klart, at de fleste topchefer og bestyrelser ikke kun er mænd. De er typisk mellem 50-70 år gamle. Så man skal altså gå 30 år tilbage i tiden og spørge, hvor mange kvinder uddannede sig den gang, og hvad uddannede de sig til?

Man skal også spørge, og det skal kvinderne spørge om. Hvad har de mænd gjort de sidste 20-30 år for at kvalificere sig til den position, de sidder i nu.
Hvordan tænker de og hvor meget vil de ofre? Vil de lave en Lene Espersen? Eller bliver der krævet lidt mere af dem? Hvad er de kan, og hvad har de gjort for at evne det?

Der er ikke mange kvinder, der siger nej til en rigtig dygtig og kvalificeret kvinde, men de vil ikke have gavn af, at blive påtvunget en halvkvalificeret kvinde, der kun får pladsen, fordi de skal tage en kvinde.
Det vil kort sagt betyde flere fejl og virksomheder, det går skidt, eller som flytter ud i protest, og dermed færre kroner i den gyldne pung, som Socialdemokratiet mener har potentiale til mere offentligt forbrug, trods det, at den nuværende regering slår rekorden i offentligt forbrug, målt som andel af BNP.

Der er dømt dobbelthængekøje.

Gorecki Symphony No. 3 "Sorrowful Songs" - Lento e Largo

Mens jeg husker det, så nærmer vi os 65 året for 2 verdenskrigs afslutning og afsløringen af holocaust. Havde helt glemt dette musik, jeg hørte igen og igen for over ti år siden. Teksten tilhører en ung pige, der skrev en besked på væggen i en Gestapo celle. Muligvis i forbindelse med Auschwitz?, hvor koncerten er spillet og optaget.



Personligt forbinder jeg begrebet Gud, med noget jeg tvivler på, fremfor noget jeg beder til. VI bliver født og dør alene, men lad os ikke glemme, at nogle dør mere alene end andre og langt mere galmatiasagtigt.

Rigtig økonomi kører ikke på benzindampe

En par læseværdige artikler. Nogle vil nok mene, at vi ikke har forstået i bund og grund, hvad der skabte krisen på det kollektive- og specielt ikke politiske - plan. Ingen af stederne udvises den store forståelse. Jeg hører blandt dem, som ser faren i horisonten, men tæller nok næppe meget som økonomisk rådgiver.
Men det kort sagt er problemet kunstig vækst, som både før og nu er stimuleret af billige kreditter.

Nu er problemet ikke så meget bankerne, ikke i Danmark i hvert fald. Men USA tramper elefanten igen rundt i porcelænsbutikken, såvel som Kina kæmper med bobler på boligmarkedet, hvilket de trods alt gør en kraftig indsats mod, så væksten ikke sker med lånte penge, eller for at begrænse muligheden for det og sætte grænser for spekulation. Andre igen vil mene, at Japans økonomi er for stats-stimuleret og valget derfor enten står mellem at fjerne støtten og sluge en række konkurser og en generel rutchetur i økonomien, eller risikere en statsbankerot - hvilket i begge tilfælde naturligvis vil have en domino-effekt i resten af verden.
I Kina er der på sigt kurs mod samme problem, nemlig statslig hyperstimulering af virksomhederne, som Kina-statens stærke økonomi ganske vist har rigeligt råd til på mellemlangt sigt, men en dag bliver tæppet trukket væk, hvilket kan blive tvunget frem af for eksempel endnu et fald i den globale efterspørgsel og andre kriser, eller simpelthen på langt sigt ved at det bliver for dyrt og for omfangsrigt, parallelt med for mange virksomheder, der har vænnet sig til det og multinationale. der lukker og slukker og flytter, så snart betingelserne i Kina ikke er gode nok. For når lokkemaden ikke længere er der, vil de naturligvis søge nye græsgange, uanset om lokkemaden fjernes i etaper eller på et øjeblik.
Også i den internationale økonomi skal der sættes tæring før næring og ikke gribes efter det mindste strå, for at kunne fremvise vækst. Krisen kunne vi faktisk bruge til at vende tilbage til en realøkonomi, som ikke er fyldt med flagrende sommerfugle og lever på kredit med billige renter.

Når økonomien har kørt på benzindampe skal man have slæbt køretøjet tilbage til tanken og fyldt rigtigt brændstof på tanken.

Her en næsten must read artikel fra EPN:

Men den enorme fremgang er blot den rådne frugt af en forfejlet økonomisk politik - fremfor alt i verdens uden sammenligning største økonomi USA, hævder økonomen David Roche, stifter af den britiske virksomhed Independent Strategy, som rådgiver institutionelle investorer, i et tv-interview på CNBC.

