Nej, det mener regeringen ikke i dette tilfælde, når bankerne ikke vil låne penge ud.
Derfor vil de smide 100 milliarder offentlige kroner i bankerne, så de kan låne ud til fornuftige foretag.
Nej, det er nu ikke kun til fornuftige foretag, det er også til private som vil købe bolig, for ellers dratter hele luftkastellet på boligmarkedet jo ned.
Boligerne rasler ned i værdi, dermed bliver der krise i friværdi Danmark, for murstensaktierne har pludselig ikke den værdi, som de er belånt til.
At der er et loft for boligernes værdi, det er naturligt nok. At vi ramte det loft for lang tid siden, burde man i regeringen have regnet ud, såvel som man burde have regnet ud, at overvurderingen ville fortsætte i den retning.
Nu skal 100 milliarder, som jeg gerne vil æde min gamle hat på, giver solidt underskud på de statslige finanser, uden at forandre det helt store i beskæftigelsen og samfundsøkonomien, hældes ud i den luft, vores økonomi hviler på.
Men regeringen kan vel håbe på, at limningen holder, indtil de alligevel taber næste valg.
Socialdemokraterne virker nu heller ikke til at være oven på problematikken.
Hvorfor ikke lade bankerne klare det selv, ved at sætte renterne op.
Vi skal ikke leve på kredit, vi skal ikke have velfærd på kredit, eller vækst på kredit.
Recession er en naturlig konsekvens af en kreditbaseret vækst, med luftige overvurderinger af boliger og foretag.
Ved at gå den forkerte vej, graver vi os endnu længere ned.
Devaluer kronen i stedet og styrk vores konkurrenceevne på den måde og lad bankerne klare sig selv.
lørdag den 20. december 2008
Markedet kan klare sig selv - eller?
Etiketter:
boligmarked,
finanskrise,
politik,
recession,
samfund,
vækst,
økonomi
Dagens religiøse gyser
USA er jo som sagt, "Guds eget land":
78.4 procent af USA betegner sig selv som kristne, hvor af 26.3 procent som evangeliske kristne:
Christian 78.4
Protestant 51.3
Evangelical churches 26.3
Mainline churches 18.1
Hist. black churches 6.9
Catholic 23.9
Mormon 1.7
Jehovah’s Witness 0.7
Orthodox 0.6
Other Christian 0.3
59 procent af befolkningen i USA tror på helvede.
60 procent tror på en personlig gud, mod f.eks 24 procent i Danmark, 92 procent tror på en gud i en eller anden form.
43 procent er i mod abort.
56 procent siger religion er meget vigtigt i deres liv, selv blandt universitetsstuderende er tallet stadig 50 procent!
33 procent mener at biblen er guds direkte, bogstavelige budskab.
39 procent går i kirke hver uge.
58 procent beder hver dag.
24 procent mener, at kun lige præcis deres religion kan lede til frelse!
27 procent mener, der kun er en sand fortolkning af deres tro.
45 procent mener ikke, at evolution er den bedste forklaring på udviklingen af liv.
Alt fra en undersøgelse foretage af PEW i 2007 med en population på over 36.000. 24 procent har svaret på det hele.
Den meget detaljerede rapport på 276 sider kan findes her:
78.4 procent af USA betegner sig selv som kristne, hvor af 26.3 procent som evangeliske kristne:
Christian 78.4
Protestant 51.3
Evangelical churches 26.3
Mainline churches 18.1
Hist. black churches 6.9
Catholic 23.9
Mormon 1.7
Jehovah’s Witness 0.7
Orthodox 0.6
Other Christian 0.3
59 procent af befolkningen i USA tror på helvede.
60 procent tror på en personlig gud, mod f.eks 24 procent i Danmark, 92 procent tror på en gud i en eller anden form.
43 procent er i mod abort.
56 procent siger religion er meget vigtigt i deres liv, selv blandt universitetsstuderende er tallet stadig 50 procent!
33 procent mener at biblen er guds direkte, bogstavelige budskab.
39 procent går i kirke hver uge.
58 procent beder hver dag.
24 procent mener, at kun lige præcis deres religion kan lede til frelse!
27 procent mener, der kun er en sand fortolkning af deres tro.
45 procent mener ikke, at evolution er den bedste forklaring på udviklingen af liv.
Alt fra en undersøgelse foretage af PEW i 2007 med en population på over 36.000. 24 procent har svaret på det hele.
Den meget detaljerede rapport på 276 sider kan findes her:
Etiketter:
kristendom,
religion,
USA
fredag den 19. december 2008
Kvantitativ ærefrygt
TV 2 NEWS havde religionshistoriker, Dorthe Bramsen, i studiet til en lille snak i dag.
Baggrunden var en 8 årig pige i Saudi Arabien som vil skilles fra sin 50 årige mand.
Pigen er blevet tvunget til at gifte sig og kuet med vold og voldtaget.
Men det interessante var Dorthe Bramsens forklaring. Det er jo ikke sikkert den lille pige får medhold i sin sag. For det er jo ikke forbudt at gifte sig med en 8 årig i Saudi Arabien, for det gjorde profeten jo. Han giftede sig med en seksårig pige, Aisha.
Nu kommer det interessante ordspil.
Dorthe Bramsen, må jo være tro mod kilderne. Som hun sagde blev Muhammad "trolovet" med Aisha, da hun var seks år gammel. Så blev Aisha 8-9 år gammel, hvad skete der så?
Jo, i følge Dorthe Bramsen blev de så "rigtig gift" på det tidspunkt, uh, hvor hun valgte sine ord med omhu. De islamiske kilder siger, der blev ægteskabet fuldbyrdet - læs - Muhammad havde sex med Aisha.
Nu må man jo ikke fornærme profeten, det fandt han sig personligt ikke i, som i kan læse mere detaljeret i min minibiografi om Muhammad.
Når sandheden er fornærmende må man jo opfinde små, søde Eufemismer.
Personligt betragter jeg ægteskabet med Aisha, som en af de mindre af Muhammads forbrydelser mod menneskeheden.
Langt værre var det med voldtægten af kvinder, hvis mænd og familie han lige havde slået ihjel og fået tortureret. Hans overfald på fredelige stammer for at plyndre dem.
Allerværst er det, at muslimer gennem 1400 år har fulgt hans eksempel på adfærd.
Men jeg kan ikke acceptere denne kvantitative ærefrygt over for Islam.
Hvad mener jeg med det? Med kvantitativ mener jeg en respekt baseret alene på religionens omfang, altså hvor mange medlemmer den har? Gennem hvor mange århundreder? - dens omfang og varighed.
