Ja - ja - smagsdommere! endnu en gang

TGT synes at have nogle gode bud på de steder vi mennesker burde søge hen, til de ukendte perler i Europa.

Jeg havde nu selv aldrig hørt om dette sted. Og ved godt hvad der trækker mest i mit kamera og mig:

Den mørke middelalder lever i bedste velgående

Fra den pragtfulde mangfoldige verden, hvor religion borger for en etik, som ateister og andet godtfolk slet, slet ikke kan hamle op med:

Five women were paraded naked, beaten and forced to eat human excrement by villagers after being branded as witches in India's Jharkhand state.

Local police said the victims were Muslim widows who had been labelled as witches by a local cleric.

The incident occurred on Sunday in a remote village in Deoghar district.

Correspondents say the abuse of women who are branded as witches is common, but rare footage of the incident has caused outrage across India.

Police went to Pattharghatia village after being informed about the incident by a group of villagers...

"No one in the mob came forward to rescue the victims as they were being stripped and beaten up," he said.

The victims are now under police protection.

Police say that people in Pattharghatia believe that certain women in their village are possessed by a "holy spirit" that can identify those who practise witchcraft.

Teknologien er flyttet derud, derfor optagelsen. Men den moderne mentalitet lader vente på sig.

Her You Tubes/BBCs optakt til begivenhederne:

Mine bønner er hørt

Netop som jeg sad og overvejede, at man burde lave en Miss Sixty skønhedkonkurrence, en + 25 og + 30 BMI skønhedskonkurrence, i stedet for at kigge på skeletter og bilde kvinder ind de helst skal ligne skeletter, med silikone i de afmagrede patter. Så findes der faktisk den Miss married World.

Her er Danmarks smukke 37 årige kandidat:


Læs mere på EB

Men hun er jo stadig ganske uopnåeligt smukt, jeg synes stadig man skal have en miss hængepatter, eller miss almindelig. Eller noget i den stil.

Hvis i skulle være i tvivl om katastrofens omfang

Klimaet undergår jo som sagt de mest dramatiske forværringer. Dommedagsscenarioerne hober sig op. Nu er der også dårlig nyt til araknofoberne.

Den globale opvarmning gør edderkopperne større:

O fly, hvor flygte kan!


Bonus: En lille anekdote. For nogle år siden var jeg heller ikke helt begejstret for edderkopper. Det ligger vel dybt i en ursjæl at den slags kan være farlige, selv om de ikke er det. Men så var jeg så heldig at to store jagtedderkopper flyttede ind på mit badeværelse. Når jeg var på toilet, kunne jeg sidde og bearbejde min modvilje mod disse uskyldige skabninger.
Den største af dem, "Store Peter" var en forsigtig edderkop. Det var den mindre, dog stadig store "Lille Peter" ikke!
En nat da jeg som sædvanlig tussede halvsøvndrukken ned for at lette blæren, gennemgik den sædvanlige procedure med at tænde lys og åbne døren og trådte ind på badeværelset. Så lød der et temmeligt højlydt "knas" under min hæl.
Det var "lille Peters" sidste stund i tilværelsen. Det må havde gjort indtryk på Store Peter, for ham så jeg heller aldrig igen.

Den enes nød - den andens brød

Her under finanskrisen, er det ikke alle selskaber som kæmper desperat kamp for overlevelse med underskud i den tre eller firecifrede million klasse.
Enkelte firmaer møder en så strålende fremtid, at de har brug for solbrillerne.

Eli Lily & CO producerer det antipsykotiske middel Zyprexa (eller Olanzapine), en medicin som blandt andet virker som stemningsstabilisator, som kan bruges både mod paranoia, fortrængninger, tvangsforestillinger, mani og depression.

Det går forrygende med salget af dette produkt. Sidste år solgte medicinen på verdensplan for 4,7 milliarder dollar.

Overskuddet for tredje kvartal alene, er i alt på næsten 942 millioner dollar.
Målt mod samme kvartal sidste år, hvor der var 465,6 millioner dollar underskud. En forrygende fremgang som til dels skal findes i en 6,8 procents stigning i salget.

Branchen er dog ikke helt uden risiko. Medicinen har en lang række bivirkninger såsom diabetes, kraftig vægtforøgelse, og en tendens til at hæve blodsukkeret, blandt andet.
Disse får mange brugere til at anlægge sager mod firmaet.