"De amerikanske husholdninger modtager nu flere penge fra staten, end de betaler i skat," siger David Roche, som konkluderer, at de amerikanske myndigheder er i fuld gang med at erstatte de seneste mange års kraftigt øgede gældssætning i den private sektor med statslig gældssætning i stedet...

Problemet forstærkes af centralbankernes ekstremt lave udlånsrenter. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har således haft sin ledende rente liggende i et interval mellem 0-0,25 pct. siden december 2008.

Ifølge David Roche bruger de amerikanske finansvirksomheder størstedelen af de "gratis penge" til at købe amerikanske statsobligationer for, hvilket er en grundlæggende forudsætning for, at det statslige overforbrug kan fortsætte - i det mindste for en tid.

"Hvis man accepterer det som et faktum, at årsagen til krisen i første omgang var for lidt opsparing og for meget låntagning, samt for let adgang til denne låntagning, så er man nu i færd med at gentage netop disse fejl," siger David Roche til CNBC.

Der er i øvrigt et andet problem med den lave amerikanske rente, som han ikke kommer ind på, nemlig at dollaren som stærk valuta med meget lav rente, bruges til investeringslån i et enormt omfang, i form af carry-trade.

Godt og skidt nyt med hensyn til økonomien.

Dette bliver ikke nogen specielt omfattende gennemgang, nærmere mangelfuld, men skulle underbygge nogle pointer om den nuværende økonomiske situation.

For at starte med udviklingen i de private virksomheders omsætning:

(HUSK ALLE BILLEDERNE BLIVER STØRRE OG TYDELIGERE MED ET SIMPELT KLIK)



Det positive, industrieksporten er den som er faldet mindst. Det negative - vi er banket flere år tilbage og korrigeret for inflation, hvilket der mig bekendt ikke er, i ovenstående er der tale om en nedgang over hele linjen, kun midlertidigt båret af luft på boligmarkedet og relaterede fornemmelser af rigdom med friværdisnablen i kreditkassen. Foruden havde vi været en nation med svag vækst i de sidste ti år - ikke at den var specielt imponerende, selv med en boligBOBLE-relateret vækst.

Det virkeligt negative, omsætningen i Danmark er faldet dramatisk. Spørger man mig, er det fordi stadig flere penge er bundet i ejendomme, plus gældssituationen afledt der af og den stigende arbejdsløshed. De penge, der endte i dyre boliger kan naturligvis ikke bruges andre steder. Det boligguldæg, der gav vækst og aktivitet, har hentet guldet delvist, hvis ikke i højeste grad, fra andre områder, omend naturligvis også bundet en del økonomi til landet, så pengene ikke blev brugt på en Audi, medmindre den da blev købt på friværdien og rev tæppet væk under bankerne, sarkasme slut! (Næsten)

Det misvisende, men det hører med. Råstofomsætningen - Læs primært olie og naturgas, svinger naturligvis med priserne. Hvis vores eksport pludselig falder med flere milliarder kan der være tale om at olieprisen er halveret, eller for den sags skyld blot faldet med 10-20 pct. Men med for eksempel en indtægt til staten på omkring 30 milliarder som i 2008 - vist nok - plus det løse sparet i arbejdsløshedunderstøttelse, via egenforsyning, og skatteindtægter fra Mærsk ( Der i parentes selv med milliardunderskuddet i 2009 stadig har smidt milliarder i skat, da dets bruttoindtjening er positiv ) osv. Så spiller olien med følge en ikke uvæsentlig rolle i vores økonomi alligevel.

Og nu til noget helt andet, hvor mange virksomheder nærer planer om at flytte udenlands?



Det positive - Der er ikke tale om hele det danske erhvervsliv, men i bedste fald tale om nogle titusinder stillinger, med alle de ubekendte inde i billedet. Der opstår også nye stillinger og det er i det hele taget ikke sikkert, at virksomhederne gør alvor af truslerne.

Det negative - Tallene er fra 2007 før krisen. Mens der stadig var et stort hjemmemarked og det gik ganske godt. Før S og SF snakkede om mere selskabsskat osv. osv. Man kan have en formodet mistanke om, at der ofte er tale om en del store virksomheder, altså med noget flere ansatte end 50. Det skyldes, at det i mange tilfælde kræver en pæn kapital og kreditværdighed at kunne flytte udenlands.
Når en virksomhed flytter ud, mistes både selskabsskat, personbeskatning og det offentlige påføres diverse udgifter, i form af overførselsindkomst, sagsbehandling og mennesker bliver deprimerede og skilt, får færre penge til forbrug, for at føre den endnu videre.