Samme overdrevne respekt mødes de øvrige verdensreligioner med, for det meste ufortjent.
Med ærefrygt, mener jeg forstillet ære, ydre respekt. For intet sandt rationelt menneske kan respektere så dyb og elendig en overtro som den ortodokse religioner rummer, de kan respektere den enkelte udøver, men ikke dogmerne.
Med frygt mener jeg frygt. Den er reel nok, specielt når vi taler om Islam og dens profet. Ikke at man skal bøje sig for den, det skal man ikke, men den er ikke forestillet.
For mig er der ingen forskel på Sun Myung Moon og Muhammad. Bortset fra at den ene profets lære anerkendes som en sekt, den anden kaldes en verdensreligion, og Muhammad fandt en mere effektiv opportunistisk og voldelig måde at sprede sin tro på.
Ellers er der ingen forskel som ikke kan betegnes som kvantitativ.
Med andre ord; Vi respekterer kun islam på grund af kvantitativ ærefrygt.
Baggrunden var en 8 årig pige i Saudi Arabien som vil skilles fra sin 50 årige mand.
Pigen er blevet tvunget til at gifte sig og kuet med vold og voldtaget.
Men det interessante var Dorthe Bramsens forklaring. Det er jo ikke sikkert den lille pige får medhold i sin sag. For det er jo ikke forbudt at gifte sig med en 8 årig i Saudi Arabien, for det gjorde profeten jo. Han giftede sig med en seksårig pige, Aisha.
Nu kommer det interessante ordspil.
Dorthe Bramsen, må jo være tro mod kilderne. Som hun sagde blev Muhammad "trolovet" med Aisha, da hun var seks år gammel. Så blev Aisha 8-9 år gammel, hvad skete der så?
Jo, i følge Dorthe Bramsen blev de så "rigtig gift" på det tidspunkt, uh, hvor hun valgte sine ord med omhu. De islamiske kilder siger, der blev ægteskabet fuldbyrdet - læs - Muhammad havde sex med Aisha.
Nu må man jo ikke fornærme profeten, det fandt han sig personligt ikke i, som i kan læse mere detaljeret i min minibiografi om Muhammad.
Når sandheden er fornærmende må man jo opfinde små, søde Eufemismer.
Personligt betragter jeg ægteskabet med Aisha, som en af de mindre af Muhammads forbrydelser mod menneskeheden.
Langt værre var det med voldtægten af kvinder, hvis mænd og familie han lige havde slået ihjel og fået tortureret. Hans overfald på fredelige stammer for at plyndre dem.
Allerværst er det, at muslimer gennem 1400 år har fulgt hans eksempel på adfærd.
Men jeg kan ikke acceptere denne kvantitative ærefrygt over for Islam.
Hvad mener jeg med det? Med kvantitativ mener jeg en respekt baseret alene på religionens omfang, altså hvor mange medlemmer den har? Gennem hvor mange århundreder? - dens omfang og varighed.
Samme overdrevne respekt mødes de øvrige verdensreligioner med, for det meste ufortjent.
Med ærefrygt, mener jeg forstillet ære, ydre respekt. For intet sandt rationelt menneske kan respektere så dyb og elendig en overtro som den ortodokse religioner rummer, de kan respektere den enkelte udøver, men ikke dogmerne.
Med frygt mener jeg frygt. Den er reel nok, specielt når vi taler om Islam og dens profet. Ikke at man skal bøje sig for den, det skal man ikke, men den er ikke forestillet.
For mig er der ingen forskel på Sun Myung Moon og Muhammad. Bortset fra at den ene profets lære anerkendes som en sekt, den anden kaldes en verdensreligion, og Muhammad fandt en mere effektiv opportunistisk og voldelig måde at sprede sin tro på.
Ellers er der ingen forskel som ikke kan betegnes som kvantitativ.
Med andre ord; Vi respekterer kun islam på grund af kvantitativ ærefrygt.
søndag den 14. december 2008
Politisvigt - er du sikker på det er alvorligt
Og der manglede lige nogle sager i denne rapport om politisvigt.
Hvor der citat:
En aktuel sag har vi for nogle dage siden i Randers. Hvor to kvinder blev udsat for vold og psykisk terror i seks timer, før der blev rykket ud. Det på trods af at der blev ringet fire gange til politiet fra naboer.
Politiet beklager, men siger at de i første omgang regnede det som almindelige husspektakler, og sådan noget rykker man ikke gerne ud til.
For nogle år tilbage før reformen, oplevede jeg personligt en skræmt kvinde, der kom og bankede på min dør. Hun bad mig ringe politiet, og fortalte hendes kæreste havde taget kvælertag på hende og holdt hende til hun ikke kunne trække vejret mere. Hun havde tydelige mærker på halsen.
Jeg ringede til politiet, de spurgte straks, om jeg mente det nu var så alvorligt, at de måtte rykke ud. Der havde jeg allerede fortalt dem om kvælertaget og mærkerne på halsen. Dette måtte jeg så gentage, med beskrivelser af hendes choktilstand, og gentagne henvisninger til kvælertaget, før de endeligt rykkede ud.
Så har vi måske en forklaring på, hvorfor hjemmets fire vægge er det farligste sted, statistisk, hvor en kvinde kan opholde sig.
For husspektakler, rykker man ikke ud til.
Så har vi nok også en del af forklaringen, på at 41000 kvinder udsættes for vold om året i deres eget hjem.
Og volden mod unge kvinder er fordoblet på ganske få år.
En kæmpeandel af de årlige mordtilfælde er kvinder, som dræbes af deres kæreste eller ekskæreste. I år alene er det omkring 11 tilfælde.
En mand som overfaldes på gaden, ser sandsynligvis aldrig sin overfaldsmand igen. En kvinde lever med enten selve sin voldsmand, eller frygten for samme, dag efter dag, efter dag, deler ofte hjem med sin tyran.
Selv om politiet bliver blandet ind i sagen, får manden jo ofte på den ene eller anden måde fri proces til at fortsætte, selv om det er grov vold, han har begået.
Med den muslimske indvandring, hvor retten til at slå en kvinde er en af koranen sanktioneret ret for manden, er problemet stigende, kun over 50 procent af de som søger hjælp på kvindecentre er danskere, med andre ord, en uforholdsmæssig stor andel er af anden etnisk oprindelse.
Under alle omstændigheder er kvindevold urimeligt og fuldstændigt uacceptabelt, en kvindes retsstilling over for en voldelig mand, er alt for skrøbelig.
Politiet bør først og fremmest være hurtigere til at rykke ud til husspetakler.
Kvinder skal sikres bedre, om nødvendigt ved at voldelige mænd påføres en GPS sender og får et forbud mod at bevæge sig tættere end en halv kilometer på ofrets bolig.