I 2006 måtte Eli Lily slippe 700 millioner dollar for at afslutte 8000 retsager mod firmaet. I 2007 måtte de betale 500 millioner dollar for at afslutte 18.000 søgsmål mod dem.

Så der er grænser for hvor mange penge, der kan stikkes i foret, eller bruges på research og forbedringer.

I resten af verden slipper de dog nok for den mængde retssager, man må leve med i USA.

Så flytter science fiction igen ind i virkeligheden

Nutidens og fremtidens mirakler findes i viden. Et nyt skridt mod at få de blinde til at se er taget.

Året er ikke fremtiden, det er allerede nu. 32 blinde mennesker har indtil nu fået indopereret et kunstigt øje, eller en ny kunstig retina, som normalt er den hinde som dækker den bagerste del af øjeæblet.

Det bioniske øje, som det kaldes, giver ikke de blinde det fulde syn tilbage. Men det giver dem muligheden for at se bevægelse, samt endnu vigtigere bevægelsens retning.

I et forsøg med 15 personer, der havde fået det nye bioniske øje, var der 10, der kunne se bevægelse med det nye implatat.
Forsøget bliver nu gentaget internationalt.

Jessy Dorn, Ph.d. fra "Second Sight Medical Products", som stod for forsøget med støtte fra det nationale øje institut i USA, fortæller ifølge Science Daily at der er mere end to millioner mennesker alene i USA, som man ikke kan hjælpe på anden måde, end denne.

Læs mere her:

Retina placeret grafisk

Selv dårlig reklame er reklame

Bogen har kun været på markedet i 19 dage, men har allerede solgt 30.000 eksemplarer, oplyser forlaget.

...

»Sælger en bog 10.000 eksemplarer, har den virkelig solgt godt. Og mange bøger kommer i 1.000 eksemplarer.

Gæt selv hvilken bog, der er tale om?

Svaret findes her:

Danmark har verdens frieste presse

Det påstår journalister uden grænser. Nu er der bare det forhold, at vi deler førstepladsen med følgende lande:

Finland, Norge, Sverige og Irland.

Sverige som knap tillader et demokratisk parti pressetid. Irland som har forbud mod at kritisere religion, ligeledes har jeg svært ved at forestille mig en reel frihed på abort området.

USA ender til gengæld på en 20 plads. Det er svært for mig, at forestille mig et land hvor debatten er friere.

Så er USA endda hoppet hele tyve pladser op, som i følge journalister uden grænser skyldes Obama effekten. Hvad den så lige har med pressefrihed at gøre?
Det er indgreb over for journalister i Irak og Afghanistan, der trækker ned:

Several journalists were injured or arrested by the US military. One, Ibrahim Jassam, is still being held in Iraq.

Om kriterierne:

Reporters Without Borders prepared a questionnaire with 40 criteria that assess the state of press freedom in each country. It includes every kind of violation directly affecting journalists (such as murders, imprisonment, physical attacks and threats) and news media (censorship, confiscation of newspaper issues, searches and harassment). Ánd it includes the degree of impunity enjoyed by those responsible for these press freedom violations.
It also measures the level of self-censorship in each country and the ability of the media to investigate and criticise. Financial pressure, which is increasingly common, is also assessed and incorporated into the final score.
The questionnaire takes account of the legal framework for the media (including penalties for press offences, the existence of a state monopoly for certain kinds of media and how the media are regulated) and the level of independence of the public media. It also reflects violations of the free flow of information on the Internet.

Ligeledes tæller ikke kun statens indgreb mod friheden, men også pressionsgrupper, organisationers.

Hele listen kan ses her:

Bloggen holder pause

Til på mandag den 19.

Mit tastatur får travlt nok andetsteds. Så vender frygteligt tilbage om fire dage.

Men er lige nødsaget til at videreformidle dagens sladder:

"23-årige Filippa Hamilton er 1,78 høj og vejer sølle 54 kilo. Men fjervægteren er blevet fyret fra sit modeljob hos Ralph Laurent, fordi hun er for tyk til modehusets smag."

Vores kultur er heller ikke altid helt rask. Tændstikker hører til i små æsker. Ikke ved siden af indsunket hud omkring alt for synlige ribben.