Her bliver det jo rigtig relevant at se på hvorfor virksomhederne vil flytte ud.

Hvorfor vil virksomhederne flytte udenlands?



67-71 pct. vil flytte ud på grund af lønomkostningerne.

54-58 pct. vil flytte ud for generel sænkning af omkostningerne.

32-34 pct. angav mangel på arbejdskraft i et land med 800.000 (dengang) uden for arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder. En kasseringsrate på 1 ud af 4 af de 15-67 årige i den såkaldte arbejdsdygtige alder og med potentiale til langt mere - dog næppe på nuværende udgiftniveau.

Formlen er for så vidt simpel nok, hvis vi skal holde en nogenlunde velfærd.
Mindre offentligt forbrug og det bedre planlagt forbrug generelt.
Tæring skal ske før næring, og der skal ydes før der kan nydes. Det lyder forfærdeligt, men det bliver sådan under alle omstændigheder, blot med mindre nydelse, hvis vi ikke får set virkeligheden i øjnene i tide.

Mere produktivitet, flere uddannede, som grundet forkælelsen, nok skal bygges op fra bunden og her mener jeg lære noget allerede fra folkeskolen af, der skal læres noget step by step. Og de allerede spolerede jeg vil ha ha ha og ha, men ikke høre om prisen skal tilvænnes gradvist - jeg hører selv til generationen og må selv tage den daglige kamp :P.
Mindre i løn, ikke forstået som drastiske nedslag, men som nulvækst i en årrække indtil vi er på niveau på omverdenen, hvilket også giver tid til at vores rekordleveomkostninger kan reduceres - tilpasses gradvist uden for store chok.

Skal vi være egoistiske, sørger vi for at købe varer, der er produceret lokalt.

Pointen er, at den nuværende kurs fører ud over afgrunden, hvor følgevirkningerne kommer med høj og brutal hastighed, i form af drastisk planlagte offentlige nedskæringer - hastigt vedtaget i de få mellemtimer, der er mellem at holde styr på eget bureaukrati og atter mere bureaukrati med afsender i Bruxelles, og så virksomhederne der bare forsvinder, mens nordsøolien tømmes og udgifterne til sure individer med en påtaget ærkeofferrolle begår kriminalitet og andre former for afreagering. Og så har jeg slet ikke husket alle blylodderne på pessimisme-kontoen..

Så glemte jeg at nævne vores individuelle ansvar, det er ikke samfundets skyld, det er vores egen.

Ingen grund til at blive i dårligt humør, men fremtiden kræver omhu, intet sker helt af sig selv, og problemerne forsvinder ikke, fordi vi lader som om, de ikke er der.

(Var der forresten noget med en opposition, som klagede over at regeringen ikke tager den økonomiske krise alvorligt og iøvrigt nærmest giver den skylden for den, mens den selv jagter petitsager og knap kommer med et konstruktivt forslag - nærmere tvært i mod.)

Mafia-metoderne har kostet et liv

Apropos mafia metoder, for at få folk til at holde kæft og være selektive med humor og meninger:

A medical technician killed himself after being suspended from work after someone complained that he made a politically-incorrect joke about a black friend. Roy Amor, 61, who was devastated at the prospect of losing his job making prosthetics, shot himself in the head outside his house. He was facing a disciplinary investigation after suggesting to the black colleague that he ‘better hide’ when they noticed immigration officers outside their clinic.

O skræk O ve, sikken en ultrafarlig politisk ukorrekt humor.

Man korser sig.

Det er slut med fantastiske Toyota

Hvis man lytter til oppositionen, så er det nærmest den danske regerings skyld, at vi har en økonomisk krise, hvilket er noget ekstremt trættende plattenslageri, at lægge lyttelapperne til.

Men måske skulle de kigge på en af verdens største økonomier og en af de historisk mest succesfulde:

Statsgælden vil ifølge flere internationale nyhedsbureauer vokse til 200 pct. af landets bruttonationalprodukt i 2010 til over 950.000 mia. yen, svarende til omkring 56.500 mia. kr.

Det får alarmklokkerne til at ringe hos cheføkonomen Hideo Kumano fra Dai-ichi Life Research Institute. Han vurderer ifølge nyhedsbureauet NTB, at Japan vil gå konkurs i 2011, med mindre landet udsteder flere statsobligationer.