Straffen skal være hård, og vokse proportionalt med de tilfælde af vold manden udøver.
Når der er fysiske tegn på vold, skal der fældes en dom, uanset om kvinden trækker vidneudsagn tilbage, eller ikke melder.
Vold bliver for disse kvinder en normaltilstand, det skal politiet ikke gøre det til, som husspektakler.
Vold mod kvinder skal tages alvorligt, det samme skal husspektakler, for det er ofte der volden begås.
Her er en tjekliste til politiet.
Hvor der citat:
slet ikke eller for sent er rykket ud til igangværende tyverier og flere overfald.
En aktuel sag har vi for nogle dage siden i Randers. Hvor to kvinder blev udsat for vold og psykisk terror i seks timer, før der blev rykket ud. Det på trods af at der blev ringet fire gange til politiet fra naboer.
Politiet beklager, men siger at de i første omgang regnede det som almindelige husspektakler, og sådan noget rykker man ikke gerne ud til.
For nogle år tilbage før reformen, oplevede jeg personligt en skræmt kvinde, der kom og bankede på min dør. Hun bad mig ringe politiet, og fortalte hendes kæreste havde taget kvælertag på hende og holdt hende til hun ikke kunne trække vejret mere. Hun havde tydelige mærker på halsen.
Jeg ringede til politiet, de spurgte straks, om jeg mente det nu var så alvorligt, at de måtte rykke ud. Der havde jeg allerede fortalt dem om kvælertaget og mærkerne på halsen. Dette måtte jeg så gentage, med beskrivelser af hendes choktilstand, og gentagne henvisninger til kvælertaget, før de endeligt rykkede ud.
Så har vi måske en forklaring på, hvorfor hjemmets fire vægge er det farligste sted, statistisk, hvor en kvinde kan opholde sig.
For husspektakler, rykker man ikke ud til.
Så har vi nok også en del af forklaringen, på at 41000 kvinder udsættes for vold om året i deres eget hjem.
Og volden mod unge kvinder er fordoblet på ganske få år.
En kæmpeandel af de årlige mordtilfælde er kvinder, som dræbes af deres kæreste eller ekskæreste. I år alene er det omkring 11 tilfælde.
En mand som overfaldes på gaden, ser sandsynligvis aldrig sin overfaldsmand igen. En kvinde lever med enten selve sin voldsmand, eller frygten for samme, dag efter dag, efter dag, deler ofte hjem med sin tyran.
Selv om politiet bliver blandet ind i sagen, får manden jo ofte på den ene eller anden måde fri proces til at fortsætte, selv om det er grov vold, han har begået.
Med den muslimske indvandring, hvor retten til at slå en kvinde er en af koranen sanktioneret ret for manden, er problemet stigende, kun over 50 procent af de som søger hjælp på kvindecentre er danskere, med andre ord, en uforholdsmæssig stor andel er af anden etnisk oprindelse.
Under alle omstændigheder er kvindevold urimeligt og fuldstændigt uacceptabelt, en kvindes retsstilling over for en voldelig mand, er alt for skrøbelig.
Politiet bør først og fremmest være hurtigere til at rykke ud til husspetakler.
Kvinder skal sikres bedre, om nødvendigt ved at voldelige mænd påføres en GPS sender og får et forbud mod at bevæge sig tættere end en halv kilometer på ofrets bolig.
Straffen skal være hård, og vokse proportionalt med de tilfælde af vold manden udøver.
Når der er fysiske tegn på vold, skal der fældes en dom, uanset om kvinden trækker vidneudsagn tilbage, eller ikke melder.
Vold bliver for disse kvinder en normaltilstand, det skal politiet ikke gøre det til, som husspektakler.
Vold mod kvinder skal tages alvorligt, det samme skal husspektakler, for det er ofte der volden begås.
Her er en tjekliste til politiet.
Konservative Menneskerettigheder
Menneskerettigheder er jo tydeligt noget som vurderes forskelligt fra person til person.
For de Konservative, er det menneskepligt at selv tage sig sammen, tage ansvar og finde et arbejde, selv om det ikke er der, ellers må man bære konsekvenserne. Det frem for en menneskeret at faktisk få tilbudt et reelt arbejde, før man bliver dømt som nasserøv.
Men når vi taler som private firmaer, kreditselskaber osv. Så er det en menneskeret at røve en masse penge, bare det ikke foregår med pistoler, knive osv.
Et godt eksempel på dette er SMS lån, som de Konservative stejler over for at gribe ind over for. Det på trods af at ågerrenterne kan løbe op til 100 procent på et år.
Derfor stiller de konservative et forbehold over for at sætte et renteloft.
At narre svage eller desperate sjæle, til at give deres pung fra sig, er altså fair nok, når bare det er et kreditselskab, der gør det og ikke en gaderøver.
For de Konservative, er det menneskepligt at selv tage sig sammen, tage ansvar og finde et arbejde, selv om det ikke er der, ellers må man bære konsekvenserne. Det frem for en menneskeret at faktisk få tilbudt et reelt arbejde, før man bliver dømt som nasserøv.
Men når vi taler som private firmaer, kreditselskaber osv. Så er det en menneskeret at røve en masse penge, bare det ikke foregår med pistoler, knive osv.
Et godt eksempel på dette er SMS lån, som de Konservative stejler over for at gribe ind over for. Det på trods af at ågerrenterne kan løbe op til 100 procent på et år.
"Vi mener, at befolkningen er oplyst. Det er kendt, at lånene er dyre," siger politisk ordfører Henriette Kjær.
Derfor stiller de konservative et forbehold over for at sætte et renteloft.
At narre svage eller desperate sjæle, til at give deres pung fra sig, er altså fair nok, når bare det er et kreditselskab, der gør det og ikke en gaderøver.
Etiketter:
Konservative,
politik,
samfund,
økonomi
lørdag den 13. december 2008
Illusionernes marked
Jeg har været træt af Stein Bagger og IT-Factoryaffæren fra dag to-tre af. Jeg fatter ikke, hvorfor denne historie går i selvsving? Måske er det en kombination af charme, selvtillid, lækker bil og en omverden, der blev taget så kraftigt ved ansigtets frontparti, at den kårede IT Factory som årets entrepenør?
Jeg skammer mig over journaliststanden, velvidende at den kun gør det, fordi det er en simpel historie med en enkelt, karismatisk bedrager. Begge bestanddele med folkeappel.