Her er dagens babe - sundt legeme - sundt smil - Serena Williams:

Fra et armageddon til et andet

Fra et interview i Information med Jan Sonnergaard om hans nye bog:

»Jo mere jeg læste om bomben og 80’erne, jo dårligere sov jeg om natten. Men det gik også hen ad vejen op for mig, at det ikke kun var punkere og dødsrockere, som reflekterede over ragnarok og atomtruslen. No future var et motto for punkerne, men det gjaldt også yuppierne, der festede med escortpiger, stoffer og dyre drinks på Café Victor og Annabels og Prive og Submarino. Det var samme ideologi, som fik punkerne til ikke at tage nogen uddannelse og noget job, og som fik yuppierne til at brænde hele gevinsten af på caféer. ‘Hvad fanden … det kan være, vi ikke er her på torsdag.’ Det dummeste, man kan gøre, er at spare op til 90’erne. For hvem siger, vi vil være dér?«

- Kan man sige, at bomben var en fællesnævner for de ellers adskilte kulturer i 80’erne?

Jeg vil tilføje den høje arbejdsløshed, hvor hverken uddannede, eller kvalificerede gik fri.

Men for at blive ved A-våbene. Når man, som jeg selv i øvrigt, tænkte i forhold til Samuel Huntington segmentet, "tag dog en slapper", når man advarede mod Islam i begyndelsen af halvfemserne. Var det jo med truslen om mangfoldige paddehatteskyer frisk i erindringen.

Det var svært at føle sig truet af en frådende gal køter i Teheran, eller nogle terrorister og islamister som ikke kunne besejre Israel. Set i forhold til over 1000 megabomber og flere tusinder taktiske atomvåben, alle kraftigere end Hiroshima og Nagasaki bomberne.

Som den lille popdreng jeg var, læste jeg jo gladeligt magasiner som "Vi unge" som teenager.
Læserbrevene, og der var mange, med unge som frygtede jordens undergang i en paddehattesky husker jeg glimrende. For jeg delte selv denne frygt, at begivenhederne skulle gå i selvsving og nogle af jordens store byer forsvinde i en glohed sky og falde siden, som dødeligt radioaktivt støv.

Hvad jeg så mener i dag, er at armageddon langt fra er aflyst. Det vil blot ikke havde karakter af en atomkrig, eller en konflikt mellem væbnede magter.
Det vil have karakter af en guerillakrig, der får Vietnamkrigen til at blegne, når vi ikke kan afholde Taleban fra at dominere områder i Afghanistan og Pakistan, kan vi slet ikke afholde dem fra at gøre det andre steder. En terrorkrig med små og store bistik her og der. Vil have karakter af pøbeloptøjer og en konstant udvidende sig molekulariseret borgerkrig.

Det lød dramatisk, når CIA post 9/11 direktør, George Tenet, kaldte det den tredje verdenskrig. Men betegnelsen kunne ikke være mere nøjagtig. For på sigt er det en konflikt, som ikke begrænser sig til en region, men kommer til at omfatte hele verden.

Min oldeforældre oplevede tre krige, to varme og en kold. Vi kommer til at opleve en der måske ikke er så intensiv, som anden verdenskrig. Til gengæld kommer den til at vare resten af vort liv, medmindre den udvikler sig til noget intensivt, så forløsningen af galskaben - idiotien - endnu en gang drukner i blod.

Der findes nok få mennesker som i deres inderste, ærlige selv, vil betragte Islamismen som ufarlig i dag.
Men omvendt er det en almindelig psykologisk mekanisme, at lukke øjnene for at man er gået fra asken til ilden.

Hvad venter os, kan være langt værre end anden verdenskrig, både i tabstal og ødelæggelse.
Og er vi heldige at slippe for den variant, venter der os i stedet en meget lang konflikt, vi kan tale århundreder, som ingen kan se enden på.

Atomfysiker i lommen på Al Qaida

Det er jo før kendt, at Al Qaida rummer mange højtuddannede medlemmer. De har jo brug for en hvis ekspertise, og personer som kan andet end at trykke på en knap, eller aftrækker. Her er så endnu en af slagsen:

PARIS - I løbet af weekenden begyndte der at tegne sig et billede af den 32-årige Adlène Hicheur, der arbejder på CERN-generatoren på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Det forventes, at Hicheur vil blive formelt tiltalt for at have »forbindelser til en terrrororganisation«. Men hans 25-årige lillebror, der også blev arresteret torsdag i forældrenes hjem syd for Lyon, er blevet løsladt. Politiet mener, at den ældste bror, som har arbejdet på vigtige atomforskningsprogrammer i Storbritannien og USA, handlede på egen hånd, da han sendte emails med oplysninger om mulige terrormål i Frankrig til medlemmer af al-Qaeda i Algeriet.