Det er altså slut med den fantastiske Toyota i bogstaveligste forstand:

Toyota's financial unit has asked for an emergency loan from a state-backed lender on March 16, 2009, with reports putting the figure at more than $3 billion. It says the international financial situation is squeezing its business, forcing it to ask for an emergency loan from the Japan Bank for International Cooperation. It is the first time the state-backed bank has been asked to lend to a Japanese car manufacturer

Det er også første gang i Mærsk´s historie, at selskabet fik underskud:

Helt nøjagtigt blev det til et underskud efter skat på 5,5 mia. kr. sammenlignet med et overskud efter skat på 17,5 mia. kr. i 2008.

Det er ganske klaret af den danske regering at lede så dårligt, eller hvad ?

Måske skal vi bare konkludere, at oppositionen er ualmindeligt desperat og fantasiløs.

Den diskrete daglige dæmonisering af Israel

Fornylig lød det med afsæt i et Ritzau telegram og netop TV2NEWS valgte at køre den som tophistorie hele dagen:

Ifølge Fatouch er det altså første gang i tre år, at tøj og sko er kommet ind i Gaza, hvor der bor op imod to millioner palæstinensere.

Ingen grund til at tjekke om Fatouch nu taler sandt, når der er så glimrende en lejlighed til at fremstille israelerne som den totalt urimelige ondskab.

Fra wiki:

The Palestinians who negotiated the 2008 cease-fire believed that the commerce in Gaza was to be restored to the levels preceding Israel's withdrawal in 2005 and Hamas's electoral victory.^[21][22] Israeli policy tied the easing of the blockade on success in reducing rocket fire^[23]. Israel permitted a 20% increase in goods trucked into Gaza in the pre-lull period, up from 70 to 90 truckloads a day.^[21], including not only humanitarian supplies but also clothes, shoes, refrigerators, and construction materials.^[24] Fuel supplies increased from 55MW worth to 65MW worth.

Og fra BBC:

Permitted items generally fall into four categories - human food, animal food, groceries (such as soap and washing-up liquid) and medicines.

The UN relief agency for Palestinian refugees Unrwa's list of household items that have been refused entry at various times includes light bulbs, candles, matches, books, musical instruments, crayons, clothing, shoes, mattresses, sheets, blankets, pasta, tea, coffee, chocolate, nuts, shampoo and conditioner.

Many other items - ranging from cars to fridges to computers - are generally refused entry.

Det er altså en hulens til forskel på at i enkelt tilfælde nægte sko og tøj adgang, og altid at gøre det.

Lad os gøre det klart, at israelerne tjekker hver eneste lastbil, og derfor må de afvise nogle af dem, hvis der dukker for mange op.

Ligeledes afviser de konsekvent lastbiler som kommer fra organisationer og firmaer, der før har været involveret i smugling af våben og lignende.

Der er også enkelte organisationer, eller medarbejdere inden for organisationerne, man har tillid til, som får lov til at køre direkte igennem, lidt lige som når vi konsekvent holder rumænske lastbiler tilbage, undersøger dem, afviser dem hvis der ikke er orden i papirene, bortset fra at her taler om en anden situation, hvor en part forsøger at smugle våben ind, der så bliver brugt i forsøget på at få ram på så mange børnehaver, huse, og hvad de upræcise våben nu ellers ender med at ramme.

Det hele sker ikke af ond vilje, men for at holde våben fra terrorister og få færre raketter i hovedet, ergo hvis terroristerne sluttede fred, ville blokaden også forsvinde, hvis man altså forestiller sig Israel kunne stole på en fredserklæring fra f.eks Hamas, det kan Israel ikke, lige så lidt som Mekka kunne håbe på fred fra profeten.

Festen er slut - velkommen til tømmermænd og rod

Et lille saks fra Børsen, som glimrende forklarer, hvordan vi har stacket problemerne op og både ansatte og erhvervsliv har blæst med mel i munden:

Når danske forbrugere fylder deres indkøbskurve, betaler de langt mere end hollændere og tyskere på indkøbstur. Selv nordmændene slipper billigere forbi kassedamen end danskerne.

Det er resultatet af et årti, hvor de danske priser er steget langt mere end gennemsnittet i de andre vesteuropæiske lande. Priserne i Danmark er siden 2000 steget med næsten 14 pct. i forhold til det europæiske gennemsnit.

...

I det seneste 10 år har lønmodtagerne med held klaret problemet ved at kræve højere løn.