Heldigvis findes der andre Journalister og andre historier. Eksempelvis de herrer fra JP, Niels Sandøe og Thomas Svaneborg, som bør vinde Cavlingprisen de næste mange år. De har lavet et stykke detektivarbejde og analytisk, kritisk journalistik, der var tidligt ude, som også rummer en milliardsvindler, som er ung, succesrig, havde masser af hurtige biler, samt er blandt Danmarkshistoriens største bankrøvere, med en gæld alene til Roskilde Bank på over 900 millioner kroner.
Han er ikke alene. Masser af "succesrige" mennesker, har i større eller mindre omfang fulgt nogenlunde samme recept, er gået konkurs på stribe efter at have levet det søde liv i årevis på mindre bestanddele realformue og større bestanddele Illusion.
De fleste af disse "rigmænd" vil angiveligt aldrig se en dag fra den indvendige side af hotel Gitterly. Det på trods af at de har svindlet for milliarder, hvor mange milliarder må guderne vide? For det er kun de mest rådne fisk som har truffet detektivernes næsebor.
Hvad har disse mennesker gjort? De har blandt andet solgt ejendomme mellem hinanden til overpris, kunstigt hævet prisen langt ud over det som almindelige mennesker vil give. I nogle tilfælde har de dog scoret kassen på, at lejerne i en ejendom har købt den til den af dem satte overpris som loven giver lejerne mulighed for. Men primært ved at handle indbyrdes til overpris har de opnået aktiver baseret på lån og pantebreve, som var den rene luft, trukket aggressive långivende banker med i et uafvendeligt fald. De har begået Danmarkshistoriens angiveligt største bankrøveri, for de flestes tilfælde uden at risikere den mindste straf.
Denne historie er rigtig interessant, ikke bare er den interessant, den er hamrende samfundsrelevant og burde være tvangspensum for alle politikere i folketinget, indtil de kan den både forfra og bagfra med implikationer.
For disse mennesker udgør i princippet bare en ekstrem, skamridende variant af den økonomi politikerne har ladet stå til med. En økonomisk vækst baseret på lav rente og lånegilde i den store stil, illusioner om værdi af ejendomme, IT virksomheder og andre fata morganaer, hvor forventninger fuldstændigt mister kontakten med markedsvirkeligheden.
Vores problem i en nøddeskal har været: At vækst baseret på midlertidige forhold og luftkasteller, skaber nødvendigheden af næste års luftkasteller må bygges endnu højere, for at vi kan holde vores vækstmålsætning.
Vi bliver med andre ord, ved med at fange os selv på det forkerte ben indtil det segner.
Politikerne har haft for travlt med at prale af vækst, faldende arbejdsløshed, til at gøre noget som helst for at skabe en sund økonomi, luftkasteller forpligtiger til yderligere luftkasteller.
En superboble brister med et superbrag og midt i braget er vi i dag.
Derfor har vi ikke brug for politikere, der bereder fremtidige katastrofer. Jeg er tilbøjelig til at sige, at vi har brug for en kartoffelkur, en rentestigning der kan mærkes. Ved at flygte fra recessionen ud i nye luftkasteller, gør vi kun værre værst.
I USA år 2005 vurderede finanshuset Merrill Lynch, at omkring halvdelen af den årlige vækst, (Altså hvis 5 procent årlig vækst, så var 2,5 procent relateret til ejendomme) var knyttet til ejendomsmarkedet på den ene eller anden måde.
Jeg ved det ikke, men vil hjertens gerne vide det. Det ville ikke undre mig, hvis det i Danmark de sidste år har været mere end 50 procent, som har relateret sig ejendomme, hvis ikke hele den årlige vækst.
Med en økonomi, baseret på forventning og luft, låne og kredit cirkus, hvor at stoppe det, før det stoppede sig selv, hvilket det dog uafvendeligt ville gøre, hele tiden har betydet recession og for hvert år det ikke blev stoppet, en endnu større recession, har vi nu malet os selv op i et hjørne. Men det er heldigvis et godt hjørne, hvor vi kan konsolidere vores økonomi og i stedet for at satse på midlertidige murstensløsninger, eller hip og hype brancher med overtunede forventninger. Det er ikke verdens undergang, det er bristede sæbebobler forfulgt af panik og hysteri og en del banker, investeringsfonde som har brændt fingrene for alvor.
Vores eneste problem er, at vi har lovet at følge EUs Centralbanks rente, og dermed ikke selvstændigt kan regulere til ansvarlighed via renteforhøjelse.
Men vi kan satse på sunde foretag, gode idéer som faktisk har et relativt permanent og stabilt marked, investere i for eksempel bæredygtig energi, tekniske løsninger på afhængigheden af fossile brændstoffer. Men det vigtigste er, at økonomien knyttes tættere til markedets realværdi igen og kreditter med luftkasteller ikke skaber en trappe, der år for år vokser op i de økonomiske illusioners elusive paradis.
Jeg skammer mig over journaliststanden, velvidende at den kun gør det, fordi det er en simpel historie med en enkelt, karismatisk bedrager. Begge bestanddele med folkeappel.
Heldigvis findes der andre Journalister og andre historier. Eksempelvis de herrer fra JP, Niels Sandøe og Thomas Svaneborg, som bør vinde Cavlingprisen de næste mange år. De har lavet et stykke detektivarbejde og analytisk, kritisk journalistik, der var tidligt ude, som også rummer en milliardsvindler, som er ung, succesrig, havde masser af hurtige biler, samt er blandt Danmarkshistoriens største bankrøvere, med en gæld alene til Roskilde Bank på over 900 millioner kroner.
Han er ikke alene. Masser af "succesrige" mennesker, har i større eller mindre omfang fulgt nogenlunde samme recept, er gået konkurs på stribe efter at have levet det søde liv i årevis på mindre bestanddele realformue og større bestanddele Illusion.
De fleste af disse "rigmænd" vil angiveligt aldrig se en dag fra den indvendige side af hotel Gitterly. Det på trods af at de har svindlet for milliarder, hvor mange milliarder må guderne vide? For det er kun de mest rådne fisk som har truffet detektivernes næsebor.
Hvad har disse mennesker gjort? De har blandt andet solgt ejendomme mellem hinanden til overpris, kunstigt hævet prisen langt ud over det som almindelige mennesker vil give. I nogle tilfælde har de dog scoret kassen på, at lejerne i en ejendom har købt den til den af dem satte overpris som loven giver lejerne mulighed for. Men primært ved at handle indbyrdes til overpris har de opnået aktiver baseret på lån og pantebreve, som var den rene luft, trukket aggressive långivende banker med i et uafvendeligt fald. De har begået Danmarkshistoriens angiveligt største bankrøveri, for de flestes tilfælde uden at risikere den mindste straf.