Ifølge den franske søndagsavis, Le Journal du Dimanche, frygter den franske efterretningstjeneste, at Adlène Hicheur var ved at blive »oplært« til at fungere som »omdrejningspunkt« for en terrorkampagne, der skulle starte i Frankrig, men måske sprede sig til andre europæiske lande.

Bemærk at kampagnen angiveligt skulle starte i Frankrig. Modstanden mod Irakkrigen og den øvrige leflen for den arabiske verden, har altså ikke hjulpet landet.

Lande som Sverige og Frankrig, kan højst sænke risikoen en lille smule, aldrig undgå det. For de tilhører samme vestlige fjende som USA og alle andre vestlige lande. Ærkekonkurrenten til en forsmået civilisation.

Tilsyneladende havde man ingen planer om at angribe atomkraftværker, modsat tidligere oplysninger, som det står i artiklen. Så er spørgsmålet - Hvis de havde det, ville vi få det at vide?

Velfærdsamfundets ansvar = inflation i udgifter

Nu skal der bruges flere penge på at forebygge kriminalitet. Hvis det virkeligt kan forebygge, er det selvfølgelig en god idé. Personligt tror jeg kun det kan nedsætte en vækst, som stadig vil ske, blot i mindre omfang.

Sagen er, at vi allerede bruger mange penge på forebyggelse. Ethvert tiltag kræver mange ansatte og giver mange udgifter. Det bærer både en del af væksten i offentlige ansatte, og dermed offentligt forbrug.
Samfundets gyldne pung, der i velfærdsstatens eventyrland aldrig tømmes, er gået i selvsving.

Fra Politiken:

Og samtidig med at 2008-budgetterne for udsatte børn og unge skrider, erkender kommunerne, at de ikke ved, om de mange penge til indsatsen bruges rigtigt – for problemet vokser og vokser, og det koster efterhånden samfundet over 12 milliarder kr.

Effekten har med en masse X faktorer at gøre. En dygtig socialmedarbejder kan naturligvis hjælpe, omvendt batter en dårlig som en skrædder i helvede. Der findes naturligvis ikke ubegrænsede mængder af pædagogiske naturtalenter, der formår at inspirere og samtale, og være autoritet når det gælder, at indgyde tiltro og respekt.
Der er heller ikke samme åbenhed for hjælp i alle unge. Der findes angiveligt mange andre faktorer. En ting er givet, at bruge flere penge er ikke nødvendigvis det samme som at opnå resultater:

»De senere år er der sket en markant stigning, uden at vi har kunnet registrere tilsvarende resultater. Når man i Morsø Kommune kan fremvise effekt for færre penge, må andre tage ved lære«, siger KL-formand Erik Fabrin (V), der selv er borgmester i Rudersdal.

Når samfundet tager det sidste ansvar i stadigt flere tilfælde, ikke blot for unges opdragelse og velbefinden, men også for voksnes stadigt dårligere helbred, så koster det kassen.
Og der findes allerede rigeligt med kommunekasser, der er godt belastet.

Tager vi blot tre stigende udgiftsposter:

Stigende udgifter til sundhedvæsenet.

Stigende udgifter til overførselsindkomster - flere ældre og arbejdsløse.

Stigende udgifter til sociale tjenester generelt, som indsats til hjælp af børn, til bekæmpelse af kriminalitet osv.

Der er med andre ord væsentlig inflation i det offentlige forbrug.

12 milliarder bruges som sagt allerede på udsatte børn og unge.

Opsvinget er ovre og både staten og kommuner trues af et væsentligt underskud. Staten regner alene med 90 milliarder næste år, og det er vanen tro næppe lavt sat.

De kommunale udgifter til social og sundhed alene osv. Er næsten fordoblet, eller markant vokset med mellem cirka 60 og 80 procent i perioden 1996 til 2006:


Inflationen - til orientering - i samme periode har været på 26 procent.

Det er ilde set, at snakke personligt ansvar ind i samfundsdebatten, da det er systemet som altid svigter.
Vi har en opposition, der vil skabe yderligere inflation i forbruget. Samtidigt med at den vil beskatte millionærer og erhverslivet.