Resultatet har været, at virksomhedernes omkostninger er steget mere end de udenlandske konkurrenters.

Så længe man har kunnet sælge til priser, der dækkede omkostningerne, var det ikke et problem, og løn-pris-spiralen kunne fortsætte. Men det er slut nu, for med krisen har konkurrencen på pris fået en helt anden central betydning.

De glemte shippingfirmaernes evne til at kunne transportere varer fra den anden side af jorden til færre penge og så meget andet. Summa Summarum, festen er slut, nu skal der ryddes op.

Ytringsfrihed og mafiametoder

Ulla kom mig i forkøbet, men jeg vil som undskyldning fremhæve, at jeg har brygget på denne post siden weekenden - det efter først sagen med Ditte Okmans "frivillige" afgang og så Ingemann Olsens "mystiske" afgang.

Ikke at forglemme ældre sager, hvor en anden rådgiver for Venstre kom til at kalde journalistmafiaen for dumme, da de overså Løkkes genistreg ved Hopenhagen med fuld grøn ble på.
Det var dumt, for det er en mafia, der kan svare igen med brutale metoder, men det var ikke en dum mening, det var en legitim mening.

Så var der en politibetjent, som kom til udtrykke frustration over, at friweekenden gik og affaldcontainer- og brændende bilers røg, da the usual gadeurolighedssuspects no 1. gik amok.

De skal i manges øjne alle havde den i mellemste mafia-gear, og lære at holde kæft skal de, og for at remse op, hvad man ikke må ytre sig for kritisk om, så er det blandt andet - men også langt mere omfattende - socialistiske hellige køer, som det offentlige og dets medarbejdere, miljø, journalister og perkere.

Og så naturligvis tilfældige kategorier af undertrykte mindretal, som naturligvis ikke indbefatter de få, som efterhånden tør sige deres mening, hvis de overhovedet eksisterer mere i rendyrket form?

Der er med andre ord lagt totalt tabulåg over ærlige meninger på en lang række områder, som gør, at folk knap tør mene noget.
Dette er opnået med mafiametoder: fyringer, fysiske sanktioner, altså noget der slægter mafiaen på, og ikke har det fjerneste med demokrati og ytringsfrihed at gøre.

Er der nogen, der begræder, hvad der sker, og faktisk har den mening, at det er helt forkert, så tør de knap sige det, men holder synspunktet i krogene og de lukkede cirkler, med folk de er sikre på, at de kan stole på.

Her taler vi ikke om pædofili, nazisme, kommunisme, islamisme og andre reelt forkastelige synspunkter, men om legitime synspunkter, der stiller spørgsmålstegn ved status quo og den faktiske virkelighed.

Resultatet af denne meningsdressur, er der og har et omfang, der er noget større, end de fleste mennesker med deres dukkede nakker kan se.

Stadig færre mennesker tør mene stadig færre ting, og det er vanvittigt forkert og skadeligt, i forhold til at vi udvikler os, diskuterer åbent og takler problemer, i stedet for at tabuisere dem på stribe.

Det er en feminisering af samfundet, på linje med at man ikke må slå en prut, for det hører ikke til det fine menneske, at det nu en gang i mellem er fuld af tarmgas. Hvilket sjovt nok, alle mennesker er!

Hele menings-tabu-menageriet burde tvangsindlægges til daglige ophold af flere måneders varighed i et godt skurvognsmiljø i Danmark. så ville de forhåbentlig regne ud, at blot fordi man siger sin mening, er man ikke nødvendigvis verdens farligste menneske og forsidestof i ugevis.

Jeg kan dog let forestille mig, at det ville være spildt, og skabe en forøget trang til at flygte ind i sine lille boble, hvor mennesker ikke er mennesker og virkeligheden ikke er virkelighed.

Hvad er hundrede procent sikkert, at fyre mennesker fordi de udtrykker en anden mening end den mafiosiske konsensus, det er riv-rav-ruskende forkert og omkring så anti-demokratisk, som det næsten kan blive, set bort fra tortur og total frarøvelse af rettigheder og ejendom.

Det er ikke de personer, som har udtrykt deres mening , der skal skamme sig. Selv ikke Ditte Okman. Det er meningsmafiaen og pressen og personer, der fyrer på grund af pres fra meningsmafiaen.

Og for at tage en hel anden vinkel på det, så frarøver det os muligheden for at vide, hvad mennesker faktisk mener, uden at de holder op med at mene det. Uden at de får kvalificeret modspil. Ingen har ret til at diskutere og tænke, ergo så fastfryser meningerne og kommer ingen vegne.