Denne historie er rigtig interessant, ikke bare er den interessant, den er hamrende samfundsrelevant og burde være tvangspensum for alle politikere i folketinget, indtil de kan den både forfra og bagfra med implikationer.
For disse mennesker udgør i princippet bare en ekstrem, skamridende variant af den økonomi politikerne har ladet stå til med. En økonomisk vækst baseret på lav rente og lånegilde i den store stil, illusioner om værdi af ejendomme, IT virksomheder og andre fata morganaer, hvor forventninger fuldstændigt mister kontakten med markedsvirkeligheden.
Vores problem i en nøddeskal har været: At vækst baseret på midlertidige forhold og luftkasteller, skaber nødvendigheden af næste års luftkasteller må bygges endnu højere, for at vi kan holde vores vækstmålsætning.
Vi bliver med andre ord, ved med at fange os selv på det forkerte ben indtil det segner.
Politikerne har haft for travlt med at prale af vækst, faldende arbejdsløshed, til at gøre noget som helst for at skabe en sund økonomi, luftkasteller forpligtiger til yderligere luftkasteller.
En superboble brister med et superbrag og midt i braget er vi i dag.
Derfor har vi ikke brug for politikere, der bereder fremtidige katastrofer. Jeg er tilbøjelig til at sige, at vi har brug for en kartoffelkur, en rentestigning der kan mærkes. Ved at flygte fra recessionen ud i nye luftkasteller, gør vi kun værre værst.
I USA år 2005 vurderede finanshuset Merrill Lynch, at omkring halvdelen af den årlige vækst, (Altså hvis 5 procent årlig vækst, så var 2,5 procent relateret til ejendomme) var knyttet til ejendomsmarkedet på den ene eller anden måde.
Jeg ved det ikke, men vil hjertens gerne vide det. Det ville ikke undre mig, hvis det i Danmark de sidste år har været mere end 50 procent, som har relateret sig ejendomme, hvis ikke hele den årlige vækst.
Med en økonomi, baseret på forventning og luft, låne og kredit cirkus, hvor at stoppe det, før det stoppede sig selv, hvilket det dog uafvendeligt ville gøre, hele tiden har betydet recession og for hvert år det ikke blev stoppet, en endnu større recession, har vi nu malet os selv op i et hjørne. Men det er heldigvis et godt hjørne, hvor vi kan konsolidere vores økonomi og i stedet for at satse på midlertidige murstensløsninger, eller hip og hype brancher med overtunede forventninger. Det er ikke verdens undergang, det er bristede sæbebobler forfulgt af panik og hysteri og en del banker, investeringsfonde som har brændt fingrene for alvor.
Vores eneste problem er, at vi har lovet at følge EUs Centralbanks rente, og dermed ikke selvstændigt kan regulere til ansvarlighed via renteforhøjelse.
Men vi kan satse på sunde foretag, gode idéer som faktisk har et relativt permanent og stabilt marked, investere i for eksempel bæredygtig energi, tekniske løsninger på afhængigheden af fossile brændstoffer. Men det vigtigste er, at økonomien knyttes tættere til markedets realværdi igen og kreditter med luftkasteller ikke skaber en trappe, der år for år vokser op i de økonomiske illusioners elusive paradis.
Etiketter:
boligmarked,
finanskrise,
myter,
politik,
recession,
samfund,
vækst,
økonomi
torsdag den 11. december 2008
Amazonen man ikke skal kæmpe med
Det er trange tider for de lokale bog og musikforretninger. En del af forklaringen er naturligvis nethandel. Hvem kan sige nej til spændende bøger for 40-100 kroner, med porto? Eller en god film, de fleste faktisk for 50 kroner, andet end det skrammel de typisk sælger billigt her lokalt.
Det er selvfølgelig ikke specielt respekterende over for mindretalssprog, eller dem som forsøger at skabe et marked med et.
Det kræver at man kan begå sig på et andetsprog som Engelsk, men så er internethimlen også åben.
Jeg bruger utroligt meget Amazon.co.uk. For søren hvor kan man da få mange spændende ting der, til det halve eller noget billigere.
Jeg havde som udgangspunkt en enkelt bekymring, nemlig at mine varer skulle forsvinde under postgangen.
Det skete så for nyligt for første gang, efter rigtig mange sikre leveringer.
Jeg kontaktede forsigtigt Amazon, ikke med noget håb om mine rettigheder, men blot for at finde ud af om de kunne sige hvor den havde været forbi sidst.
Dagen efter, på en lørdag, fik jeg en mail om at de så sandelig havde sendt en ny pakke.
Ikke nok med det, så skulle jeg såmænd bare beholde den første pakke, hvis det skulle vise sig at den kom frem, "for det var alt for dyrt at sende en sådan pakke tilbage".
Vi taler om varer til 300 kroner, ikke småt eller stort, men det er sørme god service og leveringen er som regel under en uge. Specielt "The Marketplace", er stedet hvor man gør et godt kup.
Billigt, et kæmpeudbud af bøger, ja faktisk et permanent juletræ med uendelige pakker under, ja Amazonen og internethandel kan absolut anbefales.
Omvendt tror jeg at spilde for meget tid på nettet er skadeligt, det er godt at orientere sig, men at jage den ene nyhed efter den anden skader evnen til fordybelse, så når i nu er her alligevel, Saxo, Amazonen, whereever, køb en bog.
Det er selvfølgelig ikke specielt respekterende over for mindretalssprog, eller dem som forsøger at skabe et marked med et.
Det kræver at man kan begå sig på et andetsprog som Engelsk, men så er internethimlen også åben.
Jeg bruger utroligt meget Amazon.co.uk. For søren hvor kan man da få mange spændende ting der, til det halve eller noget billigere.
Jeg havde som udgangspunkt en enkelt bekymring, nemlig at mine varer skulle forsvinde under postgangen.
Det skete så for nyligt for første gang, efter rigtig mange sikre leveringer.
Jeg kontaktede forsigtigt Amazon, ikke med noget håb om mine rettigheder, men blot for at finde ud af om de kunne sige hvor den havde været forbi sidst.
Dagen efter, på en lørdag, fik jeg en mail om at de så sandelig havde sendt en ny pakke.
Ikke nok med det, så skulle jeg såmænd bare beholde den første pakke, hvis det skulle vise sig at den kom frem, "for det var alt for dyrt at sende en sådan pakke tilbage".
Vi taler om varer til 300 kroner, ikke småt eller stort, men det er sørme god service og leveringen er som regel under en uge. Specielt "The Marketplace", er stedet hvor man gør et godt kup.
Billigt, et kæmpeudbud af bøger, ja faktisk et permanent juletræ med uendelige pakker under, ja Amazonen og internethandel kan absolut anbefales.