Hvis man ikke kan se, hvor uholdbar situationen er nu, finder man ud af det når sparekniven må skære hårdt til. For udgifter er udgifter og skal stå i fornuftigt forhold til indtægter, og den nuværende inflation i offentligt forbrug holder ikke distancen ud.

Rumble in the discursive zone

En flok amerikanske top og mellemniveau efterretningsmænd, militærfolk og diplomater anklager nu Obama administrationen for at underspille faren i AFPAK regionen.

Under anonymitet, fordi deres vurderinger er klassificeret, og de har ikke tilladelse til at udtale sig offentligt, anklager de administrationen for at ikke tage efterretningstjenestens advarsler alvorligt, og være i færd med at udarbejde en alt for begrænset strategi med fokus på Al-Qaida:

White House officials, they said, have concluded that McChrystal's approach could be doomed by election fraud, corruption and other problems in Afghanistan; by continued Pakistani covert support for the insurgency; by the strains on the Army, Marine Corps and the federal budget; and by a lack of political and public support at home, which they fear could also undermine the president's domestic priorities...

"McChrystal and Petraeus are ignoring the problems their (counterinsurgency) approach would face in Afghanistan and here at home," said one intelligence official with extensive experience in South Asia and counterterrorism. "We don't have a reliable partner in Afghanistan or Pakistan; doubling the size of the Afghan army is a pipe dream, given the corruption and literacy problems; and neither Congress or the American people are likely to give it the money, the troops or the decade or so it would need to work, if it would work.

"Now the White House is downplaying the dangers of doing the only thing that they think Congress and the public will support - a limited war against the guys who hit us on 9/11. The truth is, both approaches have huge problems, and neither one's likely to work..."

A U.S. withdrawal or failure could permit al-Qaida and other groups export their violence from Afghanistan into Pakistan's heartland, the Indian-controlled side of the disputed Kashmir region and former Soviet republics in Central Asia whose autocrats have been repressing Islam for decades, the U.S. officials said...

"It is our belief that the primary focus of the Taliban is regional - that is, Afghanistan and Pakistan," one senior U.S. intelligence official said. "At the same time, there is no reason to believe that the Taliban are abandoning their connections to al Qaida, which has its sights set beyond the region."

"The two groups ... maintain the kind of close relationship that - if the Taliban were able to take effective control over parts of Afghanistan - would probably give al-Qaida expanded room to operate," the official added...

"Here we go again," a veteran U.S. intelligence official said. "The Bush administration ignored anything that didn't support its arguments for invading Iraq and exaggerated the threat from Saddam Hussein. This administration is minimizing the threat from radical Islam in South and Central Asia, which is much worse today than it was eight years ago, in order to defend a minimalist policy that it's settling on for domestic political reasons." (Kilde:)

"Kend din fjende", er militær strategens Sun Tzus vigtigste råd. Hvis man ikke ved, hvad man er oppe mod, har man kraftigt forøget risikoen for et nederlag, det gælder også på papiret stærke militærmagter som USA. I en guerilla krig kommer selv verdens største militær til kort. Den vil ikke tabe, men heller ikke vinde.
At sætte ambitionsniveauet ned i Afghanistan, kunne måske godt være påtvunget i den forstand, at man lemper på ambitionen om at skabe demokrati og loven er lige for alle, forhold. At man søger strategier, bruger udstyr, som udsætter soldaternes liv for mindre fare.
Men at forlade den del af verdens og overlade scenen til Al Qaida, Taleban og øvrige militante, fundamentalistiske grupper.
Det vil vitterlig skabe langt værre problemer, end dem vi står over for nu. Taleban i sig selv er som der ganske rigtigt antydes ikke provinsiel. Målet er universielt og jo flere lande som kan ende under Talebans og øvrige islamisters herredømme, jo bedre for dem.

Situationen er langt mere faretruende, end regeringerne giver udtryk for. Og det bliver angiveligt værre endnu. Værst hvis vi trækker os ud. Men også værre selv om vi bliver, skal vi gøre os det klart.

Vi må først og fremmest kende vores fjende. Og erkende at i en guerilla krig er der ingen som vinder.

Men tager vi ikke den guerillakrig, kommer langt flere mennesker til at dø på sigt. AFPAK regionen har brug for stabilitet, i form af militær og økonomisk hjælp. Ellers overlades scenen til islamisterne, og islamisme aldrig været et isoleret problem. Den er som marxismen en global revolutionær bevægelse, hvor terror kun er en teknik, et middel blandt mange.