Omvendt tror jeg at spilde for meget tid på nettet er skadeligt, det er godt at orientere sig, men at jage den ene nyhed efter den anden skader evnen til fordybelse, så når i nu er her alligevel, Saxo, Amazonen, whereever, køb en bog.
onsdag den 10. december 2008
Økonomiens Automatpilot
Fik desværre ikke set og hørt det grundigt, satsede på at det blev genudsendt og kom midt ind i det.
Men på TV2 News her i dag var unge Helveg Petersen og Mogens Lykketoft inviteret til studiet til en lille debat om den aktuelle finanskrise.
Jeg bemærkede desværre ikke den store forståelse for, hvad der er gået galt hos Lykketoft. Lidt skuffende, men jeg havde faktisk forventet mere fra en en tidligere finansminister med rygtet som en af de af de mest økonomikyndige politikere, vi har i Danmark.
Så vidt som jeg fik fat i det, anbefalede Lykketoft to retninger for at få gang i Økonomien igen.
Den ene var øget investering i byggerigenren inden for det offentlige. Målet var at få sving i økonomien og beskæftigelse til håndværkerne igen.
Problemet er ikke så meget forslaget som timingen. Danmark kan i følge regeringens nyeste opgørelse forvente underskud på de offentlige finanser på 23 milliarder i 2010.
Regeringens bud er næppe underdrevet. Det afhænger dog meget af indtægten fra Nordsøolien, altså olieprisen.
Hvis Lykketoft havde fremsat dette forslag for et par år tilbage, havde det været en glimrende idé, koblet med tiltag over for det private boligmarked.
Så kunne man have fordelt boblen på byggemarkedet lidt mere over i det offentliges favør, og man havde haft økonomien til det.
Men nu har vi allerede haft en bristet boble på byggemarkedet, at blæse en ny med sin absolut begrænsede levetid, med et offentligt åndedræt som er plaget af rygelunger, er en meget dårlig idé for indeværende stund. Der kan muligvis med fordel, forsigtigt, investeres en smule, men nogen stor boblet satsning bør det aldrig blive.
Hans andet forslag, var at investere i bæredygtig økonomi, og gøre os mindre afhængige af olien. Nu er vi ganske vist ikke specielt afhængige af olien, vi er jo selvforsynende. Så en høj oliepris eller andres afhængighed af olien er til vores fordel. Altså ikke et middel til at afhjælpe den nuværende krise.
Dog synes jeg, hans forslag af andre årsager, er ganske glimrende. Fordi det er en langsigtet investering, og fremtiden tilhører dem som har de bedste teknologiske løsninger på det bæredygtige område.
Men noget godt bud på hvordan vi kommer ud af den nuværende krise, kom der ikke.
Jeg er i øjeblikket i færd med at læse George Soros' nyeste bog "The new paradigm for financial markets - The credit crisis of 2008 and what it means", den skal jeg nok vende tilbage til en gang når jeg har tid.
Men indtil videre burde den være tvangslæsning for vores politikere, ja når Lykketoft har brug for at læse den, tør jeg ikke tænke på, hvad de andre har brug for.
Men på TV2 News her i dag var unge Helveg Petersen og Mogens Lykketoft inviteret til studiet til en lille debat om den aktuelle finanskrise.
Jeg bemærkede desværre ikke den store forståelse for, hvad der er gået galt hos Lykketoft. Lidt skuffende, men jeg havde faktisk forventet mere fra en en tidligere finansminister med rygtet som en af de af de mest økonomikyndige politikere, vi har i Danmark.
Så vidt som jeg fik fat i det, anbefalede Lykketoft to retninger for at få gang i Økonomien igen.
Den ene var øget investering i byggerigenren inden for det offentlige. Målet var at få sving i økonomien og beskæftigelse til håndværkerne igen.
Problemet er ikke så meget forslaget som timingen. Danmark kan i følge regeringens nyeste opgørelse forvente underskud på de offentlige finanser på 23 milliarder i 2010.
Regeringens bud er næppe underdrevet. Det afhænger dog meget af indtægten fra Nordsøolien, altså olieprisen.
Hvis Lykketoft havde fremsat dette forslag for et par år tilbage, havde det været en glimrende idé, koblet med tiltag over for det private boligmarked.
Så kunne man have fordelt boblen på byggemarkedet lidt mere over i det offentliges favør, og man havde haft økonomien til det.
Men nu har vi allerede haft en bristet boble på byggemarkedet, at blæse en ny med sin absolut begrænsede levetid, med et offentligt åndedræt som er plaget af rygelunger, er en meget dårlig idé for indeværende stund. Der kan muligvis med fordel, forsigtigt, investeres en smule, men nogen stor boblet satsning bør det aldrig blive.
Hans andet forslag, var at investere i bæredygtig økonomi, og gøre os mindre afhængige af olien. Nu er vi ganske vist ikke specielt afhængige af olien, vi er jo selvforsynende. Så en høj oliepris eller andres afhængighed af olien er til vores fordel. Altså ikke et middel til at afhjælpe den nuværende krise.
Dog synes jeg, hans forslag af andre årsager, er ganske glimrende. Fordi det er en langsigtet investering, og fremtiden tilhører dem som har de bedste teknologiske løsninger på det bæredygtige område.
Men noget godt bud på hvordan vi kommer ud af den nuværende krise, kom der ikke.
Jeg er i øjeblikket i færd med at læse George Soros' nyeste bog "The new paradigm for financial markets - The credit crisis of 2008 and what it means", den skal jeg nok vende tilbage til en gang når jeg har tid.
Men indtil videre burde den være tvangslæsning for vores politikere, ja når Lykketoft har brug for at læse den, tør jeg ikke tænke på, hvad de andre har brug for.
Etiketter:
boligmarked,
finanskrise,
Lykketoft,
politik,
recession,
samfund,
socialdemokratiet,
økonomi
søndag den 7. december 2008
Det politisk korrekte had og det ukorrekte
Information kører for tiden nogle debatter om danskernes fiksering af Islam, og Hedegaards nye bog.
Det mest morsomme, eller trættende alt efter overskudsgrad, ved debatten er dens mangel på nuancer. Både manglen med hensyn til at skelne enkelte muslimer fra radikal eller fundamentalistisk islam, dens ensporethed og tomgang med de samme unuancerede argumenter mod de samme unuancerede argumenter.
Hermed skal siges, at de ubalancerede argumenter retter sig ligeligt mod muslimer og DF.
Kritikerne af de unuancerede Islam kritikere skynder sig at være ikke mindre hadefulde og ensporede i deres kritik af f.eks Hedegaard og DF.
Men det er ikke venstrefløjens skyld alene, at man ikke kan føre en ordentlig debat.
Det er de skingre stemmer dybt nede i skyttegravene på begge sider, der umuliggør en dybdegående debat med en horisont.
Som ansvarshavende redaktør på Information, Palle Weis, skriver:
Når muslimer som helhed spinnes som et problem, selv om de færreste er det, og DF er et tegn på intet andet end rendyrket racisme, så er debatten mere isoleret og larmende, end den er konstruktiv og dybdegående.
Hvordan vi kommer ud over dette, er et godt spørgsmål? Men et oplagt sted at starte er med intellektuel hæderlighed, hvor påstande efterprøves, vejes og måles, sammenlignes på kryds og på tværs. En debat der forholder sig til de egentlige problemer og undgår de knap så store problemer som tørklæder og leverpostej, for at citere Haarder.
En debat hvor racisme og borgerkrig, ikke er parametre, hvor det anerkendes, at de fleste Muslimer og de fleste DFere er hæderlige mennesker uden de helt store fascistoide tilbøjeligheder.
Indvandrerne er kommet for at få en bedre fremtid, for dem selv og deres børn.
Kan vi få nuancerne på plads, vil vi også få på plads, at efterkommerne af ikke vestlige indvandrere faktisk er mere erhvervsaktive end danskere over halvtreds, og at de fleste indvandrere er hæderlige mennesker som ikke er kriminelle.
Ligeledes vil vi få på plads, at danskerne ikke er racister i nævneværdigt tal, og der findes andre mennesker, end lige netop indvandrere, som har svært ved at få et arbejde, det er ikke et spørgsmål om racisme, men om at et forkælet arbejdsmarked sorterer alt fra som ikke lige lyder af det mest optimale. Småting som overvægt, en alder tæt på pension, bistandsklient, fortid med psykiske vanskeligheder, kvinde uden børn i alderen 30-40 år, gebrokkent dansk, stiller folk bag i køen, når der skal ansættes.
Nuancerne trænges der til i debatten, ingen får modparten til at acceptere unuancerede synspunkter, slet ikke når vedkommende graver sig dybt ned med dem.
Det er ikke muslimernes, venstrefløjens, højrefløjens skyld. Det er blot manglende tankevirksomhed, information og gennemtænkthed, fra alle parters side.
Det mest morsomme, eller trættende alt efter overskudsgrad, ved debatten er dens mangel på nuancer. Både manglen med hensyn til at skelne enkelte muslimer fra radikal eller fundamentalistisk islam, dens ensporethed og tomgang med de samme unuancerede argumenter mod de samme unuancerede argumenter.
Hermed skal siges, at de ubalancerede argumenter retter sig ligeligt mod muslimer og DF.
Kritikerne af de unuancerede Islam kritikere skynder sig at være ikke mindre hadefulde og ensporede i deres kritik af f.eks Hedegaard og DF.
Men det er ikke venstrefløjens skyld alene, at man ikke kan føre en ordentlig debat.
Det er de skingre stemmer dybt nede i skyttegravene på begge sider, der umuliggør en dybdegående debat med en horisont.
Som ansvarshavende redaktør på Information, Palle Weis, skriver:
DER ER GOD GRUND til at være på vagt over for radikaliseret islams fremfærd globalt og her i Danmark. I den forstand er der grund til at betragte de yderligtgående islamister med samme alvor, som man tidligere betragtede nazismen og dermed også lægge afstand til den med samme styrke.
Når muslimer som helhed spinnes som et problem, selv om de færreste er det, og DF er et tegn på intet andet end rendyrket racisme, så er debatten mere isoleret og larmende, end den er konstruktiv og dybdegående.
Hvordan vi kommer ud over dette, er et godt spørgsmål? Men et oplagt sted at starte er med intellektuel hæderlighed, hvor påstande efterprøves, vejes og måles, sammenlignes på kryds og på tværs. En debat der forholder sig til de egentlige problemer og undgår de knap så store problemer som tørklæder og leverpostej, for at citere Haarder.
En debat hvor racisme og borgerkrig, ikke er parametre, hvor det anerkendes, at de fleste Muslimer og de fleste DFere er hæderlige mennesker uden de helt store fascistoide tilbøjeligheder.
Indvandrerne er kommet for at få en bedre fremtid, for dem selv og deres børn.
Kan vi få nuancerne på plads, vil vi også få på plads, at efterkommerne af ikke vestlige indvandrere faktisk er mere erhvervsaktive end danskere over halvtreds, og at de fleste indvandrere er hæderlige mennesker som ikke er kriminelle.
Ligeledes vil vi få på plads, at danskerne ikke er racister i nævneværdigt tal, og der findes andre mennesker, end lige netop indvandrere, som har svært ved at få et arbejde, det er ikke et spørgsmål om racisme, men om at et forkælet arbejdsmarked sorterer alt fra som ikke lige lyder af det mest optimale. Småting som overvægt, en alder tæt på pension, bistandsklient, fortid med psykiske vanskeligheder, kvinde uden børn i alderen 30-40 år, gebrokkent dansk, stiller folk bag i køen, når der skal ansættes.
Nuancerne trænges der til i debatten, ingen får modparten til at acceptere unuancerede synspunkter, slet ikke når vedkommende graver sig dybt ned med dem.
Det er ikke muslimernes, venstrefløjens, højrefløjens skyld. Det er blot manglende tankevirksomhed, information og gennemtænkthed, fra alle parters side.
torsdag den 4. december 2008
Et vink med et baseballbat
Det er ikke altid for sent at gøre det rigtige. Men for denne mands tidligere ofre i 16 voldstilfælde, er det for sent.
Nej, det hjælper ham ikke med hans personlige problemer og respekt for andre mennesker.
Men nu bliver der i hvert fald ikke flere ofre, medmindre han gør fængslerne usikre.
At der han skulle ende med at bringe et andet menneskes liv i fare. Det burde ikke være så svært at regne ud, efter 16 domme for vold!
Men nu dømmer man i reglen vold ganske mildt her i landet, uden decideret hensyn til i hvor i høj grad voldsmanden udgør en tikkende bombe.
De facto bliver et sådant menneske vægtet højere end hans ofre. Det burde være omvendt.
Når man for tredje eller fjerde gang har begået vold, så er man ikke bare uheldig, eller kommet galt afsted en dag man fik benene forkert ud af sengen.
Han burde have fået en forvaringsdom på ubestemt tid for længe siden.
For min skyld kan man godt forsøge at hjælpe sådanne mennesker psykologisk, altså give dem en slags behandlingsdom, for de er syge og bør betragtes som sådanne.
Men frit omkring på gaden skal de ikke gå, de ødelægger andre menneskers liv, tager andre med i deres fald.
Nej, det hjælper ham ikke med hans personlige problemer og respekt for andre mennesker.
Men nu bliver der i hvert fald ikke flere ofre, medmindre han gør fængslerne usikre.
At der han skulle ende med at bringe et andet menneskes liv i fare. Det burde ikke være så svært at regne ud, efter 16 domme for vold!
Men nu dømmer man i reglen vold ganske mildt her i landet, uden decideret hensyn til i hvor i høj grad voldsmanden udgør en tikkende bombe.
De facto bliver et sådant menneske vægtet højere end hans ofre. Det burde være omvendt.
Når man for tredje eller fjerde gang har begået vold, så er man ikke bare uheldig, eller kommet galt afsted en dag man fik benene forkert ud af sengen.
Han burde have fået en forvaringsdom på ubestemt tid for længe siden.
For min skyld kan man godt forsøge at hjælpe sådanne mennesker psykologisk, altså give dem en slags behandlingsdom, for de er syge og bør betragtes som sådanne.
Men frit omkring på gaden skal de ikke gå, de ødelægger andre menneskers liv, tager andre med i deres fald.
Etiketter:
Manglende frontallap,
politisk kommentar,
samfund,
vold
onsdag den 3. december 2008
Amerikansk finanskrise - næste fase
I følge en anynom insider i den amerikanske bankverden venter det værste endnu:
Den amerikanske kreditbranche har været meget optimistisk omkring privatpersoners kreditvurdering.
De opererer med et kreditpointsystem, frem for at gå ind og vurdere den reale privatøkonomi, de undersøger hverken huslejeudgifter eller personlig indkomst.
Han nævner et konkret eksempel:
Derudover arbejder de ihærdigt for at få kunder til at bruge kreditten ved at for eksempel udvide den uden at spørge.
Så det er ikke umuligt, at bankerne snart melder sig i Washington med hatten i hånden endnu en gang.
Today, we are bailing out the banks because of their greedy and deceptive lending practices in the mortgage industry. But this is just the tip of the iceberg. More is coming, I’m sorry to say. Layoffs are being announced nationwide in the tens of thousands. As people begin to lose their jobs, they will not be able to pay their credit card bills either. And the banks will be back for more handouts.
Den amerikanske kreditbranche har været meget optimistisk omkring privatpersoners kreditvurdering.
De opererer med et kreditpointsystem, frem for at gå ind og vurdere den reale privatøkonomi, de undersøger hverken huslejeudgifter eller personlig indkomst.
Han nævner et konkret eksempel:
I recently had a client apply for a credit card. She is a homemaker, with no personal income. The house she lives in is in her husband’s name. She would have asked for a $3,000 credit line, just to pay miscellaneous expenses and to establish some credit on her own. So the computer is told that her household income is $150,000; her mortgage/rent payment is zero. The fact is that her husband’s mortgage payment is $7,000 a month (which he got with a no income verification loan). She had a good credit score, but limited credit since she has only lived in this country for the last three years. The system gave her an approval for a $26,000 line of credit!
Derudover arbejder de ihærdigt for at få kunder til at bruge kreditten ved at for eksempel udvide den uden at spørge.
Så det er ikke umuligt, at bankerne snart melder sig i Washington med hatten i hånden endnu en gang.
Etiketter:
finanskrise,
recession,
samfund,
vækst,
økonomi
Ungdommelige Gellerup
I Gellerup, Århus, er over 90 procent af beboerne indvandrere - muslimer, i ved, dem der føder mange børn.
Når man har ca. 6500 mennesker, hvor af de fleste er indvandrere - muslimer, så burde man kunne få et rimeligt klart, omend ikke dækkende, billede af i hvor høj grad, fertiliteten er større blandt disse.
Gellerup/Toveshøj er ganske vist byens (Århus) yngste bydel:
Hvordan ser det så ud for landet som helhed?
I følge Danmarks statistik, er 30,5 procent af den samlede danske befolkning mellem 0 til og med 18 år.
Det vil sige en praktisk større fertilitet på omkring 33 procent.
Ikke nogen katastrofe og næppe en overfertilitet de vil beholde det hele af i kommende generationer.
Fortsætter, lad os sige, 300000 muslimer på denne måde resten af århundredet ud, er de ca. 1.2 millioner i 2100, forudsat ikke en eneste af dem dør inden.
Bonus info/trivia:
Er du fyldt 100 år, har du kun 1,5 procents chance for at blive over 105 år gammel, men det er i forvejen godt gået!
Ældste i Danmark er en enlig 108 årig (Hvis vedkommende stadig er i live eller ikke er fyldt 109 siden?).
Når man har ca. 6500 mennesker, hvor af de fleste er indvandrere - muslimer, så burde man kunne få et rimeligt klart, omend ikke dækkende, billede af i hvor høj grad, fertiliteten er større blandt disse.
Gellerup/Toveshøj er ganske vist byens (Århus) yngste bydel:
Af Gellerupparkens 5.863 beboere er de 2.556 (43,6 pct.) børn mellem 0-18 år. I Toveshøj er der 672 børn ud af i alt 1.669 beboere (40,2 pct.)
Hvordan ser det så ud for landet som helhed?
I følge Danmarks statistik, er 30,5 procent af den samlede danske befolkning mellem 0 til og med 18 år.
Det vil sige en praktisk større fertilitet på omkring 33 procent.
Ikke nogen katastrofe og næppe en overfertilitet de vil beholde det hele af i kommende generationer.
Fortsætter, lad os sige, 300000 muslimer på denne måde resten af århundredet ud, er de ca. 1.2 millioner i 2100, forudsat ikke en eneste af dem dør inden.
Bonus info/trivia:
Er du fyldt 100 år, har du kun 1,5 procents chance for at blive over 105 år gammel, men det er i forvejen godt gået!
Ældste i Danmark er en enlig 108 årig (Hvis vedkommende stadig er i live eller ikke er fyldt 109 siden?).
mandag den 1. december 2008
Guld Idé
DR har besluttet at lade alternative kendte holde en "dronningens nyårstale" de næste 24 dage.
Dagens taler i dag er Joan Ørting, som mener at vide, hvordan vi får mere sex.
Talen kan findes lidt nede af denne side:
Glæder mig til at se de næste 23.
Dagens taler i dag er Joan Ørting, som mener at vide, hvordan vi får mere sex.
Talen kan findes lidt nede af denne side:
Glæder mig til at se de næste 23.
Abonner på:
Opslag (Atom)
